Tag Archive for mythbusters

William Jansen Mythbusters: Jeg antager, at William Jansen i ung alder blev førtidspensionist…

I sidste uge blev et af mine yndlings-emner diskuteret med stor gusto hos det nationalkonservative segment. Denne tråd hos Snaphanen, som jeg først er blevet bekendt med her til aften, udviklede sig nemlig til en længere diskussion om yours truly.

86 kommentarer, de 42 handler om undertegnede; mit hjerte hvad vil du mere?

I dette indlæg vil jeg fokusere på den suspekte baggrund for en række af de myter, som bliver ført til torvs i tråden. Myternes konkrete indhold vil jeg forholde mig til i kommentatorsporet.

Jeg antager, at William Jansen i ung alder blev førtidspensionist…

Lad os tage udgangspunkt i et bidrag fra kommentatoren Anonymous som d. 14. Juli, kl. 12.46 beriger debatten med følgende betragtning:

Det ligger mig fjernt at stille diagnoser i blogland, men i dette tilfælde har vi altså at gøre med en person, der går lige efter bogen. Jeg antager, at han i ung alder blev førtidspensionist eller på anden måde har skaffet sig særlig beskyttelse, han synes i hvert fald ikke at arbejde indenfor sit fag som socialrådgiver…

Godt så…

Hvis du af den ene, anden eller tredje grund mener at mine personlige forhold oplyser debatten, så er du hjerteligt velkommen til at inddrage de personlige forhold, som du finder er relevante. Men hvad nu, hvis du ikke er bekendt med disse personlige forhold?

Hva’ gør vi nu, lille du?

Hvis du vil vide noget om min eventuelle førtidspension, min karriere som socialrådgiver, mit ansættelsesforhold på Kronborg, mine familie-forhold m.m., så har du  to muligheder:

  1. Du kan tegne horoskoper, læse min aura, spekulere, filosofere, gætte eller spørge Gud.
  2. Du kan researche på sagen, hvilket inkluderer muligheden for at stille mig spørgsmål igennem Facebook eller nærværende blogs kommentatorspor

Jeg forstår godt at en del af de folk, som interesserer sig for mine debat-bidrag, udvikler en interesse for personen bag debat-bidragene. Jeg forstår ikke at denne interesse manifesterer sig som en indadvendt søgen efter svar på spørgsmål, som kunne besvares igennem en udadvendt henvendelse til undertegnede.

Jeg forstår ligeledes ikke, hvorfor visse debattører føler en trang til at dele ud af frugten af deres indadvendte søgen. De må jo selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om.

De må da for fa’en selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om?

Right…? Right…?

Anybody…?

Så vender vi kajakken…

Hvis du har fulgt mine bidrag til debatten i blogland, eller hvis du netop besøger denne blog for allerførste gang og er blevet nysgerrig på min person, så er du hjerteligt velkommen til at stille mig dine spørgsmål.

Du kan stille mig spørgsmål igennem williamjansens1[a]gmail.com, min Facebook-profil eller bloggens kommentatorspor.

Se også:

Polyb – som ikke er min fætter! – har ligeledes blogget om visse debattørers manglende sans for egne begrænsende evner.

SMIL: Die Dummen Dänen

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sofie Petersen fra Hamborg i Tyskland har et læserbrev i dagens udgave af Information. Under overskriften “Naivitet” beriger hun debatten med følgende betragtning:

Her i Tyskland har man et motto om danskere: Die Dummen Dänen. Dette anvendes om situationer, hvor danskere agerer dumt eller naivt. Et sådan er, at mange danskere – godt hjulpet af aviserne – bliver overraskede eller forargede over, at terrorister vil hævne invasionen af Irak og Afghanistan. Hvor naiv er det tilladt at være?

Jeg vil ignorere hendes overordnede (og idiotiske) pointe, og blot forholde mig til hendes indledende udsagn om Tysklands motto.

Tyske Gloser Mythbusters

Findes Die Dummen Dänen virkeligt som et tysk “motto” om danskere?

Picture 10

Picture 11

De første 44 tyske hits på “Die Dummen Dänen” henviser til danskeres brug af vendingen i forbindelse med selv-ironi eller forsmåethed over oplevet tysk arrogance. Derefter mødes man med beskeden: In order to show you the most relevant results, we have omitted some entries very similar to the 44 already displayed.

Die Dummen Dänen er en tysk vending?

Myth Busted!

Konklusion:

Sofie Petersens læserbrev siger meget lidt om danskerne. Læserbrevet siger endnu mindre om tyskernes syn på danskerne. Læserbrevet siger til gengæld en hel masse om Sofie Petersen.

Uriasposten Mythbusters

Dette er en gengivelse af mit første indlæg på FriDebat.nu. Det oprindelige indlæg (med dets efterfølgende debat) kan ses her.

Kim Møller er journalist, dokumentarist, skribent og en-mands-hær på Danmarks mest læste politiske blog Uriasposten. I Lørdags blev han omringet, overfaldet, sparket på og efterladt med læsioner i hovedbunden. Hans chauffør og følgesvend blev sparket gentagne gange i hovedet, og måtte efterfølgende sys tre steder. Der var efter alt at dømme tale om et politisk motiveret overfald begået af venstreorienterede ekstremister – modstandere af det liberale demokrati.

Hvis du ikke har hørt om overfaldet på Kim Møller indtil videre, så skyldes det nok at det blev håbløst underrapporteret i medierne, pakket ind i andre marginalt relaterede historier og hurtigt glemt dagen efter. Han skriver ord. Han blev mødt af knytnæver. Det var et angreb på den frie debat, og det burde have været lige til forsiderne.

Ikke alene blev historien om overfaldet på en populær og indflydelsesrig skribent mestendels ignoreret. I Blogosfæren, hvor fordømmelse af et overfald på en blogger burde være “par for the course”, blev overfaldet til dels brugt som en anledning til, at karaktermyrde ham. På den baggrund blev forbrydelsen bagatelliseret, og ytringsfriheden relativiseret. Et par løsrevne eksempler:

Jeg synes faktisk, det er yderst rimeligt, at Kim Møller har fået tæv… (Ole Wolf, 7. februar 2010, Modspil)
Jeg personligt ville ikke have nogen skrupler ved at gøre en fysisk ende på Kim Møllers klynkeri for bestandigt… (Per Jensen, 8. februar 2010)
Entydigt nej til vold mod Kim Møller og Kims vold mod anderledestænkende og mod muslimer… (Bjarne Thyregod, 8. februar 2010)

Denne delegitimerings-proces har baggrund i Uriaspostens ry som en højre-ekstrem, hadefuld, voldsopfordrende og racistisk blog. Lad os se nærmere på nogle af de myter, som herkser om Uriasposten, før vi vender tilbage til de principielle spørgsmål om den frie debat.

URIASPOSTEN MYTHBUSTERS

Myte nr. 1: Uriasposten bedriver hate speech

I Fri Debat er vi modstandere af at bruge lovgivningen og/eller tilfældige bøller til at standse hate speech. Jeg vil dog alligevel forholde mig til hate speech-myten.

Uriasposten er en dokumentations-blog, som primært samler negative historier om indvandring, indvandrere, Islam og alt islamisk. Disse historier stammer stort set allesammen fra de mere etablerede medier. Uriasposten løsner disse historier fra deres rolle som del-elementer i en etableret avis bud på et verdensbillede, og gør historierne til den røde tråd i Uriaspostens egen fortælling. Det betyder at Uriasposten nemt kan virke lidt monoman i sin optagethed af dette ene emne.

Hvis du ser Uriasposten som et selvstændigt værk, så er der ikke langt til tanken om at Uriasposten bedriver hate speech, men… Uriasposten er i sin selvforståelse ikke et selvstændigt værk. Uriasposten er i sin selvforståelse et korrektiv til det dominerende mediebillede, hvor disse historier menes at fylde for lidt og være for fattige på årsagsforklaringer. Uriasposten foregiver altså ikke at give et fair og balanceret verdensbillede. Uriasposten foregiver derimod at være en modvægt, og modvægtens eksistens-berettigelse er de etablerede mediers fortsættelse af deres nuværende journalistiske linie.

Så længe at Uriasposten ikke foregiver at tegne hele billedet, så er det ikke fair at udlægge den del af billedet som Uriasposten tegner, som værende et verdenssyn.

Uriasposten bedriver hate speech?
Myth Busted!


Myte nr. 2: Kim Møller er part i en politisk bandekrig

Der foregår for tiden en politisk motiveret bandekrig mellem højrekstremister og venstreekstremister hvis primære kampplads er Århus. Selvsamme dag, som Kim Møller blev slået ned, blev tre venstreorienterede overfaldet af højreekstremister. Dette var formodentligt en ‘bytter’ for overfaldet på Kim Møller. En ‘bytter’ som Kim Møller på intet tidspunkt havde efterspurgt eller ønsket, og som han øjeblikkeligt udtrykte sin beklagelse over.

Kim Møller er utvivlsomt populær blandt nogle af de højreorienterede deltagere i bandekrigen. Kim Møller har nemlig en sekundær dagsorden for Uriasposten; at være et korrektiv til de etablerede mediers påståede blide behandling af det autonome miljø. Kim Møller gør derfor et omfattende arbejde for at dokumentere overlappet mellem aktivisterne i det autonome miljø og aktivisterne i og omkring Kirkeasyl, Cop15, Enhedslisten o.l. I et mindre heldigt øjeblik følte Kim Møller sig tilmed kaldet til at dokumentere, at et venstreorienteret voldsoffer selv havde hyldet politisk vold ved en tidligere lejlighed. Hans timing er ikke altid heldig, men hans ærinde er legitimt.

Hvis du interesserer dig for det autonome miljø, så er Uriasposten et godt sted at holde din viden ved lige. Hvis du hader det autonome miljø, så er Uriasposten et godt sted at finde dit næste offer.

Der er ingen udenfor det højreekstreme miljø, som ved om Uriasposten bruges til at motivere overfald eller udpege ofre. Det er bestemt muligt, at det er tilfældet. Denne mulighed er ikke i sig selv en legitim grund til at stoppe Uriaspostens journalistiske dækning af det autonome miljø. Hvis det var en legitim grund, så skulle Tøger Seidenfaden have indstillet sine skriverier om Pia Kjærsgaard den dag PET udstyrede hende med livvagter.
Kim Møller er ikke politisk aktiv udenfor rammerne af Uriasposten. Hans aktiviteter i forhold til det autonome miljø består udelukkende af dokumentation, oplysning og kritik. Hvad andre mennesker gør på baggrund af Kim Møllers dokumentation er andre menneskers eneansvar.

Kim Møller er part i en politisk bandekrig?
Myth busted!

Myte nr. 3: Kim Møller støtter politisk vold

Denne myte kommer i adskillige varianter; Kim Møller støtter vold, Kim Møller offentliggør navne og adresser på politiske modstandere, Kim Møller er medlem af en nazistisk Facebook-gruppe etc.

I det omfang han tager stilling til politisk vold, så er hans afstandtagen konsekvent. Han har dog det problem, at der hver eneste dag posteres opfordringer til politisk vold i kommentatorsporet på Uriasposten. Han sletter ikke disse opfordringer. Og han tager ikke afstand fra hver eneste af disse opfordringer. Men når han forholder sig til disse opfordringer, så gør han det konsekvent med afstandtagen. Der kan dog sagtens gå uger eller måneder mellem, at han gentager sin afstandtagen.

Kim Møller begår muligvis en undladelsessynd i hans laissez-faire indstilling til hans blogs kommentatorspor. Men han kompenserer for den undladelsessynd ved en løbende og konsekvent afstandtagen fra politisk vold.

Kim Møller sletter sine politiske modstanderes adresser, når de posteres i kommentatorsporet. Jeg er selv en af de venstreorienterede, som har oplevet at min adresse er blevet offentliggjort i Uriaspostens kommentatorspor, formodentligt med henblik på at skræmme mig fra fortsatte skriverier. Han slettede min adresse øjeblikkeligt. Jeg kunne ikke engang nå at bede om det, så var posteringen med adressen væk.

Kim Møller støtter politisk vold?
Myth busted!

Kim Møller har kontroversielle holdninger, men han bruger legitime midler til at fremføre disse holdninger. Han har længe fået litterære og verbale tæsk. Tæsk som jeg personligt finder kan være berettigede, og som jeg selv har været med til at uddele ved passende lejligheder. Men fysiske tæsk? Det bør være en game-changer.

Fysiske tæsk burde være en kærkommen anledning til at tage en dyb indånding, analysere Kim Møllers politiske aktivitet og konstatere at hans bidrag til det politiske liv består udelukkende af ord. Ord bør mødes med andre ord, og når disse ord mødes med vold, så bør alle gode kræfter slutte kreds om offeret.

Medielandskabet er ved at forandre sig. Vi har nye medier, som ofte mangler gennemslagskraft og i vidt omfang ikke er særligt modne medier. Vi har gamle medier, som i vidt omfang ignorerer de nye medier. Vi har følgeligt debattører, hvis muligheder for trygt at deltage i en fri debat, ikke har offentlighedens fokus. Vi har følgeligt en populær skribent, som blev tæsket for hans ord, og det afføder ingen offentlig indignation. Det er jeg faktisk lidt indigneret over.

Mit første indlæg på fridebat.nu

Mit første indlæg på fridebat.nu handler om overfaldet på Kim Møller, og indeholder en Uriasposten Mythbusters-sektion. De interesserede kan læse artiklen på dette link:

Overfaldet på Kim Møller

Fremadrettet forestiller jeg mig at indlæg, som har en  direkte relation til ytringsfriheds-spørgsmålet, vil blive offentliggjort på fridebat.nu. Indlæg om øvrige emner, samt de mere fornøjelige indlæg om ytringsfriheden (1, 2, 3 eksempler) fortsat vil blive offentliggjort på bohemianrhapsody.dk.

Se også:

Jeg er Kim Møller

Trykkefrihedsselskabet Mythbusters Update

Trykkefrihedsselskabet har offentliggjort en artikel, som indeholder et citat, som sidenhen har gået sin sejrsgang i Blogland:

“It is irrelevant whether Wilder’s witnesses might prove Wilders’ observations to be correct”, the ‘Openbaar Ministerie[den offentlige anklagemyndighed] stated, “what’s relevant is that his observations are illegal”.

Det citat lød i mine ører, som værende lidt for bekvemt til at være sandt. Det emmer af manglende autencitet. Da der samtidigt er et par tvivlsomme omstændigheder omkring citatets opståen, så tillod jeg mig at kaste en bold op i luften; jeg spurgte den delmængde af menneskeheden, som læser min blog, om de kunne bekræfte, afkræfte eller kaste lys over citatet.

William spørger – Menneskeheden svarer

Steen fra Snaphanen har været i kontakt med manden, som først fremførte citatet i netop denne engelske oversættelse, og han kan berette at det stammer fra avisen Volksrant d. 13. Januar 2010 (se også her). Citatet lyder i sin helhed:

“Het is de vraag of de rechtbank alle verzoeken honoreert. Want niet aan de orde is de vraag of Wilders gelijk heeft, maar of zijn uitlatingen strafbaar zijn”.

Eller som det lyder i Google Translates oversættelse:

The question is whether the court honor all requests. Because the issue is not whether Wilders is right, but whether his statements are punishable.

En Google-oversættelse af den oprindelige artikel i Volksrant afslører at ordene er journalistens egne – og altså ikke en udtalelse fra den ene eller den anden offentlige myndighed (leg evt. selv med Google Translate, eller spørg en hollænder til råds – delagtiggør mig gerne i dine konklusioner).

Hvad siger læserne; confirmed, plausible eller busted?

Jeg mener at myten om citatets rigtighed må være busted:

  • Volkrants citat er journalistens præsentation af sagen. Trykkefrihedsselskabets citat tilskrives den offentlige anklager.
  • Volkrants artikel indeholder ikke udtalelser fra den offentlige anklager. Trykkefrihedsselskabets citat tilskrives den offentlige anklager.
  • Volkrants citat handler om ytringer. Trykkefrihedsselskabets citat handler om observationer.

Beklager meget, men… BUSTED!!!

Jeg mener at Trykkefrihedsselskabet bør bringe en berigtigelse og en beklagelse, så vi står på sikker grund i vores fælles støtte til Geert Wilders’ ytringsfrihed.

Se også:

Geert Wilders er Den Demokratiske Kulturs shibbolet

Geert Wilders er Den Demokratiske Kulturs kanariefugl

Hatten tipper stadigvæk i retning af…

The Artist Formerly Known As Paprika Steens Manuskriptforfatter

Trykkefrihedsselskabet Mythbusters

Trykkefrihedsselskabet har bragt en artikel, som indeholder følgende udsagn om den kommende retsag mod Geert Wilders:

“It is irrelevant whether Wilder’s witnesses might prove Wilders’ observations to be correct”, the ‘Openbaar Ministerie[den offentlige anklagemyndighed] stated, “what’s relevant is that his observations are illegal”.

…og så kunne jeg have skrevet et Dagens WTF-indlæg uden at kaste mig ud i yderligere forklaringer. Men jeg vælger at gøre noget endnu mere interessant.

Trykkefrihedsselskabet Mythbusters

Så vidt mig og google kan overskue, så er citatet kun gengivet på politiske blogs. Når jeg leger videre med google, så fremgår det tydeligt at udsagnet ikke er blevet fremført før d. 17. januar, da det først optrådte på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside. Når vi så samtidigt ved at der bliver begået en del bullshit-produktion i og omkring Trykkefrihedsselskabet (se f.eks. her og her), så kunne man få en tanke…

Måske er myten om overstående udsagn blot det… En myte. I forlængelse af den tanke, så spiller jeg bolden videre til mine læsere.

Plausible, Confirmed or Busted?

Enhver læser der kan bekræfte, afkræfte eller bidrage til debatten om overstående citats rigtighed bedes berige mit kommentatorspor med en bemærkning eller fjorten. Hollandsk-kyndige læsere kan starte med at kigge nærmere på de links, som bringes i forlængelse af artiklen.

Update:

Jeg har ved hjælp ag Google Translate gennemgået samtlige artikler, som Trykkefrihedsselskabet bruger som kilder. Ikke en af dem bekræfter rigtigheden af overstående udsagn, og der er ingen udtalelser som synes marginalt beslægtede med det overstående.

Hat-tip:

Paprika Steen’s manuskript-forfatter