Six Degrees of Kevin Bacon er en selskabsleg for film-buffs. Legen går ud på at finde en skuespillers Bacon Number, dvs. forbinde ham med Kevin Bacon ved hjælp af så få film som muligt. Jeg giver ordet til Wikipedia:

The Bacon number of an actor or actress is the number of degrees of separation he or she has from Bacon, as defined by the game. This is an application of the Erdős number concept to the movie industry. The higher the Bacon number, the farther away from Kevin Bacon the actor is.

The computation of a Bacon number for actor X is a “shortest path” algorithm:

• If the lowest Bacon number of any actor with whom X has appeared in a movie is N, X’s Bacon number is N + 1.
• Kevin Bacon himself has a Bacon number of 0.

Here is an example, using Elvis Presley:

• Elvis Presley was in Change of Habit (1969) with Edward Asner
• Edward Asner was in JFK (1991) with Kevin Bacon

Therefore Asner has a Bacon number of 1, and Presley (who never appeared in a film with Bacon himself) has a Bacon number of 2.

As of December 2007, the highest finite Bacon number reported by the Oracle of Bacon is 8.

Mens vi filmbuffs havde travlt med at finde Bacon-tal, så har højrefløjen udviklet deres egen Six Degrees-selskabsleg.

Six Degrees of Islam

I Six Degrees of Islam skal du finde den korteste mulige forbindelse mellem et givent emne og Islam. Tillad mig at illustrere, hvordan man leger Six Degrees of Islam med et par autentiske eksempler fra Blogland:

Rådet for Større Badesikkerhed

Mads Kastrup blogger her kritisk (og fornuftigt) om Rådet for Større Badesikkerhed, som “forlanger … at uopmærksomme forældre skal kunne straffes, hvis deres børn drukner i haven eller andre steder.”

Den katolske blogger Kimpo udnytter lejligheden til at lege Six Degrees of Islam, og kommer med følgende kommentar:

Visse muslimer ofrer gladeligt deres børn i en højere sags tjeneste(tænk hamaSS). Hvis vi nu antager at den voksende muslimske befolkningsandel også medfører flere og flere forældre, der ikke ser nogen katastrofe i deres børns død (herre gud, de har så mange og det var sikkert allans vilje), bliver det da ikke relevant at straffe forældrene?

Min pointe er, at Kastrups syn på sagen forudsætter en kulturel homogenitet, som efterhånden ikke længere er til stede i Europa.

Rådet for Større Badesikkerhed: Islam-tal 1

*****

Kristen massemorder

Uriasposten blogger her om den kristne massemorder Elias Abuelazam. Uriasposten nævner udtrykkeligt at morderen er kristen; Til venstre herunder ses den meget omtalte ’serial stabber’ – palæstinensiske Elias Abuelazam (kristen; israelsk pas).

Men Uriaspostens kommentatorspor er fyldt med garvede Six Degrees of Islam-spillere, og Elias bliver lynhurtigt, og befriende blottet for argumentation, skrevet ind på den sørgeligt lange liste over islamiske terrorister:

US regeringen ønsker ikke at krænke muslimske følelser, nævner sjældent “Muslim” eller “Islamisk” når den beskriver islamisk terrorisme. Seneste eksempel på denne leflen for islamiske følelser er Obamas kvalmende hyldest til islam ved indledningen til Ramadan.

Kristen massemorder: Islam-tal 1

*****

Julemærker

Manden bag Uriasposten er fugleentusiasten Kim Møller. I 2008 offentliggjorde han en historie, som blot bestod af nedestående billede suppleret af sætningen “Fra Julemærkefondens hjemmeside – Julemærke 2008″:

Allerede dengang var Six Degrees of Islam en populær selskabsleg i nationalkonservative kredse, og vi får et par velspillede moves fra de garvede veteraner Hans, Janne og DaLi:

Det er simpelhent en katastrofe, at julen kan tilpasses muslimer.

…

Var ‘julemærket’, hvor julen er blevet tabu, bare det eneste multikulturelle angreb på dansk kultur, men det er det desværre ikke. I multikulturen er der i københavnske skoler ikke mere plads til skolemad der ikke er halal. I supermarkeder kan man ikke mere købe en kylling der ikke er halal slagtet – det er jeg meget træt af. Der skal i stedet for være en reel valgmulighed – valgmulighed om man vil have halal eller ej og om man vil have religiøs (’bønnet’) mad eller ej.

…

Den “kristne” jul er sgu alligevel mere hedensk end kristen. Det ændrer dog ikke ved, at grunden til dens afskaffelse er … ja muslimsk. Religiøs supremacisme, lige ind af bagdøren.

…

Julemærker: Islam-tal 1

Summa summarum:

Six Degrees of Islam er en underholdende selskabsleg, som har potentiale til at blive en blockbuster, som vil optage samfundsdebattører på samme måde som Six Degrees of Kevin Bacon har optaget filmbuffs. Jeg tillader mig dog at tænke en enkelt tanke…

Hvordan kan det være at spillerne bliver ved med at finde fornøjelse i Six Degrees of Islam, når Islam-tallet hver eneste gang er 1?

Hat-tip:

The Citizen som (sandsynligvis uforvarende) inspirerede mig.

Se også:

Trommen Er Død med en fornøjelig gennemgang af Julemærker igennem tiderne.

Oracle of Bacon

Dagens kronik i Politiken er kronikeret af Flemming Nyborg; Må der være en grænse?

Kroniken handler om grænseoverskridelse og tager udgangspunkt i teaterets verden. Jeg gav mig til at læse kronikken, mens jeg i forventningsfuld spænding ventede på et åndssvagt udsagn om Muhammed-krisen, som kunne danne baggrund for et blog-indlæg.

Jeg måtte pløje mig igennem 2/3 af en kedeligt skrevet kronik om et emne, som overhovedet ikke interesserer mig, før Flemming Nyborg åbner et afsnit med disse løfterige ord:

Når nogle tegnere med rette føler sig truet og må have politiet til at beskytte sig mod satirens ofre, er det en uhyrlig situation. Deres sikkerhed er truet, og trygheden er i fare.

Vi bliver efterfølgende beriget med et par nyklassiske klichéer;

• “derfor er det ikke altid en god idé at udnytte sin frie ret til det yderste”
• “Hvis man synes, at en kollega er et dumt svin, vil det næppe fremme klimaet på arbejdspladsen, hvis man lader det komme eksplicit til udtryk…”
• “Selvcensur. Det var dog et grimmer ord! Før i tiden talte man om at lægge bånd på sig selv, og det blev regnet for godt at kunne.”

Det er altsammen been there, done that-territorium, men derefter begynder Flemming Nyborg at indfrie hans ikke-udtale løfte om idiotiske udsagn:

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare…

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare, men dermed er ikke sagt, at det, man kan tillade sig på de skrå brædder, også er o.k. udenfor. Hvis man ikke kan lide mosten, kan man vælge et andet teater eller blive hjemme. Du kan ikke vælge en anden verden, og verden er også en arbejdsplads og et fælles rum.

»My brain hurts«, sagde Michael Palin…

Verden udenfor teateret er ikke en stor klæbrig masse, som sidder hjælpeløst fast på ens fingre, når blot man én gang er kommet i kontakt med den. Verden udenfor teateret er en mangfoldig størrelse, og den indeholder mange rum, som har det til fælles med det enkelte teater at rummet kan vælges fra.

YouTube-videoer, Facebook-grupper, blogs, Jyllands-Postens debat-sektion, foredrag, sange, bøger, tegneserier og alle de andre formater, som Islam-kritikere bruger deler et fællestræk i at de er nemme at vælge fra.

Oh well… whatever… nevermind…

Flemming Nyborgs kronik er interessant, da den illustrerer en kronikørs manglende evne til at rationalisere hans instinktive modstand mod Islam-kritik.

80% af kroniken handler om grænseoverskridning og relaterede tendenser indenfor bladtegning, teater og satire. Med et sådant emne kan han ikke snige sig udenom Muhammed-tegningen, som får tildelt 20% af pladsen. Men hvor kronikøren kan skrive kritisk, objektivt eller begejstret om alt fra Lars Norén til Dødens Triumf, så kan han ikke berøre Muhammed-tegningen uden pligtskyldigt at tage afstand fra den.

Konklusion:

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare… Hvis man ikke kan lide mosten, kan man vælge et andet teater eller blive hjemme.

Jeg kunne have svoret at det umiddelbart overstående, og kun meget lidt redigerede, Flemming Nyborg-citat var et stærkt argument for det tilladelige i at støde religiøse følelser.

Flemming Nyborg må slå krøller på sig selv for at kunne finde egen hale og eget hoved.

Se også:

Flemming Nyborg kunne lære en ting eller to af Tomasz Wróblewski

En Netto-butik på Nørrebro er for nyligt lukket ned i forlængelse af omfattende hærværk, chickane og vold mod personalet. I den forbindelse har Abdul Wahid-Pedersen indkaldt til et “fredsmøde” “mellem ham selv, Nettos ledelse og den uformelle talsmand for grupperinger på Blågårds Plads, Abde Benarabe – også kaldet ‘Lille A’.”

Abdul Wahid-Pedersen er en farlig mand:

• Han er modstander af at lade ytringsfriheden omfatte Islam-kritik
• Han har erklæret at “vores fjende er verdsligheden”
• Han har gjort sig til fortaler for brutal dødsvold som straf for seksuel aktivitet udenfor ægteskabet, og…
• Han går ind for dødsstraf for frafald fra Islam.

Men i tilgift til hans status som “farlig mand”, så er Abdul Wahid-Pedersen sikkert også en mand, som er modstander af hærværk, chikane og vold rettet mod fredelige forretningsdrivende. Abdul Wahid-Pedersen er sikkert også en respekteret mand, som dele af det kriminelle segment omkring Blågårds Plads er villig til at lytte til.

Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?

På den korte bane er svaret ‘ja’. Intet tyder på at Abdul Wahid-Pedersen ønsker chikanen mod Netto. På den korte bane kan Abdul Wahid-Pedersen give væsentlige bidrag til kampen for et lidt fredelige Nørrebro. Der er bare et problem med rationalet i dette afsnit: Det her spil afgøres ikke på den korte bane.

Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod imamer, hvis Islam har et anti-demokratisk, totalitært fundament. Den mulighed skal vi tage højde for.

Hvis imamer som Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.

Konklusion:

Der er helt reele muligheder for kortsigtede, men dog attraktive, gevinster, hvis vi skubber kriminelle muslimer i armene på Abdul Wahid-Pedersen. Den langsigtede konsekvens af en strategi, som tildeler ekstreme imamer en særlig status, kan være en underminering af demokratiet.

At promovere totalitær Islam i forsøget på at bekæmpe simpel kriminalitet er et udtryk for et fattigt ambitions-niveau. Abdul Wahid-Pedersen har intet at gøre i kampen mod kriminalitet.

Se også:

Lars Aslan Rasmussen (S) siger stort set det samme som undertegnede.

Undertegnede fremfører den samme pointe i en anden kontekst.

Diana Butler Bass er en “independent scholar specializing in American religion and culture”, som fra tid til anden blogger for Beliefnet. Hun har begået en forarget anmeldelse af Sex and the City 2 under overskriften Sex and the Mosque. Vi starter med at præsentere filmens præmis i Butler Bass’ egne ord, og derefter springer vi videre til udvalgte højdepunkter fra anmeldelsen:

Sex and the Mosque:

Sex and the City 2 does not take place in New York; rather, Carrie, Samantha, Miranda, and Charlotte find themselves on an adventure in Abu Dhabi at the behest of a publicity-seeking hotelier who wants to show off the “new Middle East” to them. … …they quickly find themselves in a number of cross-cultural mishaps, the most damaging (spoiler alert!) being Samantha’s inability to fit into the sexual mores of even the “new” Middle East.

…four smart American women parading western consumerism and sexualized identity in blatantly insensitive and anti-religious ways in a traditional world…

I didn’t quite expect the Sex and the City women to lead a religious-style revival meeting for America in the United Arab Emirates while gyrating to “I Am Woman, Hear Me Roar.”

Throughout the picture, Christianity, Judaism, and Islam are all trivialized. Christianity is, as it has been in the whole series, mostly invisible and seen only through the lens of materialist culture; Judaism receives strange treatment during a gay wedding scene and through Charlotte’s conversion; and, well, there are no words to describe the mean-spirited stereotypes heaped upon Islam.

…having Muslims pictured as rich sheikhs, women-hating fundamentalists, and repressed female sexual power. What was this, the 1940s? Not even a vague attempt at post-9/11 Abrahamic interreligious understanding?

The filmmakers were quick to point out the inconsistencies — or rather hypocrisies — of Islam…

Måske burde man se den film.

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Jeg har netop modtaget en Facebook-mail fra organisatorene bag Gods & Politics-konferencen i København.

The Danish cartoonist Kurt Westergaard has decided to cancel his talk due to security reasons. It should be obvious to everyone why Kurt Westergaard was a highly relevant speaker at this particular conference, but it should be equally obvious why he has found it necessary to cancel. We are sorry about that – not least for the sake of Kurt Westergaard himself. Nevertheless, we still have three days of exciting talks from various international speakers to look forward to.

Er det så Dagens ‘What The Fuck!?!’ Nej, det er ikke Dagens ‘What The Fuck!?!’.

Dagens ‘What The Fuck!?!’ er den latterlige omstændighed, at hverken Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske eller – så vidt jeg kan overskue – andre danske mainstream-medier, har fundet det relevant at fortælle historien. En dansk debattør må aflyse noget så fredeligt som en tale pga. hensynet til hans sikkerhed, og medierne er tavse.

WHAT THE FUCK!?!

Se også:

Pat Condell er on point som sædvanlig.

Fra JP-Master Oplevelser:

Mød Aayan Hirsi Ali

Tid: 28.04.2010, kl. 17.30

Sted: Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen, København

Pris: 125 kroner

Tilmeldingsfrist: 26.04.2010

Morgenavisen Jyllands-Posten og Gads Forlag har fornøjelsen af at invitere til to eksklusive arrangementer med Ayaan Hirsi Ali. Hun kommer til Danmark i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog NOMADEN.

Den verdenskendte forfatter og debattør møder sit publikum i København og Århus [det sidstnævnte arrangement er allerede udsolgt]. I samtale med kultur- og opinionsredaktør Flemming Rose, Jyllands-Posten, vil hun fortælle om sit liv, og hvorfor hun fortsat kæmper mod enhver form for undertrykkelse i islams navn, selv om hun er truet på livet.

I forlængelse af mødet vil der være mulighed for at hilse på William Jansen, som allerede har skaffet en billet, og vil være at forefinde blandt det almindelige publikum.

Jeg indrømmer det blankt: Den sidste sætning har jeg selv tilføjet, men det behøver ikke at være rent gejl. Hvis nogle læsere af denne blog har lyst til en kop varm kakao i forlængelse af arrangementet, så skriv i kommentatorsporet eller på mail williamjansen1[a]gmail.com, og så arrangerer vi noget.

Se også:

Koran Bloggen

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

WHAT THE FUCK!?!

Hat-tip:

Uriasposten

Mere Valentines Day-relateret What The Fuck-goodness fra de islamiske mørkemænd:

Et autentisk billede taget af undertegnede ved et besøg i Hyderabad, A.P., Indien i Februar 2008:

WHAT THE FUCK!?!

Et citat fra det oprindelige (og egentligt ikke særligt velykkede) indlæg:

I took this picture last year at Hussain Sagar Lake in Hyderabad, A.P., India. The sweet little twist to the story is that the poster was posted right outside the park adjacent to the lake, a park was full of adorable Indian couples doing their best to ignore the poster and enjoy a bit of privacy.

…

B.t.w.: Anybody and everybody should feel very free to copy this poster, and post it wherever they want. I think the poster has potential to be an internet-meme. The full-size-picture is here.

Se også:

Jesus&Mo

Den norske avis Dagbladet skrev for nyligt en artikel om en Muhammed-tegning, som var blevet uploadet til den norske efterretningstjenestes Facebook-profil. Den artikel skulle selvfølgelig illustreres med en gengivelse af Muhammed-tegningen.

Dette førte til den forventelige og forkastelige furore, tusindvis af demonstranter, slet skjulte trusler om vold og insisteren på respekt. Så langt, så kvalmende…

I den forbindelse bliver Dagbladets redaktør Lars Helle citeret af Ritzau for følgende ord:

»Imamen ville have, at Dagbladet skulle beklage, men det kan vi ikke gøre. Vi må have ret til at illustrere vores nyhedshistorier med de mest relevante billeder og tegninger«

Set i JP, Politiken og Berlingske.

Hvad gør JP, Politiken og Berlingske for at illustrere, hvilken type tegning som skandalen tager udgangspunkt i? Jamen, de beskriver den da bare:

…en tegning af en gris, der skal forestille Muhammed.

For ikke at lade de avis-læsere, som ikke mestrer fantasiens svære kunst, i stikken…

For at kompensere for manglende journalistisk pligtopfyldelse i det danske medielandskab…

For at sige “sut min…” til krænkelses-kulturen…

For en bedre ordens skyld:

Tegningen af en gris, der skal forestille Muhammed

*****

Update:

Vi tager lige en mini-udgave af Dagens Spoing. Kort fortalt er “spoing” min kommentar til udtalelser, som er så selvmodsigende at mit indre irony-meter går i stykker med et ’SPOING!’. Konceptet er tyvstjålet fra Jesus&Mo, og det får en nærmere introduktion her.

Dagens Spoing kommer fra et ritzau-telegram.

Fredag har muslimer i Norge varslet en demonstration mod Muhammedtegningen foran Stortinget i Oslo.

En af initiativtager er Arfan Bhatti, som i 2008 blev dømt for at have medvirket til beskydning af synagogen i Oslo.

SPOING!!!

Se også:

En profetisk tegning af en profet (baggrunds-artikel)

SMIL står for Sjov Med Informations Læserbreve. Det er meningen af det skal være en fast feauture på denne blog i de tre måneder mit nystartede abonnement på Information varer.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sten Hegeler har bidraget med følgende mærkværdigheder i dagens udgave af Information:

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort. Sikke et hyl fra U-kristeligt Dansk Folkeparti med Krarup og Langballe i spidsen. De ville ikke finde den morsom.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden? Og hvis de fleste af det muslimske samfund bare trak på skulderen af tegningen?

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

…

Hvis vi nu forestiller os, at en herværende muslim… … …lavede en tegning af Jesus som pædofil, og den blev offentliggjort.

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

I filmens verden er Kristendommen regelmæssigt blevet udsat for kritik, satire, pornoficering eller radikale omfortolkninger, jf. bl.a. Life of Brian, Thorsens pornografiske Jesus-film, The Last Temptation of Christ og Dogma.

I billedkunstens verden er Kristendommen bl.a. blevet udsat for Piss Christ, Jesus udstyret med en gigantisk erektion (Thorsen strikes again!), samt nedestående portræt fra Gotlibs Gudefest.

I musikkens verden har alt fra følsomme folkesangere til tyske trash metal-bands udsat Kristendommen for skånselsløs kritik. Bad Religion har optrådt regelmæssigt i Danmark i over 20 år, haft adskillige hits på MTV, og er blevet fordelagtigt anmeldt i mainstream-medier. En prominent del af Bad Religions markedsføring, merchandise, cover-art og scene-udsmykning er deres Crossbuster-logo:

Delkonklusion:

Hegelers bærende præmis synes at være at ikke-muslimer udsætter Islam for en hetz, som ikke har et modstykke relateret til Kristendommen.

Det præmis holder ikke.

Hvis Danmarks muslimske leder yderligere afviste enhver diskussion af den famøse tegning under henvisning til ytringsfriheden?

Hegelers bærende præmis synes at være at det var ikke-muslimer, som prøvede at lukke ned for diskussionen om Bomben i Turbanen.

Danske ikke-muslimer var om noget opsatte på at diskutere tegningen. Jeg husker bl.a. følgende diskussioner:

• Hvad betyder tegningen?
• Er tegningen racistisk?
• Udnyttes tegningen af racister?
• Hvorfor brænder vores ambassade?
• Er tegningen respektløs?
• Er tegningen nødvendig?
• Hvorfor genudsender de det med vores ambassade som brænder… nårh, det er en anden af vores ambassader som brænder nu… okay, hvor kom vi fra…
• Er tegningen islamofobisk?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved selvcensur?
• Hvorfor er der nogen der bomber den danske ambassade i Islamabad?
• Rinse and repeat.

Delkonklusion:

Det var primært ikke-muslimer, som stod bag forsøgene på at diskutere den famøse tegning.

Det var udelukkende muslimer, som med bål, brand, bomber og senest en økse, stod bag forsøgene på at lukke diskussionen.

Måske ville nogle kristne endda henstille til muslimerne at udøve lidt selvcensur?

Hegelers bærende præmis synes at være at kristne, hverken er værre eller bedre end muslimer, når det kommer til at håndtere latterliggørelse, pornoficering, kritik og had.

Når kristne opfordringer til ikke-kristen selvcensur synes noget nær ikke-eksisterende i vores delvist Kristendoms-kritiske kultur-landskab, så er det usandsynligt at en islamisk karikatur af en pædofil Jesus ville medføre andet end skuldertræk fra kristen side.

Konklusion:

Sten Hegelers læserbrev synes at være baseret på en afvisning af betydningen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. En afvisning som er så bastant, at Sten Hegeler ikke synes at anerkende eksistensen af den Kristendoms-kritiske del af vores kultur. Når man først har afvist eksistensen af vores frimodige Kristendoms-kritik, så er det nemt at konkludere at det er dybt beskæmmende, når vi så ivrigt går efter Islam.

Men hvad nu, hvis der eksisterer en omfattende tradition for kunstneriske udfoldelser over temaet Kristendoms-kritik…

Hvad nu, hvis hån, spot og latterliggørelse af kristne dogmer var en helt normal ting i dette samfund…

Jamen, så ville det da være overordentligt rimeligt med en Koran Blog, en Muhammed-tegning, en Muhammed-tegneserie, og ikke mindst et dildo-mærke der hedder Koranen, så Islam-kritikere kan opfordre hinanden til at tage Koranen og stikke den op i røven.

Overordentligt rimeligt, indeed!

Se også:

Hate-speech i Information?

En af de påstande, som ofte fremføres i demografi-debatten er at muslimske kvinder betragtes som og agerer som fødemaskiner. Lars Hedegaard beskrev sidste år Islams syn på kvinder med følgende ord:

Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers… Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.

Bruce Bawer har på Trykkefrihedsselskabets forlag fremført synspunktet at der er en konspiration blandt europæiske politikere på højeste niveau, som arbejder på at forære Europa til muslimer og gøre Europa til en islamisk koloni (se her).

Godt så…

Islam bærer vitterligt på et frygteligt kvindesyn, der er muslimer som ønsker en demografisk forskydning i Europa, og indvandrere fra muslimske lande får flere børn end gammel-danskere. Så langt, så skidt…

Er det et tegn på en imperialistisk strategi?

Islam in Europe-bloggen leverer koldt vand til varmt blod med denne hollandske nyhed:

Non-Western 1st generation immigrant women are becoming mothers at a later age. In 2008, non-Western women were 27.5 years old on average when they had their first child.

Man kan sige meget om 27.5 år gamle førstegangsfødende mødre. Man kan f.eks. sige at de er yngre end de 29.6 år gamle, førstegangsfødende hollandske mødre. Men en 27.5 år gammel førstegangsfødende mor er hverken en optimal udnyttelse af kvindernes potentiale som fødemaskiner, eller udtryk for en strategisk tilgang til udnyttelse af livmoderen.

Konklusion:

Hvis der foreligger en overordnet plan om en islamisk magtovertagelse i Europa, så har man glemt at fortælle det til de muslimske kvinder. De muslimske kvinder i Europa opfører sig ikke som fødemaskiner, og de bruger ikke deres livmoder som et våben.