Hvem har modarbejdet Islam i praksis?
I en gammel tråd stiller Ulla (ikke at forveksle med Betydningsfulde Ulla) et uhyre interessant spørgsmål med baggrund i mit Islam-kritikkens Ateistiske Dream Team:
Prøv i øvrigt også at lave en liste over et mere praktisk dream team. Hvem har modarbejdet Islam i praksis?
Det spørgsmål er umagen værd at tænke længe over. Bare sådan off the top of my head kunne en Top 5 se således ud:
Top 5 over ‘praktiske’ Islam-bekæmpere på denne side af 2. verdenskrig
Nr. 5:
Pervez Musharraf
Nr. 4:
Mao Zedong
Nr. 3:
Josef Stalin
Nr. 2:
Leonid Breshniev
Nr. 1:
Saddam Hussein
Det er jo dumme svin hele bundtet.
…og sådan en liste efterlader en del spørgsmål:
- Overser min liste nogle Islam-bekæmpere?
- Er der andre politiske Islam-bekæmpere hvis virkemidler har været mere subtile og lige så effektive – om end af svært ransagelige veje?
- Hvorfor er der ikke demokrater med på listen?
- Er det forbeholdt diktatorer at bekæmpe Islam med politisk magt?
- Er det forbeholdt diktatorer at være effektive i bekæmpelsen af Islam med politisk magt?
- Kunne disse diktatorer have været effektive i bekæmpelsen af Islam uden at begå deres utallige forbrydelser mod menneskeheden?
- Har disse diktatorer virkeligt været effektive i bekæmpelsen af Islam?
- Tjetjenien. Afghanistan efter amerikanerne blev involveret. Irak efter amerikanerne blev involveret. Uroligheder i det vestlige Kina. Kan man konkludere at de fem overnævnte herrer i virkeligheden har været knaldhamrende ineffektive i bekæmpelsen af Islam?
…og derfra kan man så filosofere videre til:
- Kan den politiske magt bruges effektivt mod Islam og samtidigt forblive tro mod de demokratiske idealer?
- Er Islam en skrue der måske kan voldes ind med en politisk hammer, men som har bedst af en civil skruetrækker?
- Er Islam i virkeligheden et søm og må vi lære at affinde os med at det alene er hammerens rå magt der kan banke Islam på plads?
Konklusion:
Jeg har ingen konklusion, og derfor opretter jeg et reflektions-tag på denne blog. Her vil jeg gemme alle de indlæg som baserer sig på tanker som jeg hverken har tænkt helt, halvt eller kvart til ende.