Bohemian Rhapsody

Sverigedemokraterna har i anledningen af det kommende Rigsdagsvalg udsendt denne video:

*****

Det er en 30 sekunder lang video om noget så komplekst som statens budget. Det er trivielt at påpege at videoen simplificerer sagen. Apropos trivielt:

All politik handlar om prioriteringar…

Sverigedemokraternas explicit udtalte budskab er at al politik handler om prioriteringer. Al politik handler om valg, og Sverigedemokraterna beder os vælge mellem indvandring og pension:

*****

Valget står ikke mellem indvandrere og pension. Valget står mellem indvandring og pension.

Indvandrer er (rimeligt eller ej) en markør, som den indvandrede vil bære rundt på resten af livet. Indvandring er en handling, som indvandreren har udført én gang. Et opgør med indvandring er ikke det samme som et opgør med indvandrere.

Overstående video opfordrer til et opgør med indvandring.

Opgør med indvandring

Budskabet er ikke engang at Sverigedemokraterna har noget mod de milliarder af mennesker, som ikke har det lige så godt som Sveriges 9.5 millioner indbyggere. Budskabet er at Sverigedemokraterna prioriterer de 9.5 millioner svenskere højere end de milliarder af mennesker, som (endnu) ikke har sat deres fod i Sverige, (endnu) ikke har løftet en finger for Sverige og (endnu) ikke har taget kvalificeret stilling til Sverige.

At prioritere A over B er ikke et udtryk for had til B.

Hetz

Svensk TV4 har afvist at sende overstående video:

»Den aktuelle film strider både mod radio- og tv-lovens demokratiparagraf og mod ytringsfrihedens forbud mod hetz mod folkegrupper«, siger TV4’s administrerende direktør Jan Scherman i en pressemeddelese.

Videoens budskab er at Sverigedemokraterna ønsker at prioritere pensionister over indvandring (igen, igen; ikke indvandrere, men indvandring). Sverigedemokraterna gør sig tilmed umage for at påpege at denne prioritering træffes i en økonomisk krisesituation.

De mødes med censur og følgende skudsmål på lederplads i Sveriges næststørste avis:

…och med reklamfilmen rinner polityren av SD.  Jimmie Åkesson tappar håret. Ser ni? Den brutala, primitiva skinnskallen bryter fram. Hans ljusa kavaj övergår i en grön nylonnyans. Får muddar. Blir en bomberjacka. Hans putsade skor växer ut till stålhättekängor.

SD har visat sin rätta karaktär. Hat.

Den sidste sætning er vist det vi danskere kalder “en selvhenter.”

Konklusion:

Det vælter frem med absurde historier fra Sverige i disse dage. Jeg tænkte at jeg ville blogge bare en enkelt af dem. Du kan få en forsmag på resten ved at klikke på et par af de nedestående links.

Alle kan se hvad du stemmer (i Sverige er valghemmelighed en feature, som man aktivt skal tilvælge)

Manden der leverede reklamens tekniske håndværk er blevet fyret fra hans job i Sveriges Radio Uppland

Hærværk rammer Sverigedemokraterne

Analyser:

Sverige er et beskyttet demokrati

Sverige er et u-land – hvad angår ytringsfriheden

Overskriften…

…er tyvstjålet fra Toy Story 3:

1975, dem:

Robert Redford spiller CIA-researcheren Joe Turner i Sidney Pollacks filmatisering af den paranoide sindstilstand Three Days of the Condor.

Joe Turner vender tilbage efter sin frokostpause, og opdager at alle hans kollegaer på kontoret er blevet myrdet. I løbet af filmen finder Turner ud af at mordene er et resultat af en sammensværgelse, og at konspiratorene også er ude efter ham. Men hvis han bare kan få hans oplysninger ud i medierne, så er han frelst.

I den afsluttende scene befinder Turner sig i samtale med hovedkonspiratoren Higgins foran New York Times hovedkontor. Turner fortæller Higgins at han har sendt avisen en dokumenteret beskrivelse af sammensværgelsen.

Higgins: Oh, you… you poor dumb son of a bitch. You’ve done more harm than you know.

Turner (selvretfærdigt hoverende): I hope so…

Turner forlader Higgins, som lige vil have yderligere 5 sekunder af hans opmærksomhed…

Higgins: Hey Turner… How do you know they’ll print it?

Turners selvretfærdighed forvandles til tvivl. Filmen slutter med en brat afslutning af Frelsens Hærs julesang og et freezeframe af Redfords nervøst tvivlende ansigt.

Ordene der bliver hængende i bevidstheden, mens rulleteksten kører er “how do you know they’ll print it?”

Er medierne en del af deres sammensværgelse?

2010, os:

Hjemmesiden Wikileaks har i dag offentliggjort omkring 91.000 hemmeligstemplede dokumenter om krigen i Afghanistan.

På det liberale website 180grader er der begået en anonym leder, som argumenterer for velsignelserne ved “liberale diktaturer”.

Lederskribenten giver Hong Kong, Singapore, Monaco og Dubai som eksempler, og kan på den baggrund “konstatere, at lande, hvor liberale idéer er eneherskende, er velstående og dejlige at leve i…”

Singapore, Dubai, Hong Kong og Monaco…

Det er ulovligt at være bøsse i Singapore, og der er dødsstraf for homoseksualitet i Dubai. Behøver jeg at sige mere?

I Hong Kong går det bedre, men Hong Kong er også et liberalt demokrati – ikke et liberalt diktatur.

Monaco…? Hva’ fa’en ved jeg om Monaco?

Nævn ét liberalt diktatur som er dejligt at leve i…

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade sådan den leder stå ukommenteret, og jeg stillede følgeligt det overordentligt rimelige (om end noget kluntede) spørgsmål:

Nævn et liberalt diktatur som er dejligt at leve i, hvis man er homoseksuel, hvis man er aktivistisk regeringskritiker, normafvigende kurator eller lignende?

Jeg fik et svar fra landskassereren i Liberal Alliance Ungdom, Bo Bangsgaard. Bo Bangsgaards svar indeholder bl.a. følgende overordentligt rimelige betragtninger:

Nu er det sådan med en liberal grundholdning at den ikke stiller sig tilfreds med kun at have nogle friheder som vi f.eks. har det i Danmark. Her tænker jeg på ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og alle de andre dejlige ting som vi nyder i DK. Vi vil også gerne have personlig frihed og økonomisk frihed.

Så langt, så par for the course, så synd at han ikke stopper der…

Bo Bangsgaard fortsætter nemlig:

Jeg forstår ikke hvorfor man vil nøjes med nogle friheder i stedet for at have dem alle og i det øjeblik at vi i DK får alle vores friheder tilbage så vil det være dejligt at leve i DK. Indtil da er et liberalt diktatur værd at vælge frem for nutidens DK.

Summa summarum:

Liberal Alliances Ungdom har et medlem på en tillidspost, som mener at et diktatur er værd at tilvælge, hvis alternativet er  vores parlamentariske demokrati med socialdemokratiske tendenser.

Denne blog har fået et nyt tag; Liberal Alliance Watch.

En Netto-butik på Nørrebro er for nyligt lukket ned i forlængelse af omfattende hærværk, chickane og vold mod personalet. I den forbindelse har Abdul Wahid-Pedersen indkaldt til et “fredsmøde” “mellem ham selv, Nettos ledelse og den uformelle talsmand for grupperinger på Blågårds Plads, Abde Benarabe – også kaldet ‘Lille A’.”

Abdul Wahid-Pedersen er en farlig mand:

• Han er modstander af at lade ytringsfriheden omfatte Islam-kritik
• Han har erklæret at “vores fjende er verdsligheden”
• Han har gjort sig til fortaler for brutal dødsvold som straf for seksuel aktivitet udenfor ægteskabet, og…
• Han går ind for dødsstraf for frafald fra Islam.

Men i tilgift til hans status som “farlig mand”, så er Abdul Wahid-Pedersen sikkert også en mand, som er modstander af hærværk, chikane og vold rettet mod fredelige forretningsdrivende. Abdul Wahid-Pedersen er sikkert også en respekteret mand, som dele af det kriminelle segment omkring Blågårds Plads er villig til at lytte til.

Kan en ekstremist bidrage positivt til bekæmpelsen af kriminalitet?

På den korte bane er svaret ‘ja’. Intet tyder på at Abdul Wahid-Pedersen ønsker chikanen mod Netto. På den korte bane kan Abdul Wahid-Pedersen give væsentlige bidrag til kampen for et lidt fredelige Nørrebro. Der er bare et problem med rationalet i dette afsnit: Det her spil afgøres ikke på den korte bane.

Der er mange muslimer i Danmark. Disse muslimer får lidt flere børn end gammel-danskerne, og de får dem i en lidt yngre alder. Der bliver derfor stadigt flere muslimer i Danmark. Der er en mulighed for at mange af disse muslimer vil vende sig mod imamer, hvis Islam har et anti-demokratisk, totalitært fundament. Den mulighed skal vi tage højde for.

Hvis imamer som Abdul Wahid-Pedersen får for meget magt over de næste 50-100 år, så udgør de en trussel mod homo-retigheder, kvinde-rettigheder, det seksuelle frisind, ytringsfrihed i al almindelighed, religions-kritik i særdeleshed, vores debat-kultur m.m.

Konklusion:

Der er helt reele muligheder for kortsigtede, men dog attraktive, gevinster, hvis vi skubber kriminelle muslimer i armene på Abdul Wahid-Pedersen. Den langsigtede konsekvens af en strategi, som tildeler ekstreme imamer en særlig status, kan være en underminering af demokratiet.

At promovere totalitær Islam i forsøget på at bekæmpe simpel kriminalitet er et udtryk for et fattigt ambitions-niveau. Abdul Wahid-Pedersen har intet at gøre i kampen mod kriminalitet.

Se også:

Lars Aslan Rasmussen (S) siger stort set det samme som undertegnede.

Undertegnede fremfører den samme pointe i en anden kontekst.

Jeg er aktiv bruger på 180grader.dk, som er en slags dansk Digg med en liberal hældning (en hældning som, i parantes bemærket, ulykkeligt ofte antager en direkte perverteret form).

Over de seneste 2 dage har jeg debatteret i en afdød tråd uden offentlighedens bevågenhed. Debatten er vel knap så meget en debat, men en stribe under-argumenterede one-liners, som kulminerer i at min modpart utilsigtet giver en præcis beskrivelse af reaktionerne på Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Jeg vil vove den påstand at nedestående ping-pong tager debatten om Kurt Westergaard, og placerer den inde i en nøddeskal. Derfor, og kun derfor, skal den deles med et bredere publikum.

Kurt Westergaard på tysk tv: Jeg har et godt liv

Debbaten startede med at jeg postede et link til Berlingske Tidendes historie om Kurt Westergaards interview til tysk tv. Overskriften lød “Kurt Westergaard på tysk tv: Jeg har et godt liv”. Den overskrift inspirerede brugeren Emer:

Emer:

Stort “tillykke” med dit gode liv Kurt! Du skal også huske de ca. 150, der døde p.g.a. dine tegninger. Sov godt Kurt!

William (forkortet):

Westergaard brugte pennen. Det døde ingen af. Blandt Westergaards kritikere var der folk der brugte sværdet. Det døde 150 mennesker af.

Emer:

William! Du ved jo godt, at pennen kan sagtens gøre mere skade, end sværdet. Og det var tilfældet.

William:

Nej, sværdet dræbte 150 mennesker. Pennen tegnede en mand, som har været død i 1.400 år.

I blame the terrorists!

Emer:

Sværdet ville ikke svinge, hvis pennen var mere fornuftigt.

William:

Sværdet ville ikke svinge, hvis ikke et individ havde truffet en beslutning om at svinge det. Det individ er ene-ansvarlig for at han af egen fri vilje besluttede sig for at svinge sværdet.

Emer:

Han er blevet tydeligt bedt om det. Opfordring lod klart.

William:

Kritik er ikke en opfordring til vold. Vores demokrati er baseret på at vi kan kritisere hinandens idéer kvit og frit, og derigennem se hvilke idéer der svømmer eller synker, når de møder skepsis. Kritik er en opfordring til debat, ikke en opfordring til vold.

Emer (forkortet):

Vi er nøde til at tage hensyn til, at der findes andre kulturer ude i den store verden, verden som ikke slutter i Danmark.  Og derude findes folk, som ikke tillader en kritik af deres værdier.

William (forkortet):

Vi er i Danmark ikke nød til at tage hensyn til, hvordan folk udenfor Danmark har det med ord og tegninger, som udgives i Danmark. Vi bør ikke lade os begrænse af at der er mennesker udenfor Danmark, som opsøger den danske debat, og derefter lader sig forarge over det de af egen fri vilje har opsøgt.

Emer (forkortet):

Man behøver ikke at tie stille, hvis man har noget på hjertet. Betyder det dog, at man altid skal sige det? Eksempel, jeg selv afskyr, men andet kan ikke bruges her: lad os antage, at jeg nu er antiroyalist. Jeg har lov til at vise Dronningen den midderste finger, men behøver jeg nu gøre det?

William (forkortet):

Din visen Dronningen fingeren ville ikke være en opfordring til vold mod dig og dine landsmænd. Din given Dronningen fingeren vil ikke kunne holdes ansvarligt for de mennesker, som (meget lidt sandsynligt) døde som en reaktion på at du viste Dronningen fingren. Hvis du viste Dronningen fingeren i April, og 150 mennesker dør i finger-relateret terror i Maj, så vil jeg stadigt holde faste i at give terroristerne skylden, og jeg vil forsvare din uskyld konsekvent.

Emer (ikke forkortet):

Du ved jo selv godt, at nu jonglerer du med ordene. Budskabet i alle mine indlæg er så enorm klart…

Lad os opfinde en anden eksempel. Lad os antage, at jeg har en Bandidos medlem som en nabo. Han kører på sin larmerende morcykel forbi mit hus på de vildeste tidspunkter i døgnet. Desuden knepper han sin kæreste midt på dagen i sin baghave, så min mindreårig datter kan se på. Jeg har den mulighed at brokke sig over på den ene eller den anden måde. Skal jeg tage chancen, bare fordi jeg har ret til det? Skal jeg risikere at få tæsk eller udsætte min familie på det? Jeg ville vælge at holde lav profil, fordi han er meget større end mig og så har han også nogle stærke venner. Jeg ville lade ham være og eventuelt flytte, hvis det virkeligt er ikke til at holde ud. Forstår du pointen nu?

William (forkortet):

Hvis jeg forstår dit metafor korrekt, så er den islamiske verden en “Bandidos-rocker som kørerpå sin larmerende morcykel forbi dit hus på de vildeste tidspunkter idøgnet, og desuden knepper han sin kæreste midt på dagen i sin baghave, så din mindreårig datter kan se på.”

Kurt Westergaard er en borger, som vælger at udvise civil courage og gøre indvendinger overfor dette dumme svin.

Kurt Westergaard burde, igen iflg. metaforet, holde kæft da rockeren/den islamiske verden er større end ham og er voldsberedt.

Emer (forkortet):

Nu gider jeg ikke mere, fordi det her er fuldstændigt håbløst.

Se også:

Krænkelseskultur kogt ned til en suppeterning

Kiana Firouz er en iransk homorettigheds-aktivist, som har søgt om politisk asyl i Storbrittanien. Firouz lever op til alle kriterierne for at være en drøm af en asylansøger.

Flygtet fra et modbydeligt regime? Tjek.

Individuelt forfulgt for hendes politiske kamp? Tjek.

Tilhænger af demokrati og “vestlige værdier”? Tjek.

Har indspillet hed lesbisk filmscene? Tjek.

Når nu Storbrittanien har været så heldige at modtage en stærk, ihærdig, modig, kreativ, demokrati-venlig, hed-lesbisk-elskovsscene-indspillende asylansøger, hvad gør de så ved det?

Firouz, 27, came to Britain two years ago as a student, but while she was here the Iranian intelligence services discovered footage of a documentary that she had been making secretly about homosexuals in Tehran. The Home Office rejected her asylum appeal on the ground that she could conceal her homosexuality if she went home, and that ruling has been upheld by two appeals tribunals this year.

Når Storbrittanien kaster guld på gaden, så bør vi da ile til og samle guldet op.

Jeg har d.d. skrevet denne mail til hele Danmarks integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Hej Birthe Rønn Hornbech

Jeg har respekt for din tid, og jeg vil prøve at gøre dette så kort som muligt.

Mit navn er William Jansen, og jeg er en ubetydelig borger med en betydningsfuld opfordring.

Kiana Firouz er en iransk filmskaber, skuespiller, homo og forkæmper for homoseksuelles rettigheder. Hun har bl.a. lavet en film, hvor hun “snaver i bund” på hendes kæreste. Som du sikkert ved, så er de iranske myndigheder ikke videre begejstrede for selvstændig tankegang, homoseksuelle, forkæmpere for homoseksuelles rettigheder eller hede lesbiske elskovs-scener. Kvindelig homoseksualitet straffes med piskeslag, og gentagen kvindelig homoseksualitet straffes med døden.

Kiana Firouz har søgt om asyl i Storbrittanien. Kiana Farouz har fået sin ansøgning om asyl afvist under henvisning til at hun altid kan skjule sin homoseksualitet. Sagen er bl.a. beskrevet af Times Online:

http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/middle_east/article7131310.ece

Det ville være godt for Kiana Firouz at blive i Vesten, hvor hun ikke risikerer fængsel, tortur eller døden.

Det ville være godt for Danmark at modtage endnu en muslim, som evner og tør at snakke mullaherne imod.

Det ville være godt for regeringen at følge op på tidligere prisværdige initiativer som fribyer for forfulgte forfattere og Brian Mikkelsens tilbud om at give Aayan Hirsi Ali asyl i Danmark.

Kontakt dit britiske modstykke. Spørg ham om Kiana Firouz’ sag. Find ud af om den er mere eller mindre kompliceret, end medierne og Kiana selv giver udtryk for. Hvis denne sag vitterligt drejer sig om en forfulgt homo-rettigheds-aktivist, og intet andet end det, så send Kiana en opfordring til at søge asyl i Danmark.

Du er velkommen til at kontakte mig med eventuelle spørgsmål eller kommentarer.

Tak fordi at du læste med.

Med venlig hilsen…

Se også:

Ulla fortæller at to terrordømte pakistanere ikke kunne udvises fra Storbrittanien til Pakistan – fordi de kunne risikere at blive udsat for tortur eller andre ting, som er ulovlige i civiliserede lande.

Vi har ikke arvet et frit samfund fra vores forældre.

Vi har lånt et frit samfund fra vores børn.

*****

Fri Debat er et nystartet netværk, som er monomant optaget af forsvaret for de klassiske frihedsrettigheder. Netværket har ingen sekundære dagsordner om at forbyde racistiske ytringer, bekæmpe blasfemi, straffe Bashy Quraishy eller kritisere Islam. Jeg er medlem af dette netværk.

Fri Debat introduceres med en kronik i dagens udgave af Berlingske Tidende. Jeg er medunderskriver på denne kronik. Jeg er tillige blevet interviewet til papirudgaven af Berlingske Tidende. Derfor formoder jeg at bloggen i løbet af dagen vil få besøg af en del førstegangs-læsere. Det kalder på et James Stockdale-øjeblik:

Who am I? Why am I here?

Jeg har ingen særlige forudsætninger for at være medlem af Fri Debat. De øvrige medlemmer af Fri Debat er professionelle, mangesteds-nærværende, Deadline-besøgende, Adrian-Hughes-ved-hvem-de-er-agtige indehavere af social kapital i den offentlige debat. Jeg derimod…

Jeg er blot en ganske almindelig, demokratisk, ateistisk, socialrådgiver-uddannet, venstreorienteret, vegetarisk, globetrottende, Esbjerg fB-supportende… Hey, vent et øjeblik! Det er jo knaldhamrende uinteressant, hvem jeg er… Det er væsentligt, at jeg har et par holdninger, som jeg er villig til at forfægte med uhøjtidelighed, entusiasme, åben pande, glimt i øjet og skarp tunge.

Et par af de holdninger relaterer til ytringsfriheden, den offentlige debat og debatten om debatten. Hvis du ikke har besøgt denne blog før, så foreslår jeg at du starter med et af de nedestående indlæg.

Islam-debatten:

Koran Bloggens indholdsfortegnelse: Jeg har blogget Koranen, dvs. at jeg har begået en uhøjtideligt, umiddelbar og ukvalificeret læsning af Koranen, som forhåbentligt er både morsom, oplysende og indignations-inducerende. (Se også: Bibelen Bloggen).

What my blog is all about? En engelsk indføring i baggrunden for den danske Islam-debat. En baggrund som kan være svær at forstå for folk, som ikke er bevidst om vores hævdvundne traditioner for religions-satire (se også dette indlæg vedr. føromtalte hævdvundne traditioner).

Den danske Islam-debat er dybt reaktionær (eksternt link): Et indlæg, som jeg gæstebloggede i “fjendeland”.

Ytringsfrihed:

Vold mod ytringsfriheden: For et par dage siden blev Danmarks mest succesfulde blogger overfaldet på åben gade – en begivenhed, som blev skamløst underrapporteret i mainstream-medierne.

Forbud mod minareter i Danmark?: Et indlæg, hvis konklusion handler om Fri Debats eksistensberettigelse.

Religionskritik er ikke mobning: Et rant som går i kødet på Abdul Wahid-Pedersens forsvarstale for et blasfemi-forbud.

Folk der burde forsvare ytringsfriheden bedre:

Forsvar for Bashy Quraishy: Dansk Folkeparti har med rette støttet Geert Wilders og det er jeg villig til at give dem anerkendelse for, men… Her må de altså levere lidt af den anerkendelse tilbage.

There is no freedom to cry “fire” in a crowded theatre: Den britiske udenrigsminister David Milliband bruger et idiotisk argument til at afholde Geert Wilders fra at rejse ind i Storbrittanien.

Et, to eksempler på idiotiske “ytringsfrihed, men…”-udsagn.

Incest i Islam? Vi ved hvad Lars Hedegaard siger om muslimer og incest, men hvad siger Koranen om emnet?

*****

Du er velkommen til at skrive kommentarer eller spørgsmål til min person, min blog eller mit personlige Fri Debat-engagement i bloggens kommentatorspor.

En af denne blogs faste features er Things that make you go HMMM…

Sidste år blev abortlægen George Tiller myrdet af abortmodstanderen Scott Roeder. Både Tiller og Roeder var kristne.

Mordet var et terror-angreb, da et af mordets formål var at skabe angst hos abortlæger. Mordet var et angreb på demokratiet, da mordet var en afvisning af den folkevalgte forsamlings eneret til at lovgive og domstolenes eneret til at dømme.

Fik jeg nævnt at både Tiller og Roeder var kristne?

Godt så…

I Poul Høi’s artikel om retsagen er der et afsnit, som udtrykkeligt redegør for at offeret Tiller var en “god kristen”, som “tilhørte” en kirke og plejede omgang med andre kirkegængere. Poul Høi bruger offerets kristne overbevisning til at tegne et sympatisk billede af offeret.

Morderen Roeders religiøse overbevisning nævnes ikke med et eneste ord. Der nævnes intet om religiøse dimensioner til hans motiv for at begå mordet. Der nævnes intet om Roeders referencer til “our Heavenly Father” under retssagen. I Poul Høi’s beretning er Scott Roeder blot en “aktivist”.

Poul Høi bruger altså Kristendommen, når han kan spekulere i dens eventuelle forbindelse med standhaftighed og lovlydighed, men han ignorerer Kristendommen, når den beviseligt er drivkraften i en afstumpet, terroristisk anslag mod det amerikanske demokrati.

Hmmm…

Trykkefrihedsselskabet har været i vælten på det seneste. Deres formand Lars Hedegaard har meldt ud at muslimer er forpligtet til at begå gruppevoldtægt, og muslimske piger konstant bliver voldtaget af fædre, onkler m.m. Disse visdomsord kan du opleve via Snaphanen, eller (i koncentreret form) i starten af dette YouTube-klip. Så langt, så latterligt…

Søren Pind, Naser Khader og Katrine Lilleør trak sig hurtigt fra ethvert samarbejde med foreningen. Sidtsnævnte fik følgende mopsede salut med på vejen fra selskabets næstformand Gutmensch Katrine Winkel Holm: Så vigtigt var forsvaret for ytringsfriheden altså heller ikke for dig. Det burde jeg vist i grunden ikke overraske mig.

Der er mange ting galt med Trykkefrihedsselskabet

Jeg nævner i flæng:

Underminering af demokratiet og trykkefriheden:

• Støtte til idéen om myndighedsudøvende institutioner uden demokratisk mandat
• Udgivelse af konspirationsteoretiske værker, som lader læseren vide at de demokratisk valgte instituioner ikke er de reele magthavere
• Selskabet støtter statslig favorisering af medier, som lever op til Trykkefrihedsselskabets snævre definition af politisk korrekthed

Selskabets kultur:

• Selskabet tager del i den ubehagelig tendens til at gøre kritik af Trykkefrihedsselskabet (eller andre Islam-kritikere) til et spørgsmål om afsenderens forhold til ytringsfrihed eller Islam-kritik. Denne tendes til at udstøde de “politisk ukorrekte” eksemplificeres glimrende af det overstående Katrine Winkel Holm-citat, eller medlemmet Eva Selsings offer-fetichistiske åbningslinie i dette indlæg.
• Dobbeltmoral, og dobbeltmoral igen

…og sidst, men ikke mindst:

• Groft plagiat (…eller sådan nogen ting)

Nårh ja, og hva’ så…?

Hver eneste forening, hver eneste parti, hver eneste individ… Når der skal vejes, så havner der lodder i begge vægtskåle. Der er mange ting galt med Trykkefrihedsselskabet, men før vi erklærer at de vejer for lidt, så bør vi spørge os selv, hvad der trækker op ved Trykkefrihedsselskabet? Hvad kan vi sige i forlængelse af at vi har sagt “…på den anden side set”?

Eller for at skære det helt ud i pap: Hvorfor støtte op om Trykkefrihedsselskabet?

Det spørgsmål håber jeg at mine læsere kan hjælpe med at få besvaret i kommentatorsporet (smid gerne et link eller tre, hvis argumentationen er kompetent fremført andetsteds).

Se også:

Trykkefrihedsselskabet svarer igen

Trykkefrihedsselskabet svarer igen igen

Vatikanet har af nemt ransaglige årsager besluttet sig for at søge at beskytte deres “ophavsret” på Paven, Pave-figuren, Pave-dragter og Pave-agtighed i al almindelighed.

“The Vatican made a declaration on the protection of the figure of the Pope on Saturday morning.  The statement seeks to establish and safeguard the name, image and any symbols of the Pope as being expressly for official use of the Holy See unless otherwise authorized. … Consequently, the use of anything referring directly to the person or office of the Supreme Pontiff… and/or the use of the title ‘Pontifical,’ must receive previous and express authorization from the Holy See,”

Paven (ikke individet Josef Ratzinger, men Pave-figuren) tilhører menneskeheden i al almindelighed, og det er ikke katolikkers eksklusive domæne at fortolke og formidle denne figur, og enhver påstand om det modsatte er demokrati-fjendtlig åndsformørkelse.

Hvis det var Organisation of The Islamic Conference, som havde prøvet et lignende stunt med at copyright-beskytte Muhammed, så var Blogland, politikerne og aviserne eksploderet i et ramaskrig, men nu er det jo Paven det drejer sig om. Oh, well…

Mine læsere er hjerteligt velkomne til at poste links til diverse kreativ brug af Pave-figuren. Af principielle årsager poster jeg selv en video med Battle Pope. Bemærk den fede disclaimer efter 30 sekunder:

Hat-tip:

PZ Meyers