Tag Archive for religion

Dagens WTF: Kristeligt Dagblad og evolutionen

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Kristeligt Dagblad har en fast klumme, som hedder spørg om religion. Den brevkasse har jeg fået meget sjov ud af igennem tiderne:

Brevkassens koncept er at muslimer besvarer spørgsmål om islam, kristne besvarer spørgsmål om Kristendom, hinduer besvarer spørgsmål om hinduisme etc.

Gad godt vide hvem Kristeligt Dagblad får til at svare på spørgsmål om evolutionær biologi?

Kan evolutionsteorien forklare alt?

Læseren Esben Øster Mortensen stiller et forlængst besvaret spørgsmål:

Et eksempel er en flagel (et hår, som visse celler bruger til at bevæge sig med, fx sædceller). Den er opbygget af cirka 20 dele, hvoraf intet kan undværes, hvis dens funktion skal bibeholdes.

Argumentet er så, at den ikke kan være opstået ud fra evolution alene, da det ikke kan være til fordel for nogle celler at have en “halv” flagel som ikke kan bruges til noget?

Er det en gyldig kritik af evolutionsteorien, eller har naturvidenskaben fundet svar på en flagels opståen?

Gad godt vide hvem Kristeligt Dagblad mener er mest egnet til at svare dette evolutions-skeptiske spørgsmål…

Introducing Jakob Wolf:

Jakob Wolf er lektor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet, og fortaler for intelligent design-teorien.

Seriøst venner?

I lader muslimer om at gå i clinch med de Islam-skeptiske spørgsmål. I kaster Kristendoms-skepsis for de kristne. Men et evolutions-kritisk spørgsmål besvares med et litterært blowjob fra en fortaler for intelligent design, hvis cv ikke på nogen måde peger i retning af relevante kvalifikationer.

WHAT THE FUCK!?!

Se også:

Kristeligt Dagblad og Darwin

Politiken – en avis du ikke kan nå

Vi indleder med en række eksempler på at Politiken har fattet nada af ytringsfrihed/trusselskultur/Islam/sekularisme-komplekset:

Berettiget norsk storm over Politiken: Politiken beklager sig over den manglende brodersolidaritet og forståelse” i de norske mediers reaktion på Politikens Muhammed-forlig

Et indelukket xenofobisk og nationalistisk samfunds folkelige opstand mod alt det nye, fremmede, eksotiske og oversøiske: Politiken forsøger forgæves at få et interview med den irske forfatter Roddy Doyle til at handle om Dansk Folkeparti

Sophie Engberg Sonnes indre svinehund er blevet talt til: Politikens anmelder har set en film som fordømmer stening

Osama bin Laden har derimod fået en tidlig julegave i år: Politikens anmelder har læst en kritisk nyfortolkning af Koranen

…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne: Politiken interviewer Politiken om religionskritik.

Rushdie er stadig dødsdømt og fuld af energi: Politiken bruger en idiotisk udlægning af Rushides holdninger til at kompensere for den fair overskrift.

Teologisk spidsfindighed: Politiken bruger newspeak til at nyfortolke brutal, langtrukken dødsvold mod kvinder, som har haft sex udenfor ægteskabet

are all the trends and policies that have recently made Denmark a more visible and controversial member of the international community really worth defending? Politiken kan også være idiotisk på engelsk jf. denne kommentar til terroren mod den danske ambassadde i Islamabad.

…and now for something completely similar:

Politikens Anne Bech-Danielsen har interviewet Kurt Westergaard, og det er blevet en læseværdig oplevelse.

Den læseværdige oplevelse kan du selv opsøge ved at klikke på linket. På denne blog koncentrerer jeg mig nemlig om det idioti, som Anne Bech-Danielsen formår at væve ind i interviewet.

Hvad koster en Kurt Westergaard det danske samfund?

Anne Bech-Danielsen kan selvfølgelig ikke dy sig for at stille Kurt Westergaard overstående spørgsmål i forbindelse med en redegørelse for PET’s omfattende og omkostningstunge indsats for at beskytte vores forfulgte medborger. Et spørgsmål som hviler på et præmis om at Kurt Westergaard på nogen måde kan tænkes at være medansvarlig for disse udgifter.

Hvad koster en Kurt Westergaard det danske samfund? En Kurt Westergaard koster det danske samfund 0 kroner.

Islamiske terrorister, somaliske øksemorder-wannabes og imperialistiske mullaher koster derimod samfundet dyrt, og Anne Bech-Danielsen kunne med fordel bruge sine journalistiske egenskaber til at prøve at afdække omfanget af disse udgifter.

For det synspunkt har Kurt Westergaard og mange andre betalt – nogle med deres liv, han selv med tryghed og frihed.

Pop Quiz:

Er det synspunkt Anne Bech-Danielsen henviser til den islamiske imperialisme, som prøver at påtvinge den ikke-islamiske verden en islamisk standard for ytringsfrihed?

…eller:

Er det synspunkt, som iflg. Anne Bech-Danielsen kræver kontant afregning i liv, tryghed og frihed, den overbevisning, som Kurt Westergaard redegør for her:

Jeg vil sige, at man ikke skal gå baglæns. Man skal ikke overgive sig. Man skal ikke undskylde noget. Det vil være forkert, og jeg synes jo, man har al mulig moralsk dækning til at fastholde sit synspunkt.

Hvis du ikke kan gætte svaret, så er jeg misundelig på dig.

Konklusion:

Jeg gider snart ikke længere skrive de her indlæg…

Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?

En Netto-butik på Nørrebro er for nyligt lukket ned i forlængelse af omfattende hærværk, chickane og vold mod personalet. I den forbindelse har Abdul Wahid-Pedersen indkaldt til et “fredsmøde” “mellem ham selv, Nettos ledelse og den uformelle talsmand for grupperinger på Blågårds Plads, Abde Benarabe – også kaldet ‘Lille A’.”

Abdul Wahid-Pedersen er en farlig mand:

Men i tilgift til hans status som “farlig mand”, så er Abdul Wahid-Pedersen sikkert også en mand, som er modstander af hærværk, chikane og vold rettet mod fredelige forretningsdrivende. Abdul Wahid-Pedersen er sikkert også en respekteret mand, som dele af det kriminelle segment omkring Blågårds Plads er villig til at lytte til.

Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?

På den korte bane er svaret ‘ja’. Intet tyder på at Abdul Wahid-Pedersen ønsker chikanen mod Netto. På den korte bane kan Abdul Wahid-Pedersen give væsentlige bidrag til kampen for et lidt fredelige Nørrebro. Der er bare et problem med rationalet i dette afsnit: Det her spil afgøres ikke på den korte bane.

Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod imamer, hvis Islam har et anti-demokratisk, totalitært fundament. Den mulighed skal vi tage højde for.

Hvis imamer som Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.

Konklusion:

Der er helt reele muligheder for kortsigtede, men dog attraktive, gevinster, hvis vi skubber kriminelle muslimer i armene på Abdul Wahid-Pedersen. Den langsigtede konsekvens af en strategi, som tildeler ekstreme imamer en særlig status, kan være en underminering af demokratiet.

At promovere totalitær Islam i forsøget på at bekæmpe simpel kriminalitet er et udtryk for et fattigt ambitions-niveau. Abdul Wahid-Pedersen har intet at gøre i kampen mod kriminalitet.

Se også:

Lars Aslan Rasmussen (S) siger stort set det samme som undertegnede.

Undertegnede fremfører den samme pointe i en anden kontekst.

Sex And The City 2: Not even a vague attempt at post-9/11 Abrahamic interreligious understanding!

Diana Butler Bass er en “independent scholar specializing in American religion and culture”, som fra tid til anden blogger for Beliefnet. Hun har begået en forarget anmeldelse af Sex and the City 2 under overskriften Sex and the Mosque. Vi starter med at præsentere filmens præmis i Butler Bass’ egne ord, og derefter springer vi videre til udvalgte højdepunkter fra anmeldelsen:

Sex and the Mosque:

Sex and the City 2 does not take place in New York; rather, Carrie, Samantha, Miranda, and Charlotte find themselves on an adventure in Abu Dhabi at the behest of a publicity-seeking hotelier who wants to show off the “new Middle East” to them. … …they quickly find themselves in a number of cross-cultural mishaps, the most damaging (spoiler alert!) being Samantha’s inability to fit into the sexual mores of even the “new” Middle East.

…four smart American women parading western consumerism and sexualized identity in blatantly insensitive and anti-religious ways in a traditional world…

I didn’t quite expect the Sex and the City women to lead a religious-style revival meeting for America in the United Arab Emirates while gyrating to “I Am Woman, Hear Me Roar.”

Throughout the picture, Christianity, Judaism, and Islam are all trivialized. Christianity is, as it has been in the whole series, mostly invisible and seen only through the lens of materialist culture; Judaism receives strange treatment during a gay wedding scene and through Charlotte’s conversion; and, well, there are no words to describe the mean-spirited stereotypes heaped upon Islam.

…having Muslims pictured as rich sheikhs, women-hating fundamentalists, and repressed female sexual power. What was this, the 1940s? Not even a vague attempt at post-9/11 Abrahamic interreligious understanding?

The filmmakers were quick to point out the inconsistencies — or rather hypocrisies — of Islam…

Måske burde man se den film.

Muhammed vender tilbage til South Park

Her er teaseren til morgendagens episode af South Park:

It’s a tense situation in South Park as Muhammad has become the pawn in the game to save the town. The Ginger kids are threatening to destroy the city if Stan and Kyle don’t hand over the Prophet and the celebrities have met violence with violence by unleashing Mecha Streisand. In the midst of all of this, all anyone really wants to know is, who is Eric Cartman’s father?

Ja, man skal kende lidt til South Parks univers (og den igangværende sæson) for at hive en mening ud af den teaser, men det store dyr i overstående åbenbaring er fortsættelsen af historien om Muhammeds tredje besøg i South Park, Colarado, U.S.A.

I 2001 optrådte Muhammed som en bifigur i afsnittet Super Best Friends, og han blev siden en fast del af South Parks opening sequence. Han så således ud:

97110962_7ab58e6336

I 2006 var Muhammed højdepunktet i Cartoon Wars part I & II, som var South Parks geniale take på Muhammed-krisen. Parker og Stone (South Parks bagmænd) havde alle intentioner om at vise Muhammed igen, men Comedy Central (amerikansk TV-kanal) spiste seerne af med følgende skærmbillede:

SP-s10e04-censor

*****

I forrige afsnit af South Park blev hykleriet ironisk udstillet, da Buddha sniffede kokain, mens Muhammed blev “bortcensureret”. Dermed blev der lagt pres på Comedy Central til at tolerere det billede af Muhammed, som angiveligt vil optræde i Onsdagens afsnit.

Der er gået 9 år siden Muhammed sidst var feautured i et South Park-afsnit. Der er gået 4 år siden Cartoon Wars I & II. Det bliver spændende at se, hvordan South Park, Comedy Central og den muslimske verden håndterer Muhammeds tilbagevenden til South Park.

I kan læse mine kommentarer til Onsdagens afsnit på Torsdag. Jeg kunne alligevel aldrig finde på at vente mere end 24 timer med at få set et nyt South Park-afsnit.

Gud, konge og mangel på fædreland – Fra polyteisme til monoteisme

Det nedestående indlæg er skrevet af en gæsteblogger, som også er kendt fra denne blogs kommentatorspor; Eksisterende Lotte.

Lotte har blogget Anden Mosebogs første 11 kapitler, og hendes bloggerier kan læses i dette indlæg. Jeg har selv blogget om den samme passage, og mit indlæg kan læses her:

Anden Mosebog: Israelitternes trældom og senere udfrielse

Herfra giver jeg ordet til Lotte:

Gud, konge og mangel på fædreland – Fra polyteisme til monoteisme.

Slave, Hebræer, Prins af Egypten, grundlægger af den monoteistiske gudsopfattelse, der findes næppe en historie, der er genfortalt mere massivt end beretningen om Moses.

Fra tegnefilmen The Prince of Egypt:

-til The Ten Commandments, hvor Charlton Heston giver den i rollen som Moses:

Sidstnævnte er afgjort et bekendtskab værd, alene special effect delen er en sand fornøjelse i filmhistorie, og intet bliver overladt til tilfældighederne, når overgangen fra polyteisme til monoteisme i jødedommens historie bliver medieret af Moses, der over sig har den almægtige Jahve, der bestemmer, betvinger og besætter alt fra naturens kræfter til tempoet på Faraoens vilje og overgivelse med henblik på total underkastelse fra hebræer såvel som ægypter.

Udgangspunktet er israelitternes trældom i Ægypten, hvor efterkommerne af Jakob føder mangfoldigt. Af skræk for at komme i undertal, beordrer Farao ethvert israelitisk drengebarn slået ihjel ved fødslen. Et barn af Levis slægt bliver sat i en kurv på Nilen og findes af Faraoens datter:

”Han blev hendes søn, og hun gav ham navnet Moses” [Anden Mosebog kap. 1 v. 10].

Tiden går Moses vokser til, og viser sig med sans for det folk, han blev født af. Moses slår en ægypter ihjel, og flygter i frygt for Faraoens hævn til Midjan, hvor han gifter sig med præstens datter og får en søn. Som hyrde for sin svigerfar Jetro begiver Moses sig ud i ørkenen, hvor han kommer til Guds bjerg Horeb hvor han overfor en brændende busk hører Guds stemme:

”Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud” [kap. 3. v. 6]

Gud bedyrer, at han har set folkets lidelse under Faraoen og vil udfri dem til et vidtstrakt land, hvor mælk og honning flyder. Moses skal, udstyret med evnen til at udføre undere så enhver overbevises om Guds almægtighed, vende tilbage til Ægypten og bede Faraoen folket fri.

”Jeg kender ikke Herren, og vil ikke lade israelitterne gå” [kap. 5 v. 2,3], Faraoen adlyder ikke, som Moses befaler, men straffer i stedet hebræerne med strengt arbejde og prygl. Slægten fortsætter med at vokse og Moses går igen med sin bror Aron til Faraoen, hvor han endnu engang befaler folket frit. På Guds ordrer kaster Moses sin stav, der bliver til en slange, vismænd, troldmænd og Ægyptens mirakelmagere gør ham kunsten efter, og Faraoen fastholder, at han ikke vil sætte israelitterne fri.

Fra slanger til 10 plager: blod, frøer, myg, fluer, kvægpest, bylder, hagl, græshopper, mørke og drab på Ægyptens førstefødte slutter kapitel 11 samme sted, som kap 1 begyndte: Ethvert forsøg på at vise en tilsvarende magt virker for mirakelmagere, hoffolk og vismænd, indtil Moses på Guds ordre lader Ægyptens førstefødte dø. Faraoen overgiver sig og sætter folket frit, som Moses har befalet på vegne af Gud.

Kap. 1-11 i Anden Mosebog er ikke nærig med blod, piner og plager, og der optræder alt rigeligt i bloddryppende beretninger, der nødvendigvis må lade enhver idé om den senere forestilling om den kristelige Gud falde til fordel for en forestilling om, at Guden er både ond og god. I og med Anden Mosebog falder polyteismen til fordel for monoteismen, der etableres et tegn til jøderne: omskærelsen, der senere overtages indenfor Islam, endelig fejes enhver form for mirakelmageri af banen, magten tilhører alene Jahve og en gigant religion etableres. Tre af verdens største religioner: jødedom, kristendom og islam har alle denne forestilling om den ene, almægtige Gud til fælles. Kristendommen udmærker sig senere ved at inkludere treenigheden i skikkelse af; Faderen, Sønnen og Helligånden – ikke desto mindre påberåber alle religioner sig cirka samme historie som deres unikke udgangspunkt nemlig beretningen om Moses og dennes meritter i forhold til at kunne tale med Gud.

Krænkelseskultur kogt ned til en suppeterning

Behemoth er et polsk Death Metal-band, som har for vane at sparke røv til deres koncerter. En af mange måder man kan sparke røv på er, at rive sider ud af Bibelen.

I 2007 udførte Behemoth deres Bibel-stunt ved en koncert i Gdynia, Polen:

*****

Behemoths bassist Tomasz Wróblewski har reflekteret over koncerten i al almindelighed og Bibel-stuntet i særdeleshed, og han har ytret nedestående visdomsord:

We’d been doing that for two years on tour before it happened in Poland. So, we had discussed it many times before. A Behemoth-show is a Behemoth-show, and Behemoth-fans are coming to a Behemoth show. Behemoth-fans know what Behemoth is about, know what the lyrics are about, and know at least a little of the philosophy behind the band. So, it’s kind of surprising that there are people coming to the shows and feeling offended with what we do onstage. If such a person comes to a show, he comes with the purpose of being offended, I guess, and it shouldn’t be like that. We’re not offending any particular person. We’re just offending the religion that we’ve been raised in.

Gad godt vide om der er nogen, som kunne finde på at opsøge Behemoth med henblik på at blive krænket af deres sceneshow. Gad godt vide…

When the going gets dumb, Ryszard Nowak gets going…

Ryszard Nowak er formand for All-Polish Committee for Defense Against Sects, hvilket burde gøre ham til en forkæmper i kampen mod den katolske kirkes massive tilstedeværelse i Polen (en sekt er vel en sekt). Nowak er blevet krænket, og han har rejst en sag mod Behemoths forsanger Adam “Nergal” Darski. Det er simpelthen krænkelseskulturen kogt ned til en suppeterning:

En kunstner ødelægger et eksemplar af Bibelen på et forudbestemt tidspunkt foran et entré-betalende publikum, hvis forventninger kunstneren loyalt har prøvet af afstemme med showets faktiske indhold. Publikum befinder sig sammen med kunstneren i et privat og lukket rum.

…og en person, som sikkert kunne leve lykkeligt i total uvidenhed om kunstnerens eksistens opsøger kunstværket, ignorerer kunstværkets præmisser, ignorerer publikums forudsætninger og forventninger, og aktiverer istedet sit krænkelses-mode.

If such a person comes to a Behemoth-show, he comes with the purpose of being offended… Indeed!

Strafferammen tillader op til 2 års fængsel. Det her sker i EU.

Se også:

Cuttlefish har skrevet stor poesi om sagen

Hat-tip:

PZ Meyers

Årtusindets Spoing: Anders “Undskyld Muhammed” Bøtter vender tilbage!

En af denne blogs faste features er Dagens SPOING. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til handlinger, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Da det hykleri, som jeg har sat mig for at beskrive, næppe vil blive overgået i min livstid, er dette det sidste indlæg under Spoing!-tagget.

Kan du huske Anders Bøtter?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til ham igennem Konfliktens seneste blog-indlæg:

…den lalleglade Anders Bøtter, der startede Facebook-initiativet ‘Undskyld Muhammed‘, der medførte, at han fik tildelt en hæderspris til en Muhammedfestival i De Forenede Arabiske Emirater. Her kunne han så stå midt i et land, hvor religiøse mindretal skal betale ekstra skat, hvor det er strafbart at bære et kors om halsen på åben gade, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, hvor al missionsarbejde for andet end islam er strengt forbudt osv., og undskylde for, at vi i Danmark havde den frækhed at trykke en tegning af Muhammed. Det ville også have været lattervækkende komisk, hvis ikke historien var sand.

Kan du huske Undskyld Muhammed?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til Undskyld Muhammed igennem initiativets egne ord:

…“Sorry Muhammed” critically questions the necessity of printing a picture of the prophet Muhammed, with a bomb in his turban.

“Sorry Muhammed” believes that we should safeguard the freedom of speech and its application. It should not be used as a free-ticket or a poor excuse for actions that alienate, create hostility and removes the conditions required to engage in constructive debate.

“Sorry Muhammed” encourages Danish media and citizens to use their freedom of expression in a thoughtful and considerate manner. Freedom of speech is a special right, which should be exercised responsibly, in a sober and mature fashion; it should not be abused.

Ved du hvad Undskyld Muhammed-initiativets bagmand Anders Bøtter laver her til aften?

Anders Bøtter er (selvfølgelig?) blevet studievært hos Danmarks Radio. Nærmere bestemt bestyrer han Heavy Metal-programmet Sort Søndag. Det betyder, at mig og Anders Bøtter har mindst én ting til fælles; jeg var nemlig i min langhårede ungdom vært for Metalmaskinen på Radio Nivå.

En af de sympatiske sider ved Heavy Metal er, at religions-kritik er et af genrens go-to-emner. Jeg gætter på, at 80% af de plader, som jeg købte i mine teenage-år, havde mindst én sang med et religions-kritisk indhold. Så jeg regnede hurtigt ud, at det ville være ret nemt at finde eksempler på hykleri fra Anders Bøtters side, hvis jeg lyttede lidt til Sort Søndag.

Det mest oplagte eksempel på hykleri ville selvfølgelig være, hvis Anders Bøtter på nogen måde promoverede det rabiat kristent-kritiske band Burzum. Burzums forsanger Varg Virkenes har siddet i fængsel for at brænde kirker ned, og han har bl.a. udtalt:

I don’t really see Christianity as a religion. It is more like a spiritual plague, a mass psychosis, and it should first and foremost be treated as a problem to be solved by the medical science. Christianity is a diagnosis. It’s like Islam and the other Asian religions, a HIV/AIDS of the spirit and mind.

Men Burzum er et bagatel-agtigt band med et kummerligt pladesalg, så man skulle ikke umiddelbart tro at Anders Bøt… Vent et øjeblik… Der kommer et telegram ind… Jeg kan forstå, at Anders Bøtter har promoveret Burzum… Vi stiller om til vores rapporter…

Sort Søndag spillede en forsmag på Burzums kommende album i aftenens program. Derudover lovede de, at den Kristendoms-hadende, kirke-afbrændende Varg Virkenes vil blive interviewet i en kommende udsendelse. Men prikken over verdenshistoriens mest hykleriske “i” må blive nedestående Facebook-opdatering fra Anders Bøtter:

Picture 2

Summa summarum:

Danske aviser offentliggør én tegning af Muhammed i solidaritet med Kurt Westergaard. Anders Bøtter reagerede ved at piske en storm op, som endte med at rasere på Facebook, i de danske medier og i Mellemøsten.

Nu er Anders Bøtter vendt tilbage til offentlighedens søgelys, og han bruger sin platform på Danmarks Radio til at promovere et band, hvis notoriske foragt for Kristendom bl.a. har manifesteret sig som afbrænding af kirker.

SPOI…

BEEP. SENSORY OVERLOAD.
BEEP. TOO MUCH SPOING.
BEEP. HYPOCRISY FACTOR: INFINITE.
BEEP. CIRCUITS OVERHEATING.
BEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE……….

180grader.dk:

Du kan stemme dette indlæg ind på 180grader.dk ved at klikke her.

SMIL: Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sten Hegeler har bidraget med følgende mærkværdigheder i dagens udgave af Information:

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort. Sikke et hyl fra U-kristeligt Dansk Folkeparti med Krarup og Langballe i spidsen. De ville ikke finde den morsom.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden? Og hvis de fleste af det muslimske samfund bare trak på skulderen af tegningen?

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?


Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort.

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

I filmens verden er Kristendommen regelmæssigt blevet udsat for kritik, satire, pornoficering eller radikale omfortolkninger, jf. bl.a. Life of Brian, Thorsens pornografiske Jesus-film, The Last Temptation of Christ og Dogma.

I billedkunstens verden er Kristendommen bl.a. blevet udsat for Piss Christ, Jesus udstyret med en gigantisk erektion (Thorsen strikes again!), samt nedestående portræt fra Gotlibs Gudefest.

Picture 1

I musikkens verden har alt fra følsomme folkesangere til tyske trash metal-bands udsat Kristendommen for skånselsløs kritik. Bad Religion har optrådt regelmæssigt i Danmark i over 20 år, haft adskillige hits på MTV, og er blevet fordelagtigt anmeldt i mainstream-medier. En prominent del af Bad Religions markedsføring, merchandise, cover-art og scene-udsmykning er deres Crossbuster-logo:

200px-Crossbuster_symbol.svg

Delkonklusion:

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

Det præmis holder ikke.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden?

Hegelers bærende præmis synes at være at det var ikke-muslimer, som prøvede at lukke ned for diskussionen om Bomben i Turbanen.

Danske ikke-muslimer var om noget opsatte på at diskutere tegningen. Jeg husker bl.a. følgende diskussioner:

  • Hvad betyder tegningen?
  • Er tegningen racistisk?
  • Udnyttes tegningen af racister?
  • Hvorfor brænder vores ambassade?
  • Er tegningen respektløs?
  • Er tegningen nødvendig?
  • Hvorfor genudsender de det med vores ambassade som brænder… nårh, det er en anden af vores ambassader som brænder nu… okay, hvor kom vi fra…
  • Er tegningen islamofobisk?
  • Hvad er fordelene og ulemperne ved selvcensur?
  • Hvorfor er der nogen der bomber den danske ambassade i Islamabad?
  • Rinse and repeat.

Delkonklusion:

Det var primært ikke-muslimer, som stod bag forsøgene på at diskutere den famøse tegning.

Det var udelukkende muslimer, som med bål, brand, bomber og senest en økse, stod bag forsøgene på at lukke diskussionen.

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

Hegelers bærende præmis synes at være at kristne, hverken er værre eller bedre end muslimer, når det kommer til at håndtere latterliggørelse, pornoficering, kritik og had.

Når kristne opfordringer til ikke-kristen selvcensur synes noget nær ikke-eksisterende i vores delvist Kristendoms-kritiske kultur-landskab, så er det usandsynligt at en islamisk karikatur af en pædofil Jesus ville medføre andet end skuldertræk fra kristen side.

Konklusion:

Sten Hegelers læserbrev synes at være baseret på en afvisning af betydningen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. En afvisning som er så bastant, at Sten Hegeler ikke synes at anerkende eksistensen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. Når man først har afvist eksistensen af vores frimodige Kristendoms-kritik, så er det nemt at konkludere at det er dybt beskæmmende, når vi så ivrigt går efter Islam.

Men hvad nu, hvis der eksisterer en omfattende tradition for kunstneriske udfoldelser over temaet Kristendoms-kritik…

Hvad nu, hvis hån, spot og latterliggørelse af kristne dogmer var en helt normal ting i dette samfund…

Jamen, så ville det da være overordentligt rimeligt med en Koran Blog, en Muhammed-tegning, en Muhammed-tegneserie, og ikke mindst et dildo-mærke der hedder Koranen, så Islam-kritikere kan opfordre hinanden til at tage Koranen og stikke den op i røven.

Overordentligt rimeligt, indeed!

Se også:

Hate-speech i Information?

Ateismens rødder

Påbuddene om at tilbede guder, ofre og sone er placeret i de hellige skrifter af kloge mennesker, som ønsker at regere over andre mennesker. …

Dette er helt sikkert. Der findes ingen anden verden end denne!

Min indledning lyder ret ateistisk, ik´?

Godt så…

I den forløbne uge har Jyllands Postens viet spalteplads til fornuftige mennesker, som strides om religion på den eneste fornuftige måde; udveksling af ord. Inden jeg kommer med mine egne kommentarer, så tillad mig en kort opsummering af sagen, som den står.

Ateismen har rødder i Kristendommen?

Sognepræsten Bent Kim Jepsen fra Sabro melder at ateismen har rødder i Kristendommen:

Det er hårdt for ateister at erkende, at deres måde at tænke på forudsætter kristendommen. De vil så gerne se sig selv som enestående, uafhængige, fornuftige mennesker. Men de er hverken enestående, uafhængige eller videre fornuftige, når de nægter deres kristne rødder.

Ateismen har rødder i Grækenland?

I dagens udgave af Jyllands Posten svarer Kim Krüger fra Haderslev igen ved at informere menneskeheden om at at “ateistiske og sekulære idéer eksisterede længe før, Kristendommen, så dagens lys”. Så langt, så godt, så synd at han ikke stopper der:

Ateismen, Kristendommen og sekularisme har alle rødder i det gamle Grækenland.

Ateismen har rødder i Indien?

Ateismen har hverken rødder i Kristendommen eller det gamle Grækenland. Ateismen er et universelt fænomen, som er opstået uafhængigt i mange kulturer og i utallige menneskers sind. Indien har en rig ateistisk tradition, som går mindst 3.000 år tilbage. Det old-indiske sprog sanskrit er ikke alene det af oldtidens sprog, som har den mest omfattende religiøse litteratur, sanskrit har også den mest omfattende ateistiske og agnostiske litteratur. De to citater, som indleder dette indlæg, stammer fra den ateistiske skeptiker Jâvâli, som kom til orde i hinudernes hellige skrift Râmâyana for 2.500 år siden. Jeg er ret sikker på at det hverken er det gamle Grækenland eller Jesus Kristus, som kommer til orde igennem Jâvâli.

Ateismen har rødder i det menneskelige sind!

Fraværet af troen på en Gud er et universelt udbredt fænomen, optræder i mange kulturer og har sin rod i det menneskelige sind. Den måde du vælger at omtale (eller benægte) din ateisme er selvfølgelig kulturelt bestemt, men fraværet af tro på en bestemt tese om universets indretning er hverken et græsk, kristent, anti-kristent eller indisk fænomen. Ateismen er et menneskeligt fænomen.