Tag Archive for Kronborg

Hamlet på ét minut

Denne fortrinlige video blev vist på vores seneste møde om formidlings-indsatsen på Kronborg. Det mest skræmmende ved det hele er at den vitterligt formår at fortælle Hamlet på (meget rundt regnet) ét minut.

*****

Så nu er der ingen grund til at fryse tre timer i Slotsgården, mens en-eller-anden Jude Law-type tærsker sig igennem hele manuskriptet.

Call off the dogs…

Dette bliver det sidste indlæg om min indtil videre frugtesløse jobjagt. For under enhver tænkelig omstændighed slutter min jobjagt med udgangen af december.

D. 1. januar er en meget interessant dato for de af os, som søger job indenfor den offentlige forvaltning. D. 1 januar åbner kommunerne op for en helt ny pengesæk, som de tømmer i løbet af året. Det betyder, at stillinger som bliver ledige i September, Oktober, November meget ofte først bliver genbesat i forbindelse med åbningen af den næste pengesæk. Det har den konsekvens, at der er lige så mange socialrådgiver-stillinger opslået til besættelse d. 1. januar, som der var til 1. oktober, 1. november og 1. december tilsammen (…og denne påstand er baseret på en dybt videnskabelig metode; min egen fornemmelse for jobindex.dk’s indhold). Det mest grelle eksempel er Frederikshavn Kommune, som har opslået 17 socialrådgiver-stillinger til besættelse d. 1. januar.

Jeg er indkaldt til jobsamtale på Fredag i Grenå. Jeg har en del ansøgninger ude, som bør føre til indkaldelse til jobsamtale i næste uge. Men det er ikke derfor at jeg er helt overbevist om at min jobjagt er nær sin afslutning.

Jeg er blevet tilbud fastansættelse på Kronborg Slot pr. 1. januar 2010. Hvis den næste uge ikke byder på et jobtilbud, som er knaldhamrende attraktivt og udviklende, så aktiverer jeg verdens bedste Plan B, og vender tilbage til mine gamle græsgange, mine højtelskede kollegaer og en af de smukkeste arbejdspladser i landet.

Hip-Hip Hurra for Kronborg!

Information.dk’s forside er i dag domineret af denne overskrift:

Ansattes ytringsfrihed kvæles i det offentlige

Artiklen handler om det for demokratiet ulykkelige forhold at

…flere undersøgelser dokumenterer, at offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed. ‘Kæft, trit og retning’-kulturen dominerer på de offentlige arbejdspladser, lyder det fra både eksperter og de ansattes fagforbund.

Det er et ulykkeligt forhold da de offentlige forvaltningers højeste myndighed er de danske borgere. Den højeste myndighed har en moralsk og demokratisk ret til at have adgang til det udøvende leds stærkt subjektive vurdering af forholdene i forvaltningen.

…og hvad har det så med Kronborg at gøre?

Jeg har været ansat som museumsopsynsbetjent på Kronborg Slot i 3 sommersæsoner fra 2006 til 2008. I den periode gjorde jeg regelmæssigt brug af min ytringsfrihed i og omkring denne blog. Jeg nævner i flæng:

  • Jeg har skrevet 1, 2, 3 artikler som kritiserede Kronborgs udstillinger og Kronborgs generelle udstillingspolitik
  • Jeg har klaget (frugtesløst) til Pressens Nævn over Frederiksborg Amts Avis. En avis som er en vigtig platform for en turist-attraktion i ‘Frederiksborg Amt’
  • Jeg har offentligt gennemheglet pseudo-journalisten Andreas Norrie som regelmæssigt rapporterer fra Kronborg, og som Kronborgs forvaltning har en interesse i at stå på god fod med
  • Jeg har kritiseret Kronborgs samarbejdspartnere (se den første nummererede punkt-opstilling i dette indlæg)
  • Jeg har nedsablet en bog som kunne have hjulpet med at promovere Kronborg
  • Jeg har kritiseret forvaltningen for inkompetent ledelse. ‘Use It Or Lose It’ er et fornuftigt gammelt ord, som også kan bruges om ansvar. I fraværet af enhver synlig reaktion fra ledelsens side, så vælger jeg at tage ansvaret for…

Jeg har konsekvent holdt mine demokratiske forpligtelser overfor Kronborgs øverste ledelse (den danske befolkning) højere end misforstået loyalitet overfor Kronborgs forvaltning. Men der er en grund til at overskriften er ‘Hurra for Kronborg!’ og ikke ‘Hurra for mig!’:

Min aktivitet i den offentlige debat har ikke medført et eneste ansættelsesmæssigt repressalie.

Hvem siger at forvaltningen overhovedet var bekendt med min aktivitet?

Flere af mine overordnede har (under hyggelige, ikke-truende former) nævnt min aktive brug af ytringsfriheden, og et medlem af forvaltningen har anonymt kommenteret på min blog. Vedkommende har tillige henvist venner og bekendte til mine blog-indlæg. Holdningen har generelt været at… Nah, den generelle holdning holder jeg for mig selv, men ansættelsesmæssige repressalier? Dem har der ikke været nogen af.

Men man kan jo ikke bare fyre en medarbejder uden rimelig anledning?

Jeg har aldrig været fastansat på Kronborg, så det er ikke bare et spørgsmål om at de har undladt at fyre mig. Min aktivitet har ikke afholdt Kronborg fra at tilbyde mig kontrakt-forlængelser eller nye ansættelses-kontrakter. Se det står i skærende kontrast til Informations beretning om f.eks. Socialrådgiver-faget:

…syv ud af ti ansatte havde oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mente, at offentligheden burde have kendskab til, stod kun 13 procent i sidste ende frem med kritikken. Bente Sorgenfrey mener, at ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til den manglende ytringsfrihed:

Det er tit sådan, at de ansattes kritik bliver kørt op i en meget stor konflikt, fordi lederen oplever det som et personligt angreb. Hele ledelseskulturen står i vejen for en ordentlig dialog.

Når jeg læser den slags så tænker jeg med respekt på de mennesker som først og fremmest var borgere i et demokrati og kun derefter var en del af Kronborgs forvaltning. Når jeg læser den slags får jeg lyst til at udbryde:

Hip-Hip Hurra for Kronborg!

Tekstiler I Sigte

Af svært ransaglige årsager er der truffet en beslutning om at Kronborg Slot skal være vært for en masse moderne kunstudstillinger. Det har ført til en masse ballade, og det har ført til at hjælpeløse moderne ‘kunstværker’ igen og igen (og igen) har fået lov at dominere Kronborg Slot. Jeg har tidligere forholdt mig kritisk til disse kunstudstillinger, og det Kronborg-syn som står bag dem. Men i Mandags åbnede en udstilling, som har fået mig til at overgive mig ubetinget til kunsten.

Tekstiler I Sigte

Fra d. 18. Januar til d. 17. Februar viser 23 nyuddannede tekstilformidlere deres afgangsudstilling i Kronborgs Dansesal under overskriften ‘Tekstiler I Sigte’ (TIS). Det er svært ikke at flyde over med begejstring.

Ikke bare en, to eller 10 tekstilformidlerere. Ikke bare 20, 21 eller 22 tekstilformidlere. Men 23 (tre-og-tyve) tekstilformidlere…

23 nyuddannede tekstilformidlere. …OG KRONBORG FÅR LOV AT VÆRE VÆRT FOR DERES AFGANGSUDSTILLING!!! Ovenikøbet i Dansesalen, som er så grim, så grim, og bestemt kunne trænge til en moderne kunstners kærlige hånd. Undskyld mig, mens jeg træder over til mit vindue og hviner som en teenage-pige til Take That-koncert. Jeg er tilbage om 5 sekunder…

Så er jeg vist klar til at skrive videre. Det er meningen at udstillingen skal søge svar på livets store spørgsmål som f.eks.:

  • Hvad sker der med materialitet, når beklædningen med sin form og sit udtryk skal indfri drømme, være selviscenesættende, vække opsigt og provokere?
  • Når beklædningen leger med kulturmødet og historiske stilarter?
  • Eller når beklædning skal være bæredygtigt og godt håndværk eller skabes i helt nye, uprøvede materialer?

Det er menneskehedens store spørgsmål som udstillingen modigt søger at besvare. Jeg har endnu ikke set udstillingen, men nogen gange skal man bare se et enkelt presse-billede for at vide at disse tekstilformidlere har formået at forbedre Dansesalen.

Og så tror jeg at jeg slår jeg ironien fra.

Det første spørgsmål som overstående billede rejser er:

HVAD FANDEN SKER DER FOR KRONBORG???

Måske findes svaret i følgende udsagn om udstillingen:

Kronborg er en spektakulær ramme om tekstilformidlernes lige så spektakulære projekter…

Det udsagn kommer fra Slots- og Ejendomsstyrelsens officielle side om udstillingen på Facebook. Det udsagn ligestiller Kronborg Slot med 23 nyuddannede tekstilformidleres afgangsudstilling.

Kronborg står på UNESCO’s liste over Verdenskulturarv. Kronborg blev bygget sidst i 1500-tallet på et fundament fra 1400-tallet. Kronborg har været en af rammerne om bl.a. Frederik d. 2., Dronning Sofie og Christian d. 4.’s liv. Kronborg har været besat af svenskere og tyskere. Kronborg er blevet bombarderet af briter. Niels Bohr har forelæst på Kronborg Slot. Kronborg Slot har inspireret Shakespeare og H.C. Andersen. Der er bogstaveligt talt skrevet adskillige hyldemeter om Kronborg. Kronborg er noget af det mest dyrebare vi har her i landet. Kronborg placeres i den ene vægtskål.

I den anden vægtskål placeres 23 nyuddannede teksilformidleres afgangsudstilling.

Det er et sørgeligt Kronborg-syn, som står bag ligestillingen af denne afgangsudstilling og Kronborgs spektakulære ramme og prægtige historie. Der skal selvfølgelig være plads til tekstilformidlere og deres afgangsprojekter i denne verden. Men der skal altså også være plads til mindst 3-4 kilometers afstand mellem Kronborg Slot og bemeldte afgangsprojekter.

Jeg mener ikke at Kronborg har brug for den moderne kunst. Kronborgs historie er så bred og så dyb at den blot skal formidles, og – VOILA! – så har vi en turist-attraktion i den absolutte verdensklasse. Den opfatelse deles tilsyneladende ikke af personen bag ‘Kronborg er en spektakulær ramme om tekstilformidlernes lige så spektakulære projekter…’-udsagnet.

Debunked: Var Tycho Brahe far til Shakespeare?

Ret fjollet spørgsmål i overskriften, ik’?

Men i dagens udgave af Berlingske Tidende, så stilles spørgsmålet i ramme alvor (nærmere bestemt i denne artikel). Edit: Og nu vil Kristeligt Dagblad søreme også være med jf. denne artikel, hvor journalisten Lars Henriksen kalder teorien ‘kvalificeret gætværk’. Hvad der kvalificerer Lars Henriksen til at komme med udtalelser om gætværkets kvalifikationer fremgår ikke af Lars Henriksens profil.

Artiklen omtaler ‘en opsigtsvækkende teori, der muligvis var virkelighed: Tycho Brahe og William Shakespeare var far og søn’. Ordene ‘muligvis var virkelighed’ indeholder altid udsagnet ‘muligvis var bullshit’. Men artiklen forholder sig ikke til alle argumenterne mod teorien, men lader blot teoriens ophavsmand Ib Lucas opremse sine ‘indicier’. Disse indicier danner grundlaget for et skønlitterært værk fra Ib Lucas hånd som Lindhardt & Ringhof udsender om knap 2 uger.

Jeg vil med det samme sige, at jeg blot er en simpel museumsopsynsbetjent på Kronborg Slot, og jeg er på ingen måde Shakespeare-ekspert. Så dette indlægs argumentation kommer altå blot fra en ‘lægmand-der-ved-lidt-mere-om-Shakespeare-end-de-fleste-andre’, og enhver ekspert er velkommen til at udfordre eller udbygge min argumentation. Inden jeg begynder at forholde mig til indicierne, så vil jeg komme med de to væsentlgste argumenter mod teorien.

DE TO VÆSENTLIGSTE ARGUMENTER MOD LUCAS-TEORIEN:

1. Hvornår skulle Tycho Brahe og Mary Arden havde mødt hinanden?

Tycho Brahe kom fra en adelig baggrund, og der er ingen indikationer på at hans veldokumenterede liv førte ham til England i sommeren 1563, hvor William Shakespeare måtte være undfanget (han blev døbt d. 26. April 1564). Engelske damer med ordinære livsvilkår rejste ikke til Danmark i 1500-tallet. I sommeren 1563 havde Mary Arden et levende barn, som må have været 7-8 måneder gammelt (dåbsdato 2. December 1562). Det er ikke livsomstændigheder, som passer på en større udlandsrejse.

2. Der er ingen andre kilder der peger i den retning.

Der er ingen af de tusindvis af mennesker, som har valgt at dedikere deres liv til William Shakespeare, som er nået frem til samme teori. Enten er der intet belæg for teorien, eller også er Ib Lucas et geni der har gennemskuet sammenhænge, som tusindvis af akademikere ikke formåede at se i deres livslange studier. Læs evt. Ib Lucas egen præsentation af sig selv (klik her), og overvej så hvilken af de to muligheder der er mest sandsynlig. Jeg tvivler på at en biografi der indeholder en linie som ‘…i 1985 vandt jeg 1. præmien i Dansklærerforeningens novellekonkurrence med “Flydende papir”‘ skal udvides med linien ‘…senest har jeg opnået stjerne-status indenfor den anerkendte Shakespeare-forskning med den nu så berømte Lucas-teori’.

LUCAS-TEORIENS EGEN BEVISFØRELSE

Jeg er altså i udgangspunktet skeptisk overfor teorien om at Tycho Brahe er William Shakespeares far. Men lad os nu tage et blik på Ib Lucas’ argumentation, som den præsenteres i en faktaboks i Berlingske Tidende under overskriften ‘Beviser på slægtskabet’:

Lucas-teorien: Tycho Brahes mulige død af en forgiftning bliver gengivet i stykket »Hamlet«, hvor prins Hamlets egen far dør af samme årsag.

Sund fornuft: Bare fordi at Tycho Brahe muligvis blev forgiftet, og Shakespeare skriver en tekst om en far der bliver forgiftet, så betyder det ikke at de er i familie med hinanden. Hvis du er Ib Lucas, eller en anden person der aldrig har hørt om Occams Razor, så bedes du klikke på dette link. Tycho Brahe døde i Oktober 1601. Hamlet er skrevet mellem 1599 og 1601. Hvis Lucas-teorien skulle passe, så skal vi tro på en sen datering af teksten og at faderens død – som er et ret centralt omdrejningspunkt i Hamlets plot – blev indarbejdet med kort varsel.

Lucas-teoriens påstand burde ikke stå i en faktaboks under overskriften ‘Beviser på slægtskabet’.

Lucas-teorien: Shakespeares detaljerede beskrivelse af Kronborg i »Hamlet« viser, at han må have været i Danmark…

Sund fornuft: Mange engelske skuespillere optrådte på Kronborg Slot sidst i 1500-tallet. F.eks. blev engelske skuespillere hyret til at optræde, da James d. 1 af England blev gift på Kronborg Slot. Will Kemp og Thomas Pope er blandt de skuespillere vi med sikkerhed ved har optrådt på Kronborg Slot. De to herrer delte senere arbejdsplads med William Shakespeare i teater-truppen Lord Chamberlain’s Men. Hamlet indeholder ingen passager, som er så spooky præcise at de ikke kan forklares med en henvisning til ‘det kan han altså have spurgt sine kollegaer Will og Thomas om…’.

Lucas-teoriens påstand burde ikke stå i en faktaboks under overskriften ‘Beviser på slægtskabet’.

Lucas-teorien: Desuden skulle slottes gobeliner vise et portræt af Shakespeare.

Sund fornuft: Jeg går ud fra at ’slottes gobeliner’ er en henvisning til Kronborg Tapeterne, som Hans Knieper vævede til slottet fra hans væveri i Helsingør (hvis dette ikke er tilfældet, så er overstående del af Lucas-teorien ren volapyk). Hans Knieper afsluttede hans arbejde for Kronborg Slot med at lave en bordhimmel der stod færdig i 1586. På det tidspunkt var William Shakespeare 22 år gammel. Der er ingen af Kongetapeterne som tilnærmelsesvist ligner en mand i starten af 20′erne (måske til nød Oluf der døde som 17-årig, men han ligner mere en ung, blond pige på sit Kongetapet). Dertil kommer, at alle udsagn om Shakespeares udseende i hans yngre år er spekulative. Faktisk vides det ikke med sikkerhed om der blev lavet nogen portrætter af Shakespeare, mens han endnu levede (læs evt. mere her).

Lucas-teoriens påstand burde ikke stå i en faktaboks under overskriften ‘Beviser på slægtskabet’.

Lucas-teorien: Det verdensberømte citat »To be, or not to be« er i virkeligheden en skjult henvisning til Tycho Brahes initialer (T.B)

Sund fornuft: Jeg tror at jeg fravælger at modargumentere denne gang, så vi kan gå direkte til…:

Lucas-teoriens påstand burde ikke stå i en faktaboks under overskriften ‘Beviser på slægtskabet’.

EN ANONYM TYCHO BRAHE-EKSPERT HAR LÆST MANUSKRIPTET…

I selve artiklen mødes vi af følgende udsagn: Forlaget Lindhardt og Ringhof, der udgiver bogen, påstår i hvert fald, at en anonym Tycho Brahe-ekspert har læst manuskriptet til bogen, og at tilbagemeldingen skulle være, at alle historiske fakta holder… Normalt stopper jeg op og gør honnør, når en artikel lader en part i sagen henvise til anonyme eksperter, men denne gang forholder jeg mig lidt mere kritisk.

TOP 3 OVER MINE INDVENDINGER MOD DEN OVERSTÅENDE SÆTNING:

3.: Hvis alle de historiske fakta holder, hvorfor er Tycho Brahe-eksperten så anonym?

2.: Var det ikke en idé at spørge en Shakespeare-ekspert om de historiske fakta holder?

1.: Kan en Tycho Brahe-ekspert overhovedet udtale sig om i hvilket omfang de historiske fakta holder, hvis de historiske fakta i vidt omfang vedrører William Shakespeare?

SUMMA SUMMARUM:

Artiklen indeholder ingen beviser for at Tycho Brahe var William Shakespeares far. Den indeholder ingen indicier for slægtskabet, som ikke umiddelbart kan afvises. Artiklen er ukritisk reklame for et skønlitterært værk.

Edit: Og bogen er nu anmeldt her.

Respons fra Frederiksborg Amts Avis

Som nævnt i min seneste post om Den Store Kunst-strid På Kronborg i 2008 (se her), så skrev jeg til Frederiksborg Amts Avis redaktør, og jeg har i dag fået svar fra redaktør Palle Høj.

Dette svar er uegnet til offentliggørelse. Det er faktisk så uegnet til offentliggørelse, at jeg blev nød til at sende Palle Høj en mail, hvor jeg spurgte om jeg kunne få lov at offentliggøre det. Det kunne jeg så ikke.

Men det korte af det lange er, at Palle Højs svar ikke indeholder en eneste indikator på at han har læst længere i min mail end til at konstatere at den handler om Andreas Norries to artikler. Han forholder sig ikke til et eneste af mine kritikpunkter. Han gentager desuden en påstand fra Andreas Norries artikler, som er aldeles udokumenteret og vil vedblive at være aldeles udokumenteret eftersom den er usand.

Jeg ved ikke om Palle Høj har læst min mail og valgt at ignorere dens indhold i hans besvarelse, eller om han ikke har læst mailen udover de første 3 linier.

Palle Høj skal dog have kredit for at han henviser mig til Pressenævnet. Pressenævnet har et sæt regler for god presseskik. Jeg har valgt at fremhæve de regler, som jeg mener er blevet brudt i denne sag.

  1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
  2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
  3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
  4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
  5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
  6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
  7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Jeg vil skrive til Pressenævnet senere på ugen, og fortsætte med at dække sagens videre forløb på denne post.

…OG SÅ DEN OBLIGATORISKE SMØRE;

Jeg udtaler mig som privatperson, jeg udtaler mig ikke på vegne af min ansættelsesmyndighed, jeg udtaler mig ikke på vegne af mine kollegaer. Jeg har konsulteret ‘Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ (som kan downloades her) inden jeg satte mit til tastaturet. Det er i denne vejlednings ånd at jeg ønsker at oplyse Kronborgs højeste myndighed (de danske vælgere, hvem ellers?) om mit private syn på den ’sag’ som artiklen præsenterer.

Virak om Kronborg… …igen, igen

Koran Blogging Projektet er ikke dødt, men p.t. oplever jeg en væsentligere historie, som er tæt på min person. Så jeg vil endnu engang blogge om Kronborg og sagaen om Den Store Kunstner-Strid i 2008. Men jeg håber at dette indlæg, og de nye afsløringer jeg bringer om journalisten Andreas Norrie, kan føre til en afslutning af sagaen. Jeg har d.d. sendt et brev vedr. sagen til redaktionen på Frederiksborg Amts Avis

EN KORT OPSUMMERING AF SAGEN INDTIL NU

Jeg har skrevet om sagen i 2 tidligere indlæg (her og her). Sagen relaterer til kunstudstillingen Arvestykker på Kronborg, og en påstået strid mellem kunstnerne og slottes personale. Andreas Norrie er den eneste journalist i verden som dækker historien, hvilket han har gjort igennem artikler i Frederiksborg Amts Avis. Disse artikler har jeg 3 problemer med:

  1. Artiklerne videreformidler grove anklager uden at give de anklagede mulighed for genmæle
  2. Artiklerne kommer med falske påstande, som underbygger anklagerne
  3. Det er møgdårlig journalistik

Ad 1: I artiklerne viderefomidler Andreas Norrie følgende anklager:

  • Kunstnerne bag installationen ‘Vågn op, Holger Danske’ beskylder museumsopsynsbetjente (MOB’erne) for at sabotere værket
  • Kunstnerne beskylder MOB’erne for at ønske at udøve politisk censur på værket
  • Kunstnerne bag installationen insunierer at MOB’erne er racister

Desuden videreformidler Andreas Norrie ukritisk kunstnernes påstand om at Kronborgs slotsforvalter bøjede sig for kunstnerne efter at anklagerne blev fremført (og dermed indikeres skyldfølelse og tilståelse).

Ad 2: Udover at videreformidle disse anklager (uden at give MOB’erne mulighed for at tage til genmæle), så kommer Andreas Norrie for egen regning med følgende urigtige påstande, som underbygger anklagerne:

  • Der er en åben strid mellem kunstnerne og slottets personale
  • Forholdet mellem kunstnerne og personale er på ‘lavpunktet’
  • Kunstnerne har selv måtte møde op på Kronborg for at sikre sig at installationen bliver tændt
  • Installationen er politisk kontroversiel (potentielt politisk kontroversiel ville måske være rigtigt nok, men den har aldrig affødt politiske kontroverser)

Disse påstande tilbageviser jeg i mine to tidligere indlæg om sagen.

Ad 3: Andreas Norrie har videreformidlet alvorlige anklager mod en gruppe mennesker, som han ikke har givet en chance for at forsvare sig. Artiklerne viser ingen tegn på selvstændig research. Artiklerne viser ingen tegn på at den selverklærede journalist har forholdt sig kritisk til de informationer, som han har modtaget fra de interviewede.

Som sagt så behandler jeg sagen mere detaljeret her og her.

MEN DET DER GØR DET VIRKELIGT SLEMT ER…

Hvis Andreas Norrie blot havde skrevet to elendige artikler om et emne som han ikke har researchet, så kunne man blot beskylde ham for at være en inkompetent journalist. Når de research-fri artikler indeholder grove anklager, så indikerer det at Andreas Norrie er en inkompetent journalist med en dårlig etik. Og her ville Hanlon’s Razor normal træde i kraft:

NEVER ATTRIBUTE TO MALICE WHAT CAN BE ADEQUATELY EXPLAINED BY STUPIDITY

Men det der gør det virkeligt slemt er at der er grund til at tro at Andreas Norrie er drevet af uværdige motiver, da han skrev artiklen.

ANDREAS NORRIE HAR TÆTTE FORBINDELSER TIL KUNSTNERNE BAG INSTALLATIONEN

Installationen ‘Vågn op, Holger Danske’ er lavet af Ydre Nørrebro Kultur Bureau (YNKB), Musikhuset Elværket og videokunstneren Elisabetta Saiu. Den bliver beskrevet således på YNKB’s hjemmeside:

YNKB deltager i samarbejde med Musikhuset Elværket, Helsingør og videokunstner Elisabetta Saiu på udstillingen “Arvestykker” på Kronborg med videoinstallationen: Hvordan vækker vi Holger Danske på ny? (Installationen har siden ændret navn).

I Kunstrådets kampagnemateriale i forbindelse med udstillingen krediteres Kirsten Dufour, Finn Thybo Andersen, Henning Frimann og Elisabetta Saiu.

Andreas Norrie er forbundet til Henning Frimann. Andreas Norrie og Henning Frimann er nemlig selverklærede venner ifølge Facebook:

Det vil sige, at journalisten kender sin kilde udenfor den sammenhæng kilden udtaler sig i. Samtlige anklagerne mod MOB’erne fremføres af enten Henning Frimann eller Henning Frimann’s kæreste Elisabetta Saiu. Har læseren ikke krav på at vide, hvad journalistens private forhold er til hans kilder? Især når journalisten vælger ikke at søge et genmæle fra de personer, som kilderne sætter under anklage.

Andreas Norrie har tillige et forhold til Musikhuset Elværket (dem fra i samarbejde med Musikhuset Elværket). Det er en af de Pages han abbonerer på i Facebook. Det er faktisk den eneste page han abbonerer på i Facebook:

Andreas Norrie har altså et eller andet forhold til en samarbejdpartner bag installationen. Et gæt kunne være at han er af de frivillige, som hjælper til med at holde Musikhuset Elværket kørende. Et andet gæt kunne være at han bare er en stor fan af et spillested, som han finder helt fantastisk. Det kunne være rart at få en afklaring på.

BUNDLINIEN ER…

Andreas Norrie har bedrevet fagligt og etisk uforsvarlig journalistik, som har sikret medieopmærksomhed omkring installationen ‘Vågn op, Holger Danske’. Kunstnere lever af (og ofte for) medieopmærksomhed. Andreas Norrie har et forhold til en krediteret kunstner og en omtalt samarbejdspartner, som tilsyneladende rækker ud over den aktuelle sag. Det er derfor oplagt at tilsidesætte Hanlon’s Razor og være åben overfor muligheden af at disse artikler er mere end bare inkompetence, men en vennetjeneste.

FOR MEGET VIRAK OM KRONBORG

Hvorfor egentlig overskriften, som henviser til virak om Kronborg? Andreas Norrie sidder i redaktionen af Virak. Virak er et venstreorienteret politisk ‘ungdomsmagasin’, som bl.a. skriver i deres præsentation af sig selv: Virak betyder ballade. Ikke den destruktive slags, men den slags der skaber røre. Vi vil skabe røre. Det er lykkedes Andreas Norrie at skabe røre. Det har en enorm indflydelse på en arbejdsplads, når de ufaglærte, lavtlønnede arbejdere nederst i hierakiet får anklager om racisme og sabotage smidt i hovedet. Det er den slags man forventer fra et blad der kalder sig Virak. Men det forventer man ikke fra en avis som Frederiksborg Amts Avis, en del af den borgerlige Venstre-presse.

HVAD GØR VI NU, LILLE DU?

Ja, hvad gør vi egentlig nu? Usaglige anklager er blevet fremført, en personaleguppe er trukket gennem sølet, et smukt nationalt ikon som Kronborg er blevet associeret med noget af det mest vederstyggelige det menneskelige sind kan indholde, og det virker som om at det hele bare er en kombination af en vennetjeneste og et mediestunt fra en gruppe kunstnere. Hvad gør man egentlig i forlængelse af den slags? Det kan ikke gøres godt igen, men vi kan allesammen bevæge os videre. Jeg bærer selv et ønske om a se Andreas Norrie blive fyret, men her er mere moderat bud på en række minimumskrav, som jeg synes at det er rimeligt at fremsætte mod Andreas Norrie og Frederiksborg Amts Avis:

  • Andreas Norrie skylder læserne af Frederiksborg Amts Avis en forklaring vedr. hans forhold til kunstnerne bag de anklager han videreformidler
  • Andreas Norrie skylder at dokumentere de påstande han fremfører for egen regning, eller trække dem tilbage
  • Andreas Norrie skylder vagterne på Kronborg en undskyldning (sagen vedrører modsat Andreas Norries påstande ikke vagterne, sagen vedrører MOB’erne – en helt, helt anden faggruppe)
  • Andreas Norrie skylder MOB’erne på Kronborg en mulighed for at tage genmæle
  • Frederiksborg Amts Avis skylder sine læsere en tættere supervision af Andreas Norries arbejde
  • Frederiksborg Amts Avis skylder Kronborg, vagterne og MOB’erne især en undskyldning, som passende kan tage form af en reportage fra en eftermiddag på slottet under overskriften ‘Det er stadigt dejligt på Kronborg…’

Jeg har aldrig i mit liv prøvet at blive svinet til i gentagne artikler af en journalist, som tydeligvis ikke har researchet det emne han har valgt at skrive om. Jeg har set kollegaer, som jeg holder af få del i den behandling. Det er en unik oplevelse, som jeg håber ingen af mine læsere kender til.

Jeg har skrevet til redaktionen af Frederiksborg Amts Avis, og afventer spændt deres respons.

…OG SÅ DEN OBLIGATORISKE SMØRE;

Jeg udtaler mig som privatperson, jeg udtaler mig ikke på vegne af min ansættelsesmyndighed, jeg udtaler mig ikke på vegne af mine kollegaer. Jeg har konsulteret ‘Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ (som kan downloades her) inden jeg satte mit til tastaturet. Det er i dene vejlednings ånd at jeg ønsker at oplyse Kronborgs højeste myndighed (de danske vælgere, hvem ellers?) om mit private syn på den ’sag’ som artiklen præsenterer.

Mere ‘Journalistik’ Om Kronborg

Allerførst så vil jeg beklage overfor mine læsere at min blogs server har været nede det sidste døgns tid. Jeg vil også beklage at Koran Bloggen ikke er blevet opdateret. Jeg får stadig læst i Koranen, men jeg har haft travlt med at dementere og diskutere diverse historier relateret til kunstudstillingen Arvestykker på Kronborg.

RESPONS FRA SLOTS OG EJENDOMSSTYRELSEN

Mit dementi fra forrige indlæg på bloggen er blevet fulgt op af et dementi fra Slots og Ejendomsstyrelsen. Jeg er både glad for at min ledelse afviser beskyldningerne om racisme og sabotage, og skuffet over at vi skulle helt hen i 5. døgn før dementiet kom efter massivt pres fra personalet. Men jeg var egentlig parat til at lade ’sagen’ dø en nådig død, da jeg blev gjort opmærksom på endnu en artikel om emnet i Frederiksborg Amts Avis. Jeg har ikke kunne finde artiklen online, men det kan læses på Side 4 af 2.sektion af 05.08.2008-udgaven af FAA under den misvisende overskrift ‘Løsning fundet på kunst-strid’. Det er endnu engang Andreas Norrie fra Virak som står bag. Det er endnu engang ringe journalistisk håndværk.

HERE WE GO AGAIN…

Artiklen er en opfølgning på anklagerne om sabotage og racisme, og artiklerne giver samlet set et ubehageligt billede af MOB’erne på Kronborg. Den første artikel anklagede MOB’erne for sabotage og insunierede racisme. Den seneste Andreas Norrie-artikel har et enkelt hoved-budskab: Kronborg bøjer sig for kunstnerne! Et udsagn der stiller os ansatte i et værre lys, end den forrige artikel gjorde alene. For nu er der fremført tre udsagn om MOB’erne:

  1. De saboterer kunsten
  2. De opfører sig racistisk
  3. Kronborgs ledelse bøjer sig efter at disse anklager er blevet fremført

Det burde være lysende klart, hvor meget styrke det 3. udsagn tilføjer til de to første. Og det er derfor utilstedeligt, at Andreas Norrie tilsyneladende skriver artiklen uden at konsultere Kronborgs forvaltning, ligesom han endnu ikke har snakket med en MOB’er om anklagerne mod os.

Lad mig behandle artiklens urimelige påstande én for én:

…åben strid mellem kunstnerne og slottets vagter.’

Der er ikke nogen åben strid mellem slottets vagter og kunstnerne. Slottets vagter har intet med installationen at gøre, det er museumsopsynsbetjentene (MOB’erne) som tænder, slukker, trouble-shooter etc. på installationen. Andreas Norrie er af undertegnede blevet gjort bekendt med at det er fejlagtigt at hive vagterne ind i denne sag om påstået racisme og sabotage. Der er derfor ingen undskyldning for det fortsatte og fejlagtige fokus på vagterne.

Der er heller ikke nogen åben strid mellem slottets museumsopsynsbetjente og kunstnerne. Kunstnerne har aldrig introduceret sig selv til mig, jeg aner ikke hvem de er, jeg har aldrig kommunikeret med dem, og de har aldrig prøvet at kommunikere med mig. Der var ingen strid, da kunsterne først gik til pressen. Hvis der er en strid nu, så er den konstrueret ene og alene af kunstnerne.

‘…bevidst at sabotere installationen’

Der har ikke været et forsøg på at sabotere installationen. Installationen består af gamle fjernsyn og gamle DVD-afspillere, som skal virke i et koldt og fugtigt miljø. Allerede d. 17. Maj kaldte jeg i dette indlæg installationen; ‘en opskrift på tekniske uheld når først kasematternes fugt og kulde har sat sig i teknikken.’ Vi har slidt, slæbt, brugt ekstra kræfter, negligeret andre opgaver og kæmpet for at få installationen til at virke. Så sent som i går brugte jeg min fritid (min fuckin’ fritid!!!) på at hjælpe en kollega med at få installationen til at virke. Sabotage-beskyldningerne er utilstedelige.

‘…da de øjensynlig synes at den var generende.’

I den forrige artikel, så blev vi beskyldt for at sabotere værkerne ud fra politiske motiver. Denne gang synes vi ‘øjensynligt’ at værkerne er ‘generende’. Måske burde en selverklæret journalist som Andreas Norrie stille spørgsmålstegn ved, hvorfor kunstnernes udlæg af vores motiver ændrer sig så radikalt på så afgørende et punkt.

‘…på det seneste blev striden så tilspidset, at kunstnerne selv mødte op på stedet hver morgen, for at sikre sig at installationen blev sat i gang.’

Ved hver eneste kasemat-vagt har jeg prøvet at sætte installationen i gang. Er det ikke lykkes, så har jeg altid fejlmeldt installationen til forvaltningen. Der har ikke været og der bliver aldrig et reelt behov for at kunstnerne møder op for at ’sikre sig’ at installationen tændes. Kronborgs hårdt prøvede personale er alt for pligtopfyldende til at det skulle være nødvendigt.

Det er sigende, at kunstnerne beskriver striden som tilspidset. Jeg var ikke engang klar over, at de opholdt sig fast på Kronborg. Jeg var ikke klar over, at vi var i en strid med dem. Jeg har aldrig haft en samtale med dem, eller på anden måde interageret med dem. Det er interessant at kunstnerne oplever en strid, som den anden part i striden ikke er bekendt med. Det er decideret morsomt at de oplever en tilspidsning af selvsamme strid, mens den anden part fortsat er ubekendt med stridens eksistens.

Kunstner udtaler: ‘Efter artiklen blev jeg kontaktet af slotsforvalteren Lars Holst og han ville selvfølgelig løse problemet, og var meget positiv…’

Og her får kunstnerne lov at indikere at de påståede problemer fra forrige artikel bliver anerkendt af Lars Holst, og vil blive løst af Lars Holst. Med andre ord tages Kronborgs slotsforvalter til indtægt for anklagernes validitet. Det er derfor at sådanne historier skal dementeres indenfor ganske få timer, og ikke fem døgn efter anklagerne offentliggøres.

‘…installationens lydstyrke bliver halveret’

Nej, den gør ej. Umiddelbart efter anklagerne mod os kom i avisen, så modtog vi en ny instruks om at sætte lydstyrken på et fast højt niveau. Lydstyrken er ikke blevet halveret.

‘…men samtidigt bliver vagterne ikke generede af lyden’

Selvfølgelig bliver vagterne ikke generet af lyden, de arbejder slet ikke i kasematterne. Men MOB’erne… Tro mig; de skal nok blive generet af lyden. Når man prøver på at formidle en historie og skabe en stemning, som fanger helt op til 70 mennesker i enhver tænkelig alder, så nytter det altså ikke noget at en kunstpause før det dramatiske højdepunkt bliver fyldt ud af en tyrkisk pige, som snakker om hendes liv i Helsingør. MOB’erne vil blive generet af lyden.

‘Endelig får vagterne også lov at skrue helt ned for installationen, når der er rundvisninger på besøg…’

Og det er en gratis omgang fra kunstnernes side, da det slet ikke kan lade sig gøre i praksis. Det er en fornøjelig udfordring ud i formidling at gennemføre højsæsonens obligatoriske ‘Operation Kasemat Rudnvisning For 60 Gæster’. Operationen er også et logistisk mareridt af en anden verden. Det er en praktisk umulighed at mute fjernsynene på en fuld rundvisning.

‘Til gengæld bliver der så sørget for, at installationen bliver afviklet helt efter bogen resten af tiden..’

Jeg har slidt og slæbt i 4 måneder for at få den installation til at virke. Mine kollegaer har slidt og slæbt. Jeg har så sent som i går deltaget i et morgenmøde, og blevet hængende efter at jeg fik fri (her kommer den igen; ‘min fuckin’ fritid’) for at få den installation til at virke. Men teknisk set, så er installationen noget bras, og ingen kan sørge for at ‘installationen bliver afviklet efter bogen’.

SUMMA SUMMARUM: ANDREAS NORRIE ER EN DÅRLIG JOURNALIST

Andreas Norrie har sendt anklager om racisme og sabotage i trykken uden at benævne de anklagede korrekt, uden at snakke med de anklagede, og uden at foretage selvstændig research. Fire døgn senere så gentager han fejlen. Der er ingen praktiske omstændigheder omkring resurser, arbejdsforhold eller redaktionelle forventninger om kvantitative præstationer fra journalisterne, som kan retfærdiggøre Norries opførsel i denne sag.

Anna Politkovskaya sagde ganske fornuftigt:

‘I think the duty of doctors is to give health to their patients, the duty of the singer to sing. The duty of the journalist is to write what this journalist sees in reality.’

Andreas Norrie skriver ikke om det han selv har oplevet ude i virkeligheden, men formidler blot andre menneskes anklager om racisme og sabotage. Han dumper til Politkovskaya-prøven.

…OG SÅ DEN OBLIGATORISKE SMØRE;

Jeg udtaler mig som privatperson, jeg udtaler mig ikke på vegne af min ansættelsesmyndighed, jeg udtaler mig ikke på vegne af mine kollegaer. Jeg har konsulteret ‘Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ (som kan downloades her) inden jeg satte mit til tastaturet. Det er i dene vejlednings ånd at jeg ønsker at oplyse Kronborgs højeste myndighed (de danske vælgere, hvem ellers?) om mit private syn på den ’sag’ som artiklen præsenterer.

Dementi: Vagter begår IKKE kunst-sabotage

For 48 timer siden trykte Frederiksborg Amts Avis en artikel af Andreas Norrie, hvor en kunstnergruppe retter urimelige anklager om racisme mod Kronborgs museumsopsynsbetjente (som en del læsere vil vide, så er jeg selv museumsopsynsbetjent på Kronborg, og anklagen vedrører min person). Det påstås at vagterne udfører politisk motiveret sabotage mod kunstudstillingen Arvestykker, og der er kraftige insuiniationer om racisme. På trods af at der er gået 48 timer, så er hverken Kronborgs ledelse eller Slots og Ejendomsstyrelsen kommet med et dementi. Ikke engang på vores egen hjemmeside er historien blevet afvist. ‘Use It Or Lose It’ er et fornuftigt gammelt ord, som også kan bruges om ansvar. I fraværet af enhver synlig reaktion fra ledelsens side, så vælger jeg at tage ansvaret for at artiklens urigtige oplysninger bliver modsagt.

Jeg udtaler mig som privatperson, jeg udtaler mig ikke på vegne af min ansættelsesmyndighed, jeg udtaler mig ikke på vegne af mine kollegaer. Jeg har konsulteret ‘Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ (som kan downloades her) inden jeg satte mit til tastaturet. Det er i dene vejlednings ånd at jeg ønsker at oplyse Kronborgs højeste myndighed (de danske vælgere, hvem ellers?) om mit private syn på den ’sag’ som artiklen præsenterer.

Jeg har tre problemer med artiklen:

  • Dårlig journalistik
  • Mangelfuld præsentation af problemstillingen
  • De interviewede fremfører urimelige anklager

Før i læser videre, så vil jeg opfordre jer til at læse artiklen igennem.

DÅRLIG JOURNALISTIK

Jeg indrømmer det blankt: Jeg har ringe forudsætninger for at udtale mig om, hvad der er god og dårlig journalistik. Journalistik er et fag, som jeg kun har beskæftiget mig med som modtager. Dog har jeg en mavefornemmelse for, hvilke grundregler der burde gælde for god journalistik, og nogle af dem er her:

  1. Hvis man trykker en anklage om racisme, så er man sikker på at man benævner den anklagede korrekt, sådan at påstået rascistisk opførsel ikke går ud over mennesker der intet har med sagen at gøre
  2. Hvis man trykker en anklage, så giver man den anklagede mulighed for at svare på anklagen
  3. Vigtigheden af at lade de anklagede blive hørt stiger proportionalt med graden af alvor i anklagen
  4. Racisme er en ret fuckin’ alvor anklage!!! D.v.s. den trykker man ikke uden at snakke med de påståede racister først

Ad 1: Artiklens overskrift er ‘Vagter beskyldes for kunstsabotage’. Kronborg Slots vagter er kun yderst perifært involveret i episoden. Det er museumopsynsbetjentene (i daglig tale MOB’ere), som betjener kunstværket. Hele artiklen peger fingre af en personalgruppe, som kun har meget lidt at gøre med de problemstillinger artiklen rejser.

Ad 2: På intet tidspunkt har MOB’erne fået mulighed for at tage til genmæle. Faktisk var der (så vidt jeg ved) ingen MOB’ere som vidste at denne artikel var på vej. Den eneste person med tilknytning til Kronborg, som journalisten har talt med er slotsforvalter Lars Holst. Lars Holst kan ikke udtale sig på MOB’ernes vegne, fordi han i sit daglige virke har uendelig lidt med MOB’erne at gøre og fordi at han er vores leder. Vi har en tillidsmand til at snakke på vores vegne i en sag som denne. Det er ikke en kritik af Lars Holst som slotsforvalter, det er en konstatering af at han som slotsforvalter har andre opgaver end at holde sig ajour med kunstværker og eventuel spirrende racisme i personalegruppen. Dette afsløres også af at han fremfører misvisende oplysninger i artiklen, hvilket jeg behandler senere under overskriften ‘Mangelfuld præsentation af problemstillingen’.

Ad 3 og 4: En MOB’er beskyldes for at ydmyge indvandrer-elever på en måde, som gjorde at eleverne ‘helt sikkert har følt nogle racistiske undertoner’. Det er nogenlunde lige så stærk en formulering, som man kan slippe afsted med og stadigvæk have sin ryg helt fri i forhold til injurielovgivningen. Jeg har aldrig hørt om denne episode. Det ville være nemt at finde ud af, hvem den relevante MOB’er er igennem vores vagtskeamer, så vedkommende havde en chance for at forklare sig selv. Det har journalisten fravalgt.

MANGELFULD PRÆSENTATION AF PROBLEMSTILLINGEN

Præsentationen af historiens substans sejler. Lad mig tage problemerne fra en ende af:

Frederiksborg Amts Avis: Video-installationen “Vågn op Holger Danske”, der står ved siden af Holger Danske i Kronborgs kassematter er for skarp kost for vagterne, der slukker med vilje, lyder anklagen fra kunstnere… [...] Problemet er, at de tilsyneladende ikke mener, at publikum kan tåle at høre en gruppe indvandrerunge fra Helsingør fortælle om deres ærlige og ucensurerede syn på Danmark og deres håb og drømme.

Bohemian Rhapsody: Jeg har endnu ikke set andet end brudstykker af videoinstallationen. Den er placeret i et område, hvor der ikke er en fast post, hvor der ikke er noget behov for at føre opsyn og hvor vi kun opholder os, når vi er travlt optaget af at fortælle historien om Holger Danske. Jeg kan se at videoinstallationen består af en masse snakkende hoveder der (i lighed med Kronborgs personale) kommer fra alle tænkelige verdenshjørner. Selv hvis jeg skulle ønske at bortcensurere ‘uønskede holdninger’, så ville de ikke blive aktuelt, da jeg ikke ved hvilke holdninger der præsenteres i kunstværket.

FAA: Forholdet mellem museumsvagterne på Kronborg og kunstnerne bag udstillingen “Arvestykker” Kronborg er på lavpunktet.

BR: Det vil altid være en subjektiv vurdering, som afgør hvad der er ‘lavpunktet’. På det tidspunkt artiklen gik i trykken, så var der tre fremtrædende kandidater til ‘lavpunktet’, og ingen af dem er høj-aktuelle:

  1. Kunstner får et semi-hysterisk anfald, overfuser en MOB’er og råber udover Slotsgården at det er meningen med hans kunstværk at få skolebørn til at græde
  2. Kunstner afbryder 2 gange en engelsk-sproget omvisning i De Kongelige Værelser, og overfuser den rundvisende MOB’er for et forhold der intet havde med den konkrete MOB’er at gøre
  3. Kunstner filmer MOB’er under falske forudsætninger, og bruger dele af filmen i en båndsløjfe i hans kunstværk som efterfølgende afspilles hver 4. minut i 4 måneder på MOB’erens arbejdsplads. Den relevante MOB’er bliver hverken forhåndsinformeret, eller bedt om samtykke

Ingen af de overnævnte episoder involverer kunstnere omtalt i artiklen (og yup, det er 3 forskellige kunstnere som står bag de omtalte episoder). FAA maler et rosenrødt billede af forholdet mellem MOB’erne og kunstnerne, når de skriver at dette er et ‘lavpunkt’. Journalisten har ingen forudsætninger for at foretage en subjektiv vurdering og kalde dette et ‘lavpunkt’. Min personlige vurdering er at forholdene som de tog sig umiddelbart før artiklen blev trykt ikke var et ‘lavpunkt’.

FAA: ‘… en politisk kontroversiel videoinstallation med titlen “Vågn op Holger Danske”

BR: Jeg tør ikke udelukke, at installationen er kontroversiel. Men hvis man ved kontrovers forstår en tilstand, hvor to eller flere parter er akivt uenige, så har jeg ikke hørt om kontroverser i forbindelse med kunstværket. Jeg har endnu ikke oplevet at publikum har givet respons på lige netop dette kunstværk. Jeg har endnu ikke set kunstværket debatteret på nettet, eller i de trykte medier. Jeg har blot læst en enkelt offentligt fremført holdning til kunstværket. Den holdning var min egen, og ingen har fundet den værd at debattere. Hvis dette værk har affødt kontroverser, så er jeg ikke bekendt med det. Journalisten skylder læserne at uddybe, hvorfor værket beskrives som kontroversielt.

FAA: Problemet er – ifølge kunstnerne – at vagterne bevidst slukker for strømmen til videoerne – eller fjerner lyden.

BR: Der indgår ikke videoer i kunstværket, der bruges udelukkende DVD’er. Fjernbetjeninen til kunstværket har ikke nogen mute-knap, man kan kun justere lyden manuelt. Når man fører 50-60 mennesker igennem kasematterne og samtidigt skal have alle ‘med’ (i både konkret og overført betydning), så har man logistiske problemer af en anden verden. Tro mig; det er ikke nemt. Der er ikke tid til at justere lyden manuelt på 8 fjernsynsskærme, mens du prøver på at få Operation Kasematrundvisning I Højsæsonen til at lykkes. Der er ikke mulighed for at lukke for strømmen, da det gøres i vores ‘maskinrum’, som ikke er umiddelbart tilgængeligt under en kasemat-rundvisning.

FAA: Tilsyneladende tror de, at Holger Danske er hellig person.

BR: I call BULLSHIT! Vi har en masse knaldhamrende dygtige rundvisere i kasematterne, som med stor indlevelse og entusiasme formidler historien om Holger Danske. Nogle tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. Andre fokuserer på den fantastiske historie om Hans Peder Pedersen-Dans statue af Holger Danske. Man kan også tage udgangspunkt i Holger Danskes bidrag til det højdramatiske Rolandskvad som slutter med et mægtigt blodbad og tvanskonvertering af muslimer og jøder. Fælles for de fantastiske fortællinger, som man kan høre i kasematterne er at ingen af os tager Holger Danske særligt højtideligt. Han er en myte, som er et godt afsæt for at fortælle nogen spændende, hyggelige, uhyggelige, lærerige og sjove historier, men man finder ingen rørstrømskhed, opstemthed eller helliggørelse fra Kronborgs personale side.

FAA: Selv om statuen ikke engang er særlig gammel eller historisk, siger den lokale kunstner Henning Frimann

BR: Hvad er Henning Frimanns forudsætninger for at afsige dommen ‘ikke særligt historisk’? Statuen er ganske rigtigt ikke særligt gammel, men den er ladet med Danmarkshistorie, kulturhistorie og litteraturhistorie, som peger helt op til 1.300 år tilbage i tiden til starten af reconquista. Med de rigtige rundvisere (og dem har Kronborg), så emmer statuen af historie.

FAA: Nogle gange har vagterne sagt, at det var et spøgelse, som har slukket for strømmen, siger Frimann. Der sammen med kæresten Elisabetta Saiu næsten dagligt selv er mødt op i for at vække liv i installationen af frygt for, at vagterne vil spolere installationen.

BR: Den der med spøgelserne kan jeg ikke genkende, men jeg hælder til at tro at det er blevet sagt i et forsøg på at tage brodden af en situation. At Saiu og Frimann dagligt møder op er ikke noget, som jeg har observeret. Jeg har aldrig mødt Saiu og Frimann, de har aldrig introduceret sig til mig, de har aldrig påtalt situationer i forhold til kunstværket overfor mig. De skal være overordenligt velkomne på Kronborg, og næste gang må de gerne stikke næven frem og sige ‘Hej, jeg hedder Henrik [...] og jeg hedder Elisabetta, og vi samarbejder med dig om at få det her kunstværk til at lykkes’ Det er muligt at i hvert fald nogle problemer kunne være undgået, hvis de under deres tilsyneladende daglige besøg havde introduceret sig selv. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at Henrik og Elisabetta har introduceret sig til nogle af mine kollegaer, men de har aldrig gjort det på mine hyppige kasematvagter. Det er kun igennem Frederiksborg Amts Avis, at jeg lærer at de kommer i kasematterne dagligt.

FAA: Kunstnerne kan godt acceptere, at der bliver slukket når guiderne skal fortælle om Holger Danske, men ikke når det sker hele tiden.

BR: Det sker 6 gange om dagen. 4 gange på dansk (11.00, 13.00, 15.00, 16.00), 2 gange på engelsk (12.00, 14.00). Jeg ved ikke om 6 gange om dagen er mere eller mindre end ‘hele tiden’, men jeg tænkte at læserne kunne være tjent med at vide, hvor ofte situationen forekommer.

FAA: Kronborgs slotsforvalter Lars Holst kan ikke genkende kunstnernes beskrivelse af situationen. Vi har jo en fælles interesse i udstillingen. Og vi slukker selvfølgelig kun under rundvisningerne. Men der har været problemer med strømmen i kassematterne.

BR: Jeg kan godt lide Lars Holst. Han er en hyggelig mand, med en god, lun homor og han beundrer Bodil Udsen. Jeg kan virkeligt godt lide Lars. Men lige netop her, så burde han have henvist journalisten til en af MOB’erne for Lars ved tilsyneladende ikke, hvad han snakker om.

Jeg er ikke bekendt med, at der på noget tidspunkt har været problemer med strøm i kasematterne. Rummet hvor Holger Danske står har et koldt og fugtigt miljø, og jeg formoder at det har skadet den tekniske installation. Nogle gange har det ikke været muligt at starte DVD’erne, men fjernsynene kunne godt tænde. Nogle gange ville fjernsynene ikke tænde. Nogle gange vil både DVD’er og fjernsyn tænde, men DVD’en hakker voldsomt og er 3 minutter om at afspille et minuts film. Nogle gange kører alt fint, men skærmene går i sort midt på dagen. Nogle gange kører det fint, men skærmene går i sort i starten af dagen. Nogle gange har fjernsynene knirket som gulvbrædderne i et gammelt hus (men med langt højere volumen), og jeg har slukket for dem for at undgå den belastnings-skade som jeg formoder at de vedholdende lyde var indikatorer på. Nogle gange kører alt fint hele dagen. Jeg har oplevet utallige problemer med kunstværket, men jeg har aldrig oplevet et problem der skyldes strømtilførslen. Jeg kan ikke 100% udelukke, at det er hændt på en af mine fridage, men Lars Holst giver i det overstående citat i bedste fald en utilstrækkelig gengivelse af situationen. I værste fald er gengivelsen baseret på en misforståelse af, hvad der er problemets natur.

URIMELIGE ANKLAGER

MOB’erne anklages for racisme. Anklagen er absurd af flere grunde:

  1. MOB’erne er en multietnisk gruppe
  2. MOB’erne servicerer hele menneskeheden
  3. Kunstnerne står alene med den anklage
  4. Grundlaget for anklagen er spinkelt

Ad 1: MOB’erne er en multietnisk gruppe. Blandt vores ca. 15 ansatte har vi to MOB’ere fra Rusland, og en enkelt fra Polen. Og to af vores pæredanske MOB’ere har henholdvis mexicansk og egyptisk blod brusende igennem deres årer. Og vi hygger os med hinanden. Både i arbejdstiden (i det omfang arbejdet tillader det), og for enkelte af os også i vores fritid. MOB’erne på Kronborg er billedet på drømmen om det multietniske samfund.

Ad 2: Kronborg er ikke bare et tilfældigt dansk slot, det er VERDENSKULTURARV. Sig de tre ord sammen, og sig dem med andægtighed:

  • VERDEN; folk kommer fra hele verden for at opleve Kronborg.
  • KULTUR; Sundtolden, Svensker-krigene, 2. verdenskrig, reconquista, Shakespeare, H.C. Andersen, renæssancen, nationalromantik, you-name-it-we-got-it
  • ARV; Glem Slots og Ejendomsstyrelsen, Kronborg tilhører menneskeheden. Menneskeheden inkluderer selvfølgelig vores endnu ufødte børn, børnebørn og tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebørn.

Hvis man arbejder på Kronborg, så er man bevidst om at der kommer folk fra hele verdenen, og det er et priveligium at give dem alle en oplevelse af at Kronborg også er en del af deres arv. MOB-arbejdet og racisme er hinandens modsætninger. Enhver racist ville implodere, hvis han skulle arbejde på Kronborg i højsæsonen.

Ad 3: I de 3 sæsoner jeg har arbejdet på Kronborg er ca en halv million mennesker gået igennem slottet. Før denne artikel har jeg ikke hørt en eneste anklage om racisme rettet mod vores personale. Folk fra samtlige verdensdele har givet mig ros. Jeg har set mine kollegaer rost af taknemmelige gæster fra ethvert tænkeligt verdenshjørne. I vores gæstebøger bliver personalet komplimenteret, og underskrifterne vidner om den fantastiske mangfoldighed, som denne klode byder på. Hvis personalet på Kronborg var blot det mindste racistiske, så ville det være afsløret for længe siden, og så havde racisme-anklagen ikke været fremført på så spinkelt et grundlag:

Ad 4: Anklagen hviler på en række præmisser, og ingen af dem holder

  1. Personalet har modvilje mod værket pga. værkets budskab
  2. Denne modvilje manifestere sig som bevidst obstruktion af værket
  3. Der kunne føles racistiske toner i en enkelt episode

1 og 2 har jeg allerede beskæftiget mig med. Måske har kunstnerne og skole-eleverne ‘følt’ en racistisk undertone i en enkelt episode. Kunne denne følelse være en projektion fra deres side? Kunne det skyldes fordomme om hvilken slags mennesker der passer på nationale ikoner? Kunne det skyldes en misforståelse? Kunne det skyldes en dårlig dag fra en af parterne? Kunne det skyldes en dårlig dag hos begge parterne?

Det virker på mig som om at det her drejer sig om en enkelt uheldig episode (som jeg er 100% overbevist var blottet for racisme), og nogle misforståelser omkring problemerne med kunstværkerne. Er det virkelig en god grund til at melde ud i medierne? Er det virkelig en god grund til at by-passe muligheden for at se om man kunne lave noget effektiv trouble-shooting sammen med MOB’erne? Og det store spørgsmål over dem alle:

KUNNE MAN EVENTUELT HAVE LØST DETTE PROBLEM VED AT TAGE FAT I DEN KONKRETE MOB’ER INDEN MAN HÆNGER EN PERSONALEGRUPPE UD I AVISEN, OG SIGE: ‘HEY, NÅR DU GØR SÅDAN.. …SÅ OPFATTER JEG DET SÅDAN, OG JEG SYNES AT VI TO HAR ET BEHOV FOR AT SÆTTE OS NED, SNAKKE SAMMEN OG BLIVE KLOGERE PÅ HINANDEN…’

Lad det spørgsmål blafre i vinden som en afslutning.

Arvestykker på Kronborg, part 3

Dette er en afslutning på den anmeldelse, som begyndte her og fortsætter her. Den første post handlede om de værker, hvis væsentligste ‘forbrydelse’ var at være i vejen for Kronborg. Den anden post handlede om et kunstværk som jeg synes svigter etisk ved at tage et ‘forbudt for børn’-tema op i et område der vælter i børn. Det sidste værk jeg vil beskæftige mig med svigter etik, sund fornuft, Kronborgs historie, Kronborgs æstetik m.m…. Hvis værket på en eller anden måde formåede at slå nogen ihjel ville det på sin egen måde være fuldkomment i sin katastrofe.

Værket hedder Har kultur virkelig brug for en national identitet? og er lavet af Frank Franzen. For det første er værket bare grimt. For det andet står værket i vejen, og virker intimiderende på folk der vil nyde udsigten fra karnappen i Kongens Kammer. Værket består af et par billeder der hænger på væggen, en videofilm der kører i båndsløjfe, et par klodser på gulvet.

Klodserne forekommer mig at være inspireret af HuskMitNavn, og de forestiller det værste bodega-danske, klaphats-bærende, rød pølse-spisende kolonihave-segment. De forestiller med andre ord en kliché. Men en relativt harmløs kliché og jeg haster videre for at kommentere på andre aspekter af værket. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

På væggene hænger en række billeder af medlemmer af Kongehuset, hvor de i bedste PhotoShop-stil er blevet udstryret med T-shirts. Danskeren Prinsesse Alexandra, danskeren Prinsesse Mary og danskeren Kronprins Frederik er blevet udstyret med T-shirts, hvor der står ‘Jeg er ikke dansker’ med henvisning til deres kinesiske, australske, fransk/svenske baggrund. Det kan tolkes på mange måder. En af de måder det kan tolkes på er at du først er rigtig dansker, når du er født i Danmark med danske forældre der er født i Danmark af danske forældre som etc. etc…. Er det rimeligt at tolke værket på den måde? Det er fuldstændig liegyldigt om det er rimeligt eller ej. Der kommer mange ‘etnikere’ på Kronborg (vi har 3 ansat som opsynsbetjente). De tolker det værk som de vil. Og hvis de vil tolke den som et spørgsmålstegn ved om de er danskere, så kan de gøre det. Det er fint nok at ville diskutere hvem der er rigtige danskere, eller om rigtige danskere overhovedet findes. Men lad os ikke diskutere det med baggrund i en bombastisk udmelding der benægter at disse 3 mennesker er danskere, til trods for deres danske statsborgerskab og deres danske liv. Og lad os diskutere det i dagspressen, fjernynet, blogosfæren, toget og den lokale kiosk, men lad os ikke diskutere det på Kronborg.

Det værste er nu engang video-installationen. Alt i Danmark synes at handle om muslimer for tiden. Som sekulært menneske har jeg ikke noget imod en rask diskussion om islam. Men når nu medierne flyder over med islam, muslimer, Muhammed-krise, brændende Dannebrog, integrations-problemer bla, bla, bla, så kunne det være rart at have Kronborg som et frirum. Det kunne være rart, hvis Kronborg var et rum som formidlede den historie som alle danskere er fælles om uden at kommentere direkte på nutiden. Som et bevis for at selvom vi i det danske samfund er i gang med en nødvendig debat, så er vi ikke manisk optagede af den debat. Kronborg kunne være beviset på at vi havde andre ting at diskutere, andre historier at fortælle, anden viden at formidle. Men man har kun tilbragt et minut eller to i De Kongelige Værelser før man mødes af dette syn:

Videoen dvæler lang tid ved Holger Danske-myten, som primært formidles i den senere form. Det er H.C. Andersen-udgaven af Holger Danske som bliver formidlet af vores flinke, søde og rare udstillings-inspektør Jesper, som jeg rigtigt godt kan lide som menneske, selvom han bærer en del af ansvaret for at Kronborg belemres med dette kunstværk. En kobling mellem den nærmest nuttede Andersenske version af Holger og Muhammed-krisen er til nød spiselig, hvis det ikke var for Holger Danske-figurens baggrund. I får lige en historie-lektion:

Holger Danske er en legende som bl.a. handler om kristen kamp mod muslimers religionsfrihed. Holger Danske-legenden opstod i franske heltekvad, hvor han i 700-tallet kæmpede for frankerne mod saracenerne (muslimer) på den iberiske halvø, som dengang var en del af den islamiske verden. Holger Danske optræder i Rolandskvadet og hans ‘heltegerning’ er at han er med til at ødelægge alle Zaragoza’s moskéer og synagoger, hvorefter byens muslimske og jødiske befolkning bliver tvangsdøbt.

Enhver muslim (sågar ethvert menneske, men lige her er muslimerne de mest interessante) kan stille sig op og se Holger Danske blive koblet med Muhammed-krisen, og så gå hjem og spørge Onkel Google hvem Holger virkeligt var…

Og så vil Onkel Google fortælle om et sagn hvor blodet flyder fra kristne sværd dybt inde i den islamiske verden, tvangsdøbte muslimer, ødelagte moskéer og ‘jeg-ska’-gi’-dig-’ska’-jeg‘. Det er kunstnerisk legitimt at ville lave en koblng mellem den myte og Muhammed-krisen, men er det noget Kronborg skal involvere sig i? Skal Frank Franzens kunstneriske projekt gøres til Kronborgs eget?

Hvis Kronborg har noget at sige til nydanskere (uanset religion), så må det da være ‘det her er også jeres kulturarv’. Integrations-debatten, islam-debatten, danskheds-debatten – dem kan vi allesammen tage på andre steder og andre tidspunkter. Lad os ikke tage den i Kongens Kammer på Kronborg, det første af De Kongelige Værelser som Kronborgs besøgende træder ind i. Det er ikke det rette sted.

Dernæst giver videoen et unuanceret billede af diskussionen om hvorvidt Holger kom fra Danmark eller Ardennerne. Legenden om Holger er fransk i sin oprindelse, og Ogier le Danemarche kan være en forvanskning af Ogier fra marsken ved Ardennerne. At Holger skulle være fra Ardennerne er en sjov spekulation, som videoen ophæver til at være hoved-teorien bag Holgers oprindelse. Det kan være en finurlig kunstnerisk pointe, men det er dårlig historie-formidling. Men det er ikke det eneste som videoen fejlrepræsenterer.

Videoen åbner med en sekvens med en ældre herre. En tekst over ham fortæller at han er ‘guide’, hvilket står i humoristisk kontrast til at han er blevet fanget i et øjeblik hvor han kløjs lidt i ordene, årstallene og fakta mens han præsenterer et billede. Det er tydeligt at ‘guiden’ ikke er særligt vidende om det billede han præsenterer. Det er fordi han ikke er guide. Han er opsynsbetjent. Det er ikke hans opgave at vide noget om det billede, det er hans opgave at sørge for at gæsterne ikke stjæler det. Det må han være ret god til, eftersom billedet ikke er blevet stjålet endnu. Ved at kalde ham guide, så bliver en forståelig uvidenhed ophævet til et billede på inkompetence. Det klip siger mere om Frank Franzens etik end om betjentens arbejde.

‘Guiden’ blev ikke informeret om at filmen skulle bruges som en del af selve kunstværket. Han var under indtryk af at kunstneren var kommet for at researche sit værk, ikke for at indsamle materiale til værket. Optagelserne er blevet placeret med falske menings-forstyrrende titler på en båndsløjfe på hans arbejdsplads, og han opdagede det i forbindelse med ferniseringen på udstillingen. Hverken Kronborg eller kunstneren havde informeret ham (eller søgt hans tilsagn) før værket blev sat op. Kronborg’s anstændighed har kun lige akkurat rakt til at spørge de ham om han synes værket skal fjernes, nu hvor det står der alligevel, og det vil være ret besværligt at fjerne værket, og det er alligevel for sent nu, og du får ingen garantier for at værket fjernes bare fordi de beder om det, men det vil da blive overvejet, så hvad synes du, har du virkeligt et meget stort problem med det… Det er ikke en værdig måde at bede et andet menneske om tilsagn til at de udstilles på deres egen arbejdsplads. En af mine fordomme om kunstnere er at de ikke har respekt for folk der forsørger sig selv igennem regulært arbejde. Den fordom har jeg endnu.

Der her værk går galt på så mange måder. Jeg har ingenting mod bombastiske udmeldinger, sort/hvide-billeder, manglende hensyntagen til ‘religiøse følelser’ m.m. Jeg har noget mod at kaste det hele sammen i en stor pærevælling uden gennemskueligt budskab, og så præsentere det i en sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme. Mit råd til Frank Franzen ville være at tage et element i det kunstværk og studer det, dyrk det, reflekter over det, arbejd med det, kæmp med det, præsenter det for fuld kraft, debater det, nuancer det, forsvar det …

…og alt det skulle helst ske et andet sted end Kronborg.

Kronborgs historie er fantastisk, vi behøver ikke at gøre andet end at formidle slottets historie. Hvis vi fjernede Frank Franzens værk, så kunne der måske blive plads til en formidling af Sundtolden, Frederik d. 2., branden i 1629, Kronborgs belejring i 1658 eller andre aspekter af slottets historie som p.t. overhovedet ikke bliver formidlet på slottet (!!!), og som har lidt mere med Kronborg at gøre end en vred muslim med et brændende Dannebrog.