Multikulturalister er trængt i defensiven i den store ‘værdi-kamp’. Det skyldes at tilhængere af monokultur har formået at kapre debatten ved at definere multikulturalister som historieløse værdirelativister. Tilhængere af monokultur har formået at associere multikultur med æresdrab, islamisering, gay-bashing, uforsvarlig knallert-kørsel, kriminalitet, bande-krig m.m. Når først multikulturalismen er blevet defineret som en værdi-relativistisk laissez-faire attitude overfor menneskehedens mest åndsformørkede sider, så er det unægteligt blevet svært at forsvare den. Jeg vil med dette indlæg svare igen på forsøgene på at bort-definere multikulturalismen fra debatten.
Jeg vil komme med mit bud på simplificerede definitioner af begreberne monokultur, multikultur og omnikultur. Disse definitioner bliver henholdsvis sort, hvid og sort igen. Disse definitioner er udtænkt i et Elfenbenstårn. Eventuelle gråtoner må – som så mange gange før – være forbeholdt den virkelige verden.
MONOKULTUR:
Det monokulturelle samund er et samfund, hvor det politiske system giver klar præference til én kulturarv, og de kulturelle udtryk som er forbundet med den.
Det monokulturelle samfund lovgiver med henblik på at understøtte kulturarven. I ekstreme tilfælde, som f.eks. Saudi-Arabien og Afghanistan under Taliban, lovgives der med henblik på at holde enhver anden kultur helt ude af samfundet. Det monokulturelle samfund tillader kun andre kulturelle udtryk, hvis de vurderes at være forenlige med både den herskende moral og den herskende æstetik. Vi ser spor spor af det monokulturelle samfund i Folkekirkens juridiske særstatus.
MULTIKULTUR:
Det politiske system i det multikulturelle samfund har ikke præferencer, når det kommer til kulturelle udtryk, identitets-markører o.l. Det politiske system i det multikulturelle samfund kan til gengæld have værdier, som f.eks. demokrati, ytringsfrihed, tredeling af magten, sekularisme m.m.
Det multikulturelle samfund tillader ethvert kulturel udtryk, som er forenligt med dets værdi-sæt. Det multikulturelle samfund slår hårdt ned på kulturelle udtryk, som ikke findes forenligt med det herskende værdi-sæt. Det multikulturelle samfund giver ingen kulturelt betingede rabatter til forbrydere bag kønslemlæstelse, gay-bashing, trusels-kultur, æresdrab o.l. Ligesom det multikulturelle samfund ikke har nogen kulturelt betinget bonus-ordninger. Det multikulturelle samfund lukker grænsen for folk som ikke deler samfundets værdier.
Lovgivningen vil ideelt set være rindalistisk, da lovgivningen ikke har præference for et bestemt sæt kulturelle udtryk. Lovgivningen lader det være helt op til borgerne, hvordan de skal gebærde sig, klæde sig, synge, danse, spise, navngive, udtrykke sig indenfor de værdi-baserede færdselsregler.
OMNIKULTUR:
Det omnikulturelle samfund er et samfund der favner ethvert kulturelt udtryk. Det omnikulturelle samfund er en manifestation af den historieløse værdirelativisme, som siger at hooliganisme er ligeså godt som retssamfund, som er ligeså godt som æresdrab, som er ligeså godt som kvindeundertrykkelse, som er ligeså godt som Anne-Marie Helgers samlede værker, som er ligeså godt som Vor Frue Kirke, som er ligeså godt Jihad, som er lige så godt som… you catch my drift.
Det omnikulturelle samfund har gjort ordet kultur til trumf, og er villige til at tillade alt fra kønslemlæstelse til Muhammed-tegninger, hvis det blot defineres som en handling forårsaget af udøverens kulturelle baggrund. Sætningen ‘det er min kultur’ fungerer som et Jedi Mind Trick i det omnikulturelle samfund. Det omnikulturelle samfund er den rette betegnelse for mange af de tendenser, som tilhængere af monokultur bruger til at bortdømme det multikulturelle samfund.
Det omnikulturelle samfund er ikke det rene anarki, samfundet kan sagtens have love og reguleringer. Men det omnikulturelle samfund er parat til at tilsidesætte disse love, når loven overtrumfes af en henvisning til kultur. Vi ser spor af det omnikulturelle samfund i den lovgivning, som giver religiøse mindretal lov til at bruge visse religiøst sanktionerede slagte-metoder, som havde været uacceptable uden brug af henvisninger til kultur.
HVAD ER EGENTLIGT FORMÅLET MED DENNE BEGREBSAFKLARING?
Tilhængere af monokultur har prøvet at definere os multikulturalister ud af debatten ved at hænge os ud som omnikulturelle værdi-relativister (se bl.a. her og her). Vi multikulturalister kan definere os tilbage ind i debatten ved at gøre opmærksom på at det fænomen monokulturalister beskriver retteligt bør benævnes omnikultur. Mangfoldighed (multikultur) er væsensforskelligt fra enfoldighed (monokultur). Mangfoldighed er væsensforskelligt fra værdi-relativisme (omnikultur).
Man kan godt have en nat-klub der er åben mod entre, og stadigvæk have en dørmand som smider ballade-magerne ud.
Man kan godt holde åbent hus, og stadigvæk have hus-regler.
Man kan godt invitere til en ‘kom som du er’-fest, og dermed mene ‘kom som du er påklædt’-fest, ikke ‘kom som en psykopat der er disponeret for at smadre tilfældige mennesker med et baseball-bat’-fest.
Man kan godt have et multikulturelt samfund, og stille ultimative krav til borgernes loyalitet overfor demokratiske værdier.
