Bohemian Rhapsody

Sebastian har været så venlig at bidrage med dette gæste-indlæg på baggrund af en række (for faste læsere velkendte) holdningsudvekslinger i kommentatorsporet her på bloggen.

Hvem bliver dæmonsieret?

Først et par søgeresultater via google:

dæmonisering 21.800 hits
dæmonisering muslimer 20.100 hits

Når man søger på dæmonisering & muslimer drejer de første 10 henvisninger – inklusive henvisningen til dendanskeforening.dk – sig alle om dæmonisering udøvet mod muslimer, ikke om dæmonisering udøvet af muslimer. Rundet af til nærmeste hele tal, vil man sikkert finde at 10 ud af 10 hits blandt disse 20.100 har muslimer i rollen som ofre for dæmonisering. Blandt de 21.800 hits på ordet dæmonisering vil 9 ud af 10 have muslimer i rollen som ofre for dæmonisering.

Hvad dæmonisering nu end består i, kunne man få det indtryk, at det er noget der næsten kun overgår muslimer.

Men hvad betyder dæmonisering?

Rune Engelbreth Larsen, der lader til at være en vaskeægte connisour, har begået et indlæg med titlen: ”Forskellen på at dæmonisere og debattere” Her kan man læse at muslimer bliver dæmoniseret ”over én kam”, dæmoniseret ”kollektivt”.

Det er sikkert for at modvirke dæmonisering, at Jørgen Bæk Simonsens insisterer på at muslimer er helt vildt forskellige, ikke udgør en monolitisk enhed osv. Så ivrig er islamforskeren, at han fuldstændig har opløst sit forskningsområde i forskelligheder, og i lighed med Tim Jensen konkluderer at ”islam slet ikke findes”.

Advarsler mod at dæmonisere muslimer optræder typisk i kølvandet på svinestreger begået af muslimer, og det er ”advarsler” vi oftere og oftere konfronteres med.

Naturligvis bør vi ikke opfatte alle muslimer som identiske, og slet ikke med den sidste nye terrorist på forsiden af ekstrabladet. Muslimer er også mennesker, og som sådan har de hver især en unik identitet og en individuel opfattelse af deres religion. Det er så sandt, som det er hamrende banalt…

Men hvor tit kan man læse eller høre en opfordring til ikke at skære alle nazister over én kam, til at betragte nazismen som en kompleks politisk størrelse, en politisk bevægelse hvis mere eller mindre frivillige aktører havde vidt forskellige idealer og motiver?

Betonkommunister synes f.eks. at have langt lettere ved at distancere sig fra deres ”ideologiske kampfæller”, end politikere med en ”mindre international” orientering.

Nazismen var modbydelig, nazisterne var onde, og deres medløbere kan aldrig tilgives. Færdig basta!Den mindste lille sprække i det blinde had til nazismen og alt dens væsen, kan kun tolkes som brune tilbøjeligheder eller det der er værre. Så slår den indre selvfede basunengel syv kors for sig, og man tager behørigt afstand fra den formastelige, der f.eks. kan finde på at skelne mellem besættelsesmagt og værnemagt.

Men det blinde og udifferentierede had er et meget alvorligt problem, for så forstår man nemlig ikke sin fjende. Forståelse for fjenden er ikke at fraternisere med fjenden. Glem alt hvad psykologer og sociologer prøver at bilde os ind om forståelse. De aner ikke hvad de taler om. Forståelse for fjenden er at kende fjenden på godt og ondt. Forståelse for fjenden betyder at man kan genkende fjenden, så man kan nedkæmpe fjenden, og ikke behøver at kæmpe mod andre end fjenden.

En historieløs efterkrigstid har lært at hade nazismen, men den aner ikke hvad det er den hader. Udover hagekorset, SS runerne og et karakteristisk overskæg, har den ikke ret mange pejlemærker at orientere sit had efter. Det er derfor fascister i dag kan kalde sig anti-fascister, uden konstant at blive mødt med den hånlatter som de fortjener.

Nazismen var ikke lige elsket og udbredt blandt alle dens tjenende ånder, det være sig i SS, Gestapo, NSDAP, hæren, flåden, luftvåbenet, diplomatiet, i koncentrationslejrene, på fabrikkerne, eller i andre dele af det stortyske civile liv. Nogle blev nazister fordi de var ekstremt nationalistiske, nogle fordi de var ekstremt socialistiske, nogle fordi de hadede bøsser, nogle fordi de var bøsser, nogle fordi de var ekstremt racistiske, og mange andre alene fordi så mange andre blev det.

Der var fandens til forskel på hvor man kom under tysk besættelse. Voldtægt og plyndring har op gennem historien været blandt de sejrrige soldaters belønninger for veludført arbejde, og den tradition videreførtes af tyskere på Østfronten, men i Paris f.eks. gjaldt helt andre regler. Kort efter at byen var indtaget, dømte den tyske hær to af sine soldater for voldtægt og henrettede dem. Det besatte Danmark kaldtes af mange tyskere for flødeskumsfronten, og set med militærhistoriske briller var besættelsen af Danmark blandt de allermindst grusomme.

Historiske facts kan være umådeligt politisk ukorrekte.

De fleste ordbøger definerer dæmonisering som det at gøre til en dæmon/djævel, og den definition er ikke meget bevendt i forhold til at forstå brugen af ordet. I de fleste tilfælde hvor ordet dæmonisering optræder, synes ordet at dække over to anklager:

1. at alle medlemmer af en gruppe gøres identiske.
2. at medlemmernes kollektive identitet bliver tegnet af dets mindst sympatiske medlemmer.

Bliver muslimer dæmoniseret?

Utvivlsomt, men slet ikke i den udstrækning som søgningerne via Google lod antyde.

Bliver nazister dæmoniseret?

Big time! Og givetvis fordi det ikke ligefrem er opportunt at ”forstå” nazister.

Kudos til ”Peter Tudvad”!

I disse år bliver det tilsyneladende en mere og mere yndet påstand at Hitler var socialist. Påstanden har gået sin sejrsgang på diverse højre-blogs, og nu er den også kommet til mit kommentatorspor. Påstanden kunne ikke være mere forkert.

Hitler var ikke socialist.

Socialisme er idéen om at enhver yder efter evne og nyder efter behov. Socialismen er idéen om at vi arbejder, ejer og bestemmer i fællesskab. Denne idé gjorde Hitler det til sit livsværk at bekæmpe.

Hitler mente at al magt og ejendom skulle koncentreres på få hænder og tjene de fås interesser. Mere betemt mente han at al magt og ejendom i denne verden skulle tjene den ikke-semitiske del af det tyske folk. Nationalsocialismen var idéen om at enhver yder efter evne, enhver tysker nyder efter behov og enhver ikke-tysker slås desperat om smulerne fra det tyske bord.

Hitler arbejdede for en tilbagevenden til feudalismen i form af et Tusindårsrige, hvor det tyske folk skulle have nedarvede rettighedder til at eje al verdens gods, mens de blev betjent af bønder fæstet til deres lokale tyske godsejere.

Konklusion:

Hitler var den mest dedikerede folkemorder i verdenshistorien, og han bør ikke reduceres til en kæp man kan slå socialister i hovedet med. Det er uværdigt (og unødvendigt) at bruge Hitler til at smæde socialismen.

Iflg. Straffelovens § 267 vil ‘den som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder’.

Så langt, så godt.

Personligt vil jeg gå meget langt for at undgå at bruge den paragraf. Siden jeg begyndte at blogge er jeg blevet beskyldt for pædofili, blevet udråbt som incest-offer, blevet kaldt voldsparat og meget andet godt. Men holdninger skal bekæmpes med holdninger og de æreskrænkende beskyldninger skal for så vidt muligt ties ihjel. Det er bestemt ikke altid at det er muligt særligt vidt, men… Indtil videre har tavshedens politik serviceret mig tilfredsstillende.

*****

Intermission: For en bedre ordens skyld

Ingen af beskyldningerne er kommet fra muslimer. De kommer stort set allesammen fra folk som kan rubriceres i eller omkring en kasse med påskriften ‘nationalkonservatisme’.

…og nu tilbage til indlægget

*****

Men denne ‘holdninger skal bekæmpes med holdninger’-holdning deles ikke af alle. I denne tråd på Uriasposten bliver jeg truet med et sagsanlæg for æreskrænkelse, fordi jeg stiller spørgsmålstegn ved om en holocaust-benægter er nazist (han benægter enhver påstand om nazisme lige så hårdnakket som han benægter holocaust).

*****

Intermission: Indskudt ironi

I selvsamme tråd genopfrisker kommentatoren Broholm de gamle, fortærskede insinuationer om min påståede sympati for pædofile. En æreskrænkende påstand som jeg har mødt igen og igen i kommentatorsporet på den nationalkonservative blog. En æreskrænkende påstand som i min optik overgår en nazi-beskyldning.

…og nu tilbage til indlægget

*****

Jeg er uddannet socialrådgiver, og jeg kan finde ud af at læse en lov. Jeg må medgive at min udtalelse ligner et enkelt del-element i en retssag om æreskrænkelse. Men der er spørgsmål i denne sammenhæng som er mig uklare, bl.a. et som jeg stiller i overskriften på dette indlæg:

Gælder loven om æreskrænkelse for avatarer?

Den forsmåede herre skriver slet ikke under sin borgerlige identitet. Han bruger en avatar til at udtrykke sine holdninger, jf. Wikipedias beskrivelse:

‘The term “avatar” can also refer to the personality connected with the screen name, or handle, of an Internet user’.

Hvad er sigtet med at lovgive om æreskrænkelse?

Der er to formål; 1) at beskytte ‘en andens ære‘, og 2) beskytte borgeren mod ‘forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse‘

Udsagnet ‘Børge Olsen er nazist’ kan krænke en andens ære, og nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse. Ingen diskussion om det.

Kan udsagnet ‘BillyBob42 er nazist’ på lignende måde siges at være nedsættende for en andens ære eller egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse?

Personligt mener jeg at der er milevid forskel, men jeg er ikke jurist og jeg aner ikke hvad jeg snakker om. Så spørgsmålet er hermed givet frit i håb om at der en dag kommer en ekspert forbi.

‘Muslimer i dag er som jøder før krigen’. Det er overskriften på en artikel i Politiken. Artiklens indhold opsummeres i indledningen:

Politikernes måde at omtale vore dages muslimske indvandrere svarer fuldstændig til den måde, politikerne for 65-100 år siden omtalte de russiske jøder, der kom til Danmark på flugt fra jødeforfølgelserne.

Det påviser ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet i en ny afhandling.

Muslimer i dag er som jøder før krigen? Det lyder rimeligt nok…

Det er ikke alt hvad vi siger om muslimer der er lige pænt. Nogen gange bliver der sagt grimme ting, som det strengt talt ikke var nødvendigt at sige. Det gælder for politikere, aviser, blogland og folk i al almindelighed.

Det kan sikkert virke forvirrende og skræmmende for mange danske muslimer. Jeg håber at denne nye undersøgelse kan oplyse og berolige vores muslimske medborgere. Undersøgelsen giver nemlig anledning til at stille spørgsmålet:

… hvordan var det egentlig vi behandlede jøderne da krigen kom?

Uanset hvor grimt politikerne snakkede fra 1903 til 1945 (den periode undersøgelsen dækker), så var befolkningen parat til at rejse sig i Oktober 1943. Danskerne satte den personlige og nationale sikkerhed over styr for at forsvare vores jødiske medborgere.

Min egen farmor satte livet på spil for at redde et jødisk barn fra børnehaven nær hendes hjem. Et fremmed barn som hylede og skreg på bagsædet af hendes cykel. Et skrigende barn ville være meget svært at forklare tyskerne, hvis de løb ind i hende før hun fandt hendes kontakter i modstandsbevægelsen. Hun var berettiget i at tro at hun satte sit liv på spil for dette fremmede, skigende væsen. Hun tøvede ikke et sekund. Min farmor var ikke en heltinde. Hun var en typisk dansker.

Der blev snakket grimt om jøder i 60 år frem til Oktober 1943. Men der var hverken tvivl eller tøven hos danskerne, da folkemordet rakte ud efter de danske jøder.

Et par ord til mine muslimske medborgere

Der bliver snakket grimt om jer, og det vil folk blive ved med i mange år frem. Nogen af disse grimme udtalelser vil ovenikøbet være uheldige og unødvendige. Men danskerne vil hverken tvivle eller tøve, hvis I på en ulykkelig dag står overfor en fjende som svarer til den fjende jøderne havde i nazismen.

Lad vær med at forveksle hård retorik med manglende menneskelighed. Skulle situationen fra 1943 gentage sig med jer muslimer i jødernes rolle, så er vi danskere også parat til at dø for jer.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

…men det betyder ikke at vi holder op med at tegne Muhammed, diskutere tørklæder og punke Abdul Wahid Pedersen.

Jeg er stadig ude at rejse (og San Francisco er stadigvaek en fin by), men for at holde lidt liv i bloggen, saa vil jeg over de kommende uger ‘genoptrykke’ gamle laeserbreve, saa der er lidt at se paa, naar man logger ind paa www.bohemianrhapsody.dk (for ifoelge firestats, saa er der tilsyneladende folk der goer det). Indlaegget her er blevet lettere modificeret til at passe til bloggens format.

I kommentaren ‘Ateisme bygger ikke på rationel viden’ i Politiken d. 30 August 2007 kalder Göran Rosenberg (GR) nazismen for en ‘udtalt ateistisk eller antireligiøs verdensopfattelse’. Om nazismen er ateistisk eller antireligiøs specificerer GR ikke, men begge påstande er fejlagtige. Nazismen tolererede ateismen (bl.a. var Hitlers sekretær Martin Bormann ateist), men promoverede på ingen måde et ateistisk verdensbillede. Og nazismen var bestemt ikke anti-religiøs, men propaganderede for ‘Positives Christentum’ (positiv kristendom), fejrede Martin Luther på hans fødselsdag, og brugte kristen symbolik (bl.a. bar soldaterne bæltespænder med teksten ‘Gott mit uns’ – Gud er med os). Hitler personligt forblev formelt set katolik til sin død, og beskrev sig selv som kristen regelmæssigt igennem sin karriere bl.a. i dette citat fra 1922: “Meine Gefühle als christliches zeigen mich auf meinen Lord und Retter als Kämpfer”/”Som kristen føler jeg, at min Herre og Frelser er en stridsmand”. Sammenholdt med Hitlers private udsagn om kristendom (som ofte var negativt ladede), så er det sandsynligt at Hitlers henvisninger til egen kristendom indeholdt et element af spil for galleriet. Men et sådant spil for galleriet ville aldrig finde sted i en anti-religiøs bevægelse (som f.eks. den ligeledes forfærdelige kommunisme). At karakterisere nazismen som ikke-religioes eller uden stillingtagen i spoergsmaalet om guds eksistens kan sagtens forsvares, men at kalde nazismen ateistisk eller anti-religioes er direkte forkert. Ville Politiken have trykt et indlæg der kaldte Al Queda for kristent, associerede hinduerne med Gulag eller gjorde muslimer ansvarlige for japanske krigsforbrydelser i Kina?