Politiken kan idag fortælle at ‘50 piger er endt på hospitalet efter at have indåndet giftig gas på en pigeskole i Afghanistan.’ Det er en passende lejlighed til at omskrive og genudsende et tidligere indlæg, som gav anledning til en interessant debat. Genudsendelsen er til dels rettet mod nye læsere på denne blog, men er i højere grad rettet mod de af Politikens læsere, som mangler en vinkel til at forstå den forfærdelige forbrydelse.
Jeg bringer her et billede af nogen pakistanske skolepiger, som (heldigvis) intet har med sagen at gøre. Jeg har brug for et sådant billede for at tilføje dybder til min oplevelse af hvor seriøst fucked up det her er.

HVAD FANDEN FÅR FOLK TIL AT GASSE PIGER SOM DEM PÅ BILLEDET BARE FORDI DE GÅR I SKOLE?
Jeg har et bud på svaret. Faste læsere af bloggen ved godt, hvad der kommer nu. Men til ære for… Nej, til oplysning for nye læsere, og som ventil for min afmagts-følelse, så bringer jeg her en genudsendelse fra et tidligere indlæg i Koran Bloggen (Edit: dvs. at dette indlæg er en omskrivining og en genudsendelse af et indlæg der oprindeligt var en genudsendelse). Det oprindelige indlæg kan læses i sin helhed her. Det er meningen at indlægget skal kaste lys over det kvindesyn som danner grundlag for angrebet.
SURA 4, AL-NISA, KVINDERNE:
Sura 4 ‘al-Nisa’ (som betyder ‘Kvinderne’) giver os det første detaljerede indblik i Koranens syn på kvinder, og lad mig lege lidt med formattet og præsentere en Top 8 over kvinde-fjendske udsag i de første 34 verseliner af al-Nisa:
8. GIFTE MÆND GÅR TIL LUDERE, VERSELINIE 24:
‘Derudover er det jer tilladt med jeres formue at tragte efter de kvinder, I vil, som ærbare mænd, uden at begå utugt. For den nydelse i opnår med dem, skal I betale dem deres pligtige beløb!
Dette henviser til Nikah mut’ah, midlertidige ægteskaber, dvs. prostitution. Gud har altså valgt at åbenbare, at der okay for en gift mand at gå til en luder, og det regnes ikke for utugt. Hvis bare Koranen specificerede at Gud var ligeså tolerant overfor kvinder og de gigoloer de måtte begære, så var det blot simpel hedonisme. I stedet er det simpel foragt for ægteskabet, foragt for implikationerne af ens valg af livspartner.
7. FLERKONERI, VERSELINIE 3:
‘…gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én…’
Det forkastelige er ikke så meget flerkoneriet, men det er ‘I finder for godt’-linien og ‘Hvis I er bange for’-linien. Koranen henvender sig til mænd. Er det kun mænd som skal finde det godt? Er det kun mænds bekymring vedr. lige behandling af hustruerne, som er interessant? Tilsyneladende er svaret på de to spørgsmål ‘ja’.
6. KVINDER OG ARVEREGLER, VERSELINIE 11:
I forbindelse med redegørelse for arveregler: ‘Gud pålægger jer for jeres børn: En af hankøn skal have samme lod som to af hunkøn.’
Kvinder arver altså ikke det samme som mænd, til gengæld kan kvinder gå i arv, jf. nedenstående:
5. KVINDER SOM ARVEGODS, VERSELINIE 19, PART 1:
‘I, der tror! Det er jer ikke tilladt at modtage kvinder i arv mod deres vilje.’
Jeg hverken kan eller vil være begejstret for ‘mod deres vilje’-afslutningen, når afslutningen nødvendiggøres af det forhold, at der er situationer, hvor det er ret og rimeligt at arve et andet menneske!
4. GUDS ÅBENBARER AT MAN MÅ SLÅ SIN KONE, VERSELINIE 34:
‘De, fra hvem I frygter genstridghed, skal I formane, lade alene i sengen og slå.’
Ondt: Vi har mænd der gifter sig med flere koner, ser ludere og lader kvinder gå i arv, og disse mænd forventes en kvinde at være lydig overfor.
Værre: Gud har åbenbaret at disse mænd må slå deres koner.
Værst: Kvinderne kan intet gøre for at forhindre slag. Bemærk at mændene ikke kun må slå i tilfælde af ulydighed. Han må slå hvis han frygter ulydighed. Han må lave et pre-emptive strike mod ulydighed. Med den rette mand (det vil altså sige, den helt forkerte mand), så er kvinden chanceløs.
Og for at gøre absurd værre, så vil vi senere vende tilbage til verselinie 34, som indeholder værre kvindefjendskhed end det overfor citerede.
3. HUSARREST PÅ LIVSTID FOR UTUGT, VERSELINIE 15:
‘Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej.’
Er det Koranens måde at håndtere utroskab på? Hvad er der nu galt med et enkelt skruphysterisk raseri-anfald og en bitter skilsmisse? Udover at straffen er barbarisk, så er dens præmis også en rettigheds-tankegang, som ingen plads har i en relation mellem mennesker. Som Sting sang: ‘If you love somebody, set them free…’
2. KVINDER SOM EJENDOM, VERSELINIE 25:
‘De af jer, der ikke har råd til at gifte jer med ærbare, troende kvinder, lad dem gifte sig med nogle blandt jeres troende piger, som I ejer som slavinder.’
Ejer som slavinder? Ejer som slavinder??? Vi snakker om et menneske født med en umistelig ret til at søge lykken i sit eget liv. Som nu er ejendom. Som nu er ejendom, som skal giftes. Som nu er ejendom, som skal giftes med en mand, som har ret til flere koner, at gå til ludere, at slå sin kone og give hende husarrest på livstid, hvis kvinden med sine umistelige frihedsrettigheder får den indlysende idé at opsøge lykken med en anden mand.
1. DET MÅTTE JO KOMME, VERSELINIE 34:
‘Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom.’
Fordi de giver ud af deres ejendom? Ja, det tror sgu’ da pokker, de har langt mere ejendom end kvinderne… Men egentlig er ‘mænd står over kvinder’-konstateringen blot en formel bekræftelse af et budskab, som står bøjet i neon-rør mellem linierne i Koranen. Alene det faktum at Gud i hans åbenbaring har valgt at henvende sig udelukkende til mænd siger alt om kønsligestilling i Koranen.
HVAD HAR DET SÅ MED TALIBAN AT GØRE?
I min Koran-blogging er jeg endnu ikke stødt på noget der retfærdiggør gas-angreb på skolepiger. Men Islam er baseret på en bog, hvor Gud angiveligt åbenbarer at mænd er mere værd end kvinder, mænd må være kvinder utro, mænd må slå på kvinder, mænd må eje kvinder, mænd må arve kvinder, og mænd må spærre kvinder inde på livstid. Kunne det tænkes at der var en sammenhæng mellem det kvindesyn og det kolde og afstumpede overgreb mod pigernes skolegang?
Eller et endnu mere afslørende spørgsmål: Er det overhovedet tænkeligt at der ikke er en sammenhæng mellem Koranens kvindesyn og gasangrebet mod pigeskolen? Er der nogen som seriøst vil argumentere for at det ikke har noget med Islam at gøre?