Fra Torsdag d. 8. Januar til Lørdag d. 11. Januar er der blevet trykt 15 læserbreve i Information om Israel/Palænstina-konflikten. Af disse 15 læserbreve har 15 været Israel-kritiske, 0 har været tvetydige og 0 har været pro-Israelske.
Denne Israel-kritiske tendens er naturligvis ikke et udtryk for Hate Speech i sig selv. Det er blot en indikator på at Informaton er et menigheds-blad. Men det er et legitimt redaktionelt valg at lade læserbrevs-sektionen give indtryk af en en-dimensionel læserskare. Hvor kommer Hate Speech-anklagen så fra? Nogen af disse læserbreve indeholder decideret had, og tilsammen udgør disse læserbreve en collage af meninger, som man bør overveje at beskrive som Hate Speech. Tillad mig at introducere:
TOP 8 OVER AFSTUMPEDE LÆSERBREVE I INFORMATION DE SENESTE 3 DAGE.
Disse læserbreve er blevet offentliggjort i Information mellem 8. og 10. Januar 2009.
Nr. 8: Steen Vraasø fra Lyngby, d. 9 Januar
Vi starter blødt med Hr. Vraasø som kritiserer mediernes mikrofon-holderi overfor ‘Søren Espersen og hans ligesindede ekstremister, når disse kræver fuld opbakning til Israels massakre på palænstinenserne i Gaza.’
Vraasø tager det ulykkelige tab af meneskeliv, som jeg ville kalde ‘collateral damage’, og betegner det som en massakre. Jeg deler ikke opfattelsen af at det er en massakre. Israel er regionens stærkeste militærmagt. Miliært set svarer Israel til Real Madrid i 50′erne og palænstinenserne er B 93 (vælg selv en årgang). Hvis Israel ønskede at massakrere palænstinenserne, så ville drabs-tallet være seks-cifret. De lave (men ulykkeligt høje) tabs-tal er et udtryk for israelsk mådehold.
Er Steen Vraasøs læserbrev virkeligt et udtryk for Hate Speech?
Nej, selvfølgelig er Steen Vraasøs indlæg ikke et udtryk for Hate Speech. Men listen er kun lige gået igang, og Vraasøs bidrag er en vigtig del af collagen. Nogen af læserbrevene indeholder nemlig ikke en egentlig argumentation, men blot det rene, frådende had. Collagen ville ikke være komplet uden Vraasøs argumentation (dermed ikke sagt at Vraasø har sigtet efter at bidrage til en Hate Speech-collage).
Nr. 7: Nis Rasmussen fra Hundested, d. 8. Januar
Nis Rasmussen påberåber sig ingen ringere end Gud og bruger udtryk som ‘ikke nogen som helst tvivl’ og ‘ingen tvivl’ i et læserbrev, hvor han siger at invasionen er ‘tæt på at kunne betegnes som folkemord’.
Det er jo stadigvæk ikke Hate Speech, eller hva’?
Jeg tager ikke Nis Rasmussens bidrag som et udtryk for Hate Speech. Men det er et udtryk for mangel på proportions-sans at kalde Israels dybt ulykkelige, men trods alt mådeholdende. aktioner ‘folkemord’. Dermed bidrager læserbrevet til collagen. Det er sandsynligt at Nis Rasmussens læserbrev ikke er tænkt som et bidrag til en Hate Speech-collage. Men nu er der lagt en bund af argumentation, og så kan hadet rulles ud.
Nr. 6: Søren Blaabjerg fra Hørning, d. 10. Januar:
Under overskriften ‘Ondskabens logik’ fortæller Søren Blaabjerg om ‘Israels tilsyneadende hastværk med at få så mange palænstinensiske børn slået ihjel som muligt’. Han mener at det er en fremsynet israelsk politik, som skal hindre disse børn i at blive ‘voksne mennesker med et uudslukkeligt had til staten Israel’. Altså stræber Israel efter at myrde flest muligt børn som en slags pre-emptive strike mod fremtidens terrorister.
Søren Blaabjerg prøver strengt talt at argumentere. Søren Blaabjerg siger strengt talt ikke særlig meget som Nis Rasmussen og Steen Vraasø ikke har sagt. Men helt ærligt… Den ulykkelige konsekvens af krigen bliver ophævet til Israels fremmeste formål med krigen. Det begynder at ligne Hate Speech. Vi er der ikke helt endnu, men der ligner, og vi er kun nået til 6. pladsen.
Nr. 5: Ole Meyer fra København S., d. 8 Januar
Ole Meyer er et ambitiøst menneske, og han brænder efter en plads på listen. Den sikrer han sig med sin overskrift alene: Endlösung for palænstinenserne.
Nazi-regimet var det mest afstumpede regime i menneskehedens historie. Holocaust var menneskehedens foreløbige (og muligvis ultimative) lavdepunkt. Da nazisterne var deres modstandere militært overlegne, så tilstræbte de at dræbe så mange jøder som muligt. Da nazisterne var ved at tabe krigen trak de deres eget folks undergang i langdrag bl.a. med henblik på at forsætte jøde-udryddelserne. Israel er involveret i en strid om land-områder. Israel er deres modstander militært overlegen og alligvel skal vi kun bruge tre cifre til at betegne de ulykkeligt høje tabstal. Unægteligt noget lidt andet end Holocaust. Heldigvis kan der højst være en person som sammenligner krigen med Holocaust. …eller hva’?
Nr. 4: Vagn Søndergaard fra København K, d. 10. Januar
Vagn Søndergaard har egentlig ikke noget særligt at sige. Han vinder alligevel en plads på listen, da han formår at omtale ‘…det Israel som nu går i deres egne bødlers fodspor og ikke helmer før de får “Die Endlösung der GAZA-frage”.’
…okay, så er der to personer som sammenligner krigen med Holocaust. To historie-løse mennesker som forfladiger den største forbrydelse i menneskehedens historie. To personer som ikke kan kende forskel på en civiliseret nations tilstræbte mådehold i krigs-førsel og udslettelsen af et folk, en kultur og 6.000.000 mennesker.
Men to mennesker er da ikke så slemt. Hvis der var tre læserbreve, som lavede den sammenligning, så ville det virkeligt være en grund til at råbe vagt i gevær. Men så længe at det kun er… Undskyld, jeg får en meddelelse i min høresnegl …hvad? …hvad siger du? …jeg er lige blevet informeret om at der er tre læserbreve indenfor tre dage som drager denne absurde parallel.
Nr. 3: Lars Larsen fra Fredensborg, d. 8. Januar
Lars Larsens læserbrev er værd at gengive i sin helhed: ‘Lige så lidt som Hitler-Tyskland aldrig vil blive glemt for jødeudryddelserne, lige så lidt vil du, Israel, aldrig få tilgivelse og forladelse for din statsterror, din mellemøstlige berlinmur og din herrefolks-mentalitet – det må du aldrig få fred for.’
Aldrig tilgivelse? Aldrig forladelse? Aldrig fred? Lars Larsen prøver ikke engang at argumentere (det overstående var som sagt læserbrevet i sin helhed). Han nøjes bare med at drage en parallel til Holocaust og fordømme Israel til evig krig. Hvad skal man med argumenter, når man prædiker til koret?
Nr. 2: Søren Juul Nielsen fra Århus C., d. 10. Januar
Under overskriften ‘Menuforslag’ har Søren Juul-Nielsen begået et læserbrev, som i lighed med Lars Larsens bidrag på 3. pladsen er værd at gengive i sin helhed:
‘Det meddeles, at den franske præsident Nicolas Sarkozy skal spise til middag med den israelske ministerpræsident Ehud Olmert. Menuen? Sprængt palænstinensisk barnebryst, stegt som vildt med grøntsager’.
Sarkozy og Olmert spiser nemlig børn. Bemærk venligst at dette læserbrev ikke indeholder nogen form for argumentation. Dette læserbrev henviser ikke til nogen konkrete begivenheder i og omkring Gaza. Læserbrevet nøjes med at slå fast at disse to stats-ledere (af henholdsvis halv og hel jødisk afstamning) finder fornøjelse i at spise et barn. Det kan godt være at Søren Juul-Nielsen tilstræber en humoristisk undertone. Det kan godt være at læserbrevet er ment som en vittighed. Men man skal være fyldt med et intenst had for at finde udsagnet ‘Jøder spiser palænstinensiske børn’ morsomt. …og dette læserbrev er kun det næst-værste.
Nr. 1: Ole Larsen fra København V., d. 9. Januar 2009
Ole Larsen har begået et læserbrev bærende titlen ‘Ros til DR – og en opsang’. Her roser han DR’s dækning af konflikten, og slutter af med følgende belæring: ‘…hvis zionister havde været indrettet ligesom mennesker, kunne deres skånselsløse nedslagtning af børn, kvinder og mænd havde været forklaret med dårlig samvittighed og derfor vrede over, hvad de allerede har gjort mod palænstinenserne. Men det er de ikke’.
Ole Larsen mener tilsyneladende at krigen umiddelbart ligner et udtryk for israelsk selvhad. Et selvhad der fører til skånselsløs nedlagtning af alt og alle. Men Ole Larsen advarer os mod at blive bedraget af konfliktens overfladiske fremtoning. Selvhads-teoriens bærende præmis er en forestilling om at zionister er indrettet ligesom mennesker, og det er de ikke. Zionisterne er hverken en massakrerende horde, folkemordere, nazister, eller andet med menneskelige træk. Zionisterne er simpelthen ikke mennesker. Jeg håber ikke at DR er stolte over blive rost af den mand.
KONKLUSION:
Gentagne udsagn om at israelerne begår folkemord bliver ikke modsagt. Gentagne udsagn om at israelerne drives af ønsket om at myrde palænstinensiske børn bliver ikke modsagt. Gentagne sammenligninger med Holocaust bliver ikke modsagt. Man er efterladt med et ensidigt indtryk af konflikten. Man er efterladt med et indtryk af barbariske folkemordere. Man er efterladt med et billede af at israelerne er menneskehedens afskum. Dertil kommer en decideret dehumanisering af israelerne.
Kannibalisme-vittigheder er et udtryk for dehumanisering. ‘Zionister er ikke mennesker’ er (duh!) et udtryk for dehumanisering.
Det fleste af del-elementerne kan umuligt betegnes som Hate Speech. Det er muligt at del-elementerne blev sammensat uden at sigte mod at skabe Hate Speech. Det ændrer ikke ved at jeg vil betegne Informations ‘collage’ a.k.a. Læserbrevs-sektionen som Hate Speech.
Men nu har jeg leget anklager længe nok. Det er på tide at læseren selv leger dommer.
