Bohemian Rhapsody

Vi har ikke arvet et frit samfund fra vores forældre.

Vi har lånt et frit samfund fra vores børn.

*****

Fri Debat er et nystartet netværk, som er monomant optaget af forsvaret for de klassiske frihedsrettigheder. Netværket har ingen sekundære dagsordner om at forbyde racistiske ytringer, bekæmpe blasfemi, straffe Bashy Quraishy eller kritisere Islam. Jeg er medlem af dette netværk.

Fri Debat introduceres med en kronik i dagens udgave af Berlingske Tidende. Jeg er medunderskriver på denne kronik. Jeg er tillige blevet interviewet til papirudgaven af Berlingske Tidende. Derfor formoder jeg at bloggen i løbet af dagen vil få besøg af en del førstegangs-læsere. Det kalder på et James Stockdale-øjeblik:

Who am I? Why am I here?

Jeg har ingen særlige forudsætninger for at være medlem af Fri Debat. De øvrige medlemmer af Fri Debat er professionelle, mangesteds-nærværende, Deadline-besøgende, Adrian-Hughes-ved-hvem-de-er-agtige indehavere af social kapital i den offentlige debat. Jeg derimod…

Jeg er blot en ganske almindelig, demokratisk, ateistisk, socialrådgiver-uddannet, venstreorienteret, vegetarisk, globetrottende, Esbjerg fB-supportende… Hey, vent et øjeblik! Det er jo knaldhamrende uinteressant, hvem jeg er… Det er væsentligt, at jeg har et par holdninger, som jeg er villig til at forfægte med uhøjtidelighed, entusiasme, åben pande, glimt i øjet og skarp tunge.

Et par af de holdninger relaterer til ytringsfriheden, den offentlige debat og debatten om debatten. Hvis du ikke har besøgt denne blog før, så foreslår jeg at du starter med et af de nedestående indlæg.

Islam-debatten:

Koran Bloggens indholdsfortegnelse: Jeg har blogget Koranen, dvs. at jeg har begået en uhøjtideligt, umiddelbar og ukvalificeret læsning af Koranen, som forhåbentligt er både morsom, oplysende og indignations-inducerende. (Se også: Bibelen Bloggen).

What my blog is all about? En engelsk indføring i baggrunden for den danske Islam-debat. En baggrund som kan være svær at forstå for folk, som ikke er bevidst om vores hævdvundne traditioner for religions-satire (se også dette indlæg vedr. føromtalte hævdvundne traditioner).

Den danske Islam-debat er dybt reaktionær (eksternt link): Et indlæg, som jeg gæstebloggede i “fjendeland”.

Ytringsfrihed:

Vold mod ytringsfriheden: For et par dage siden blev Danmarks mest succesfulde blogger overfaldet på åben gade – en begivenhed, som blev skamløst underrapporteret i mainstream-medierne.

Forbud mod minareter i Danmark?: Et indlæg, hvis konklusion handler om Fri Debats eksistensberettigelse.

Religionskritik er ikke mobning: Et rant som går i kødet på Abdul Wahid-Pedersens forsvarstale for et blasfemi-forbud.

Folk der burde forsvare ytringsfriheden bedre:

Forsvar for Bashy Quraishy: Dansk Folkeparti har med rette støttet Geert Wilders og det er jeg villig til at give dem anerkendelse for, men… Her må de altså levere lidt af den anerkendelse tilbage.

There is no freedom to cry “fire” in a crowded theatre: Den britiske udenrigsminister David Milliband bruger et idiotisk argument til at afholde Geert Wilders fra at rejse ind i Storbrittanien.

Et, to eksempler på idiotiske “ytringsfrihed, men…”-udsagn.

Incest i Islam? Vi ved hvad Lars Hedegaard siger om muslimer og incest, men hvad siger Koranen om emnet?

*****

Du er velkommen til at skrive kommentarer eller spørgsmål til min person, min blog eller mit personlige Fri Debat-engagement i bloggens kommentatorspor.

En af denne blogs faste features er Things that make you go HMMM…

Sidste år blev abortlægen George Tiller myrdet af abortmodstanderen Scott Roeder. Både Tiller og Roeder var kristne.

Mordet var et terror-angreb, da et af mordets formål var at skabe angst hos abortlæger. Mordet var et angreb på demokratiet, da mordet var en afvisning af den folkevalgte forsamlings eneret til at lovgive og domstolenes eneret til at dømme.

Fik jeg nævnt at både Tiller og Roeder var kristne?

Godt så…

I Poul Høi’s artikel om retsagen er der et afsnit, som udtrykkeligt redegør for at offeret Tiller var en “god kristen”, som “tilhørte” en kirke og plejede omgang med andre kirkegængere. Poul Høi bruger offerets kristne overbevisning til at tegne et sympatisk billede af offeret.

Morderen Roeders religiøse overbevisning nævnes ikke med et eneste ord. Der nævnes intet om religiøse dimensioner til hans motiv for at begå mordet. Der nævnes intet om Roeders referencer til “our Heavenly Father” under retssagen. I Poul Høi’s beretning er Scott Roeder blot en “aktivist”.

Poul Høi bruger altså Kristendommen, når han kan spekulere i dens eventuelle forbindelse med standhaftighed og lovlydighed, men han ignorerer Kristendommen, når den beviseligt er drivkraften i en afstumpet, terroristisk anslag mod det amerikanske demokrati.

Hmmm…

Trykkefrihedsselskabet har været i vælten på det seneste. Deres formand Lars Hedegaard har meldt ud at muslimer er forpligtet til at begå gruppevoldtægt, og muslimske piger konstant bliver voldtaget af fædre, onkler m.m. Disse visdomsord kan du opleve via Snaphanen, eller (i koncentreret form) i starten af dette YouTube-klip. Så langt, så latterligt…

Søren Pind, Naser Khader og Katrine Lilleør trak sig hurtigt fra ethvert samarbejde med foreningen. Sidtsnævnte fik følgende mopsede salut med på vejen fra selskabets næstformand Gutmensch Katrine Winkel Holm: Så vigtigt var forsvaret for ytringsfriheden altså heller ikke for dig. Det burde jeg vist i grunden ikke overraske mig.

Der er mange ting galt med Trykkefrihedsselskabet

Jeg nævner i flæng:

Underminering af demokratiet og trykkefriheden:

• Støtte til idéen om myndighedsudøvende institutioner uden demokratisk mandat
• Udgivelse af konspirationsteoretiske værker, som lader læseren vide at de demokratisk valgte instituioner ikke er de reele magthavere
• Selskabet støtter statslig favorisering af medier, som lever op til Trykkefrihedsselskabets snævre definition af politisk korrekthed

Selskabets kultur:

• Selskabet tager del i den ubehagelig tendens til at gøre kritik af Trykkefrihedsselskabet (eller andre Islam-kritikere) til et spørgsmål om afsenderens forhold til ytringsfrihed eller Islam-kritik. Denne tendes til at udstøde de “politisk ukorrekte” eksemplificeres glimrende af det overstående Katrine Winkel Holm-citat, eller medlemmet Eva Selsings offer-fetichistiske åbningslinie i dette indlæg.
• Dobbeltmoral, og dobbeltmoral igen

…og sidst, men ikke mindst:

• Groft plagiat (…eller sådan nogen ting)

Nårh ja, og hva’ så…?

Hver eneste forening, hver eneste parti, hver eneste individ… Når der skal vejes, så havner der lodder i begge vægtskåle. Der er mange ting galt med Trykkefrihedsselskabet, men før vi erklærer at de vejer for lidt, så bør vi spørge os selv, hvad der trækker op ved Trykkefrihedsselskabet? Hvad kan vi sige i forlængelse af at vi har sagt “…på den anden side set”?

Eller for at skære det helt ud i pap: Hvorfor støtte op om Trykkefrihedsselskabet?

Det spørgsmål håber jeg at mine læsere kan hjælpe med at få besvaret i kommentatorsporet (smid gerne et link eller tre, hvis argumentationen er kompetent fremført andetsteds).

Se også:

Trykkefrihedsselskabet svarer igen

Trykkefrihedsselskabet svarer igen igen

Vatikanet har af nemt ransaglige årsager besluttet sig for at søge at beskytte deres “ophavsret” på Paven, Pave-figuren, Pave-dragter og Pave-agtighed i al almindelighed.

“The Vatican made a declaration on the protection of the figure of the Pope on Saturday morning.  The statement seeks to establish and safeguard the name, image and any symbols of the Pope as being expressly for official use of the Holy See unless otherwise authorized. … Consequently, the use of anything referring directly to the person or office of the Supreme Pontiff… and/or the use of the title ‘Pontifical,’ must receive previous and express authorization from the Holy See,”

Paven (ikke individet Josef Ratzinger, men Pave-figuren) tilhører menneskeheden i al almindelighed, og det er ikke katolikkers eksklusive domæne at fortolke og formidle denne figur, og enhver påstand om det modsatte er demokrati-fjendtlig åndsformørkelse.

Hvis det var Organisation of The Islamic Conference, som havde prøvet et lignende stunt med at copyright-beskytte Muhammed, så var Blogland, politikerne og aviserne eksploderet i et ramaskrig, men nu er det jo Paven det drejer sig om. Oh, well…

Mine læsere er hjerteligt velkomne til at poste links til diverse kreativ brug af Pave-figuren. Af principielle årsager poster jeg selv en video med Battle Pope. Bemærk den fede disclaimer efter 30 sekunder:

Hat-tip:

PZ Meyers

I 1995 prøvede jeg at blive arresteret sammen med ca. 300 bz’ere i Hannover, Tyskland (… og ja; jeg var skyldig af helvede til). Opløbet til arrestationen var 2 dages uafbrudt gadekamp, som sendte over 100 politifolk på hospitalet. Så langt, så skamfuldt…

Ved arrestationen befandt en gruppe af os i en omringet bygning, og vi overgav os fredeligt på betingelse af at pressen fik adgang til at observere arrestationerne (et krav politiet imødegik med selvfølgelighed). Vi forlod bygningen, fik strips om hænderne, sad på jorden i et kvarters tid, hvorefter vi i grupper blev ført hen mod ventende busser der tog os til en nærliggende militærbase (flere tusinde mennesker var blevet arresteret hen over weekenden, så Hannovers fængsler var fyldte – ergo militærbasen). Det tog mindre end en halv time fra journalisterne nåede frem til vi var om bord på busserne.

Åben udfordring til debattører, som støtter dagens politiaktion

Kom med en rimelig begrundelse for, at tilvælge at placere samarbejdsvillige arrestanter på iskold asfalt i 4 timer, og fravælge at køre dem direkte i fængsel (evt. i de busse og hollændervogne, som vi alle kan se at politiet har til rådighed).

Foreløbig konklusion:

I et demokrati med tredeling af magten er det ikke politiets opgave at udpege individer til straf. I et demokrati med tredeling af magten er det ikke politiets opgave at fastsætte straffen for en forbrydelse. Det der foregår i København i skrivende stund ligner en afstraffelse (…og den omfatter sandsynligvis uskyldige demonstranter).

Det var som sagt en foreløbig konklusion – jeg er åben overfor at revidere den på baggrund af mine læseres eventuelle bidrag til kommentatorsporet.

Afklarende update:

Politiet er ikke hyper-rationelle Homo Economicus. De er mennesker med følelser, de handler under pres, og følgeligt er de ikke perfekte. De fejl de begår skal selvfølgelig både kritiseres og sættes i perspektiv (perspektivet værende at generelt har vi et fremragende og forbilledeligt politi).

…og jeg hører i min øresnegl, at Kristeligt Dagblad er kommet med en interessant historie under overskriften Tysk Søndagshandel krænker religionsfriheden:

Tysklands højeste domstol, Forbundsforfatningsdomstolen, har meddelt, at butikshandel om søndagen krænker kirkernes ret til fri religionsudøvelse.

Det forholder sig sådan, at den tyske grundlov af sandsynligvis ransaglige årsager giver særlig beskyttelse til søndage og helligdage. Det virker som om at forfatningsdomstolens afgørelse falder fint i længde af grundloven, som Kristeligt Dagblad formidler den. Så langt, så egentligt ret åndsvagt…

Men hvordan fa’en er Kristeligt Dagblad kommet frem til, at dette har noget-som-helst med religionsfriheden at gøre?

Religionsfrihed er frihed til religion, og frihed fra religion, og når en tysk forretningsdrivende ikke kan drive forretning under henvisning til et religøst dogme, som måske ikke er hans eget, så krænker det da hans frihed fra religion.

Konklusion:

Religionsfrihedens fornemmeste formål er ikke at beskytte religioner, men at beskytte mennesker mod religioner (en beskyttelse det enkelte menneske eventuelt kan bruge til at dyrke en religion, hvis han lyster).

Tysk søndagshandel krænker muligvis kristendommen, men den krænker ikke religionsfriheden.

Se også:

Afskaf religionsfriheden, indfør trosfriheden

Tøger Seidenfaden er en mand, som ikke er begejstret for Islam-kritik. Tøger Seidenfaden er ligeledes en mand, som retteligt ikke er begejstret for forbud mod minareter.

Nu har den schweiziske befolkning valgt at stemme for et minaret-forbud. Det skal Tøger Seidenfaden selvfølgelig skrive en leder om. Knap så selvfølgeligt er det, at han skal bruge lederen som en anledning til at underminere enhver fremtidig europæisk Islam-kritik:

Enhver europæisk kritik af de mange restriktioner på kristen og jødisk religionsdyrkelse, der desværre eksisterer i flere muslimske lande, vil nu klinge hult.

Så fordi ét europæisk lands befolkning har valgt at placere én begrænsning på konventionel islamisk arkitektur, så klinger det hult, hvis andre europæere (fra andre europæiske lande) kritiserer “de mange restriktioner” som f.eks. diskrimination, retsforfølgelse, fængselsstraffe og mord, som ikke-muslimer mødes med rundt omkring i den islamiske verden.

Konklusion:

Tøger; du er for rotund til at et halmstrå kan holde din vægt oppe.

Dansk Folkeparti har mange fornuftige principper; demokrati, anti-racisme, ytringsfrihed, semi-sekularisme m.m. De prioriterer bare ikke deres fornuftige principper særligt højt. Anti-islamiske initiativer har alt for ofte trumf over demokratiske principper i deres holdnings-hieraki.

A trip down Memory Lane

• Dansk Folkeparti har presset på for at få mulighed for at sanktionere Bashy Quraishy for hans fredelige ytringer og opfordringer til fredelig politisk aktion.
• Dansk Folkeparti har prøvet at stoppe en demonstration med henvisning til påstået usømmelighed
• Dansk Folkeparti ønsker lovgivning, der fratager den danske befolkning muligheden for at give mandat til, at Asmaa Abdol-Hamid kan gå på Folketingets talerstol iført tørklæde
• Dansk Folkeparti ønsker at underkende det mandat som vælgerne har givet til Asmaa Abdol-Hamid – om nødvendigt uden lovmæssigt grundlag

…og så det seneste skud på stammen:

Dansk Folkeparti ønsker et forbud mod minareter. Baggrunden er at Dansk Folkeparti retteligt og rosværdigt har erkendt at der er en enorm konflikt mellem demokratiske værdier og islamiske værdier.

Konflikten er reel. Selv en imam som Abdul Wahid-Pedersen, der uomtvisteligt er moderat i sine midler, har så ekstreme værdier at vi bliver nød til at marginalisere ham. Vi demokrater kan ikke sameksistere med muslimer af Abdul Wahid-Pedersens kaliber. Hans Islam levner ikke plads til vores frihedsrettigheder. Vores frihedsrettigheder levner ikke plads til at muslimer kan håndhæve Islamiske regler. Something’s gotta give…

En moské og dens minareter må forventes at tage stilling i den igangværende kulturelle konflikt. Det er rimeligt at forvente at minareter vil kalde de troende til at bede i moskéer, hvor der prædikes en form for Islam som ikke anerkender demokratiske frihedsrettigheder som ubetingede, evigtgyldige og højt hævede over de guddommelige værdier. Derfor er minareter problematiske.

Hvad gør vi nu, lille du?

Hvis vi ser minareterne som et element i en kamp mellem den danske kultur og en fremmed kultur, så forbyder vi minareter. Dansk kultur er en specifik størrelse, og der er ikke minaret-formede huller i det danske kulturelle landskab.

Hvis vi ser minareterne som et element i en kamp mod Islam, så skal de minareter selvfølgelig forbudt. Minareter forfægter islamiske værdier - det er li’som det de er til for, ik´Mulle? Minareter er ikke en særlig smart ting at tillade, hvis man bekæmper Islam.

Men hvad hvis vi ikke kæmper for den danske kultur?

Hvad hvis vi ikke kæmper mod Islam?

Hvad hvis vi derimod kæmper for universelle principper som kan defineres uden henvisning til specifikke kulturelle og historiske rammer? Hvad hvis vi kæmper for demokratiet?

Jamen, så kan vi være nok så bekymrede for minareterne uden at det afholder os fra at tillade at de opføres. Demokratiet indebærer forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, trosfrihed, tankefrihed, trykkefrihed m.m. Demokratiet tillader at folk ytrer sig til fordel for anti-demokratiske ideologier.

Betyder det så at vi ikke kan bekæmpe Islam, hvis vi definerer vores kamp som pro-demokratisk?

Demokratiet er en civiliseret kampsport, ikke et værtshusslagsmål. Det betyder at i demokratiet må vi ikke sparke folk i nosserne, stikke deres øjne ud eller bruge våben. Men i demokratiet må vi gerne slå folk i hovedet eller fange deres arm i en Kimura Lock. Vi må gerne slås. Det må gerne gøre ondt på vores modstandere. Vi må gerne besejre demokratiets modstandere.

Men der er grænser for hvad vi kan gøre, hvis vi definerer den igangværende kulturelle konflikt som en kamp for demokratiet. Disse grænser forbyder os at forbyde visse ting. Hvis vores kamp tager udgangspunkt i forsvaret for demokratiske værdier, så kan vi ikke forbyde minareter.

Se også:

Dårlig minaret-kultur

Goddag – Jesus – Økseskaft

Varedeklaration:

Dette indlæg er et aktualiseret megamix af 1, 2 tidligere indlæg på denne blog.

Dansk Folkepartis Nicolai Sennels stiller her spørgsmål ved om de politikere, som er ansvarlige for “indvandrings-katastrofen” kan retsforfølges:

Den dag, hvor man første gang indfører undtagelsestilstand i et muslimsk kontrolleret område i Danmark, vil forhåbentligt også blive dagen, hvor juridiske eksperter vil gå i gang med at undersøge, om de fjolser, som tog de afgørende beslutninger og åbnede for, at radikalt anderledes kulturer fik rodfæste i vores samfund, kan retsforfølges.

Demokrati for begyndere

Disse “fjolser” er meget muligt fjolser, men de var også den danske befolknings valgte (og ofte genvalgte) repræsentanter. I et demokrati overdrager befolkningen arv og gæld til kommende generationer.

Retsstaten according to bohemianrhapsody.dk

Man retsforfølger ikke folk for “ej, jeg mener altså at det total meget bør være en forbrydelse”. Man retsforfølger folk for overtrædelser af den på tidspunktet gældende lovgivning og/eller internationale konventioner. Det synes Sennels at anerkende som en besværlig omstændighed, men ikke som et bærende princip. Man leder ikke efter love, som folk har overtrådt. Man leder efter folk, som overtræder loven.

Konklusion:

Det…

Det er…

SUK!

Om ikke andet er det i hvert fald på tide med en Grundlovsreform, så vores forfatning sikrer at man ikke må indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Se også:

Top 5 over begrundelser for ikke at kunne lide Dansk Folkeparti

Hyldest til Søren Espersen

Dansk Folkepartis Værdi-Hiearaki

Dansk Folkeparti og Jødetesten 2.0

I teorien

I mange kommuner er aktiveringen af arbejdsløse borgere blevet overdraget til “andre aktører”. Det kan kommunerne og regeringen se en masse fordele i, så fred, lykke og velstand være med det. For borgerne bør det ikke gøre en forskel, om det er kommunen eller kommunens samarbejdspartner, som varetager aktiveringen. Man har nemlig de samme rettigheder, pligter og klageadgang, når man aktiveres af en “anden aktør”, som når man aktiveres af kommunen. Dette var den teoretiske del af indledningen.

I praksis

I praksis sker der det, at aktiveringen forlader forvaltningskulturen med dens afsæt og endemål i dansk lovgivning. I praksis sker der det, at området åbnes op for iværksættere, som ikke lige tænker over at en forsamling med et demokratisk mandat har lovsikret visse rettigheder for samfundets svageste borgere.

Dette generer mig som arbejdsløs borger, og det piner mig som uddannet socialrådgiver.

Lidt baggrund [læs; det her bliver kedeligt]

Iflg. bekendtgørelse om styring af den aktive beskæftigelsesindsats nr. 57 af 2. februar 2006 § 37, stk. 3 skal staten og kommunen ”sikre sig, at aktøren forpligter sig til at overholde regler om IT-sikkerhed, jf. lov om behandling af personoplysninger.” En simpel e-mail regnes i den offentlige forvaltning ikke for en sikker måde at behandle personfølsomme oplysninger jf. Vejledningen til Bekendtgørelse nr. 48 af 15. juni 2000 om “sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning”.

Under henvisning til Persondatalovens § 41, stk. 3 fremsættes følgende minimumskrav i overnævnte vejledning fra Datatilsynet:

• Hvis der er tale om transmission af fortrolige oplysninger, herunder personnummer, skal der som minimum foretages en kryptering.
• Hvis de transmitterede oplysninger er af følsom karakter (hvilket inkluderer bl.a. økonomiske, helbredmæssige forhold), skal der anvendes en stærk kryptering, baseret på en anerkendt algoritme.
• Sikkerhed må sikres i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. elektronisk signatur eller individuelle, fortrolige adgangskoder.

Hvad siger andre om Persondataloven?

IT- og Telestyrelsens skriver på deres hjemmeside at “det ikke er lovligt for en offentlig myndighed at sende cpr-numre i en almindelig e-mail, med mindre den er krypteret.”

De IT-professionelles fagforbund PROSA siger det samme: “Når der sendes e-post med fortrolige eller følsomme personoplysninger, herunder cpr.nr., skal man sikre, at den ikke kan læses af uvedkommende. Det er derfor et krav at sådan e-post sendes krypteret.”

Datatilsynet kan også være med: “Efter Datatilsynets opfattelse bør der ved transmission af oplysninger om personnumre over det åbne Internet som minimum foretages kryptering. Der bør også foretages kryptering, hvis andre oplysninger, som må betragtes som fortrolige (f.eks. oplysninger om økonomiske forhold o.l.), transmitteres.”

…og hvad har det så med noget at gøre?

Jeg er p.t. i aktivering hos CUBE i Fredensborg Kommune. 

CUBE krypterer ikke deres e-mails, og efter egen indrømmelse, så har de ikke teknikken til at kryptere deres e-mails. CUBE er af undertegnede blevet gjort bekendt med lovgivningen, men det har endnu ikke givet anledning til en ændring af praksis.

Jeg er af CUBE blevet gjort bekendt med at mindst en af deres konkurrenter bruger Google Docs til personfølsomme oplysninger, på trods af at de ikke lever op til den lovpligtige DS 484-standard, som forpligter myndigheden til selv at varetage den fysiske sikkerhed (i.e. sørge for at serveren er låst inde).

Jeg ville ikke blive spor overrasket, hvis der ikke var en eneste “anden aktør” indenfor branchen, som overholdt loven. Der er en lang række specifikke problemer med de enkelte aktører, men alle de specifikke problemer har samme oprindelse; aktiveringen af arbejdsløse borgere foretages ikke længere indenfor rammerne af den konforme forvaltningskultur.

Hva’ gør vi nu, lille du?

Vi tilbageerobrer området.

Folketinget – denne i princippet prægtige institution – har givet alle danske borgere visse rettigheder, og Folketinget har udstyret os med våben. Vi har ret til at klage, hvis vi bliver ulovligt behandlet. Jeg har været i dialog med CUBE, og jeg har mødt lydhørhed overfor mine uformelle klager. Men sympatiske menneskers lydhørhed overfor en uformel klage bliver ikke altid konverteret til handling.

Jeg har derfor d.d. formelt klaget til CUBE over at de ikke arbejder indenfor Persondatalovens rammer. Jeg tænker at en formel klage kunne “tvinge” CUBE til at udtænke en stram handlingsplan, så de havde noget at tilkendegive overfor Fredensborg Kommune (som de er forpligtede til at videregive klagen til) i deres kommentarer til min klage. Ligeledes kunne en formel klage føre til en afgørelse, som tvinger CUBE til at holde sig til deres handlingsplan m.h.t. tilpasning til gældende lovgivning.

Dette er en lille handling med ringe indvirkning på branchen, og min handlings begrænsede konsekvens er mig bevidst. Derfor har jeg valgt at offentliggøre min klage i håb om at inspirere andre til at tage nødvendige kampe med deres aktører i deres kommune. Pres aktørene tilbage ind i det snævre bur, som i folkemunde er kendt under betegnelsen “loven”.

I er velkomne til at tappe min forvaltningsretlige ekspertise i den forbindelse og I kan kontakte mig igennem kommentatorsporet eller på williamjansen1[a]gmail.com.

Konklusion

Aktiveringen af arbejdsløse borgere er noget vi gør i fællesskab, efter fælles regler og med et fælles mål. Aktiveringen af arbejdsløse borgere er for vigtig en samfundsopgave til, at vi kan lade den glide ud af fællesskabets hænder.