Årtusindets Spoing: Anders “Undskyld Muhammed” Bøtter vender tilbage!
En af denne blogs faste features er Dagens SPOING. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til handlinger, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.
Da det hykleri, som jeg har sat mig for at beskrive, næppe vil blive overgået i min livstid, er dette det sidste indlæg under Spoing!-tagget.
Kan du huske Anders Bøtter?
Hvis ikke, så kan du blive introduceret til ham igennem Konfliktens seneste blog-indlæg:
…den lalleglade Anders Bøtter, der startede Facebook-initiativet ‘Undskyld Muhammed‘, der medførte, at han fik tildelt en hæderspris til en Muhammedfestival i De Forenede Arabiske Emirater. Her kunne han så stå midt i et land, hvor religiøse mindretal skal betale ekstra skat, hvor det er strafbart at bære et kors om halsen på åben gade, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, hvor al missionsarbejde for andet end islam er strengt forbudt osv., og undskylde for, at vi i Danmark havde den frækhed at trykke en tegning af Muhammed. Det ville også have været lattervækkende komisk, hvis ikke historien var sand.
Kan du huske Undskyld Muhammed?
Hvis ikke, så kan du blive introduceret til Undskyld Muhammed igennem initiativets egne ord:
…“Sorry Muhammed” critically questions the necessity of printing a picture of the prophet Muhammed, with a bomb in his turban.
…
“Sorry Muhammed” believes that we should safeguard the freedom of speech and its application. It should not be used as a free-ticket or a poor excuse for actions that alienate, create hostility and removes the conditions required to engage in constructive debate.
“Sorry Muhammed” encourages Danish media and citizens to use their freedom of expression in a thoughtful and considerate manner. Freedom of speech is a special right, which should be exercised responsibly, in a sober and mature fashion; it should not be abused.
Ved du hvad Undskyld Muhammed-initiativets bagmand Anders Bøtter laver her til aften?
Anders Bøtter er (selvfølgelig?) blevet studievært hos Danmarks Radio. Nærmere bestemt bestyrer han Heavy Metal-programmet Sort Søndag. Det betyder, at mig og Anders Bøtter har mindst én ting til fælles; jeg var nemlig i min langhårede ungdom vært for Metalmaskinen på Radio Nivå.
En af de sympatiske sider ved Heavy Metal er, at religions-kritik er et af genrens go-to-emner. Jeg gætter på, at 80% af de plader, som jeg købte i mine teenage-år, havde mindst én sang med et religions-kritisk indhold. Så jeg regnede hurtigt ud, at det ville være ret nemt at finde eksempler på hykleri fra Anders Bøtters side, hvis jeg lyttede lidt til Sort Søndag.
Det mest oplagte eksempel på hykleri ville selvfølgelig være, hvis Anders Bøtter på nogen måde promoverede det rabiat kristent-kritiske band Burzum. Burzums forsanger Varg Virkenes har siddet i fængsel for at brænde kirker ned, og han har bl.a. udtalt:
I don’t really see Christianity as a religion. It is more like a spiritual plague, a mass psychosis, and it should first and foremost be treated as a problem to be solved by the medical science. Christianity is a diagnosis. It’s like Islam and the other Asian religions, a HIV/AIDS of the spirit and mind.
Men Burzum er et bagatel-agtigt band med et kummerligt pladesalg, så man skulle ikke umiddelbart tro at Anders Bøt… Vent et øjeblik… Der kommer et telegram ind… Jeg kan forstå, at Anders Bøtter har promoveret Burzum… Vi stiller om til vores rapporter…
Sort Søndag spillede en forsmag på Burzums kommende album i aftenens program. Derudover lovede de, at den Kristendoms-hadende, kirke-afbrændende Varg Virkenes vil blive interviewet i en kommende udsendelse. Men prikken over verdenshistoriens mest hykleriske “i” må blive nedestående Facebook-opdatering fra Anders Bøtter:

Summa summarum:
Danske aviser offentliggør én tegning af Muhammed i solidaritet med Kurt Westergaard. Anders Bøtter reagerede ved at piske en storm op, som endte med at rasere på Facebook, i de danske medier og i Mellemøsten.
Nu er Anders Bøtter vendt tilbage til offentlighedens søgelys, og han bruger sin platform på Danmarks Radio til at promovere et band, hvis notoriske foragt for Kristendom bl.a. har manifesteret sig som afbrænding af kirker.
SPOI…
BEEP. SENSORY OVERLOAD.
BEEP. TOO MUCH SPOING.
BEEP. HYPOCRISY FACTOR: INFINITE.
BEEP. CIRCUITS OVERHEATING.
BEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE……….
180grader.dk:
Du kan stemme dette indlæg ind på 180grader.dk ved at klikke her.




