Informations saudi-arabiske journalist Hana Al-Khamri har interviewet medie-forskeren Mahmood Enayat til artiklen Twitterrevolutionen var en and. Artiklen foregiver at være et opgør med myter om oprøret i Iran sidste år. Artiklen forsøger dog at skabe mindst en ny myte i processen:

»Twitter er slet ikke det mobiliseringsværktøj, det er blevet gjort til. Twitter blev ikke brugt til at organisere protesterne, så derfor er Twitter-revolutionen en meningsløs betegnelse,« siger Enayat. »Udtrykket blev lanceret af en iransk blogger, der skriver under navnet Andrew Sullivan. Herfra spredte det sig hurtigt til verdens medier,« forklarer han.

Ej, altså… Udtrykket kommer fra en iraner, som blogger på skrømt. Hvor utroværdigt!

I call bullshit!

Andrew Sullivan er en ærkeamerikansk, katolsk, homoseksuel kommentator, som tillige er regelmæssig gæst på et af mine yndlingsprogrammer Real Time with Bill Maher. Her diskuterer han Twitter og “den iranske revolution”:

*****

Ham Andrew ser mig altså ikke videre iransk ud…

Hmmm…

Nej til moskéer i Danmark!

Nej til moskéer i Danmark! er et ganske populært budskab på Facebook. 44.550 brugere har erklæret, at de er fans af denne ytring.

Så langt, så hva’-fa’en-tænker-I-på-inducerende….

De-tour

Jeg har selv begået mig som lejlighedsvis Islam-kritiker i snart 2 år, og et eventuelt socialt stigma forbundet med Islam-kritikken er gået min opmærksomhed forbi.

Takket være min åbne mund, Facebook og selve internettets væsen, så er en stor del af af min familie, mine venner, gamle klassekammerater og kollegaer bekendt med mine overbevisninger vedrørende emnet Islam. Det har ikke affødt en eneste identificerbar social konsekvens.

Men påstanden om dette sociale stigmas eksistens fremføres ofte af mennesker, hvis evner ud i aflæsningen af sociale koder, jeg har respekt for. I’m looking at you, Morten!

Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at det i visse – for mig ubekendte – kredse er forbundet med stigmatisering, fordømmelse og udstødelse at blive fan af en Facebook-side som “Nej til moskéer i Danmark!”

Tilbage til Facebook-siden

I en af de smukkeste sætninger, som en dansker nogensinde har fremført på engelsk, argumenterer Facebook-siden uforvarende for eksistensen af dette sociale stigma. De afsluttende bemærkninger i sidens introduktion lyder i al deres freudiansk-poetiske skønhed:

invert all your friends

HUSK: AT INVITERER ALLE DINE VENNER.

…

Hmmm…

Se også:

Forbud mod minareter i Danmark?

Sidste år blev abortlægen George Tiller myrdet af abortmodstanderen Scott Roeder. Både Tiller og Roeder var kristne.

Mordet var et terror-angreb, da et af mordets formål var at skabe angst hos abortlæger. Mordet var et angreb på demokratiet, da mordet var en afvisning af den folkevalgte forsamlings eneret til at lovgive og domstolenes eneret til at dømme.

Fik jeg nævnt at både Tiller og Roeder var kristne?

Godt så…

I Poul Høi’s artikel om retsagen er der et afsnit, som udtrykkeligt redegør for at offeret Tiller var en “god kristen”, som “tilhørte” en kirke og plejede omgang med andre kirkegængere. Poul Høi bruger offerets kristne overbevisning til at tegne et sympatisk billede af offeret.

Morderen Roeders religiøse overbevisning nævnes ikke med et eneste ord. Der nævnes intet om religiøse dimensioner til hans motiv for at begå mordet. Der nævnes intet om Roeders referencer til “our Heavenly Father” under retssagen. I Poul Høi’s beretning er Scott Roeder blot en “aktivist”.

Poul Høi bruger altså Kristendommen, når han kan spekulere i dens eventuelle forbindelse med standhaftighed og lovlydighed, men han ignorerer Kristendommen, når den beviseligt er drivkraften i en afstumpet, terroristisk anslag mod det amerikanske demokrati.

Hmmm…

DR.dk fortæller her om en særlig Facebook-baseret støtte-aktion for den støtteværdige Kurt Westergaard:

Det skulle være den første virtuelle demonstration på det populære netmedie, hvor alle i dag opfordres til at skrive “Jeg er Kurt Westergaard” i deres statusopdatering.

- En for alle og alle for en – så invitér alle dine venner, lyder opfordringen.

Målet er, at alle danske Facebook-brugere skriver ”Jeg er Kurt Westergaard” i deres statusopdatering.

Det er jo tydeligvis inspireret af den klassiske slutscene i Spartacus, hvor romerne forlanger at få Spartacus udleveret. En for en træder spartanerne frem og erklærer at de er Spartacus.

I am Spartacus! I am Spartacus! I am Spartacus!

Én for alle, alle for én. Fantastisk solidaritets-erklæring. Det er den ånd som Facebook-demonstrationen prøver at imitere ved at få folk til at skrive “Jeg er Kurt Westergaard” i deres statusopdatering. Så langt, så inspirerende…

Er der slet ikke nogen der kan huske, hvordan den film ender?

Alle spartanerne bliver korsfæstet af den romerske overmagt, som regerer over landet i flere århundreder frem.

Hmmm…

*****

Jeg er helt på det rene med solidaritet, kamp til døden for vores frihed m.m., men kunne vi ikke prøve at trække vores inspiration fra frihedskæmpere, som var mere succesfulde end de ovenfor korsfæstede herrer? Kunne vi ikke med fordel udvælge aktionsformer, som ikke straks får folk til at tænke “indholdsløs symbolsk aktion, som endte med en langsom og smertefuld død for alle deltagerne og århundreders undertrykkelse”.

Altså jeg tænker bare højt, jeg konkluderer ikke noget…

…og nårh ja; en ting til, når det nu ikke kan være anderledes;

Jeg er Kurt Westergaard

Hmmm…

Se også:

En islamisk søgemaskine giver mig den store tur

Hat-tip:

The Next Web via Uriasposten

Den danske sagnkonge Frode Fredegod, som angiveligt [læs; angivet af idioter] levede på Jesu tid, fik i 1288 sit levned beskrevet i Ryd Klosters Årbog:

Frode hin Fredegod. På hans tid blev Jesus Kristus født. Han undertvang Sverige, Britannien, Irland, Skotland, Norge, Sachsen, Frisland, Ungarn og alt i øst lige til Grækenland, og landenes konger og indbyggere tjente ham alle… Denne Frode blev angrebet af hunnerkongen sammen med 69 andre konger, som af deres midte udtog 6 konger til at føre krigen, og hver af dem havde under sig fem tusinde skibe, og hvert skib rummede 300 krigsfolk. I alt var der 30 tusind skibe. Summen af mænd var ni hundrede tusinde tusinde. Dem dræbte Frode alle, da han kæmpede med dem på havet ved Blekinge. Han skabte så stor fred i sit rige, at…

…og så stopper vi lige midt i den sætning. Hvor stor en fred skaber denne mægtige sejrherre, denne menneskehedens betvinger? Prøv lige at tænk lidt over det. WOW! Store perspektiver, ik’?

…og lad os så vende tilbage til Ryd Klosters Årbog, og  den dramatiske beretning om Frodes fredsskabende evner:

Han skabte så stor fred i sit rige, at da han ophængte én armring af guld på offentlig vej nær Ejderen og en anden ved Skanør og en tredje ved Vordingborg, var der ingen, der turde røre dem hverken ved nat eller dag.

Hmmm…

Konklusion:

Hvis du dræber 900 millioner fjender, erobrer det meste af Europa og undertvinger dig 69 konger, så har du bare værs’go at vise bedre resultater for din indsats end “jeg kan efterlade min tegnebog i Vordingborg uden at nogen stjæler den.”

Stor fred – mig i røven!

Peter Vandgaard var et ikke-religiøst menneske, lige indtil hin skæbnesvangre øjeblik:

Hans hustru havde netop født deres tredje barn, en datter ved navn Anna. Og en eftermiddag, da Peter Vandgaard sad i sofaen og så tv, hørte han pludselig en stemme.

Den sagde: “Anna skal døbes. Anna skal døbes”. Tre gange hørte jeg det. Jeg fandt straks telefonbogen frem, fandt nummeret på præsten og sagde til ham, at vi gerne ville have Anna døbt. At vi alle sammen gerne ville døbes, fortæller han.

Hmmm…

Hvis jeg har forstået forløbet korrekt, så lyd-hallucinerer Peter Vandgaard, og konkluderer på den baggrund at et omnipotent væsen giver ham instrukser. Peter Vandgaard følger disse instrukser, og tager samtidigt hele sin familie til indtægt for hans nyfundne religiøse overbevisning (jf. de gentagne referencer til “vi”). Det rejser en hel del spørgsmål:

• Hvorfra vidste Peter Vandgaard at “vi” gerne ville have Anna døbt?
• Kunne det ikke tænkes at de andre individer, som udgør “vi” havde en mening om, hvorvidt Anna skulle døbes?
• Hvorfra vidste Peter Vandgaard at “vi alle sammen” gerne ville døbes?
• Kunne det ikke tænkes at de andre individer, som udgør “vi alle sammen” havde selvstændige tanker om Kristendommen?
• Er det patriarken alene, som afgør hvad “vi” ønsker?
• Hvorfor reagerer en præst på en “jeg hører Guds stemme og jeg følger hans instrukser”-opringning ved at bekræfte manden i den anden ende af røret i at lyd-hallucinationens befalinger skal følges?
• Var der nogen der sagde til Peter Vandgaard at hans læge måske også ville være interesseret i at høre om hans oplevelse med stemmen?
• Hvad hvis stemmen havde sagt “Anna skal dræbes”?

Reality-check

Peter Vandgaard lever i et oplyst samfund, og han burde vide bedre end at træffe livsbeslutninger på baggrund af det, der i den nærværende gengivelse, mest af alt minder om et psykotisk moment (og nej; det skriver jeg ikke fordi Peter Vandgaard lyd-hallucinerer, men fordi han adlyder ordrer fra hans hallucination).

Konklusion:

Hvis du møder et menneske, som blindt følger ordrer fra stemmer i deres hovede, så prøv at få dem til at dele oplevelsen med deres læge eller anden fagperson. …og ja; det råd gælder også for præster, som savner kunder i butikken.

Døbefonden går ingen vegne, og den venter gerne på en læges udredning.

M.h.t. dåben i al almindelighed:

Mine far og mor havde gode, sunde værdier, som de ønskede at videreformidle til mig og min søster. Det gjorde de igennem tålmodig indoktrinering [læs; opdragelse], og med et håb om at vi ville tage værdierne til os. De gjorde det ikke ved rituelt at erklære overfor et sekterisk kollektiv at vi skulle opdrages til at være demokratiske, socialt ansvarlige, solidariske mennesker, og fra denne dag frem ville kendes af kollektivet som “demokratiske børn” eller “socialdemokratiske børn”.

Dåben er præcis lige så ulækker en idé, som baby-medlemskaber af Socialdemokratiet. At kalde sit barn for et “kristent barn” er moralsk ækvivalent til at erklære at “en socialdemokrat er kommet til verden” efter en fødsel.

Hat-tip:

tavsen

Mixed Martial Artists har to indtægtskilder; kamp-honorarer og sponsorater. En af Josh Neers sponsorer er condomdepot.com. Så langt, så “who cares”-agtigt…

Men af alle de steder, hvor condomdepot.com kunne placere deres reklame, så…

Hmmm…

Politiken kan fortælle at “kommandør Jesper Britze, chef for Forsvarskommandoens IT-afdeling, lavede den falske oversættelse” af den famøse Jægerbog.

Jesper Britze har i sidste uge udtalt sig om sagens forløb:

Ifølge Jesper Britze var det personer i Informatikafdelingen i Forsvarskommandoen, der onsdag aften opdagede den arabiske oversættelse på flere fildelingstjenester, herunder alivetorrents.com.

»Vi orienterede ledelsessekretariatet, der bad mig samle det i et Word-dokument«, siger Jesper Britze.

I skrivende stund siger forsvarschef Tim Sloth Jørgensen til TV2 News at Jesper Britze henvendte sig til forsvarschefen og sagde at han alene havde fundet oversættelsen. Tim Sloth Jørgensen sidder og siger at Jesper Britze arbejdede helt alene hele vejen igennem processen.

Hmmm…

Hvis Jesper Britze virkeligt havde ageret alene, hvorfor studsede Tim Sloth Jørgensen ikke i sidste uge, da Jesper Britze påstod til medierne at tilvejebringelsen af oversættelsen var et resultatet af en kollektiv indsats og at “vi” havde orienteret ledelsen?

Svar udbedes.

Det “gode” starter ved 1.01.

Gad godt vide om den gode (læs: dårlige) Dr. Muhammad Al-’Arifi også er plantet af VisitDenmark….

Hmmm…