Trykkefrihedsselskabet har 750 medlemmer, og de vil efter eget udsagn gerne være flere.

750 medlemmer, og hva’ så?

Der er flere fordele ved, at holde Trykkefrihedsselskabet åbent for nye medlemmer. Man er stærkere, når man står sammen. Man ser stærkere ud, når man står sammen. Men den styrke, og det medfølgende udsagn om styrke, forudsætter, at selskabet er rede til at sparke medlemmer ud, som ikke slutter op bag trykkefriheden.

Selskabet kan godt begynde at snøre de røvformede støvler…

Asger igen-igen Trier Engberg

Da Fri Debat bekendtgjorde sin eksistens overfor menneskeheden igennem offentliggørelse af vores manifest, så var TS-medlem Asger Trier Engberg en af dem der reagerede negativt. Med reference til to Fri Debat-medlemmers skriftlige kritik af Trykkefrihedsselskabet udtalte Trier Engberg:

I forsøger at begrænse ytringsfriheden (i gjorde hvad i kunne for at begrænse min ytringsfrihed i hvert fald)

Han brugte altså det gode, gamle argument om, at hvis du kritiserer en konkret, situations-specifik brug af ytringsfriheden, så forbryder du dig mod den kritiseredes ytringsfrihed. Et argument med klare paralleler til den krænkelses-kultur, som især bekendende muslimer har stået for i de seneste år. Et argument, som vidner om manglende forståelse af, hvad ytringsfriheden egentlig er for en størrelse.

Fra Akkari til Yamani

Den reaktion gjorde jeg mig lystig over i et blog-indlæg, hvor jeg sidestillede Trier Engbergs udsagn med et identisk udsagn fra Imam Abdul Akkari. Asger Trier Engberg tilsluttede sig debatten i kommentatorsporet, hvor han havde følgende at sige om oprettelsen af Fri Debat:

…det er faktisk nærmest kriminelt. Så kommer man i konflikt med grundloven som ikke giver plads til den slags numre. Jeg kunne sætte jer for en dommer, og få jer dømt for brud på de borgerlige rettigheder. Det gør jeg selvfølgelig ikke, for det orker jeg ikke.

Her truer Asger Trier Engberg med retsforfølgelse for at ytre kritik af Trykkefrihedsselskabet.

So far, so good, so what…

Vi har allesammen lov til at have en dårlig dag. Jeg besluttede mig for at glemme Trier Engbergs udtalelser om Fri Debat, grundlovsbrud og mulighederne for retsforfølgelse. Sagen var lukket for mit vedkommende.

Sagen er netop blevet genåbnet.

Yamani Full Throttle

Folketingsmedlemmet Öslem Sara Cekic (SF) har været i Tyrkiet, hvilket affødte et blog-indlæg om trykkefrihedens kummerlige kår i hendes forældres hjemland. Den slags kan Asger Trier Engberg af svært ransaglige årsager ikke sidde overhørigt:

Helt ærligt, det er simpelthen til at brække sig over.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at se jer foran en rigsret.

Og dejligt at jeg her har en lille case, der med al tydelighed viser hykleriets karakter. Det vil jeg gemme til den dag vi ses i retten.

Jeg har ikke tænkt mig at begynde forfra på det filosofiske stadie, som svarer til at lære at binde snørrebånd. Derfor vil jeg ikke argumentere med Trier Engberg. Jeg vil bare nøjes med at konstatere, at der hverken er eller bør være noget kriminelt ved at skrive sætninger om ytringsfrihedens nødvendighed.

Konklusion:

Asger Trier Engberg har gentagne gange flashet sin mangel på forståelse af, hvad begrebet ytringsfrihed dækker over. Han synes overbevist om, at ytringsfriheden er et juridisk koncept, som beskytter Trykkefrihedsselskabet – og Trier Engberg personligt – mod kritik. Med udgangspunkt i denne forståelse truer han debattører med domstol, grundlovsbrud og rigsret.

Trykkefrihedsselskabet er efter eget udsagn “en tværpolitisk forening, der kæmper for retten til frit at ytre sig.” Hvis det udsagn fortsat skal give mening, så kræver det, at Trykkefrihedsselskabet udviser vilje til at eskludere de medlemmer, som aktivt kæmper mod retten til at ytre sig.

Hvis det udsagn fortsat skal give mening, bliver Trykkefrihedsselskabet nød til at ekskludere Asger Trier Engberg.

Læsernes mening:

Læsernes mening er en ny (og muligvis fast) feature på denne blog, hvor jeg beder mine læsere om at udtrykke en holdning til det centrale spørgsmål i min konklusion:

Se også:

Asger Trier Engbergs seneste politiske initiativ

Irsk politi har anholdt syv mand, som er mistænkt for at konspirere om at myrde en skandinavisk Muhammed-tegner. I solidaritet med Kurt Westergaard gengiver jeg hermed det famøse billede af bomben i turbanen:

Woauw… WOAUW… Vent et øjeblik…

Det viser sig nu, at det slet ikke er Kurt Westergaard, som de aspirerende tegner-dræbere lagde planer mod. Det er derimod den svenske tegner Lars Vilks, som de irske muslimer har set sig sure på. Tillad mig derfor at udnytte den triste anledning til en kærkommen æstetisk afveksling, Lars Vilks’ Muhammed-tegning:

…og nårh ja:

You can’t win, Mo

Koran Bloggen

Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm har skrevet et læserbrev om Politikens forlig med Muhammeds efterkommere (eller hvem det nu er Politiken har indgået et forlig med). Læserbrevet indledes med disse ord:

Hvad har Politikens knæbøjning for folk, der hader Vesten og alt, hvad vi står for, at gøre med venstrefløjens forsøg på at indføre homo-vielser i Folkekirken?

…og inden man kan nå at råbe “IKKE EN SKID” ud over kupéen, så kommer Katrine Winkel Holm med dette svar:

Mere end man umiddelbart skulle ane.

Politikens kollaps viser til overmål, at avisen mangler den rygrad, der skal til for at forsvare Vesten. Det samme vil man i virkeligheden kunne sige om folketing og folkekirke, hvis de går med til at trylle ægteskabet om til at være kønsneutralt.

Okay…

Jeg giver Winkel Holm ret i at Politiken mangler rygrad. Jeg giver Winkel Holm ret i, at rygrad er nødvendigt for forsvaret af Vesten. Men Winkel Holm tager elementært fejl, når hun betragter debatten om homo-vielser som den skueplads, hvor vi studerer hinandens hvirvelsøjler med henblik på en kommende kamp mod Islam.

Debatten om homo-vielser handler om holdningen til homoseksuelle, ægteskab, sekularisme, Kristendom m.m.. Ikke om rygrad, eller manglen på samme.

Men hun er ikke dum…

Winkel Holms pointe er mere sofistikeret end som så. Hvorfor stiller venstrefløjen overhovedet forslag om homo-vielser i Folkekirken?

…selv en fantasiløs person vil kunne se, hvem der vil kunne bruge begrebsopløsningen til at indføre andre former for ægteskab, som kun Allah i hans himmel kan glæde sig over.

I vores aktuelle situation er det ingen undskyldning at opløse ordet ægteskab indefra.

Venstrefløjens forslag er med andre ord en rygradstest på linje med det absurde krav fra Muhammeds efterfølgere. Folketinget skal derfor gøre, hvad Politiken ikke magtede: Sige høfligt og venligt nej.

For Trykkefrihedsselskabets næstformand er forslag om homo-vielser, og islamiske forsøg på at tilbagerulle trykkefriheden i Danmark, to sider af samme sag. Det er den samme trussel med det samme objekt og det samme formål.

Konklusion:

Processen mod Danmarks trykkefrihed og venstrefløjens forslag om homo-vielser er to meget forskellige ting. De vedrører forskellige emner, de bruger forskellige midler, og de har forskellige formål. Winkel Holms analogi er indlysende idiotisk, og den rejser et spørgsmål.

Trykkefrihedsselskabet er en tværpolitisk forening. Winkel Holm udpeger trykkefrihedens sande venner på baggrund af folks holdning til homo-vielser: Hvis du går med til, at “trylle ægteskabet om til at være kønsneutralt”, så mangler du “den rygrad, der skal til for at forsvare Vesten”.

Her kommer spørgsmålet til en million kroner

Hvad laver Winkel Holm i en tværpolitisk forening, når hun tydeligvis ikke tænker tværpolitisk, når det kommer til kampen for trykkefriheden?

Svar udbedes.

En af denne blogs faste features er Dagens SPOING. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til handlinger, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Da det hykleri, som jeg har sat mig for at beskrive, næppe vil blive overgået i min livstid, er dette det sidste indlæg under Spoing!-tagget.

Kan du huske Anders Bøtter?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til ham igennem Konfliktens seneste blog-indlæg:

…den lalleglade Anders Bøtter, der startede Facebook-initiativet ‘Undskyld Muhammed‘, der medførte, at han fik tildelt en hæderspris til en Muhammedfestival i De Forenede Arabiske Emirater. Her kunne han så stå midt i et land, hvor religiøse mindretal skal betale ekstra skat, hvor det er strafbart at bære et kors om halsen på åben gade, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, hvor al missionsarbejde for andet end islam er strengt forbudt osv., og undskylde for, at vi i Danmark havde den frækhed at trykke en tegning af Muhammed. Det ville også have været lattervækkende komisk, hvis ikke historien var sand.

Kan du huske Undskyld Muhammed?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til Undskyld Muhammed igennem initiativets egne ord:

…“Sorry Muhammed” critically questions the necessity of printing a picture of the prophet Muhammed, with a bomb in his turban.

…

“Sorry Muhammed” believes that we should safeguard the freedom of speech and its application. It should not be used as a free-ticket or a poor excuse for actions that alienate, create hostility and removes the conditions required to engage in constructive debate.

“Sorry Muhammed” encourages Danish media and citizens to use their freedom of expression in a thoughtful and considerate manner. Freedom of speech is a special right, which should be exercised responsibly, in a sober and mature fashion; it should not be abused.

Ved du hvad Undskyld Muhammed-initiativets bagmand Anders Bøtter laver her til aften?

Anders Bøtter er (selvfølgelig?) blevet studievært hos Danmarks Radio. Nærmere bestemt bestyrer han Heavy Metal-programmet Sort Søndag. Det betyder, at mig og Anders Bøtter har mindst én ting til fælles; jeg var nemlig i min langhårede ungdom vært for Metalmaskinen på Radio Nivå.

En af de sympatiske sider ved Heavy Metal er, at religions-kritik er et af genrens go-to-emner. Jeg gætter på, at 80% af de plader, som jeg købte i mine teenage-år, havde mindst én sang med et religions-kritisk indhold. Så jeg regnede hurtigt ud, at det ville være ret nemt at finde eksempler på hykleri fra Anders Bøtters side, hvis jeg lyttede lidt til Sort Søndag.

Det mest oplagte eksempel på hykleri ville selvfølgelig være, hvis Anders Bøtter på nogen måde promoverede det rabiat kristent-kritiske band Burzum. Burzums forsanger Varg Virkenes har siddet i fængsel for at brænde kirker ned, og han har bl.a. udtalt:

I don’t really see Christianity as a religion. It is more like a spiritual plague, a mass psychosis, and it should first and foremost be treated as a problem to be solved by the medical science. Christianity is a diagnosis. It’s like Islam and the other Asian religions, a HIV/AIDS of the spirit and mind.

Men Burzum er et bagatel-agtigt band med et kummerligt pladesalg, så man skulle ikke umiddelbart tro at Anders Bøt… Vent et øjeblik… Der kommer et telegram ind… Jeg kan forstå, at Anders Bøtter har promoveret Burzum… Vi stiller om til vores rapporter…

Sort Søndag spillede en forsmag på Burzums kommende album i aftenens program. Derudover lovede de, at den Kristendoms-hadende, kirke-afbrændende Varg Virkenes vil blive interviewet i en kommende udsendelse. Men prikken over verdenshistoriens mest hykleriske “i” må blive nedestående Facebook-opdatering fra Anders Bøtter:

Summa summarum:

Danske aviser offentliggør én tegning af Muhammed i solidaritet med Kurt Westergaard. Anders Bøtter reagerede ved at piske en storm op, som endte med at rasere på Facebook, i de danske medier og i Mellemøsten.

Nu er Anders Bøtter vendt tilbage til offentlighedens søgelys, og han bruger sin platform på Danmarks Radio til at promovere et band, hvis notoriske foragt for Kristendom bl.a. har manifesteret sig som afbrænding af kirker.

SPOI…

BEEP. SENSORY OVERLOAD.
BEEP. TOO MUCH SPOING.
BEEP. HYPOCRISY FACTOR: INFINITE.
BEEP. CIRCUITS OVERHEATING.
BEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE……….

180grader.dk:

Du kan stemme dette indlæg ind på 180grader.dk ved at klikke her.

Dette er en gengivelse af mit første indlæg på FriDebat.nu. Det oprindelige indlæg (med dets efterfølgende debat) kan ses her.

Kim Møller er journalist, dokumentarist, skribent og en-mands-hær på Danmarks mest læste politiske blog Uriasposten. I Lørdags blev han omringet, overfaldet, sparket på og efterladt med læsioner i hovedbunden. Hans chauffør og følgesvend blev sparket gentagne gange i hovedet, og måtte efterfølgende sys tre steder. Der var efter alt at dømme tale om et politisk motiveret overfald begået af venstreorienterede ekstremister – modstandere af det liberale demokrati.

Hvis du ikke har hørt om overfaldet på Kim Møller indtil videre, så skyldes det nok at det blev håbløst underrapporteret i medierne, pakket ind i andre marginalt relaterede historier og hurtigt glemt dagen efter. Han skriver ord. Han blev mødt af knytnæver. Det var et angreb på den frie debat, og det burde have været lige til forsiderne.

Ikke alene blev historien om overfaldet på en populær og indflydelsesrig skribent mestendels ignoreret. I Blogosfæren, hvor fordømmelse af et overfald på en blogger burde være “par for the course”, blev overfaldet til dels brugt som en anledning til, at karaktermyrde ham. På den baggrund blev forbrydelsen bagatelliseret, og ytringsfriheden relativiseret. Et par løsrevne eksempler:

Denne delegitimerings-proces har baggrund i Uriaspostens ry som en højre-ekstrem, hadefuld, voldsopfordrende og racistisk blog. Lad os se nærmere på nogle af de myter, som herkser om Uriasposten, før vi vender tilbage til de principielle spørgsmål om den frie debat.

URIASPOSTEN MYTHBUSTERS

Myte nr. 1: Uriasposten bedriver hate speech

I Fri Debat er vi modstandere af at bruge lovgivningen og/eller tilfældige bøller til at standse hate speech. Jeg vil dog alligevel forholde mig til hate speech-myten.

Uriasposten er en dokumentations-blog, som primært samler negative historier om indvandring, indvandrere, Islam og alt islamisk. Disse historier stammer stort set allesammen fra de mere etablerede medier. Uriasposten løsner disse historier fra deres rolle som del-elementer i en etableret avis bud på et verdensbillede, og gør historierne til den røde tråd i Uriaspostens egen fortælling. Det betyder at Uriasposten nemt kan virke lidt monoman i sin optagethed af dette ene emne.

Hvis du ser Uriasposten som et selvstændigt værk, så er der ikke langt til tanken om at Uriasposten bedriver hate speech, men… Uriasposten er i sin selvforståelse ikke et selvstændigt værk. Uriasposten er i sin selvforståelse et korrektiv til det dominerende mediebillede, hvor disse historier menes at fylde for lidt og være for fattige på årsagsforklaringer. Uriasposten foregiver altså ikke at give et fair og balanceret verdensbillede. Uriasposten foregiver derimod at være en modvægt, og modvægtens eksistens-berettigelse er de etablerede mediers fortsættelse af deres nuværende journalistiske linie.

Så længe at Uriasposten ikke foregiver at tegne hele billedet, så er det ikke fair at udlægge den del af billedet som Uriasposten tegner, som værende et verdenssyn.

Uriasposten bedriver hate speech?
Myth Busted!

Myte nr. 2: Kim Møller er part i en politisk bandekrig

Der foregår for tiden en politisk motiveret bandekrig mellem højrekstremister og venstreekstremister hvis primære kampplads er Århus. Selvsamme dag, som Kim Møller blev slået ned, blev tre venstreorienterede overfaldet af højreekstremister. Dette var formodentligt en ‘bytter’ for overfaldet på Kim Møller. En ‘bytter’ som Kim Møller på intet tidspunkt havde efterspurgt eller ønsket, og som han øjeblikkeligt udtrykte sin beklagelse over.

Kim Møller er utvivlsomt populær blandt nogle af de højreorienterede deltagere i bandekrigen. Kim Møller har nemlig en sekundær dagsorden for Uriasposten; at være et korrektiv til de etablerede mediers påståede blide behandling af det autonome miljø. Kim Møller gør derfor et omfattende arbejde for at dokumentere overlappet mellem aktivisterne i det autonome miljø og aktivisterne i og omkring Kirkeasyl, Cop15, Enhedslisten o.l. I et mindre heldigt øjeblik følte Kim Møller sig tilmed kaldet til at dokumentere, at et venstreorienteret voldsoffer selv havde hyldet politisk vold ved en tidligere lejlighed. Hans timing er ikke altid heldig, men hans ærinde er legitimt.

Hvis du interesserer dig for det autonome miljø, så er Uriasposten et godt sted at holde din viden ved lige. Hvis du hader det autonome miljø, så er Uriasposten et godt sted at finde dit næste offer.

Der er ingen udenfor det højreekstreme miljø, som ved om Uriasposten bruges til at motivere overfald eller udpege ofre. Det er bestemt muligt, at det er tilfældet. Denne mulighed er ikke i sig selv en legitim grund til at stoppe Uriaspostens journalistiske dækning af det autonome miljø. Hvis det var en legitim grund, så skulle Tøger Seidenfaden have indstillet sine skriverier om Pia Kjærsgaard den dag PET udstyrede hende med livvagter.
Kim Møller er ikke politisk aktiv udenfor rammerne af Uriasposten. Hans aktiviteter i forhold til det autonome miljø består udelukkende af dokumentation, oplysning og kritik. Hvad andre mennesker gør på baggrund af Kim Møllers dokumentation er andre menneskers eneansvar.

Kim Møller er part i en politisk bandekrig?
Myth busted!

Myte nr. 3: Kim Møller støtter politisk vold

Denne myte kommer i adskillige varianter; Kim Møller støtter vold, Kim Møller offentliggør navne og adresser på politiske modstandere, Kim Møller er medlem af en nazistisk Facebook-gruppe etc.

I det omfang han tager stilling til politisk vold, så er hans afstandtagen konsekvent. Han har dog det problem, at der hver eneste dag posteres opfordringer til politisk vold i kommentatorsporet på Uriasposten. Han sletter ikke disse opfordringer. Og han tager ikke afstand fra hver eneste af disse opfordringer. Men når han forholder sig til disse opfordringer, så gør han det konsekvent med afstandtagen. Der kan dog sagtens gå uger eller måneder mellem, at han gentager sin afstandtagen.

Kim Møller begår muligvis en undladelsessynd i hans laissez-faire indstilling til hans blogs kommentatorspor. Men han kompenserer for den undladelsessynd ved en løbende og konsekvent afstandtagen fra politisk vold.

Kim Møller sletter sine politiske modstanderes adresser, når de posteres i kommentatorsporet. Jeg er selv en af de venstreorienterede, som har oplevet at min adresse er blevet offentliggjort i Uriaspostens kommentatorspor, formodentligt med henblik på at skræmme mig fra fortsatte skriverier. Han slettede min adresse øjeblikkeligt. Jeg kunne ikke engang nå at bede om det, så var posteringen med adressen væk.

Kim Møller støtter politisk vold?
Myth busted!

Kim Møller har kontroversielle holdninger, men han bruger legitime midler til at fremføre disse holdninger. Han har længe fået litterære og verbale tæsk. Tæsk som jeg personligt finder kan være berettigede, og som jeg selv har været med til at uddele ved passende lejligheder. Men fysiske tæsk? Det bør være en game-changer.

Fysiske tæsk burde være en kærkommen anledning til at tage en dyb indånding, analysere Kim Møllers politiske aktivitet og konstatere at hans bidrag til det politiske liv består udelukkende af ord. Ord bør mødes med andre ord, og når disse ord mødes med vold, så bør alle gode kræfter slutte kreds om offeret.

Medielandskabet er ved at forandre sig. Vi har nye medier, som ofte mangler gennemslagskraft og i vidt omfang ikke er særligt modne medier. Vi har gamle medier, som i vidt omfang ignorerer de nye medier. Vi har følgeligt debattører, hvis muligheder for trygt at deltage i en fri debat, ikke har offentlighedens fokus. Vi har følgeligt en populær skribent, som blev tæsket for hans ord, og det afføder ingen offentlig indignation. Det er jeg faktisk lidt indigneret over.

Mit første indlæg på fridebat.nu handler om overfaldet på Kim Møller, og indeholder en Uriasposten Mythbusters-sektion. De interesserede kan læse artiklen på dette link:

Overfaldet på Kim Møller

Fremadrettet forestiller jeg mig at indlæg, som har en  direkte relation til ytringsfriheds-spørgsmålet, vil blive offentliggjort på fridebat.nu. Indlæg om øvrige emner, samt de mere fornøjelige indlæg om ytringsfriheden (1, 2, 3 eksempler) fortsat vil blive offentliggjort på bohemianrhapsody.dk.

Se også:

Jeg er Kim Møller

Ahmed Akkari er en imam, som er kommet med lettere uheldige udtalelser om Muahmmed-tegninger, Danmarks behandling af muslimerne og muligheden for et attentatforsøg på Naser Khader.

Asger Trier Engberg er en nationalkonservativ fag-filosof med “bred tilknytning til det anti-islamiske miljø”. Asger Trier Engberg er tillige manden, som under optakten til en julefrokost i Trykkefrihedsselskabet interviewede Lars Hedegaard. Bedre kendt som det famøse “muslimer er nogen niece-kneppende jihadister”-interview (eller hvad det nu var der blev sagt…).

Godt så…

Både Ahmed Akkari og Asger Trier Engberg har oplevet at få hård kritik for deres indlæg i debatten. Sådan er det, når man udfordrer den politiske korrekthed, siger noget kontroversielt eller bare lukker lort ud (vælg selv din vinkel). Det hedder nu engang ytringsfrihed og ikke jeg-kan-sige-hvad-jeg-vil-og-så-må-man-ikke-kritisere-mig-bagefter-nej-man-må-ej-frihed.

Både Ahmed Akkari og Asger Trier Engberg har taget til genmæle overfor kritikken. Ahmed Akkari tog til genmæle overfor hans kritikere ved at forlade brevkassen på religion.dk med en ordentlig svada. Asger Trier Engberg har mere ydmygt taget til genmæle ved bl.a. at poste en kommentar til en kronik, som er skrevet af et par af hans kritikere. Hvilket fører os frem til…

BohemianRhapsody.dk’s store quiz om “ytringsfriheden, men…”

Det ene af de to nedestående genmæler kommer fra en nationalkonservativ fagfilosof med tilknytning til “det anti-islamiske miljø”. Det andet genmæle kommer fra en imam med tilknytning til gruppen af imamer der turnerede Mellemøsten for at piske en anti-dansk stemning op.

Ordlyden er tweaket en smule. “Vores troslære” bliver til “Islam” hos Akkari, “det interview som jeg lavede sammen med Lars Hedegaard” bliver til en uspecificeret henvisning til debat-aktivitet hos Trier Engberg o.l. Men argumentationen i de to genmæler er uforandret af mine små tweaks.

Kan du gætte hvilket genmæle der kommer fra hvilken afsender?

Genmæle nr. 1:

Vi har ret til at fortælle hinanden om vores syn på Islam og dele vores holdninger med hinanden. Er det ikke korrekt forstået? Når vi så gør det på et offentligt sted, som f.eks. en hjemmeside, så bliver vi genstand for øretæver og anden grov kritik, blot fordi vores delte mening ikke følger den nuværende politiske korrekthed.

Enten har vi de rettigheder på vores side, eller også bør man klart og tydeligt sige til os, at vi bør gå stille om dørene med vores tanker, fordi den er uden for de givne rettigheders grænser.

Genmæle nr. 2:

Tag for eksempel mine indlæg i debatten – som I bruger al jeres energi på at skyde ned. Dem skriver jeg fordi jeg vil have sandheden frem om Islam. Altså ikke bare bruger jeg min ytringsfrihed, jeg foretog selve den grundhandling ytringsfriheden er til for.

Hermed kommer I til at gøre to fejl:

1. I forsøger at begrænse ytringsfriheden (I gjorde hvad I kunne for at begrænse min ytringsfrihed i hvert fald)
2. I mangler at forstå hvad ytringfriheden egentlig er for noget

…og så er det op til læseren:

Som sagt; kan du gætte, hvilket udsagn der tilhører en nationalkonservativ fagfilosof, og hvilket udsagn der tilhører en imam?

Kom med dit bud på et svar i afstemningen, og bidrag eventuelt med din argumentation for svaret i kommentatorsporet.

Se også:

Asger Trier Engbergs nye nationalkonservative forening

Den norske avis Dagbladet skrev for nyligt en artikel om en Muhammed-tegning, som var blevet uploadet til den norske efterretningstjenestes Facebook-profil. Den artikel skulle selvfølgelig illustreres med en gengivelse af Muhammed-tegningen.

Dette førte til den forventelige og forkastelige furore, tusindvis af demonstranter, slet skjulte trusler om vold og insisteren på respekt. Så langt, så kvalmende…

I den forbindelse bliver Dagbladets redaktør Lars Helle citeret af Ritzau for følgende ord:

»Imamen ville have, at Dagbladet skulle beklage, men det kan vi ikke gøre. Vi må have ret til at illustrere vores nyhedshistorier med de mest relevante billeder og tegninger«

Set i JP, Politiken og Berlingske.

Hvad gør JP, Politiken og Berlingske for at illustrere, hvilken type tegning som skandalen tager udgangspunkt i? Jamen, de beskriver den da bare:

…en tegning af en gris, der skal forestille Muhammed.

For ikke at lade de avis-læsere, som ikke mestrer fantasiens svære kunst, i stikken…

For at kompensere for manglende journalistisk pligtopfyldelse i det danske medielandskab…

For at sige “sut min…” til krænkelses-kulturen…

For en bedre ordens skyld:

Tegningen af en gris, der skal forestille Muhammed

*****

Update:

Vi tager lige en mini-udgave af Dagens Spoing. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til udtalelser, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Dagens Spoing kommer fra et ritzau-telegram.

Fredag har muslimer i Norge varslet en demonstration mod Muhammedtegningen foran Stortinget i Oslo.

En af initiativtager er Arfan Bhatti, som i 2008 blev dømt for at have medvirket til beskydning af synagogen i Oslo.

SPOING!!!

Se også:

En profetisk tegning af en profet (baggrunds-artikel)

Vi har ikke arvet et frit samfund fra vores forældre.

Vi har lånt et frit samfund fra vores børn.

*****

Fri Debat er et nystartet netværk, som er monomant optaget af forsvaret for de klassiske frihedsrettigheder. Netværket har ingen sekundære dagsordner om at forbyde racistiske ytringer, bekæmpe blasfemi, straffe Bashy Quraishy eller kritisere Islam. Jeg er medlem af dette netværk.

Fri Debat introduceres med en kronik i dagens udgave af Berlingske Tidende. Jeg er medunderskriver på denne kronik. Jeg er tillige blevet interviewet til papirudgaven af Berlingske Tidende. Derfor formoder jeg at bloggen i løbet af dagen vil få besøg af en del førstegangs-læsere. Det kalder på et James Stockdale-øjeblik:

Who am I? Why am I here?

Jeg har ingen særlige forudsætninger for at være medlem af Fri Debat. De øvrige medlemmer af Fri Debat er professionelle, mangesteds-nærværende, Deadline-besøgende, Adrian-Hughes-ved-hvem-de-er-agtige indehavere af social kapital i den offentlige debat. Jeg derimod…

Jeg er blot en ganske almindelig, demokratisk, ateistisk, socialrådgiver-uddannet, venstreorienteret, vegetarisk, globetrottende, Esbjerg fB-supportende… Hey, vent et øjeblik! Det er jo knaldhamrende uinteressant, hvem jeg er… Det er væsentligt, at jeg har et par holdninger, som jeg er villig til at forfægte med uhøjtidelighed, entusiasme, åben pande, glimt i øjet og skarp tunge.

Et par af de holdninger relaterer til ytringsfriheden, den offentlige debat og debatten om debatten. Hvis du ikke har besøgt denne blog før, så foreslår jeg at du starter med et af de nedestående indlæg.

Islam-debatten:

Koran Bloggens indholdsfortegnelse: Jeg har blogget Koranen, dvs. at jeg har begået en uhøjtideligt, umiddelbar og ukvalificeret læsning af Koranen, som forhåbentligt er både morsom, oplysende og indignations-inducerende. (Se også: Bibelen Bloggen).

What my blog is all about? En engelsk indføring i baggrunden for den danske Islam-debat. En baggrund som kan være svær at forstå for folk, som ikke er bevidst om vores hævdvundne traditioner for religions-satire (se også dette indlæg vedr. føromtalte hævdvundne traditioner).

Den danske Islam-debat er dybt reaktionær (eksternt link): Et indlæg, som jeg gæstebloggede i “fjendeland”.

Ytringsfrihed:

Vold mod ytringsfriheden: For et par dage siden blev Danmarks mest succesfulde blogger overfaldet på åben gade – en begivenhed, som blev skamløst underrapporteret i mainstream-medierne.

Forbud mod minareter i Danmark?: Et indlæg, hvis konklusion handler om Fri Debats eksistensberettigelse.

Religionskritik er ikke mobning: Et rant som går i kødet på Abdul Wahid-Pedersens forsvarstale for et blasfemi-forbud.

Folk der burde forsvare ytringsfriheden bedre:

Forsvar for Bashy Quraishy: Dansk Folkeparti har med rette støttet Geert Wilders og det er jeg villig til at give dem anerkendelse for, men… Her må de altså levere lidt af den anerkendelse tilbage.

There is no freedom to cry “fire” in a crowded theatre: Den britiske udenrigsminister David Milliband bruger et idiotisk argument til at afholde Geert Wilders fra at rejse ind i Storbrittanien.

Et, to eksempler på idiotiske “ytringsfrihed, men…”-udsagn.

Incest i Islam? Vi ved hvad Lars Hedegaard siger om muslimer og incest, men hvad siger Koranen om emnet?

*****

Du er velkommen til at skrive kommentarer eller spørgsmål til min person, min blog eller mit personlige Fri Debat-engagement i bloggens kommentatorspor.

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sten Hegeler har bidraget med følgende mærkværdigheder i dagens udgave af Information:

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort. Sikke et hyl fra U-kristeligt Dansk Folkeparti med Krarup og Langballe i spidsen. De ville ikke finde den morsom.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden? Og hvis de fleste af det muslimske samfund bare trak på skulderen af tegningen?

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

…

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort.

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

I filmens verden er Kristendommen regelmæssigt blevet udsat for kritik, satire, pornoficering eller radikale omfortolkninger, jf. bl.a. Life of Brian, Thorsens pornografiske Jesus-film, The Last Temptation of Christ og Dogma.

I billedkunstens verden er Kristendommen bl.a. blevet udsat for Piss Christ, Jesus udstyret med en gigantisk erektion (Thorsen strikes again!), samt nedestående portræt fra Gotlibs Gudefest.

I musikkens verden har alt fra følsomme folkesangere til tyske trash metal-bands udsat Kristendommen for skånselsløs kritik. Bad Religion har optrådt regelmæssigt i Danmark i over 20 år, haft adskillige hits på MTV, og er blevet fordelagtigt anmeldt i mainstream-medier. En prominent del af Bad Religions markedsføring, merchandise, cover-art og scene-udsmykning er deres Crossbuster-logo:

Delkonklusion:

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

Det præmis holder ikke.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden?

Hegelers bærende præmis synes at være at det var ikke-muslimer, som prøvede at lukke ned for diskussionen om Bomben i Turbanen.

Danske ikke-muslimer var om noget opsatte på at diskutere tegningen. Jeg husker bl.a. følgende diskussioner:

• Hvad betyder tegningen?
• Er tegningen racistisk?
• Udnyttes tegningen af racister?
• Hvorfor brænder vores ambassade?
• Er tegningen respektløs?
• Er tegningen nødvendig?
• Hvorfor genudsender de det med vores ambassade som brænder… nårh, det er en anden af vores ambassader som brænder nu… okay, hvor kom vi fra…
• Er tegningen islamofobisk?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved selvcensur?
• Hvorfor er der nogen der bomber den danske ambassade i Islamabad?
• Rinse and repeat.

Delkonklusion:

Det var primært ikke-muslimer, som stod bag forsøgene på at diskutere den famøse tegning.

Det var udelukkende muslimer, som med bål, brand, bomber og senest en økse, stod bag forsøgene på at lukke diskussionen.

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

Hegelers bærende præmis synes at være at kristne, hverken er værre eller bedre end muslimer, når det kommer til at håndtere latterliggørelse, pornoficering, kritik og had.

Når kristne opfordringer til ikke-kristen selvcensur synes noget nær ikke-eksisterende i vores delvist Kristendoms-kritiske kultur-landskab, så er det usandsynligt at en islamisk karikatur af en pædofil Jesus ville medføre andet end skuldertræk fra kristen side.

Konklusion:

Sten Hegelers læserbrev synes at være baseret på en afvisning af betydningen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. En afvisning som er så bastant, at Sten Hegeler ikke synes at anerkende eksistensen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. Når man først har afvist eksistensen af vores frimodige Kristendoms-kritik, så er det nemt at konkludere at det er dybt beskæmmende, når vi så ivrigt går efter Islam.

Men hvad nu, hvis der eksisterer en omfattende tradition for kunstneriske udfoldelser over temaet Kristendoms-kritik…

Hvad nu, hvis hån, spot og latterliggørelse af kristne dogmer var en helt normal ting i dette samfund…

Jamen, så ville det da være overordentligt rimeligt med en Koran Blog, en Muhammed-tegning, en Muhammed-tegneserie, og ikke mindst et dildo-mærke der hedder Koranen, så Islam-kritikere kan opfordre hinanden til at tage Koranen og stikke den op i røven.

Overordentligt rimeligt, indeed!

Se også:

Hate-speech i Information?