Edit: Hvis embed-videoen ikke virker, så kan videoen ses her.

Giv hende lige et minut til at snakke sig varm…

*****

Godt så…

Vi var ellers igang med en diskussion af bundniveauet hos de respektive fløje i Blogland. Vi kan ikke blive enige om hvilken fløj har ambassadører i de dybeste grave, men vi kan i det mindste blive enige om at de grummeste elementer på højrefløjen har et ret lavt bundniveau.

Kritikerne af Islam-kritikere har også et ret lavt bundniveau, og her excellerer blandt mange andre den liberale web-redaktør Ole Birk Olesen. Han har kaldt Islam-kritikere for muslimhadende bussemænd og anti-muslimer. De anklages for at hade.

Meta

Hadske kommentarer om anderledes-tænkende.

Had til de der deler øvrige synspunkter med de hadefulde kommentatorer.

Fordømmelse baseret på laveste alt-andet-end-fælles-nævner.

Fordømmelse af de der fordømmer på baggrund af en alt-andet-end-fælles-nævner.

Det er en ond cirkel. Bevares, det er også individers frie og selvstændige valg, men det er altså samtidigt en ond cirkel.

Tilbage til The Wordy Shipmates

Sarah Vowells ridt gennem det puritanske Amerikas historie og oprindelsesmyter trækker regelmæssigt linier op til nutiden. Et af “Back to The Future”-øjeblikkene tager form af et Martin Luther King-citat med en nærmest Voltairesk symmetri.

“So this morning, as I look into your eyes and into the eyes of all of my brothers in Alabama and all over America and over the world, I say to you: ‘I love you. I would rather die than hate you.’ ”

Konklusion:

Sarah Vowell siger det bedre end jeg magter:

Go ahead and re-read that. That is hands down the most beautiful, strange, impossible, but most of all radical thing a human being can say. And it comes from reading the most beautiful, strange, impossible, but most of all radical civics lesson ever taught, when Jesus of Nazareth went to a hill in Galilee and told his disciples, “Love your enemies, bless them that curse you, do good to them that hate you.”

86 kommentarer, de 42 handler om undertegnede; mit hjerte hvad vil du mere?

I dette indlæg vil jeg fokusere på den suspekte baggrund for en række af de myter, som bliver ført til torvs i tråden. Myternes konkrete indhold vil jeg forholde mig til i kommentatorsporet.

Jeg antager, at William Jansen i ung alder blev førtidspensionist…

Lad os tage udgangspunkt i et bidrag fra kommentatoren Anonymous som d. 14. Juli, kl. 12.46 beriger debatten med følgende betragtning:

Det ligger mig fjernt at stille diagnoser i blogland, men i dette tilfælde har vi altså at gøre med en person, der går lige efter bogen. Jeg antager, at han i ung alder blev førtidspensionist eller på anden måde har skaffet sig særlig beskyttelse, han synes i hvert fald ikke at arbejde indenfor sit fag som socialrådgiver…

Godt så…

Hvis du af den ene, anden eller tredje grund mener at mine personlige forhold oplyser debatten, så er du hjerteligt velkommen til at inddrage de personlige forhold, som du finder er relevante. Men hvad nu, hvis du ikke er bekendt med disse personlige forhold?

Hva’ gør vi nu, lille du?

Hvis du vil vide noget om min eventuelle førtidspension, min karriere som socialrådgiver, mit ansættelsesforhold på Kronborg, mine familie-forhold m.m., så har du  to muligheder:

1. Du kan tegne horoskoper, læse min aura, spekulere, filosofere, gætte eller spørge Gud.
2. Du kan researche på sagen, hvilket inkluderer muligheden for at stille mig spørgsmål igennem Facebook eller nærværende blogs kommentatorspor

Jeg forstår godt at en del af de folk, som interesserer sig for mine debat-bidrag, udvikler en interesse for personen bag debat-bidragene. Jeg forstår ikke at denne interesse manifesterer sig som en indadvendt søgen efter svar på spørgsmål, som kunne besvares igennem en udadvendt henvendelse til undertegnede.

Jeg forstår ligeledes ikke, hvorfor visse debattører føler en trang til at dele ud af frugten af deres indadvendte søgen. De må jo selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om.

De må da for fa’en selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om?

Right…? Right…?

Anybody…?

Så vender vi kajakken…

Hvis du har fulgt mine bidrag til debatten i blogland, eller hvis du netop besøger denne blog for allerførste gang og er blevet nysgerrig på min person, så er du hjerteligt velkommen til at stille mig dine spørgsmål.

Du kan stille mig spørgsmål igennem williamjansens1[a]gmail.com, min Facebook-profil eller bloggens kommentatorspor.

Se også:

Polyb – som ikke er min fætter! – har ligeledes blogget om visse debattørers manglende sans for egne begrænsende evner.

Hvis jeg var et større menneske end jeg er, så ville jeg ikke skrive dette indlæg. Jeg er ikke større end jeg er. Jeg lader mig provokere. Derfor dette indlæg.

Nu ønsker du sikkert en forklaring…

Min søster

Jeg har tit blogget om min søster, eller forhold der vedrører min søster. Du kan se to eksempler her:

• Hackerskandalen blev ikke anført af venstreorienterede bloggere
• Julia fra Fireflies hylder min søsters X Factor Audition

Af disse indlæg fremgår det klart og tydeligt, at mig og min søster er søskende. Hvorfor nu det?

Jeg tilstræber, at være så objektiv som muligt i min omtal… Ah, bullshit!

Jeg tilstræber selvfølgelig ikke at være objektiv, når det handler om min familie. Jeg har fordomme, forståelser og følelser i klemme. Jeg er bevidst om, at jeg bliver påvirket af disse fordomme, forståelser og følelser. Jeg er bevidst om, at påvirkningen også er ubevidst. Jeg er bevidst om at mit forhold til min søster er en del af min tekst, og derfor fortæller jeg mine læsere, at det forhold er der.

Jeg finder, at det er mest hæderligt at spille med åbne kort, og lade læseren selv overveje i hvilket omfang søskende-forholdet skal læses ind i teksterne.

Det er ikke alle der har det lige som mig.

Mine kommentatorer

X og Y er to kommentatorer, som har været aktive i mit kommentatorspor, og som forhåbentligt vil være aktive fremover. Deres blog-identiteter afsløres ved at klikke på de to links. “Anonymiseringen” i dette indlæg sker udelukkende af hensyn til google.

X og Y kan være aktive i og omkring de samme tråde. X og Y er kærester, og hvis de var som mig, så ville de fortælle åbent om deres forhold, og lade læserne om at overveje i hvilket omfang (om noget) denne relation spiller en bevidst eller en ubevidst rolle i debatten.

I forbindelse med en tidligere debat mener jeg selv, at jeg kan fornemme at forholdet udøver en ubevidst indflydelse i en helt konkret situation. Jeg prikker venligt til Y i den forbindelse. Y henviser til “100% tilfældighed”.

Jeg er skeptisk overfor “100% tilfældighed”, når det vedrører udfaldet af mellem-menneskelige relationer. Det gav jeg udtryk for. Men det er svært at argumentere overbevisende for muligheden af en sådan ubevidst indflydelse, når kæresteforholdet er en hemmelighed. Rent faktisk kom jeg til at ligne en idiot, når jeg insinuerede en indflydelse, samtidigt med at min respekt for disse to menneskers privatliv afholdt mig fra at argumentere troværdigt for den indflydelses eksistens.

Jeg gav både privat og i kommentatorsporet udtryk for, at jeg aldrig ville offentliggøre private oplysninger uden tilladelse og velsignelse fra en af de berørte parter. …og så bad jeg om tilladelse og velsignelse til at omtale dette ene aspekt af deres privatliv i mit kommentatorspor.

Jeg fik tilladelsen, men ikke velsignelsen, og jeg respekterede det som et “nej”. Tilladelsen fortsatte dog med at komme:

Læg dem dog frem i lyset så alle kan se hvad du betragter som et ”bevis”.

nu må du komme ud i lyset med dit bevis

Du har modtaget min eksplicitte tilladelse til at fremlægge dit bevis

Er det her en debat eller et krybbespil? Præsenter nu den hemmelige præmis du slutter min skyld ud fra!

Masser af tilladelser, ingen velsignelse. Min afsluttende kommentar lød:

Jeg kan sagtens slutte fred med at jeg har beskyldt dig for at være “ikke uskyldig” i forbindelse med et fejlcitat, og senere ikke magtede at løfte bevisbyrden. Så må jeg bare tage til efterretning at jeg har gjorde regning uden vært. Enhver blog vil fra tid til anden afføde skamstøtter over blog-ejerens idioti. Min respekt for X er større end min forfængelighed.

Her kunne denne ikke-sag være sluttet. Jeg troede forfængeligt og fejlagtigt at jeg var for stort et menneske til at lade mig tirre af X’s mange tilladelser. Så skriver X et blog-indlæg, hvor han fortæller sine læsere at…

jeg forlangte ganske enkelt at William dokumenterede min ”skyld”.

Guess what…

Nu ville William pludselig ikke dokumentere en skid uden min ”tilladelse og velsignelse”, og eftersom jeg nægtede at give ham min ”velsignelse”, kunne han nægte at fremlægge sin dokumentation, og tørre ansvaret af på mig.

In your dreams William

Jeg insisterede på at han løftede bevisbyrden, og så indrømmede William endelig at han ikke kunne.

Mit navn er William Jansen, og jeg er kun et menneske. Hvis jeg var et større menneske end jeg er, så ville jeg ikke skrive dette indlæg. Jeg er ikke større end jeg er. Jeg lader mig provokere. Derfor dette indlæg.

Konklusion A:

X og Y er kærester. Når X og Y kommenterer i og omkring den samme debat, så har de fordomme, forståelser og følelser i klemme. De er i et vist omfang bevidst om, at de bliver påvirket af disse fordomme, forståelser og følelser. Men omfanget af påvirkningen fra ens allernærmeste er der næppe noget menneske, som er fuldt bevidst om. Derfor mener jeg at den føromtalte debat bliver yderligere oplyst af at få tilføjet et sandt udsagn om at X og Y er kærester.

Konklusion B:

Når du skriver på denne blog, så værner jeg om dine private oplysninger. Hvis du gentagne gange pr. mail og i kommentatorsporet giver mig tilladelse til at jeg kan offentliggøre dine private oplysninger, og du efterfølgende håner mig for ikke at have gjort det… Så offentliggør jeg dine private oplysninger.

Hvis du gerne vil undgå, at jeg offentliggør dine private oplysninger

Hvis du gerne vil undgå, at jeg offentliggør dine private oplysninger, så følg disse tre regler:

1. Lad være med at give mig tilladelse til at offentliggøre dine private oplysninger.
2. Hvis du alligevel giver mig tilladelse til at offentliggøre dine private oplysninger, så lad være med at  skrive et vildt provokerende indlæg, hvor jeg fremstilles som en svagpisser der ikke tør offentliggøre dine private oplysnininger på trods af din tilladelse.
3. Hvis du alligevel har skrevet det provokerende blog-indlæg, så tag imod mit tilbud om at trække din tilladelse tilbage.

Hvis du kan holde dig til de simple spilleregler (og hvis din kæreste kan), så er dine private oplysninger trygge hos undertegnede.

Update:

Udover X’s explicitte tilladelse og gentagne opfordringer til at offentliggøre oplysningen, så skal der også tages højde for at X selv var den første som meldte ud, at den indtil da kryptiske debat handlede om et kæresteforhold. X skrev “Til gengæld synes jeg at du stadig skylder min kæreste en undskyldning…” længe før, at jeg selv sagde noget så substantielt om sagen.

Kim Møller offentliggjorde et indlæg, hvor han citerede Anden for en længere smøre om at være glad for Dannebrog, og stolt over at være dansker. Kim Møllers udvalgte citat slutter med ordene:

” … Jeg kan godt lide mit flag – det er ikke på mode at sige det. Og folk siger – hvad kan det være du mener? Præcis hvad jeg siger: jeg elsker mit land. Jeg elsker mit flag. Og den er ikke længere.“

…og så kunne man ellers tro, at Anden havde snakket færdig om Dannebrogs-begejstring og national stolthed. Det havde han ikke. Anden fortsætter med ordene:

“..der er noget der hedder nationalisme, og der er noget der hedder fædrelandskærlighed, og jeg kan godt finde ud af at skelne”.

…

Der er ikke nogen holdninger syet ind i et flag, det er en fuckin’ klud med et kryds på.

Nu har det bare med at symbolisere et geografisk område, hvor jeg bor. Hvor vi bor en masse mennesker med forskellig baggrund og forskellige holdninger, og vi deler det land. Vi skal sgu’ da også kunne dele et flag. Det kan sgu’ da ikke lige pludselig fra den ene dag til den anden, ene og alene tilhøre en eller anden rynket, krumnæset møgkælling med lampeskærm-hår. Det er sgu’ da også mit fuckin’ flag.

Mammut!

Konklusion:

Det er en regulær svinestreg, som Kim Møller har begået, og Anders “Anden” Matthesen vil sagsøge Kim Møller for brud på ophavsretten. Jeg mener ikke, at ophavsretten bør gælde for ikke-kommerciel udnyttelse af andres værker, og jeg vil derfor støtte Kim Møller i en eventuel retsag.

Men jeg mener samtidigt, at normer for god presseskik også bør gælde for politiske blogs. Vi har at gøre med et ekstremt illoyalt citat og derfor et groft brud på den gode presseskik. Det gavner ikke respekten for blogosfæren, når Danmarks mest læste politiske blog tager et frontalangreb på hans egen nationalkonservatisme, skærer det i småstykker og spænder det for hans egen ideologiske vogn.

Se også:

Kim Møllers kommentar til Andens kritik

Kim Møllers kommentar til min kritik

Uriasposten Mythbusters

Jeg er Kim Møller

Kim Møller er en blogger. Dvs. at han skriver ord og offentliggør disse ord på en hjemmeside. Han udøver ikke magt, han skriver bare. Kim Møller havde lyst til at skrive om dagens “anti-racistiske” demonstration, og følgeligt var han mødt op for at kigge nærmere på den. Kim Møller befandt sig et offentligt sted med henblik på at kigge på ting, så han kunne skrive ord om de ting. Så blev Kim Møller overfaldet. Med Kims egne ord:

På vej hjem ad Park Allé blev vi angrebet af 8-10 maskerede AFA-militante med flasker, spark og slag. De kom løbende bagfra, og vi blev begge ramt af flasker i hovedet. Jeg undveg det første slag, men umiddelbart ramt af andet og gik i jorden, og forsøgte at beskytte hovedet med hænderne. Det lykkedes nogenlunde – værre gik det ud over min chauffør.

…

En TV2-fotograf filmede da jeg blodig og indbundet kom ind i ambulancen, lige ved Århus Stiftstidendes kontor ved Banegården.

*****

Lad os starte et internet-meme

For ikke så længe siden blev Kurt Westergaard udsat for et attentatforsøg, og en af reaktionerne var en Facebook-baseret solidaritets-erklæring, hvor folk skrev “Jeg er Kurt Westergaard” i deres statusopdatering. Den happening synes jeg at Blogland med fordel kan kopiere. Derfor denne opfordring:

Hvis du har en blog, så skriv et indlæg med overskriften “Jeg er Kim Møller”.

Det vil være din måde at vise, at du finder det fuldstændigt uacceptabelt at overfalde en person pga. de ord vedkommende skriver. Du kan skrive dine egne tanker ud, eller du kan blot henvise til dette indlæg, som en forklaring på den lettere alternative overskrift. Hvis du skriver et indlæg under overskriften “Jeg er Kim Møller”, så er du hjerteligt velkommen til at poste et link i mit kommentatorspor.

Du skal selvfølgelig være hjerteligt velkommen til at bruge dit indlæg til at pointere at du ikke deler Kim Møllers værdisæt, holdninger eller forkærlighed for det mest overvurderede af alle dyr; fuglen. Det er en solidaritetserklæring, ikke nødvemdigvis en sympati-erklæring, som situationen kalder på.

Koran Bloggen var et projekt, som jeg begyndte her på bloggen i Juni 2008. Projektets præmis var simpelt: Jeg læste Koranen i Kystbanen på vej til og fra arbejde. En gang om ugen bloggede jeg om mødet mellem Koranens ord og mine værdier, mit temperament, min humor m.m.

Hvad sker der med Koran Bloggen?

De sidste 5 måneder har jeg fodret aber, klappet elefanter, besøgt templer, fodret aber, mediteret, svømmet og fodret aber i det sri lankanske. Ind imellem har jeg også fundet tid til at gennemarbejde mit Koran Bloggen-projekt. Med hjælp fra et par af de læsere som også færdes regelmæssigt i mit kommentatorspor er jeg endt med et manuskript, som jeg selv er overordentligt godt tilfreds med. Manuskriptet er en kondenseret udgave af blog-projektet. Manuskriptet har beholdt, gennemarbejdet og videreudviklet ca. 20% af blog-projektets materiale. Manuskriptets titel er:

Koran Bloggen

- en håbløst forudsætningsløs blogger læser Islams hellige bog

Jeg er endt med en letlæst, underholdende, a-politisk Islam-kritik. Manuskriptet har bevaret den lethed, stacatto-rytme og popkulturelle intertekstualitet som kendetegner min blog i al almindelighed og Koran Bloggen i særdeleshed. På grund af Koran Bloggen længde, læsbarhed og uhøjtidelighed ville jeg personligt finde det oplagt at lancere bogen som “den perfekte mandelgave”, selvom dette tidligst kan nås til julen 2010.

En af de væsentligste sproglige nytænkninger i forhold til net-udgaven af Koran Bloggen er at jeg konsekvent har overtaget oversætter Ellen Wulffs sprogbrug, og derfor bruger udtrykket “troende” fremfor “muslimer” ligesom jeg hidtil har fulgt hende i at skrive “Gud” istedet for “Allah”. Det betyder at jeg har begået en Islam-kritik, hvor ordene muslim, muslimsk, muslimer m.m. ikke forekommer en eneste gang i manuskriptet.

Plan A

Jeg vender tilbage til Danmark på Fredag, og straks derefter vil jeg afsende manuskriptet til det første forlag. Jeg har et bestemt forlag i tankerne, men vil holde det kort tæt på kroppen og istedet informere læserne om at enhver der har et konkret råd med hensyn til at få afsat manuskriptet (kontakter, specifikke forlag m.m.) er velkommen til at skrive i kommentatorsporet eller kontakte mig på williamjansen1[a]gmail.com.

Plan B

Skulle Plan A mislykkedes, så vil jeg splitte manuskriptet op i ca. 100 bidder og udgive det langsomt på projektets eget site. Disse udgivelser vil følge et fast og forudsigeligt mønster (f.eks. hver Mandag og hver Torsdag).

Update: Undertegnede

Jeg har netop overstået en 26 timer lang togrejse på tværs af Indien. Jeg bliver aldrig fan af “bevæge sig fra punkt A til punkt B”-delen af det med at rejse. Lige p.t. føler jeg mig alt, alt for gammel til at rejse i Indien. Natten efter Torsdag flyver jeg hjem til Danmark, og allerede i næste uge skal jeg forhåbentligt til mine første jobsamtaler.

Vi ses d. 17. september.

Vær lykkelig!

Vær lykkelig!

Vær lykkelig!

Ordene ‘faste features’ vil i fremtidige udgaver af forgående sætning indeholde et link til denne post.

Faste Features:

‘Things that make you go HMMM…’

Bloggens HMMM…-feature tager ’sager’ op, som jeg egentlig ikke ved præcist hvad jeg skal mene om, men som alligevel formår at være reflektions-inducerende. HMMM...-indlæggene handler som regel om emner det ikke er strengt nødvendigt at tage dødalvorligt.

To ekesempler:

Things that make you go HMMM…: Wilders er slet og ret kanariefuglen i minen

Things that make you go HMMM… The Reader

*****

Dagens WTF

Bloggens What The Fuck…-feature er HMMM…-featurens arrige fætter. WTF tager ’sager’ op, som jeg egentlig ikke ved præcist hvad jeg skal mene om, men som jeg alligevel føler mig tryg ved at erklære for rablende vanvittige. WTF står som regel for ‘det her er helt galt, men jeg mangler ord der slår til før jeg kan kommentere på hvor åndssvagt det er’.

To eksempler:

Dagens WTF: Derfor har jeg altid tørklæde på, når jeg er domsmand i Landsretten…

Dagens WTF: Rottegate

*****

Dagens Spoing

Spoing er en feature, hvor religiøse nødder (og det der ligner) får deres manglende selvindsigt afsløret. Featuren er navngivet efter en række klassiske Jesus&Mo-striber.

To eksempler:

Dagens Spoing: Dyrker hinduer umoralske guder?

Dagens Spoing: Kurt Warner Edition

*****

Dagens C.I.A.

Dagens C.I.A. er en feature, hvor jeg fortæller om kunstnere der er blevet finansielt belønnet af deres fans på trods af at de har gjort deres produkter frit tilgængelige. Featuren er opkaldt efter et Bruce Campbell-citat.

Et eksempel:

Dagens C.I.A.: Ghosts I-IV

*****

Dagens Jarvis

Jarvis er en ny feature som endnu ikke er debuteret på bloggen. Featuren tager navn fra Jeff Jarvis formaning til nyhedsmedierne: Cover what you do best. Link to the rest. I Dagens Jarvis præsenterer jeg en interessant hjemmeside som intet (eller meget lidt) har at gøre med denne blogs normale dækningsområde.

*****

@ Faste læsere:

Jeg ved det godt… Der er ikke særligt meget nyt gods i denne post. Det kommer, det kommer…