Hip-Hip Hurra for Kronborg!
Information.dk’s forside er i dag domineret af denne overskrift:
Ansattes ytringsfrihed kvæles i det offentlige
Artiklen handler om det for demokratiet ulykkelige forhold at
…flere undersøgelser dokumenterer, at offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed. ‘Kæft, trit og retning’-kulturen dominerer på de offentlige arbejdspladser, lyder det fra både eksperter og de ansattes fagforbund.
Det er et ulykkeligt forhold da de offentlige forvaltningers højeste myndighed er de danske borgere. Den højeste myndighed har en moralsk og demokratisk ret til at have adgang til det udøvende leds stærkt subjektive vurdering af forholdene i forvaltningen.
…og hvad har det så med Kronborg at gøre?
Jeg har været ansat som museumsopsynsbetjent på Kronborg Slot i 3 sommersæsoner fra 2006 til 2008. I den periode gjorde jeg regelmæssigt brug af min ytringsfrihed i og omkring denne blog. Jeg nævner i flæng:
- Jeg har skrevet 1, 2, 3 artikler som kritiserede Kronborgs udstillinger og Kronborgs generelle udstillingspolitik
- Jeg har klaget (frugtesløst) til Pressens Nævn over Frederiksborg Amts Avis. En avis som er en vigtig platform for en turist-attraktion i ‘Frederiksborg Amt’
- Jeg har offentligt gennemheglet pseudo-journalisten Andreas Norrie som regelmæssigt rapporterer fra Kronborg, og som Kronborgs forvaltning har en interesse i at stå på god fod med
- Jeg har kritiseret Kronborgs samarbejdspartnere (se den første nummererede punkt-opstilling i dette indlæg)
- Jeg har nedsablet en bog som kunne have hjulpet med at promovere Kronborg
- Jeg har kritiseret forvaltningen for inkompetent ledelse. ‘Use It Or Lose It’ er et fornuftigt gammelt ord, som også kan bruges om ansvar. I fraværet af enhver synlig reaktion fra ledelsens side, så vælger jeg at tage ansvaret for…
Jeg har konsekvent holdt mine demokratiske forpligtelser overfor Kronborgs øverste ledelse (den danske befolkning) højere end misforstået loyalitet overfor Kronborgs forvaltning. Men der er en grund til at overskriften er ‘Hurra for Kronborg!’ og ikke ‘Hurra for mig!’:
Min aktivitet i den offentlige debat har ikke medført et eneste ansættelsesmæssigt repressalie.
Hvem siger at forvaltningen overhovedet var bekendt med min aktivitet?
Flere af mine overordnede har (under hyggelige, ikke-truende former) nævnt min aktive brug af ytringsfriheden, og et medlem af forvaltningen har anonymt kommenteret på min blog. Vedkommende har tillige henvist venner og bekendte til mine blog-indlæg. Holdningen har generelt været at… Nah, den generelle holdning holder jeg for mig selv, men ansættelsesmæssige repressalier? Dem har der ikke været nogen af.
Men man kan jo ikke bare fyre en medarbejder uden rimelig anledning?
Jeg har aldrig været fastansat på Kronborg, så det er ikke bare et spørgsmål om at de har undladt at fyre mig. Min aktivitet har ikke afholdt Kronborg fra at tilbyde mig kontrakt-forlængelser eller nye ansættelses-kontrakter. Se det står i skærende kontrast til Informations beretning om f.eks. Socialrådgiver-faget:
…syv ud af ti ansatte havde oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mente, at offentligheden burde have kendskab til, stod kun 13 procent i sidste ende frem med kritikken. Bente Sorgenfrey mener, at ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til den manglende ytringsfrihed:
Det er tit sådan, at de ansattes kritik bliver kørt op i en meget stor konflikt, fordi lederen oplever det som et personligt angreb. Hele ledelseskulturen står i vejen for en ordentlig dialog.
Når jeg læser den slags så tænker jeg med respekt på de mennesker som først og fremmest var borgere i et demokrati og kun derefter var en del af Kronborgs forvaltning. Når jeg læser den slags får jeg lyst til at udbryde:
