DAGENS HISTORIE-LEKTION: Udtrykket ‘En Gordisk Knude’ kommer fra legenden om Kong Gordios af Frygien. Han havde bundet en knude som ingen kunne løse. Alexander Den Store ‘løste’ knuden ved at hugge den over med sit sværd. Når man har sagt ‘Gordisk Knude’, så har man også sagt ‘nemme løsninger på komplicerede problemer’. Lad mig indledningsvis præsentere det komplicerede problem:
HALAL-MAD I OFFENTLIGE INSTITUIONER:
Berlingske Tidende rapporterer i denne artikel om nogle af problemerne relateret til halal mad i offentlige institutioner:
Når alle danske børn fra 1. januar 2010 skal have tilbudt et sund måltid mad i børnehaven, kan det indebære, at kommunerne må smøre madpakker uden svinekød og med halalslagtet kød til alle børn.
Kristina Koch Sloth fra Københavns Kommune udtaler:
…når man laver et obligatorisk tilbud, er man nødt til at forholde sig til, at man har en stor andel af muslimske børn i København. …Den norm, vi har for halalslagtning er også fredelig, hvor dyrene bliver bedøvet. Det er ikke en brutal model, så alle kan nikke ja til den.
Det ville alt sammen være fint nok, hvis ikke det var for alle de mange københavnske forældre, som ikke ‘kan nikke ja’ til halal-slagtning. Det er langt mere kompliceret end Kristina Koch Sloth giver udtryk for, og nedenunder har jeg prøvet at opstille nogle af de ønsker og principper som Københavns Kommune bør tage hensyn til:
- Ønsket om sund og varieret mad til alle vores små medborgere
- Ønsket om alt andet lige at tage hensyn til folks præferencer
- Ønsket om at servere mad som alle muslimske forældre vil tillade deres børn at spise (om ikke af andre grunde, så af hensyn til barnet)
- Ønsket om ikke at gå på kompromis med flertallet af danskeres holdninger til dyre-etik
- Ønsket om ikke at støde folk på deres religiøse følelser (for det er slet ikke Københavns Kommunes opgave, det skal vi andre nok tage os af)
- Ønsket om ikke at vise eftergivenhed overfor religiøs motiverede særkrav
- Princippet om ikke at påtvinge ikke-muslimske borgere en hensyntagen til muslimske love
- Princippet om at give alle borgere ensartede tilbud
Ligner det et uløseligt problem? Bliver man ikke nød til at gå på kompromis med et par af de overstående ønsker og principper? Som jeg skrev tidligere: Når man har sagt ‘Gordisk Knude’, så har man også sagt ‘nemme løsninger på komplicerede problemer’. Lad mig præsentere mit forslag til en nem løsning:
VEGETAR-MAD I OFFENTLIGE INSTITUTIONER (…og så måske også lidt kød, hvis det ikke kan være anderledes)
Når alle børn skal have tilbudt ‘et sund måltid mad i børnehaven’, så sørg for at måltidet har en vegetarisk del. God, sund, varieret, protein-holdig vegetarisk kost. Eftersom det nu engang er Danmark, så er det nok umuligt at undgå at der også serveres kød. Det kød behøver ikke være halal-slagtet. Alle børnene får nemlig med den vegetariske del af måltidet et sundt mad-tilbud som er 100% halal. Så hvis børnene ikke vil spise kødet, så kan de få lidt mere af alt det lækre vegetariske. Lad os lige kigge endnu engang på alle de ønsker og principper som jeg nævnte tidligere:
Ønsket om sund og varieret mad til alle vores små medborgere: Grøntsager, bønner, nødder, spirer, linser, tofu og et stykke frugt. Det er sund og varieret mad, og en dygtig køkkenchef kan sagtens gøre det sjovt. Alle børnene vil også få tilbudt et stykke kød, og nogle af børnene vil tage imod det. Der er nok en hel del af de muslimske børn, som ender med at tage imod kødet, og de sidste børn kan altid få et stykke kød til aftensmaden, hvis forældrene synes at det er vigtigt.
Ønsket om alt andet lige at tage hensyn til folks præferencer: ‘Alt andet’ er aldrig lige, men der bliver taget hensyn til folks præferencer. Hvis man ønsker at undgå kød, som der ikke er blevet reciteret Guds navn over, så kan man undgå det.
Ønsket om at servere mad som alle muslimske forældre vil tillade deres børn at spise/Ønsket om ikke at støde folk på deres religiøse følelser: Vegetarisk mad er altid halal, så selv de mest konservative muslimer vil tillade at deres børn spiser det tilbudte måltid. Hvis forældrene har brug for overtalelse, så kan man bl.a henvise dem til denne fremragende hjemmeside med en liste over pro-vegetariske fatwaer. Man kan desuden omtale prominente vegetariske muslimer som eksempler til efterfølgelse, f.eks. mester-bokseren Muhammed Ali og Indiens tidligere præsident Abdul Kalam. Nederst i dette indlæg citerer jeg Hamza Yusuf om vegetarisme på Profetens tid.
Ønsket om ikke at gå på kompromis med flertallet af danskeres holdninger til dyre-etik: Flertallet af danskere har ingen problemer med at holde sagesløse dyr indespærret på livstid, hvorefter dyret henrettes med en human metode. Til gengæld er mange danskere forargede over at nogen kan finde på at holde sagesløse dyr indespærret på livstid, hvorefter dyret bedøves og henrettes med en brutal metode. Danskere kan være meget moralske mennesker, og det tages der hensyn til i mit løsnings-forslag.
Ønsket om ikke at vise eftergivenhed overfor religiøs motiverede særkrav: Københavns Kommune vil med mit løsnings-forslag vise hensyntagen til folks religiøse følelser uden at vise eftergivenhed. Forskellen er subtil, men signifikant: Vi vil sikre at det er muligt at I kan efterleve jeres religion (vi undlader at påtvinge muslimer noget), men vi vil ikke tilpasse vores tilbud til jeres religiøse særkrav (vi undlader at tilbyde muslimer noget særligt).
Princippet om ikke at påtvinge ikke-muslimske borgere en hensyntagen til muslimske love: Det giver sig selv at når ingen påtvinges at spise halal-slagtet kød, så bliver ingen påtvunget at tage hensyn til muslimske love.
Princippet om at give alle borgere ensartede tilbud: Alle børn får det samme måltid tilbudt. Jeg gætter på at det ender med at rigtigt mange muslimer tager imod det der bliver serveret, og lader Københavns Kommune om at være ansvarlig for den synd. Børnene skal helst undgå at være bevidste om at deres forældres holdninger til Islam, religiøse særkkrav og dyre-etik har sat sit præg på middags-maden. Danmark har heldigvis mange dygtige pædagoger, og de kan sagtens sikre at hyggen og samværet forbliver i fokus omkring spise-tid.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING: Den idéele løsning kan aldrig komme fra Københavns Kommune. Det er kun Københavns forældre, som kan komme med den eneste virkeligt tilfredsstillende løsning: Lad være med at forvente at dine etiske eller religiøse principper gælder for andre end dig selv og gæsterne i dit hjem. Accepter at så snart du træder ud af døren og begynder at omgås andre mennesker, så er dine etiske og religiøse principper til forhandling.
AFSLUTNINGSVIS OG MEST FOR MUSLIMER:
Ja, det rager mig en høstblomst, hvordan Profeten Muhammed forholdt sig til kød-spisning, men når nu Hamza Yusuf har været så venlig at tale over emnet, så vil jeg da gerne udnytte lejligheden til at citere ham:
“Meat is not a necessity in Shari’ah, and in the old days most Muslims used to eat meat, if they were wealthy, like middle class—once a week on Friday. If they were poor—on the Eids.”
“So traditionally Muslims were semi-vegetarians. The Prophet was, I mean, technically, the Prophet (SAWS) was in that category. He was not a meat-eater. Most of his meals did not have meat in them. And the proof of that is clearly in the Muwatta—when Sayyidina Umar says, ‘Beware of meat, because it has an addiction like the addiction of wine.’ And the other hadith in the Muwatta—there is a chapter called ‘Bab al-Laham,’ the chapter of laham, the chapter of meat. Both are from Sayyidina Umar. And Umar, during his khilafa, prohibited people from eating meat two days in a row. He only allowed them to eat [it] every other day. And the khalifa has that right to do that. He did not let people eat meat every day – he saw one man eating meat every day, and he said to him, ‘Every time you get hungry you go out and buy meat? Right? In other words, every time your nafs wants meat, you go out and buy it?’ He said, ‘Yeah, Amir al-Mumineen, ana qaram,’ which in Arabic, ‘qaram’ means ‘I love meat’—he’s a carnivore, he loves meat. And Sayyidina Umar said, ‘It would be better for you to roll up your tummy a little bit so that other people can eat.’”
“Now Umar, if there was a prophet after the Prophet, it would have been Umar. And that is really verging on prophecy, that statement. Because if you study the modern meat industry, you will find out that a lot of the famine in the world is a direct result of the overconsumption of meat in countries like the United States and Canada and Europe, because the amount of grain needed to produce 1 pound of meat, right, is much greater than the amount you need to produce grain itself. And beef in particular—I really recommend Rifkin’s book Beyond Beef. It’s an extraordinary book. And it’s interesting ‘Baqara’ is also a chapter of the Qur’an (’kill the cow’), because beef-eating societies just have massive impact on the environment, on natural resources, on all these things. And traditionally the Muslims were not cow-eaters, they were sheep and lamb [-eaters] when they did eat meat.”