Tøger Seidenfadens seneste debat-indspark har den insisterende titel “Lyt dog til, hvad PET siger”. Indsparket handler om politikernes manglende vilje til at sætte den værdipolitiske dagsorden på baggrund af sikkerhedspolitiske overvejelser. Tøger Seidenfaden opsummerer i den anledning PET’s syn på den ultimative Fatal Fourway;
Terrorisme vs. Debat vs. Sammenhængskraft vs. Islam:
Des mere vi gør terrortruslen til en bevægelse, der er forankret i hele islam, og des mere vi gør terrorbekæmpelse til en ’kamp mellem civilisationer’ eller mod en ’islamistisk fascisme’, des mere troværdig gør vi al-Qaedas propaganda, og jo flere muslimer risikerer vi dermed at skubbe over i passiv eller aktiv støtte til terrorismen.
I april advarede PET-chefen således mod at bruge ordet jihad om terroren, fordi mange almindelige muslimer forstår jihad som en åndelig eller religiøs stræben, der ikke har noget med terror eller krig at gøre.
…
Vores propaganda skal skille ekstremisterne fra resten, og det sker bedst ved at betone alt det, der samler resten af samfundet og muslimer – inklusive konservative muslimer, der adskiller sig fra flertallet på den ene eller den anden måde, men ikke dyrker vold.
*****
PET har sandsynligvis ret i at Islam-skepsis bidrager til at den del af muslimerne, der i forvejen over-identificerer sig med Islam, føler sig lige så udstødte, latterliggjorte, karikerede og hetzede som den abstrakte idé, hvis blege balder synes permanent parkeret i klaske-højde. Hvis man formoder at en signifikant delmængde af udstødte muslimer bliver terroristiske muslimer, så... Nåh, ja…
PET gør ret i at råde danskerne til at snakke pænt om Islam.
Tøger Seidenfaden er fuldstændigt enig med PET, og han tager stadigvæk fejl
PET har en begrænset dagsorden; et sikkert Danmark. PET råder på den baggrund danskerne til at snakke pænt om Islam, og så må danskerne selv veje sikkerhedhensynet op mod deres øvrige værdier og ønsker.
Tøger Seidenfaden har – kald mig bare naiv – forhåbentligt en langt bredere dagsorden; religionsfrihed, sekularisme, demokrati, åndsfrihed, homo-rettigheder, kvinderettigheder m.m.
Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod ikke-terroristiske, men anti-demokratiske, homofobiske, misogyne og åndsformørkede imamer. Hvis ikke-terroristiske, men alligevel totalitære, imamer som f.eks. Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod vores samfundsform.
Den mulige udvikling bliver vi nød til at imødegå. Den mulige udvikling bliver vi nød til at imødegå med skepsis, kritik, hån, spot og latterliggørelse af Islam.
Konklusion:
Fra et sikkerheds-strategisk perspektiv vinder vi alt ved at omfavne den totalitære Islam i forsøget på at bekæmpe terroristisk Islam.
Men Islam-debatten handler om noget som er større end ringen for ørene, iturevne menneskekroppe og en brændende Nørreport Station. Islam-debatten handler om indretningen af vores samfund. Den debat kan ikke værdisættes i hverken kroner, ører eller menneskeliv.
Vi bør takke PET for at have gjort os opmærksom på risikoen, og forstå at vi fortsætter herfra på eget ansvar og mod sikkerheds-eksperternes råd.
Terror-truslen kan aldrig blive en legitim grund til at lukke for Islam-debatten!
…vel, Tøger?
Se også:
Koran Bloggen, Islam-kritik og muslimerne
Terroren krydser mit spor
Livet triumferer over døden
