En af denne blogs faste features er Dagens SPOING. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til handlinger, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Da det hykleri, som jeg har sat mig for at beskrive, næppe vil blive overgået i min livstid, er dette det sidste indlæg under Spoing!-tagget.

Kan du huske Anders Bøtter?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til ham igennem Konfliktens seneste blog-indlæg:

…den lalleglade Anders Bøtter, der startede Facebook-initiativet ‘Undskyld Muhammed‘, der medførte, at han fik tildelt en hæderspris til en Muhammedfestival i De Forenede Arabiske Emirater. Her kunne han så stå midt i et land, hvor religiøse mindretal skal betale ekstra skat, hvor det er strafbart at bære et kors om halsen på åben gade, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, hvor al missionsarbejde for andet end islam er strengt forbudt osv., og undskylde for, at vi i Danmark havde den frækhed at trykke en tegning af Muhammed. Det ville også have været lattervækkende komisk, hvis ikke historien var sand.

Kan du huske Undskyld Muhammed?

Hvis ikke, så kan du blive introduceret til Undskyld Muhammed igennem initiativets egne ord:

…“Sorry Muhammed” critically questions the necessity of printing a picture of the prophet Muhammed, with a bomb in his turban.

…

“Sorry Muhammed” believes that we should safeguard the freedom of speech and its application. It should not be used as a free-ticket or a poor excuse for actions that alienate, create hostility and removes the conditions required to engage in constructive debate.

“Sorry Muhammed” encourages Danish media and citizens to use their freedom of expression in a thoughtful and considerate manner. Freedom of speech is a special right, which should be exercised responsibly, in a sober and mature fashion; it should not be abused.

Ved du hvad Undskyld Muhammed-initiativets bagmand Anders Bøtter laver her til aften?

Anders Bøtter er (selvfølgelig?) blevet studievært hos Danmarks Radio. Nærmere bestemt bestyrer han Heavy Metal-programmet Sort Søndag. Det betyder, at mig og Anders Bøtter har mindst én ting til fælles; jeg var nemlig i min langhårede ungdom vært for Metalmaskinen på Radio Nivå.

En af de sympatiske sider ved Heavy Metal er, at religions-kritik er et af genrens go-to-emner. Jeg gætter på, at 80% af de plader, som jeg købte i mine teenage-år, havde mindst én sang med et religions-kritisk indhold. Så jeg regnede hurtigt ud, at det ville være ret nemt at finde eksempler på hykleri fra Anders Bøtters side, hvis jeg lyttede lidt til Sort Søndag.

Det mest oplagte eksempel på hykleri ville selvfølgelig være, hvis Anders Bøtter på nogen måde promoverede det rabiat kristent-kritiske band Burzum. Burzums forsanger Varg Virkenes har siddet i fængsel for at brænde kirker ned, og han har bl.a. udtalt:

I don’t really see Christianity as a religion. It is more like a spiritual plague, a mass psychosis, and it should first and foremost be treated as a problem to be solved by the medical science. Christianity is a diagnosis. It’s like Islam and the other Asian religions, a HIV/AIDS of the spirit and mind.

Men Burzum er et bagatel-agtigt band med et kummerligt pladesalg, så man skulle ikke umiddelbart tro at Anders Bøt… Vent et øjeblik… Der kommer et telegram ind… Jeg kan forstå, at Anders Bøtter har promoveret Burzum… Vi stiller om til vores rapporter…

Sort Søndag spillede en forsmag på Burzums kommende album i aftenens program. Derudover lovede de, at den Kristendoms-hadende, kirke-afbrændende Varg Virkenes vil blive interviewet i en kommende udsendelse. Men prikken over verdenshistoriens mest hykleriske “i” må blive nedestående Facebook-opdatering fra Anders Bøtter:

Summa summarum:

Danske aviser offentliggør én tegning af Muhammed i solidaritet med Kurt Westergaard. Anders Bøtter reagerede ved at piske en storm op, som endte med at rasere på Facebook, i de danske medier og i Mellemøsten.

Nu er Anders Bøtter vendt tilbage til offentlighedens søgelys, og han bruger sin platform på Danmarks Radio til at promovere et band, hvis notoriske foragt for Kristendom bl.a. har manifesteret sig som afbrænding af kirker.

SPOI…

BEEP. SENSORY OVERLOAD.
BEEP. TOO MUCH SPOING.
BEEP. HYPOCRISY FACTOR: INFINITE.
BEEP. CIRCUITS OVERHEATING.
BEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE……….

180grader.dk:

Du kan stemme dette indlæg ind på 180grader.dk ved at klikke her.

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sten Hegeler har bidraget med følgende mærkværdigheder i dagens udgave af Information:

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort. Sikke et hyl fra U-kristeligt Dansk Folkeparti med Krarup og Langballe i spidsen. De ville ikke finde den morsom.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden? Og hvis de fleste af det muslimske samfund bare trak på skulderen af tegningen?

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

…

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort.

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

I filmens verden er Kristendommen regelmæssigt blevet udsat for kritik, satire, pornoficering eller radikale omfortolkninger, jf. bl.a. Life of Brian, Thorsens pornografiske Jesus-film, The Last Temptation of Christ og Dogma.

I billedkunstens verden er Kristendommen bl.a. blevet udsat for Piss Christ, Jesus udstyret med en gigantisk erektion (Thorsen strikes again!), samt nedestående portræt fra Gotlibs Gudefest.

I musikkens verden har alt fra følsomme folkesangere til tyske trash metal-bands udsat Kristendommen for skånselsløs kritik. Bad Religion har optrådt regelmæssigt i Danmark i over 20 år, haft adskillige hits på MTV, og er blevet fordelagtigt anmeldt i mainstream-medier. En prominent del af Bad Religions markedsføring, merchandise, cover-art og scene-udsmykning er deres Crossbuster-logo:

Delkonklusion:

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

Det præmis holder ikke.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden?

Hegelers bærende præmis synes at være at det var ikke-muslimer, som prøvede at lukke ned for diskussionen om Bomben i Turbanen.

Danske ikke-muslimer var om noget opsatte på at diskutere tegningen. Jeg husker bl.a. følgende diskussioner:

• Hvad betyder tegningen?
• Er tegningen racistisk?
• Udnyttes tegningen af racister?
• Hvorfor brænder vores ambassade?
• Er tegningen respektløs?
• Er tegningen nødvendig?
• Hvorfor genudsender de det med vores ambassade som brænder… nårh, det er en anden af vores ambassader som brænder nu… okay, hvor kom vi fra…
• Er tegningen islamofobisk?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved selvcensur?
• Hvorfor er der nogen der bomber den danske ambassade i Islamabad?
• Rinse and repeat.

Delkonklusion:

Det var primært ikke-muslimer, som stod bag forsøgene på at diskutere den famøse tegning.

Det var udelukkende muslimer, som med bål, brand, bomber og senest en økse, stod bag forsøgene på at lukke diskussionen.

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

Hegelers bærende præmis synes at være at kristne, hverken er værre eller bedre end muslimer, når det kommer til at håndtere latterliggørelse, pornoficering, kritik og had.

Når kristne opfordringer til ikke-kristen selvcensur synes noget nær ikke-eksisterende i vores delvist Kristendoms-kritiske kultur-landskab, så er det usandsynligt at en islamisk karikatur af en pædofil Jesus ville medføre andet end skuldertræk fra kristen side.

Konklusion:

Sten Hegelers læserbrev synes at være baseret på en afvisning af betydningen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. En afvisning som er så bastant, at Sten Hegeler ikke synes at anerkende eksistensen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. Når man først har afvist eksistensen af vores frimodige Kristendoms-kritik, så er det nemt at konkludere at det er dybt beskæmmende, når vi så ivrigt går efter Islam.

Men hvad nu, hvis der eksisterer en omfattende tradition for kunstneriske udfoldelser over temaet Kristendoms-kritik…

Hvad nu, hvis hån, spot og latterliggørelse af kristne dogmer var en helt normal ting i dette samfund…

Jamen, så ville det da være overordentligt rimeligt med en Koran Blog, en Muhammed-tegning, en Muhammed-tegneserie, og ikke mindst et dildo-mærke der hedder Koranen, så Islam-kritikere kan opfordre hinanden til at tage Koranen og stikke den op i røven.

Overordentligt rimeligt, indeed!

Se også:

Hate-speech i Information?

Igår postede jeg overstående video med min søsters seneste projekt; video-blogging om X-Factor. Jeg postede den relativt ureflekteret; det er min søster, og jeg pimper af princip hendes projekter. ‘Nuff said! …troede jeg.

Nu har jeg haft tid til at tænke over det, så derfor spørger jeg; hvorfor X-Factor Outsider? Jeg vil svare indenfor en forståelsesramme, som er interessant for mig. Der er en pointe under opsejling, så bær over med mig.

The Montreal Screwjob

Hvis du siger “Montreal” til en wrestling-fan, så tænker han ikke på en canadisk by. Montreal er short-hand for den mest betydningsfulde kamp i professionel wrestlings moderne historie: 14. November 1997; Bret “The Hitman” Hart forsvarede sit verdensmesterskab mod “The Heartbreak Kid” Shawn Michaels.

Bret Hart var kort forinden blevet enig med hans arbejdsgiver World Wrestling Federation om at opsige hans kontrakt. WWF havde økonomiske problemer, og WWF var derfor villige til at lade den højtlønnede Bret Hart gå over til konkurrenten World Championship Wrestling. Bret Harts kontrakt sikrede ham begrænset “creative control” i de sidste 3 måneder af hans ansættelse, så han således kunne beskytte sit personlige brand. Bret Hart brugte sin creative control til at sætte tre betingelser for at tabe verdensmesterskabet: 1) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet i hans hjemland Canada, 2) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet til Shawn Michaels (som han regnede for et uprofessionelt røvhul), og 3) Han ønskede ikke at tabe til et submission maneuver.

Det er jo hele tre ting på én gang… Det går virkeligt ikke.

I Bret Harts kamp mod Shawn Michaels i Montreal, Canada var det planlagt at Shawn Michaels hen mod kampens afslutning skulle bruge et submission maneuver mod Bret Hart. Bret Hart skulle efterfølgende kæmpe sig fri, wrestle videre og forsvare sit verdensmesterskab med succes. Men Shawn Michaels, dommeren Earl Hebner og WWF havde en anden plan: I det øjeblik at Bret Hart lod Shawn Michaels låse ham i en submission maneuver signalerede dommeren at Bret Hart havde sagt “I Quit”, og gav Shawn Michaels sejren, og dermed verdensmesterskabet, via submission – i Bret Harts hjemland Canada.

Bret Hart forlod arenaen rasende, og dukkede aldrig op på arbejde igen. Da Bret Hart i dagene, månederne og årene efter diskuterede kampen med wrestling-pressen, så sagde han klart og tydeligt; min kontrakt gav mig ret til at vinde kampen, det var ikke den afslutning vi havde planlagt og WWF snød mig med henblik på at skade mit personlige brand. WWF svarede igen ved at sige at det var hamrende uprofessionelt at Bret Hart ikke ville gå med til at tabe verdensmesterskabet til en kommende stjerne, og “if Bret won’t do business, we’ll do business for him”. Det var første gang i wrestling-historien at aktørene offentligt diskuterede wrestling på meta-plan.

The New Paradigm

I det øjeblik at aktørene begyndte at diskutere wrestling på meta-plan, så tilsidesatte de alle de pinlige, cheesy og utroværdige forsøg på at sælge wrestling som konventionel kampsport. The Montreal Screwjob betød at branchen afstemte præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. The Montreal Screwjob betød at wrestlerne blev målt, vejet og vandt respekt som entertainere, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som kampsportsudøvere; den funktion som branchen insisterede på at wrestlerne repræsenterede.

Publikum elskede det. De følgende 4-5 år var den suverænt mest indbringende boom-periode i professionel wrestlings historie.

Begynder I at kunne se en parallel til X-Factor Outsider?

X-Factor er fake. X-Factor er et forløjet koncept, som foregiver at handle om musik, talenter med fremtid, starten på karrierer m.m. I virkeligheden er det bare Fredags-underholdning. Som min søster har sagt:

…min forståelse er at det tager lang tid at lære at lave god musik. Ligesom det tager lang tid at blive en god programmør. Det er ikke bare noget man bliver fra den ene dag til den næste, ligemeget hvor meget hjælp man får og hvor meget talent man har. Og så kommer det ikke til at dreje sig om kunst men om at lave et underholdningsshow med nogle gode historier og nogle sympatiske mennesker vi kan investere vores følelser i. Og det gør det så igen uinteressant for dem der vil være rigtige kunstnere i at være med i showet.

X-Factor handler ikke om kunst. X-Factor er underholdning. Men så længe at X-Factor foregiver at handle om kunst, talentudvikling, musik m.m., så er konceptet forløjet, uhæderligt og nemt at overhælde med dumme bemærkninger. X-Factor har brug for at afstemme præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. X-Factor har brug for sit eget Montreal Screwjob.

X-Factor Outsider = The Montreal Screwjob

X-Factor Outsider er det koncept, som kan gøre X-Factor til et autentisk projekt, på flere platforme, med flere dimensioner. X-Factor Outsider er det koncept, som kan sikre at mine tæer ikke krøller sammen, når jeg tænder for fjernsynet Fredag-aften kl. 20.00. …og væsentligst af alt:

X-Factor Outsider kan sikre at aktørene måles, vejes og vinder respekt som deltagere i Fredags-underholdningen, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som vordende kunstnere. X-Factor Outsider kan skabe respekt om deltagerne i X-Factor.

‘Nuff said!

Det seneste skud på denne blogs feature-stamme er Dagens C.I.A. Featuren introduceres her.

C.I.A. står selvfølgelig for Campbell In Action, og Campbell…? Ja, det er en henvisning til dette famøse Bruce Campbell-citat:

If you like things that are good, and you want to see more good things in the future, vote with your wallet.

Dagens C.I.A. er altså en feature, hvor jeg fortæller om kunstnere som er blevet finansielt belønnet af deres fans på trods af at de har gjort deres produkter frit tilgængelige.

Nebular Spool – Shul

Nebular Spool er et Ugress-sideprojekt, som spiller “dark, delicious, post-apocalyptic cthulhutronica”, men det vidste du jo sikkert godt i forvejen. Deres seneste album kan man tjekke ud ved at downloade deres musik kvit, frit og gratis fra denne side. Men er det ikke fuldstændigt åndssvagt at forære sin musik væk? Nej, hverken Campbell-princippet, Nebular Spool eller tallene lyver:

• 40% of downloaders choose to pay
• Average payment is 3 USD
• Most frequent payment is also 3 USD
• There is a smaller, but very respectable number of high payments (15-20 USD)
• There is also a good amount of 1 USD payments

Husk på at tallene henviser til penge, som musikeren ikke skal dele med pladeselskab, pladeforretninger, CD-trykkeri, distribution, marketingfolk, management eller andre mellem-mennesker.

C.I.A.

Campbell In Action

Hat tip:

Kim Bach

Se også:

Dagens C.I.A.: Ghost I-IV

Dagens C.I.A.: A Shot in The Head

Hvis du kan lide Tøger Seidenfanden og Lars Sandbeck, så vil du elske Joakim Grundahl. Han har d. 20.10.2009 begået en kommentar i Politiken, som gengives som blog-indlæg her. Tillad mig at gengive Joakim Grundahls omtale af voldshomfoben Sizzlas synspunkter:

• …homofobiske overbevisninger
• …homofobe budskaber
• …holdning til homoseksuelle
• …sige “bøsserøv” på europæiske scener

Ikke et ord om Sizzlas utallige opfordringer til drab i både lyrik og tale.

Come on, for fanden… Sizzla møder jo ikke kritik for hans homofobiske overbevisninger, homofobe budskaber, holdninger til homoseksuelle og ordet “bøsserøv”. Det er det evindelige “dræb dem, dræb dem, dræb dem”-tema, som problematiseres af hans kritikere. Det er dybt urimeligt overfor Sizzlas kritikere at undlade at nævne at reggae-stjernen i både lyrik og personlige kommentarer har opfordret til at dræbe bøsser.

Sizzla og Jødetesten

Jeg har taget Sizzla-citaterne fra dette indlæg (som er baseret på denne artikel), og udsat dem for den forhåbentligt famøse jødetest.

Brænd jøderne
Skyd jødesmovserne, min store pistol siger BLAM!

Bang! Bang! Jøder skal dø!

Død over jøderne
Jeg stoler ikke på moderniteten
Jeg skyder jøder med mit gevær

Jeg nægter at tage mine ord tilbage. Jeg skyder jøder fordi de spreder sygdomme. Skyd dem, dræb dem. Jeg nægter at tage disse ord tilbage.

Dræb dem! Jøder skal bare dø. Skyd jøderne på klods hold. Løft jeres arme, hvis I ønsker at jøder skal dræbes.

Pre-emptive strike:

For en bedre ordens skyld, så må jeg hellere gøre det klart at jeg deler Joakim Grundahls syn på den ytringsfrihed, som han lykkeligvis også finder plads til at forsvare i hans kommentar om Sizzla. Min anke er udelukkende at han i bedste apologetiske “Kommentar fra en Politiken-skribent”-stil beskriver “skyd jøderne på klods hold” med en upræcis og vattet term som anti-semistisme.

Konklusions-agtig ting:

Hvor ville det være befriende, hvis Politiken bare én gang kunne trykke en kommentar som benævnte et religions-relateret problem med skarpe, præcise, dissekerende ord.

Se også:

Før Politiken gjorde “skyd jøderne på klods hold” til simpel “anti-semtisime”, så blev langtrukken, dødelig vold reduceret til en teologisk spidsfindighed. I shit you not!

Gutmenschen Running Wild

Jødetesten 2.0

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Den jamaicanske reggae-stjerne Sizzla tilhører Rastafari-religionen, som er dybt etno-centreret, misogyn, åndsformørket og homofob [update: oprindeligt stod der "racistisk" istedet for "etno-centreret"]. Sizzla har skrevet flere sange som opfordrer til at henrette homoseksuelle, og han støtter stadigvæk drab på homoseksuelle. For tiden afstår han fra at synge om disse drab pga. ydre pres fra menneskerettighedstilhængere.

Sizzla er nu blevet tilbudt en platform i Danmark. Sizzla skal nemlig optræde på det kommunalt støttede spillested Pumpehuset, som jeg selv frekventerede regelmæssigt i mine yngre år. Der er flere legitime tilgangsvinkler til kunstnere med tvivlsomme dagsordener, som alligevel holder sig indenfor lovens rammer:

• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform uanset hvad vedkommende måtte bruge platformen til.
• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform, hvis kunstneren kun bruger platformen til formål som platforms-udbyderen kan stå inde for
• Det er fint nok at tilbyde en kunstner en platform, hvis platforms-udbyderen kan stå inde for kunstneren

Pumpehusets kreative direktør Uffe Savery udtaler i den anledning:

Det er klart, det er en udfordring, at manden stadig tænker som han gør, selvom han ikke synger sine værste tekster. Men musikken er så sindsygt god, så jeg synes, det fortjener en plads.

WHAT THE FUCK!?!

*****

Savery Princippet:

Sizzla skriver fede sange, ergo kan man overse en uanstændigheds-faktor på 7.0, mens Beanie Mans musik er noget kummerligt juks og følgeligt skal han ikke overskride en uanstændigheds-faktor på 4.2 før koncerten aflyses.

Say what???

Konklusion:

Hvis du har lyst til at tilbyde Sizzla en platform, så gør det… Det er din umistelige ret i et frit samfund, og du behøver ikke at skamme dig over at stå ved den ret.

Men lad være med at veje hans synspunkter op mod musikkens kvalitet, når du træffer beslutning om hvorvidt du ønsker at tilbyde Sizzla en platform. Det får dig til at fremstå principløs og ureflekteret, og emner som selvcensur, interkulturel dialog, homofobi, vold m.m. har fortjent principper og reflektion fra alle involverede aktører.

Jeg har tidligere opfordret til at boykotte Michael Jackson, men Danmark har tilsyneladende ikke hørt efter første gang jeg ytrede mig. Michael Jackson stryger nemlig til tops på alle de danske hitlister.

Så derfor tager vi den én gang til for Kong Michael:

Musikindustrien dræbte Michael Jackson. De skal ikke have lov at lave en sidste kæmpe-profit på et stakkels menneske, som de har skamredet siden han var en danseglad, glædesstrålende 11-årig dreng med den smukkest tænkelige afro. Så derfor:

Vis Kongen den sidste respekt og stop musik-industriens 40 år lange opvisning i grov udnyttelse af medmennesket

BOYKOT MICHAEL JACKSON!

P.S.: Musikken er alligevel nemt tilgængelig (og uhyre populær) på diverse torrents-site.

Musikindustrien dræbte Michael Jackson. De skal ikke have lov at lave en sidste kæmpe-profit på et stakkels menneske, som de har skamredet siden han var en danseglad, glædesstrålende 11-årig dreng med den smukkest tænkelige afro. Musikken er alligevel nemt tilgængelig (og uhyre populær) på diverse torrents-site, så derfor…;

BOYKOT MICHAEL JACKSON!

Politiken kan fortælle at der er at der et akut behov for at nogen råber op og siger fra overfor profitmageriet:

Den nyligt afdøde popkonge sidder nemlig på 31 af pladserne på det danske iTunes’ liste over de 100 mest downloadede sange.

…syv af de ti mest solgte album lavet af Michael Jackson: ‘The Essential Michael Jackson’ er nummer 1, ‘Thriller’ er nummer 2, og ‘Bad’ er nummer 3.

I Storbritannien har Jackson hele 43 sange på den officielle top 200-singlehitliste.

Lige nu er 37 af de 50 mest downloadede numre på TDC Play lavet af Jackson eller The Jacksons/Jackson Five.

På albumlisten indtager Jackson-plader 9 af de 20 øverste pladser.

*****

Vis Jackson den sidste respekt og stop musik-industriens 40 år lange opvisning i grov udnyttelse af medmennesket

Politiken råber ud til alle verdenshjørner at togrøveren Ronnie Biggs måske står umiddelbart foran hans løsladelse.

Ronnie Biggs var en voldsforbryder, men han var en voldsforbryder i 1963, og hans ene offer døde af leukemi i 1970. Så jeg kan godt unde Ronnie Biggs at dø i frihed. Jeg kan godt unde Ronnie Biggs at leve et liv der ikke udelukkende defineres igennem hans ene semi-sociopatiske handling for 46 år siden.

Ronnie Biggs vil blive husket som ‘ham der forbryderen’, men jeg vil gøre mit til at han huskes som ‘ham der forbryderen.. …du ved med togrøveriet og så’n nogen ting… Nårh, ja for resten – han indspillede DEN FEDESTE PUNK-ANTHEM NOGENSINDE sammen med Die Toten Hosen’

I anledning af Ronnie Biggs snarlige løsladelse, så har denne blogger tænkt sig at sætte sig bag rattet i min DeLorean, og presse speedometeret op til 88 miles i timen. Jeg har tænkt mig at være 15 år igen i de næste 3 minutter og 27 sekunder:

Den fedeste punk-anthem nogensinde

*****

…og fordi Ronnie Biggs hverken kan synge eller ar-ti-ku-le-re, så bringer jeg her teksten i sin helhed.

Punk was rotten, punk was vicious,
always being unambitious.
Punk was a piss-up, punk was a punch-up,
picking your nose and chucking your lunch up.
Punk was obnoxious, punk was obscene,
having a pop at our dear Queen.
Punk was a twisted tasteless trip,
punk was a pin through her majesty’s lip.

We never took shit from noone, we just didn’t give a fuck.
If you didn’t like our music, that was just your bloody hard luck.

Punk was a riot, every night a rumble,
a nice bit o’blow and a nice bit o’grumble.
Punk was a sleazy, punk was a slum,
polaroid pics in bed with your mum.
Punk was unhealthy, quite unclean,
it was a mockery, malignant mean.
Punk was criminal, punk was a con,
and so was our favourite fugitive Ron.

We never took shit from noone, we just didn’t give a fuck.
If you didn’t like our music, that was just your bloody hard luck.

Now open your eyes and listen my son, there’s no reason to be sad.
Just hang around and stay with us, it’ll all be coming back.

We never took shit from noone, we just didn’t give a fuck.
If you didn’t like our music, that was just your bloody hard luck.

*****

Det holdt dengang jeg var 15 – for fanden, hvor det holdt…

Se også:

Top 3 worst cross-overs from Wrestling into Music

To brancher – et problem

Musik-branchen:

Et studie af succesfulde rock-musikere viser at de er lidt over halvanden gang så tilbøjelige til at dø i en ung alder som mennesker af tilsvarende alder, køn, etnicitet m.m.; Quantifying the price of fame through early mortality of European and North American rock and pop stars. Studiets konklusion lyder:

Pop stars can suffer high levels of stress in environments where alcohol and drugs are widely available, leading to health-damaging risk behaviour. However, their behaviour can also influence would-be stars and devoted fans. Collaborations between health and music industries should focus on improving both pop star health and their image as role models to wider populations.

Wrestling-branchen:

Wrestling-branchen har en helt ekstrem udgave af det samme problem. Utallige amatør-studier af wrestling-branchen viser at wrestlere har en overdødelighed på 700% i forhold til gennemsnits-amerikaneren.

To brancher – et problem – en årsag

Sex, Drugs & Rock ‘n’ Roll er en kultur som både musik-branchen og wrestling-branchen har dyrket. Begge brancher har et enormt ansvar for at have taget unge mennesker under armen, udsat dem for stressende påvirkninger og introduceret dem til miljøer, hvor misbrug af rusmidler er udbredt. Rusmidler er en væsentlig faktor i begge branchers overdødelighed jf. bl.a. indikatorene på at Michael Jackson var pillemisbruger.

To brancher – et problem – en årsag – en løsning?

I modsætning til musik-branchen, så har wrestling-branchen et bud på en løsning. Wrestling-branchens suverænt største promotor er WWE. WWE’s ‘welnness policy’ har to nøgle-elementer: 1) Random Drug Testing, 2) Former Talent Rehabilitation Assistance

Ad 1) Random Drug Testing

Musik-branchen har ikke et kartel der svarer til WWE, og derfor kan den enkelte promotor eller pladeselskab ikke indføre præcis den wellness policy som passer dem. Det er ikke realistisk at forvente at musik-branchen indfører Random Drug Testing, eller uddeler længere karantæner med øjeblikkelig virkning. Det ville være for stor en svaghed i konkurrencen med markedets øvrige promotorer og pladeselskaber.

Ad 2) Former Talent Rehabilitation Assistance

WWE sender en gang om året et nyhedsbrev til samtlige deres tidligere wrestlere. Det indeholder hvert år et personligt brev med denne ordlyd:

…the WWE is willing to pay for drug and/or alcohol rehabilitation at a certified treatment chosen by WWE for any performer with a prior WWE booking contract who may need this service. The WWE will pay for this service in full. There is no cost to you or your family. Help will be provided regardless of the circumstances of your departure from the WWF or the amount of time you performed for the WWE.

If you do not have a drug and/or alcohol problem, but know you know a former WWE performer who does, we are asking you to try to help them by encouraging them to take advantage of this opportunity. … In many instances, an individual in need of help is in denial and will not want rehabilitation. There are professional intervention companies that will help persuade that person that they need treatment. We will be able to facilitate such interventions, should they be necessary.  An intervention and treatment will be at the cost of WWE exclusively.

Denne ordning kunne musik-branchen kopiere. Denne ordning bør musik-branchen kopiere.

Konklusion:

Musik-branchen har i årevis tjent kassen på at tage unge mennesker under armen og introducere dem til en usund livsstil med ’stress, drugs and rock ‘n’ roll’. Promotorer og pladeselskaber har været den voksne og erfarne part i forholdet til den enkelte kunstner, og de har ikke været det ansvar modent. De har stresset kunstnerne, og de har bevidnet og tilladt misbrug i deres studier, i deres lejede koncertsale og ved deres fester, salgsfremstød m.m. De har tillige bevidnet at deres tidligere klienter er døde som fluer.

Musik-branchen har et medansvar for musikeres signifikante overdødelighed. Hvis musik-branchen er det med-ansvar bevidst, så strammer de op internt i branchen og så kontakter de WWE og siger ‘…hvordan med det der Former Talent Rehabilitation Assistance? …hvad gjorde I sådan rent praktisk? …hvordan kan vi implementere et lignende program? …det kunne være fedt, hvis I delte jeres erfaringer med os’