Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard har erklæret at muslimer er forpligtet til at begå gruppevoldtægt, og muslimske piger konstant bliver voldtaget af fædre, onkler m.m. Det har han fået kritik for.

Naser Khader, Søren Pind, Kathrine Lilleør, Asger Aaamund, Farshad Kholghi, Paprika Steens Manuskriptforfatter og undertegnede er blandt de mange Islam-skeptikere og Islam-kritikere, som har givet Hedegaard velfortjente gok i nødden.

Disse talrige gok i nødden har fået Gutmensch Søren Krarup til at komme Lars Hedegaard til forsvar med et smædeindlæg om Hedegaards kritikere:

Endnu en gang er Lars Hedegaard blevet lagt for had af totalitarismens venner, fordi han siger sandheden.

Update, 12.02.10: En kommentator anfører at dette citat ikke er fra Krarup. Jeg er (endnu) ikke overbevist om at kommentatorens argumentation står til troende, men læs kommentaren selv og tag personlig stilling. Indlæggets pointe er uantastet af citates eventuelle manglende ægtehed.

…

Og så skal han kanøfles. Så skal han jages og helst til døde, så at han ikke oftere kan bryde den pæne overflade og afsløre, hvad alle de pæne, ideologiske typer ikke vil vide af og i hvert ikke tale højt om.

Suk!

Det der er helt unikt ved Tilfældet Hedegaard er at han er blevet jagtet og helst til døde [læs: udsat for situations-specifik kritik i skrift og tale] af hans fæller ud i Islam-kritikken. Søren Krarups indlæg er derfor interessant, da det siger noget om en evolution konceptet Politisk Korrekthed risikerer at undergå efterhånden som Islam-kritik bliver stadigt mere main-stream.

I Have Seen the Future of Political Correctness and Its Name is Trykkefrihedsselskabet

Der er en lille klike omkring Trykkefrihedsselskabet, som synes at have overtaget Projekt Politisk Korrekthed, og sat sig for at udskamme alle, som ikke kritiserer Islam på den helt korrekte måde.

Der er en lille klike omkring Trykkefrihedsselskabet, som synes at have overtaget Projekt Gutmensch, og konstant promoverer sig selv som gode, modige mennesker, og udskammer Islam-kritikere som ytrer sig skeptisk om selskabet som totalitarismens venner med stor ligegyldighed over ytringsfriheden, jf. bl.a. Katrine Winkel Holms kommentar til Islam-kritikeren Kathrine Lilleør: Så vigtigt var forsvaret for ytringsfriheden altså heller ikke for dig. Det burde jeg vist i grunden ikke overraske mig.

Attention Trykkefrihedsselskabet:

Wer mit Ungeheuern kämpft, mag zusehn, dass er nicht dabei zum Ungeheuer wird.

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Under overskriften “De halvstuderede vil tryne folket” har Dansk Folkepartis Ole Hyltoft begået en kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten. Kronikken er en argumentationsforladt motivanalyse af folk som er åbenlyst uenige med Dansk Folkeparti. Kronikken er et studie i politisk korrekthed, snobberi og dyrkelsen af Gutmenschen. Hyltofts politiske korrekthed, Hyltofts snobberi og Hyltofts dyrkelse af Gutmenschen.

Istedet for at benævne den idoliserede klasse med betegnelser som “eliten” eller “avantgarden”, så er det “folket”, som er genstand for Hyltofts snobberi. Uenighed med folket er pr. definition belæring. Akademikere tilhører ikke folket, har ufine hensigter, og er følgeligt meget dårlige mennesker (formodentligt i modsætning til Hyltoft himself). Så langt, så velkendt, så efterhånden ret kedeligt…

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet

At folkelighed er forbeholdt folk med korrekte holdninger illustreres allertydeligst, da Hyltoft bliver nød til at erkende at den venstreorienterede Ebbe Kløvedal Reich var folkelig (Hyltoft om Reich: Han kunne sin Grundtvig ud og ind. Ja, han var et stykke af en Grundtvig selv). At tilskrive en venstrefløjsmand folkelighed harmonerer slet ikke med Hyltofts forståelse af politisk korrekt ageren, så Ebbe Kløvedal Reich er et mysterium, som man må forklare sig ud af…

Alligevel sluttede han sig til medieoverklassen, var snart radikal, snart SF, snart Enhedslisten. Hans fysiske hjemsted var det akademiske eller halvakademiske mindretals magthavende grupper. Men hans åndelige hjemsted var hos Grundtvig og Folket. … Jeg holdt af ham, som de fleste gjorde. Vi fik den samme sygdom. Jeg slap levende fra den. Det gjorde han ikke. Det skulle ikke undre mig, om han blev syg, fordi han var et hus splidagtigt med sig selv.

M.a.o. “ja, ja, godt så… Kløvedal Reich er et eksempel på at venstreorienterede også kan være folkelige, men det skulle ikke undre mig om det var det han døde af”.

WHAT THE FUCK!?!

Se også:

Mere sjov med Gutmensch Hyltoft

I papirudgaven af dagens Politiken interviewer Bo Tao Michaelis den irske forfatter Roddy Doyle om hans seneste bog The Deportees. Bogen handler om det multikulturelle Irland, som iflg. Roddy Doyle tegnes af østeuropæere og afrikanere.

Roddy Doyle synes meget interesseret i at snakke om irsk kultur, det multikulturelle Irland, litteratur og diverse møder mellem disse fænomener. Det er jo dybt uinteressant, så intervieweren prøver at styre samtalen ind på væsentligere emner som Islam og dansk islamofobi:

Men hvad med muslimer? Er Irland stedt i samme angst og bæven for islam i alle afskygninger og gradbøjninger som hjemme i Danmark?

Den besvarer Roddy Doyle med en “vores store mindretal er som sagt østeuropæere, bla, bla, bla…”-kommentar. Det var ærgeligt, men Bo Tao giver ikke op så let. Han prøver med et spørgsmål til den irske tolerance:

Men hvorfor er det sådan i Irland og langt mindre i Danmark, som også i det irske har fået et dårligt ry som værende et indelukket xenofobisk og nationalistisk samfund?

Endnu engang bider Roddy Doyle ikke på. Han nævner “medmenneskelighed”, men af uransaglige årsager nævner han ikke Islam eller dansk racisme. Bo Tao spørger forundret:

Er der slet ingen slanger i det irske paradis, ingen folkelig opstand mod alt det nye, fremmede, eksotiske og oversøiske?

Altså i modsætning til Danmark, hvor der er en folkelig opstand specifikt rettet mod det nye, fremmede, eksotiske og oversøiske. Det bedste Bo Tao kan hive ud af Roddy Doyle er en spekulation over den økonomiske krises betydning for irenes syn på udelandsk arbejdskraft. Det har jo fuck all med Danmark at gøre.

Konklusion:

Hvis du af uransaglige årsager skulle være interesseret i at høre Roddy Doyles tanker om hans seneste bog, så har interviewet min kraftigste anbefaling, men for os andre, så er det desværre én lang “min bog handler om…”-tomgang uden omtale af Islam, Dansk Folkeparti eller andre emner af væsentligere betydning.

Se også:

To kommentarer til “Rushdie er stadig dødsdømt og fuld af energi”

…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne

Come up and see me, make me smile
Or do what you want, Gutmenschen Running Wild

I sidste uge kunne jeg kommentere på Lars Sandbecks vidunderligt forskruede anmeldelse af Kåre Bluitgens Koran-projekter.

Jeg var ikke den eneste som svarede igen, bl.a. har Nicolai Sennels responderet på anmeldelsen i et indlæg i dagens papirudgave af Politiken. For at gøre en kedelig historie kort, så iler jeg frem til det forhold at Lars Sandbeck i dagens avis bruger Sennels kommentarer som afsæt til endnu engang at kommentere Kåre Bluitgens projekt:

Når det drejer sig om oversættelser, foretrækker jeg Ellen Wulffs fra 2006, blandt andet fordi den respekterer den arabiske Korans ukronologiske fremstilling. Denne er ikke “forvirrende”, som Bluitgen hævder, men ordnet efter et tematisk princip. Det, der kan virke “forvirrende”, er derimod, at intolerante og tolerante passager kan stå side om side. Det har Bluitgen nu fået ryddet op i, så vi alle kan se, hvordan det ender. Man merkt die Absicht!

Ja, man mærker så sandelig Bluitgens hensigt, som får ekstra ondskabs-point fordi Lars Sandbeck bliver presset til at omtale hensigten på tysk.

Når Bluitgen præsenterer Koranen i en kronologiseret udgave, så er hans hensigt tydeli… Undskyld… så er hans Absicht tydeligvis at smæde Koranen. Saglig folkeoplysning – min bare røv!

Hvem andre end den islamisme-promoverende Blutigen kan holdes ansvarlig for at Koranen om muligt virker endnu mere åndsformørket, hvis den præsenteres i kronologisk rækkefølge? Ja, det er altså et retorisk spørgsmål for svaret giver vist sig selv…

Jeg havde næppe selv evnet at føle mig frem til Kåre Blutigens Absicht, hvis ikke Lars Sandbeck havde ledet mig på rette spor. Han kunne have holdt hans evner ud i Absicht-fortolkning for sig selv, men som den sande folkehelt Lars Sandbeck er, så valgte han at dele sine betragtninger med menneskeheden.

Kåre Bluitgen, din Absicht er afsløret! Kravl ned i et hul og skam dig!

Se også:

Lars Sandbeck afslører ny-ateisternes folkemorderiske, nær-nazistiske Absicht

Koran Bloggens indholdsfortegnelse

I slutningen af August fik jeg meget indignation ud af at følge skribenterne Lars Sandbeck og Lars Christiansen. De kaldte “nyateister” som Dawkins, Harris og Hitchens for potentielt folkemorderiske, etik-afsværgende, tænknings-fraskrivende, bevidstheds-benægtende, kvasitotalitære nær-nazister, mens de stolt proklamerede at de ikke ville gøre sig klog på Islam.

The Gutmensch is back
And you know he can never be whack
The Gutmensch is back

Nu er Lars Sandbeck tilbage på bloggen. Han har på hans faste arbejdsplads Politiken begået en anmeldelse af Kåre Blutigens seneste Koran-projekt (anmeldelsen er ikke online).  I værkerne Koranen Gendigtet og Koranen Kommenteret prøver Kåre Blutigen at være den redaktør, som det litterære værk Koranen kunne have brugt for 1.400 år siden. Kåre Bluitgen har med andre ord gjort Koranen til en letlæst, fremadskridende, velkomponeret tekst med afklarende fodnoter.

Lars Sandbeck skriver at Kåre Blutigens projekt “kan have den funktion at give læseren en koranudgave, der er lettere at afvise som intolerant og voldelig”. Jeg er tilbøjelig til at give Lars Sandbeck ret.

Jo mere elendig komposition, åndssvage formuleringer og jammerlig kedsommelighed der er skåret ud af Koranen, jo tydeligere må Koranens foragt for kvinder, foragt for vantro og voldsparathed fremstå. Så langt, så “par for the course”. Lars Sandbeck fører den pointe frem til dens ulogiske konklusion:

“Det er min mistanke, at Bluitgens arbejde giver moderate muslimske kræfter meget dårlige teologiske kort på hånden… “

Newsflash til Lars Sandbeck:

Det er Koranen som giver moderate muslimske kræfter meget dårlige teologiske kort på hånden. Det er ikke Blutigens skyld at Koranen promoverer en fucked-up morallære. Bluitgen bør ikke klandres for at henlede menneskehedens opmærksomhed på Koranens indhold. Do not shoot the messenger! Lars Sandbeck fortsætter:

“Derfor spørger jeg: Er Bluitgens store koranprojekt udtryk for folkeoplysning, eller er der i virkeligheden tale om islam-kritik?”

Hvis du løfter min seng, så kan du se hvor jeg fejer mit møg hen. Hvis du læser en fair formidling af Koranen, så kan du se at det er en skodbog. Bare fordi at du ikke kan lide, hvad du får at vide, så betyder det ikke at det ikke er et folkeoplysningsprojekt.

What’cha gonna do brother, when The Biggest Gutmensch In The World runs wild on you?

Lars Sandbeck slutter anmeldelsen i den stil vi kender og elsk… …øh… .Jeg tror vist at… …øhm...

Lars Sandbeck  slutter anmeldelsen i den stil vi kender:

“De muslimer, der burde være utilfredse med Blutigens indsats, er de moderate. Osama bin Laden har derimod fået en tidlig julegave i år.“

Update:

Anmeldelsen er nu online.

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

En ny (og sandsynligvis midlertidig) feature er Gutmenschen Running Wild.

What’cha gonna do brother, when The Biggest Gutmenschen In The World runs wild on you?

Ateisme-kritikerne Lars Christiansen og Lars Sandbeck gør sig en del i medierne for tiden, og derfor gør de sig også en del på min blog.

Her behandler jeg deres udsagn om at Richard Dawkins og hans ‘ny-ateistiske’ ligesindede er potentielt folkemorderiske, moral-benægtende, etik-afsværgende, kvasi-totalitære nær-nazister.

Her behandler jeg Lars Christiansens uopfordrede insisteren på at han aldrig ville kalde religiøse mørkemænd som Abdul Wahid-Pedersen, Ahmed Akkari eller Fatih Alev for irrationelle tåber.

Hvis du tror at Sandbeck & Christiansen umuligt kan have mere oppe i ærmet, så tager du noget så grueligt fejl.

Encore Uns Fjols

Information har inviteret makkerparret indenfor i Marmorkirken, hvor de diskuterer parrets bog og det forhold at den er udgivet på Informations Forlag. …ej, seriøst. Selvfølgelig nævner artiklen ikke at det er avisens eget forlag der udgiver den bog artiklen tager udgangspunkt i. Det er jo slet ikke interessant, vel Mulle…

Anyway… Mestendels gentager Sandbeck og Christiansen udsagn, som jeg tidligere har behandlet, men de kommer omkring et par nye pointer. En af disse nye pointer er særligt what the fuck-inducerende:

Først anerkender de at man kan at ‘finde en del eksempler på’ at ‘den moderne videnskab er en reaktion mod kirken’. Så langt, så ganske udmærket. Men så skal de lige dryppe diarré i bægeret ved at tilføje følgende kraftpræstation ud i hjerneskærende ‘what the fuck-agtighed:

…de [ny-ateisterne] ignorerer til gengæld det faktum, at der også er en stor del af kristendommen, der netop er meget rationel, og at kirken ALTID har været med til at opmuntre til videnskab.

WHAT THE FUCK!?!

Se også:

Mere ‘Gutmenschen Running Wild’

…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne.

En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.

Jeg har i et tidligere indlæg kritiseret ateisme-kritikeren Lars Christiansen for hans perfide kritik af højt-profilerede ateister som Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens.

Disse fredelige skribenter får anklager som “aggressive”, “nær-nazistiske”, “potentielt folkemorderiske”, “etik-afsværgende”, “moral-fornægtende”, “tænknings-fraskrivende”, “bevidstheds-benægtende” og “kvasitotalitære” smidt i nakken af den gode Hr. Christiansen jf. denne artikel.

I anledning af den svada filosoferede jeg lidt over ordvalget:

Hvis skribenterne Dawkins, Harris og Hitchens er aggressive, nær-nazistiske, potentielt folkemorderiske etc., så gad jeg godt vide hvilke ord Christiansen har ladet blive til overs, så de ikke er udvandede, når de engang skal bruges mod folk som Abdul Wahid-Pedersen, Fatih Alev eller Ahmed Akkari.

Det spørgsmål jeg rejser har vi nu fået et svar på. Til religion.dk bekender Lars Christiansen stolt:

…i modsætning til folk som Richard Dawkins & co. gør jeg mig heller ikke klog på disse [ikke-kristne] trosretninger, og jeg kalder ikke deres tilhængere for farlige, irrationelle tåber!

Richard Dawkins & Co kaldes altså nær-nazistiske, mens Lars Christiansen samtidigt slår syv kors foran sig ved tanken om at gøre sig klog på om Abdul Wahid Pedersen er en farlig, irrationel tåbe! Eller som Abdul Wahid-Pedersen selv ville sige det:

WHAT THE FUCK!?!

Hat-tip for billedet af Abdul Igen-Igen:

Uriasposten

Se også:

…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne.

Politiken-skribenten Lars Sandbeck har i samarbejde med Lars Christiansen begået en bog, hvis emne jeg vil holde hemmeligt lidt endnu. I anledning af bogen har Sandbeck og Christiansen haft en tilsyneladende hyggelig samtale med Politiken-redaktøren Lars Trier Mogensen. Samtalen er gengivet her. Personerne som bogen handler om beskrives i samtalen som ‘polemiske’, ‘aggressive’ og ‘militante’. Desuden beskrives hovedrolle-indehaverne med bemærkninger som:

…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne.

Man dræber jo syge og vanskabte dyr. Hvorfor skal man ikke også begynde på det med mennesker…?

…en fraskrivning af enhver form for etik, moral, tænkning og bevidsthed.

…en kvasitotalitær tankegang

Den store Politiken-Quiz på bohemianrhapsody.dk

Hvem er disse aggressive, polemiske, militante, nær-nazistiske, potentielt folkemorderiske, etik-afsværgende, moral-fornægtende, tænknings-fraskrivende, bevidstheds-benægtende, kvasitotalitære individer?

Mens du tænker over svaret kan du nyde dette billede af en trillebør fyldt med orangutan-unger:

*****

…og svaret er:

Det er selvfølgelig Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens som er de aggressive, polemiske, militante, nær-nazistiske, potentielt folkemorderiske, etik-afsværgende, moral-fornægtende, tænknings-fraskrivende, bevidstheds-benægtende kvasitotalitære individer i Sandbeck og Christiansens nye bog Gudløse Hjerner.

Hvis skribenterne Dawkins, Harris og Hitchens er aggressive, polemiske, militante, nær-nazistiske… bla, bla, bla, så gad jeg godt vide hvilke ord Sandbeck, Christiansen og Mogensen har ladet blive til overs, så de ikke er udvandede, når de engang skal bruges mod Abdul Wahid-Pedersen, Fatih Alev eller Ahmed Akkari.

Se også:

Islam-kritikkens ateistiske Dream Team

Mere ‘gutmenschen running wild’