Come up and see me, make me smile
Or do what you want, Gutmenschen Running Wild

Jeg er på vej til arbejde, så jeg vil nøjes med at gengive et par guldkorn fra Politikens artikel Kritik: Roskilde er en lukket hvid klub. Det må være op til læserne selv at at gribe sig til, i og omkring hovedet, esklamere what the fuck!?! og i al almindelighed undre sig over idiotiet. Jeg kan jo ikke gøre alt arbejdet for jer.

»Også dette år lignede publikum sig selv: Det bestod udelukkende af hvide etniske danskere – foruden skandinavere og andre europæere, ligeledes hvide. På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed«.

…

»Det synes jeg er dobbelt uheldigt og nærmest ufrivilligt komisk«, siger Henrik Marstal, der mener, at »Roskilde direkte skylder at sammensætte et bredere publikum«.

…

Festivaler generelt, og også Roskilde Festival, er – måske uden helt at ville det – præget af rockistisk tankegang. Altså den tanke, at rockmusik udført af en hvid guitarspillende mand foran et fadøldsdrikkende publikum af især mænd, er det ypperste man rent koncertmæssigt kan nå. Orange Scene er jo stort set ikke andet end hvide mænd på guitar og trommer. Det maskuline udtryk er i centrum.

…

»I år så jeg en splitternøgen kvinde på festivalpladsen. Man skulle tro, at de vagter, der alligevel tjekker armbånd og holder øje med, at folk ikke tager egne drikkevarer med ind, også kunne fortælle folk, at deres påklædning eller mangel på samme, måske virker stødende på nogen?«

Du mener altså, at vi skal skrue ned for frisindet for at øge frisindet?

»Det er måske en meget god måde at sige det på.«

Konklusion:

Hver eneste gang Politiken udgiver en artikel, så er der en engel i himlen som får gonoré.

Der er VM i fodbold, og denne blogger har stadigvæk ingen intentioner om at skrive noget indlæg med bare den mindste “betydning” indenfor de næste par uger.

It matters how you play the game

I gårsdagens Dagens WTF-indlæg gjorde jeg mig lystig over den manglende indre logik i Dizzee Rascal og James Cordens energiske og dansable slagsang “Shout for England”. Et andet “problem” ved sangen er at den ruller i klichéer, og den ender med at spille på den dynamik, som får mange fodbold-fans [læs: ihvertfald mig og Fantomas] til at “hade” det engelske fodboldlandshold.

Men hvordan skal man så skære en slagsang?

Man skriver da bare en autentisk, moralsk, inkluderende, ikke-dømmende sang om åndelighedens muligheder og begrænsninger på fodboldbanen. Men hvem kan skrive en sådan tekst uden at fremstå som en pretentiøs, moraliserende og verdensfjern nar?

Enter Rivers Cuomo.

Rivers Cuomo er forsanger og sangskriver for det amerikanske band Weezer, og han har komponeret Team USA’s slagsang Represent.  Han er tillige lidt af en personlig helt for undertegnede.

Jeg mediterer i en tradition, som mildest talt ikke er særligt rock ‘n’ roll. Deraf følger en del livsstil-valg, som f.eks. vegetarisme og total afholdenhed fra rusmidler. Rivers Cuomo mediterer i den samme tradition, og at han formår at kombinere mange af mine livsstilsvalg med en latterligt succesfuld karriere indenfor rock-musik. Denne kombination er for mig livsbekræftende, inspirerende og fordoms-nedbrydende. Jeg har følgeligt brugt en del tid på at lære Wezzers tekster, musik og univers at kende, og jeg har i en relativt sen alder fået et nyt yndlingsband.

Hvordan skærer Rivers Cuomo så den slagsang?

Musikken er konventionel indie-rock med 80′er-synth lagt ind over. En slags Nephew med lidt mere glæde og en konventionel sanger i forgrunden. Et fedt stykke musik, som på ingen tænkelig måde er nyskabende.

Teksten til Represent er derimod den virkelige genialitet. Ikke noget “Vi vil kæmpe for det land som er boldens HC And”. Ikke noget “Shout, Let it all out, Come on England”. Hverken USA, America eller country nævnes en eneste gang.

Sangen handler kun sekundært om at vinde fodboldkampe. Der er nemlig noget som er endnu vigtigere, og derfor giver Weezer os en “omvendt Eddie Guerrero”, en salut til fair play, sportsånd og den rene konkurrence:

It matters how you play the game
It matters that you can take the pain
You don’t wanna lie, steal or cheat your way to the top
It matters what your people think
You represent your family
But that’s just one more reason to see that it matters whether you win or lose

En sådan tekst kan nemt ende med at lyde belærende, pædagogisk og verdensfjern. Men i Rivers Cuomos udlægning, og indenfor Weezers univers, så forekommer teksten mig at være Cuomos autentiske, ikke-dømmende bud på en realistisk tilgang til VM i fodbold.

Sangens officielle video kan ikke embeddes uden at starte automatisk op ved ethvert klik på dette blogindlæg, men en fan har sammensat følgende genialitet til Weezers musik.

Weezer – Represent

*****

Weezer har gjort det igen.

Bloggen holder pause fra imorgen, fordi jeg holder pause fra imorgen.

Jeg deltager i et meditationskursus som løber frem til d. 18. Juni.

Hvad betyder det for bloggen?

Ingen nye indlæg.

Ingen kommentator-moderation dvs. at alt hvad spam-filteret uforvarende blokerer forbliver blokeret. Sørg for at holde dine eventuelle kommentarer fri for links og smileys, og så burde du være på den sikre side. Jeg beklager, men det kan desværre ikke være anderledes…

Jeg efterlader jer med en politisk bombe, som jeg har fundet via Gawker.

Was Barack Obama In the 1993 Music Video For ‘Whoomp (There It Is)’?

Finally, a Barack Obama conspiracy theory for the rest of us! Everyone from Tea Partiers to hip hop message boards thinks Obama was an extra in the music video for Tag Team’s single “Whoomp (There It Is)”. Before you do anything else, check out 1:01 of the music video for Tag Team’s 1993 smash hit “Whoomp (There It Is)”. A tipster sent in the video along with a note:

Barack [is] in the Tag Team “Whoomp there it is” video. Don’t believe me? Judge for yourself.

We were highly skeptical, since “Judge for yourself” sounds like something from a multi-colored ALL CAPS email that proves Barack Obama is the Anti-Christ, as predicted in THE BIBLE. But we had to admit that the guy at 1:01 wearing shades and a Compton hat really does resemble Barack Obama, talking on a cell phone! Seriously! Judge for yourself!

*****

*****

Den fulde historie kan læses her.

På den ene side set, så er dette screencap, på trods af den slående lighed, ikke just det jeg vil kalde “bevismateriale”. På den anden, og mere vigtige, side, så er denne historie simpelthen for cool til ikke at være sand.

Hvad mener du?

Se også:

Kære “Obama i Cairo”-kritikere

Ronnie James Dio tabte hans kamp med kræften i dag. Æret være hans minde!

De der kender mig ved at jeg voksede op med Heavy Metal (stort H, stort M). Jeg gik i mine yndlings-bands merchandise, lod mit hår vokse ustyrligt langt, headbangede mig igennem utallige koncerter, bestyrede mit eget radio-program, og fra tid til anden samlede jeg min ringfinger, langfinger og tommeltot ved håndens rod, mens jeg strakte min lillefinger og pegefinger stolt frem.

Meget har ændret sig siden da, men jeg kan stadigvæk kaste en moloik:

…nårh ja; tilbage til Ronnie James Dio

Ronnie James Dio var et omvandrende bevis på at en lille krop ikke behøver at stå i vejen for en stor musikalsk karriere. Jeg har lagt et par relevante videoer i kommentatorsporet.

Men hvis du ikke havde den musikalske opvækst, som jeg blev velsignet med, så siger de videoer dig næppe noget særligt. Måske undrer du dig endda over at jeg har fundet ham der Ronnie-fyren værdig til sit helt eget blog-indlæg. Kig lige på det overstående billede igen.

The Heavy Metal Meme

Du har sikkert set det håndtegn før. Det er en klassisk del af Heavy Metal-subkulturen. Det signalerer tilhørsforhold. Indenfor gruppen signalerer det “det her rocker hårdt” lige så entydigt som en logrende hale signalerer glad hund. Det er ikke bare et Heavy Metal-meme. Det er The Heavy Metal-meme. …og nårh ja; det var Ronnie James Dio som pionerede brugen af tegnet indenfor Heavy Metal.

Uanset om han spillede med Black Sabbath eller sit eget band Dio, så hilste han altid på sit publikum med en malocchio a.k.a. en moloik a.k.a. det der Heavy Metal-tegn. Ronnie James Dio brugte sin moloik som sin egen personlige udgave af “Hallo Roskilde… Er I der derude?” [læs: lav noget larm for fanden!]. En hel subkultur tog tegnet til sig.

Så hvis du har set en udstrakt arm, hvor lillefingeren og pegefingren stritter, mens de øvrige fingre gemmer sig i håndroden, så har du set Ronnie James Dio’s uudslettelige fingeraftryk på populærkulturen.

Hvis du ikke værdsætter Ronnie James Dio’s musikalske gaver til menneskeheden, så husk i det mindste at værdsætte manden næste gang du ser en ung knægt gøre verden lidt sejere ved at kaste det helt rigtige håndtegn.

\m/

En af denne blogs faste features er Dagens SPOING. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til handlinger, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Da det hykleri, som jeg har sat mig for at beskrive, næppe vil blive overgået i min livstid, er dette det sidste indlæg under Spoing!-tagget.

Kan du huske Anders Bøtter?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til ham igennem Konfliktens seneste blog-indlæg:

…den lalleglade Anders Bøtter, der startede Facebook-initiativet ‘Undskyld Muhammed‘, der medførte, at han fik tildelt en hæderspris til en Muhammedfestival i De Forenede Arabiske Emirater. Her kunne han så stå midt i et land, hvor religiøse mindretal skal betale ekstra skat, hvor det er strafbart at bære et kors om halsen på åben gade, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, hvor al missionsarbejde for andet end islam er strengt forbudt osv., og undskylde for, at vi i Danmark havde den frækhed at trykke en tegning af Muhammed. Det ville også have været lattervækkende komisk, hvis ikke historien var sand.

Kan du huske Undskyld Muhammed?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til Undskyld Muhammed igennem initiativets egne ord:

…“Sorry Muhammed” critically questions the necessity of printing a picture of the prophet Muhammed, with a bomb in his turban.

…

“Sorry Muhammed” believes that we should safeguard the freedom of speech and its application. It should not be used as a free-ticket or a poor excuse for actions that alienate, create hostility and removes the conditions required to engage in constructive debate.

“Sorry Muhammed” encourages Danish media and citizens to use their freedom of expression in a thoughtful and considerate manner. Freedom of speech is a special right, which should be exercised responsibly, in a sober and mature fashion; it should not be abused.

Ved du hvad Undskyld Muhammed-initiativets bagmand Anders Bøtter laver her til aften?

Anders Bøtter er (selvfølgelig?) blevet studievært hos Danmarks Radio. Nærmere bestemt bestyrer han Heavy Metal-programmet Sort Søndag. Det betyder, at mig og Anders Bøtter har mindst én ting til fælles; jeg var nemlig i min langhårede ungdom vært for Metalmaskinen på Radio Nivå.

En af de sympatiske sider ved Heavy Metal er, at religions-kritik er et af genrens go-to-emner. Jeg gætter på, at 80% af de plader, som jeg købte i mine teenage-år, havde mindst én sang med et religions-kritisk indhold. Så jeg regnede hurtigt ud, at det ville være ret nemt at finde eksempler på hykleri fra Anders Bøtters side, hvis jeg lyttede lidt til Sort Søndag.

Det mest oplagte eksempel på hykleri ville selvfølgelig være, hvis Anders Bøtter på nogen måde promoverede det rabiat kristent-kritiske band Burzum. Burzums forsanger Varg Virkenes har siddet i fængsel for at brænde kirker ned, og han har bl.a. udtalt:

I don’t really see Christianity as a religion. It is more like a spiritual plague, a mass psychosis, and it should first and foremost be treated as a problem to be solved by the medical science. Christianity is a diagnosis. It’s like Islam and the other Asian religions, a HIV/AIDS of the spirit and mind.

Men Burzum er et bagatel-agtigt band med et kummerligt pladesalg, så man skulle ikke umiddelbart tro at Anders Bøt… Vent et øjeblik… Der kommer et telegram ind… Jeg kan forstå, at Anders Bøtter har promoveret Burzum… Vi stiller om til vores rapporter…

Sort Søndag spillede en forsmag på Burzums kommende album i aftenens program. Derudover lovede de, at den Kristendoms-hadende, kirke-afbrændende Varg Virkenes vil blive interviewet i en kommende udsendelse. Men prikken over verdenshistoriens mest hykleriske “i” må blive nedestående Facebook-opdatering fra Anders Bøtter:

Summa summarum:

Danske aviser offentliggør én tegning af Muhammed i solidaritet med Kurt Westergaard. Anders Bøtter reagerede ved at piske en storm op, som endte med at rasere på Facebook, i de danske medier og i Mellemøsten.

Nu er Anders Bøtter vendt tilbage til offentlighedens søgelys, og han bruger sin platform på Danmarks Radio til at promovere et band, hvis notoriske foragt for Kristendom bl.a. har manifesteret sig som afbrænding af kirker.

SPOI…

BEEP. SENSORY OVERLOAD.
BEEP. TOO MUCH SPOING.
BEEP. HYPOCRISY FACTOR: INFINITE.
BEEP. CIRCUITS OVERHEATING.
BEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE……….

180grader.dk:

Du kan stemme dette indlæg ind på 180grader.dk ved at klikke her.

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sten Hegeler har bidraget med følgende mærkværdigheder i dagens udgave af Information:

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort. Sikke et hyl fra U-kristeligt Dansk Folkeparti med Krarup og Langballe i spidsen. De ville ikke finde den morsom.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden? Og hvis de fleste af det muslimske samfund bare trak på skulderen af tegningen?

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

…

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort.

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

I filmens verden er Kristendommen regelmæssigt blevet udsat for kritik, satire, pornoficering eller radikale omfortolkninger, jf. bl.a. Life of Brian, Thorsens pornografiske Jesus-film, The Last Temptation of Christ og Dogma.

I billedkunstens verden er Kristendommen bl.a. blevet udsat for Piss Christ, Jesus udstyret med en gigantisk erektion (Thorsen strikes again!), samt nedestående portræt fra Gotlibs Gudefest.

I musikkens verden har alt fra følsomme folkesangere til tyske trash metal-bands udsat Kristendommen for skånselsløs kritik. Bad Religion har optrådt regelmæssigt i Danmark i over 20 år, haft adskillige hits på MTV, og er blevet fordelagtigt anmeldt i mainstream-medier. En prominent del af Bad Religions markedsføring, merchandise, cover-art og scene-udsmykning er deres Crossbuster-logo:

Delkonklusion:

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

Det præmis holder ikke.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden?

Hegelers bærende præmis synes at være at det var ikke-muslimer, som prøvede at lukke ned for diskussionen om Bomben i Turbanen.

Danske ikke-muslimer var om noget opsatte på at diskutere tegningen. Jeg husker bl.a. følgende diskussioner:

• Hvad betyder tegningen?
• Er tegningen racistisk?
• Udnyttes tegningen af racister?
• Hvorfor brænder vores ambassade?
• Er tegningen respektløs?
• Er tegningen nødvendig?
• Hvorfor genudsender de det med vores ambassade som brænder… nårh, det er en anden af vores ambassader som brænder nu… okay, hvor kom vi fra…
• Er tegningen islamofobisk?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved selvcensur?
• Hvorfor er der nogen der bomber den danske ambassade i Islamabad?
• Rinse and repeat.

Delkonklusion:

Det var primært ikke-muslimer, som stod bag forsøgene på at diskutere den famøse tegning.

Det var udelukkende muslimer, som med bål, brand, bomber og senest en økse, stod bag forsøgene på at lukke diskussionen.

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

Hegelers bærende præmis synes at være at kristne, hverken er værre eller bedre end muslimer, når det kommer til at håndtere latterliggørelse, pornoficering, kritik og had.

Når kristne opfordringer til ikke-kristen selvcensur synes noget nær ikke-eksisterende i vores delvist Kristendoms-kritiske kultur-landskab, så er det usandsynligt at en islamisk karikatur af en pædofil Jesus ville medføre andet end skuldertræk fra kristen side.

Konklusion:

Sten Hegelers læserbrev synes at være baseret på en afvisning af betydningen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. En afvisning som er så bastant, at Sten Hegeler ikke synes at anerkende eksistensen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. Når man først har afvist eksistensen af vores frimodige Kristendoms-kritik, så er det nemt at konkludere at det er dybt beskæmmende, når vi så ivrigt går efter Islam.

Men hvad nu, hvis der eksisterer en omfattende tradition for kunstneriske udfoldelser over temaet Kristendoms-kritik…

Hvad nu, hvis hån, spot og latterliggørelse af kristne dogmer var en helt normal ting i dette samfund…

Jamen, så ville det da være overordentligt rimeligt med en Koran Blog, en Muhammed-tegning, en Muhammed-tegneserie, og ikke mindst et dildo-mærke der hedder Koranen, så Islam-kritikere kan opfordre hinanden til at tage Koranen og stikke den op i røven.

Overordentligt rimeligt, indeed!

Se også:

Hate-speech i Information?

Igår postede jeg overstående video med min søsters seneste projekt; video-blogging om X-Factor. Jeg postede den relativt ureflekteret; det er min søster, og jeg pimper af princip hendes projekter. ‘Nuff said! …troede jeg.

Nu har jeg haft tid til at tænke over det, så derfor spørger jeg; hvorfor X-Factor Outsider? Jeg vil svare indenfor en forståelsesramme, som er interessant for mig. Der er en pointe under opsejling, så bær over med mig.

The Montreal Screwjob

Hvis du siger “Montreal” til en wrestling-fan, så tænker han ikke på en canadisk by. Montreal er short-hand for den mest betydningsfulde kamp i professionel wrestlings moderne historie: 14. November 1997; Bret “The Hitman” Hart forsvarede sit verdensmesterskab mod “The Heartbreak Kid” Shawn Michaels.

Bret Hart var kort forinden blevet enig med hans arbejdsgiver World Wrestling Federation om at opsige hans kontrakt. WWF havde økonomiske problemer, og WWF var derfor villige til at lade den højtlønnede Bret Hart gå over til konkurrenten World Championship Wrestling. Bret Harts kontrakt sikrede ham begrænset “creative control” i de sidste 3 måneder af hans ansættelse, så han således kunne beskytte sit personlige brand. Bret Hart brugte sin creative control til at sætte tre betingelser for at tabe verdensmesterskabet: 1) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet i hans hjemland Canada, 2) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet til Shawn Michaels (som han regnede for et uprofessionelt røvhul), og 3) Han ønskede ikke at tabe til et submission maneuver.

Det er jo hele tre ting på én gang… Det går virkeligt ikke.

I Bret Harts kamp mod Shawn Michaels i Montreal, Canada var det planlagt at Shawn Michaels hen mod kampens afslutning skulle bruge et submission maneuver mod Bret Hart. Bret Hart skulle efterfølgende kæmpe sig fri, wrestle videre og forsvare sit verdensmesterskab med succes. Men Shawn Michaels, dommeren Earl Hebner og WWF havde en anden plan: I det øjeblik at Bret Hart lod Shawn Michaels låse ham i en submission maneuver signalerede dommeren at Bret Hart havde sagt “I Quit”, og gav Shawn Michaels sejren, og dermed verdensmesterskabet, via submission – i Bret Harts hjemland Canada.

Bret Hart forlod arenaen rasende, og dukkede aldrig op på arbejde igen. Da Bret Hart i dagene, månederne og årene efter diskuterede kampen med wrestling-pressen, så sagde han klart og tydeligt; min kontrakt gav mig ret til at vinde kampen, det var ikke den afslutning vi havde planlagt og WWF snød mig med henblik på at skade mit personlige brand. WWF svarede igen ved at sige at det var hamrende uprofessionelt at Bret Hart ikke ville gå med til at tabe verdensmesterskabet til en kommende stjerne, og “if Bret won’t do business, we’ll do business for him”. Det var første gang i wrestling-historien at aktørene offentligt diskuterede wrestling på meta-plan.

The New Paradigm

I det øjeblik at aktørene begyndte at diskutere wrestling på meta-plan, så tilsidesatte de alle de pinlige, cheesy og utroværdige forsøg på at sælge wrestling som konventionel kampsport. The Montreal Screwjob betød at branchen afstemte præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. The Montreal Screwjob betød at wrestlerne blev målt, vejet og vandt respekt som entertainere, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som kampsportsudøvere; den funktion som branchen insisterede på at wrestlerne repræsenterede.

Publikum elskede det. De følgende 4-5 år var den suverænt mest indbringende boom-periode i professionel wrestlings historie.

Begynder I at kunne se en parallel til X-Factor Outsider?

X-Factor er fake. X-Factor er et forløjet koncept, som foregiver at handle om musik, talenter med fremtid, starten på karrierer m.m. I virkeligheden er det bare Fredags-underholdning. Som min søster har sagt:

…min forståelse er at det tager lang tid at lære at lave god musik. Ligesom det tager lang tid at blive en god programmør. Det er ikke bare noget man bliver fra den ene dag til den næste, ligemeget hvor meget hjælp man får og hvor meget talent man har. Og så kommer det ikke til at dreje sig om kunst men om at lave et underholdningsshow med nogle gode historier og nogle sympatiske mennesker vi kan investere vores følelser i. Og det gør det så igen uinteressant for dem der vil være rigtige kunstnere i at være med i showet.

X-Factor handler ikke om kunst. X-Factor er underholdning. Men så længe at X-Factor foregiver at handle om kunst, talentudvikling, musik m.m., så er konceptet forløjet, uhæderligt og nemt at overhælde med dumme bemærkninger. X-Factor har brug for at afstemme præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. X-Factor har brug for sit eget Montreal Screwjob.

X-Factor Outsider = The Montreal Screwjob

X-Factor Outsider er det koncept, som kan gøre X-Factor til et autentisk projekt, på flere platforme, med flere dimensioner. X-Factor Outsider er det koncept, som kan sikre at mine tæer ikke krøller sammen, når jeg tænder for fjernsynet Fredag-aften kl. 20.00. …og væsentligst af alt:

X-Factor Outsider kan sikre at aktørene måles, vejes og vinder respekt som deltagere i Fredags-underholdningen, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som vordende kunstnere. X-Factor Outsider kan skabe respekt om deltagerne i X-Factor.

‘Nuff said!

Det seneste skud på denne blogs feature-stamme er Dagens C.I.A. Featuren introduceres her.

C.I.A. står selvfølgelig for Campbell In Action, og Campbell…? Ja, det er en henvisning til dette famøse Bruce Campbell-citat:

If you like things that are good, and you want to see more good things in the future, vote with your wallet.

Dagens C.I.A. er altså en feature, hvor jeg fortæller om kunstnere som er blevet finansielt belønnet af deres fans på trods af at de har gjort deres produkter frit tilgængelige.

Nebular Spool – Shul

Nebular Spool er et Ugress-sideprojekt, som spiller “dark, delicious, post-apocalyptic cthulhutronica”, men det vidste du jo sikkert godt i forvejen. Deres seneste album kan man tjekke ud ved at downloade deres musik kvit, frit og gratis fra denne side. Men er det ikke fuldstændigt åndssvagt at forære sin musik væk? Nej, hverken Campbell-princippet, Nebular Spool eller tallene lyver:

• 40% of downloaders choose to pay
• Average payment is 3 USD
• Most frequent payment is also 3 USD
• There is a smaller, but very respectable number of high payments (15-20 USD)
• There is also a good amount of 1 USD payments

Husk på at tallene henviser til penge, som musikeren ikke skal dele med pladeselskab, pladeforretninger, CD-trykkeri, distribution, marketingfolk, management eller andre mellem-mennesker.

C.I.A.

Campbell In Action

Hat tip:

Kim Bach

Se også:

Dagens C.I.A.: Ghost I-IV

Dagens C.I.A.: A Shot in The Head

Hvis du kan lide Tøger Seidenfanden og Lars Sandbeck, så vil du elske Joakim Grundahl. Han har d. 20.10.2009 begået en kommentar i Politiken, som gengives som blog-indlæg her. Tillad mig at gengive Joakim Grundahls omtale af voldshomfoben Sizzlas synspunkter:

• …homofobiske overbevisninger
• …homofobe budskaber
• …holdning til homoseksuelle
• …sige “bøsserøv” på europæiske scener

Ikke et ord om Sizzlas utallige opfordringer til drab i både lyrik og tale.

Come on, for fanden… Sizzla møder jo ikke kritik for hans homofobiske overbevisninger, homofobe budskaber, holdninger til homoseksuelle og ordet “bøsserøv”. Det er det evindelige “dræb dem, dræb dem, dræb dem”-tema, som problematiseres af hans kritikere. Det er dybt urimeligt overfor Sizzlas kritikere at undlade at nævne at reggae-stjernen i både lyrik og personlige kommentarer har opfordret til at dræbe bøsser.

Sizzla og Jødetesten

Jeg har taget Sizzla-citaterne fra dette indlæg (som er baseret på denne artikel), og udsat dem for den forhåbentligt famøse jødetest.

Brænd jøderne
Skyd jødesmovserne, min store pistol siger BLAM!

Bang! Bang! Jøder skal dø!

Død over jøderne
Jeg stoler ikke på moderniteten
Jeg skyder jøder med mit gevær

Jeg nægter at tage mine ord tilbage. Jeg skyder jøder fordi de spreder sygdomme. Skyd dem, dræb dem. Jeg nægter at tage disse ord tilbage.

Dræb dem! Jøder skal bare dø. Skyd jøderne på klods hold. Løft jeres arme, hvis I ønsker at jøder skal dræbes.

Pre-emptive strike:

For en bedre ordens skyld, så må jeg hellere gøre det klart at jeg deler Joakim Grundahls syn på den ytringsfrihed, som han lykkeligvis også finder plads til at forsvare i hans kommentar om Sizzla. Min anke er udelukkende at han i bedste apologetiske “Kommentar fra en Politiken-skribent”-stil beskriver “skyd jøderne på klods hold” med en upræcis og vattet term som anti-semistisme.

Konklusions-agtig ting:

Hvor ville det være befriende, hvis Politiken bare én gang kunne trykke en kommentar som benævnte et religions-relateret problem med skarpe, præcise, dissekerende ord.

Se også:

Før Politiken gjorde “skyd jøderne på klods hold” til simpel “anti-semtisime”, så blev langtrukken, dødelig vold reduceret til en teologisk spidsfindighed. I shit you not!

Gutmenschen Running Wild

Jødetesten 2.0

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Den jamaicanske reggae-stjerne Sizzla tilhører Rastafari-religionen, som er dybt etno-centreret, misogyn, åndsformørket og homofob [update: oprindeligt stod der "racistisk" istedet for "etno-centreret"]. Sizzla har skrevet flere sange som opfordrer til at henrette homoseksuelle, og han støtter stadigvæk drab på homoseksuelle. For tiden afstår han fra at synge om disse drab pga. ydre pres fra menneskerettighedstilhængere.

Sizzla er nu blevet tilbudt en platform i Danmark. Sizzla skal nemlig optræde på det kommunalt støttede spillested Pumpehuset, som jeg selv frekventerede regelmæssigt i mine yngre år. Der er flere legitime tilgangsvinkler til kunstnere med tvivlsomme dagsordener, som alligevel holder sig indenfor lovens rammer:

• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform uanset hvad vedkommende måtte bruge platformen til.
• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform, hvis kunstneren kun bruger platformen til formål som platforms-udbyderen kan stå inde for
• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform, hvis platforms-udbyderen kan stå inde for kunstneren

Pumpehusets kreative direktør Uffe Savery udtaler i den anledning:

Det er klart, det er en udfordring, at manden stadig tænker som han gør, selvom han ikke synger sine værste tekster. Men musikken er så sindsygt god, så jeg synes, det fortjener en plads.

WHAT THE FUCK!?!

*****

Savery Princippet:

Sizzla skriver fede sange, ergo kan man overse en uanstændigheds-faktor på 7.0, mens Beanie Mans musik er noget kummerligt juks og følgeligt skal han ikke overskride en uanstændigheds-faktor på 4.2 før koncerten aflyses.

Say what???

Konklusion:

Hvis du har lyst til at tilbyde Sizzla en platform, så gør det… Det er din umistelige ret i et frit samfund, og du behøver ikke at skamme dig over at stå ved den ret.

Men lad være med at veje hans synspunkter op mod musikkens kvalitet, når du træffer beslutning om hvorvidt du ønsker at tilbyde Sizzla en platform. Det får dig til at fremstå principløs og ureflekteret, og emner som selvcensur, interkulturel dialog, homofobi, vold m.m. har fortjent principper og reflektion fra alle involverede aktører.