Mit navn er William Jansen, og jeg er kun et menneske.
Hvis jeg var et større menneske end jeg er, så ville jeg ikke skrive dette indlæg. Jeg er ikke større end jeg er. Jeg lader mig provokere. Derfor dette indlæg.
Nu ønsker du sikkert en forklaring…
Min søster
Jeg har tit blogget om min søster, eller forhold der vedrører min søster. Du kan se to eksempler her:
Af disse indlæg fremgår det klart og tydeligt, at mig og min søster er søskende. Hvorfor nu det?
Jeg tilstræber, at være så objektiv som muligt i min omtal… Ah, bullshit!
Jeg tilstræber selvfølgelig ikke at være objektiv, når det handler om min familie. Jeg har fordomme, forståelser og følelser i klemme. Jeg er bevidst om, at jeg bliver påvirket af disse fordomme, forståelser og følelser. Jeg er bevidst om, at påvirkningen også er ubevidst. Jeg er bevidst om at mit forhold til min søster er en del af min tekst, og derfor fortæller jeg mine læsere, at det forhold er der.
Jeg finder, at det er mest hæderligt at spille med åbne kort, og lade læseren selv overveje i hvilket omfang søskende-forholdet skal læses ind i teksterne.
Det er ikke alle der har det lige som mig.
Mine kommentatorer
X og Y er to kommentatorer, som har været aktive i mit kommentatorspor, og som forhåbentligt vil være aktive fremover. Deres blog-identiteter afsløres ved at klikke på de to links. “Anonymiseringen” i dette indlæg sker udelukkende af hensyn til google.
X og Y kan være aktive i og omkring de samme tråde. X og Y er kærester, og hvis de var som mig, så ville de fortælle åbent om deres forhold, og lade læserne om at overveje i hvilket omfang (om noget) denne relation spiller en bevidst eller en ubevidst rolle i debatten.
I forbindelse med en tidligere debat mener jeg selv, at jeg kan fornemme at forholdet udøver en ubevidst indflydelse i en helt konkret situation. Jeg prikker venligt til Y i den forbindelse. Y henviser til “100% tilfældighed”.
Jeg er skeptisk overfor “100% tilfældighed”, når det vedrører udfaldet af mellem-menneskelige relationer. Det gav jeg udtryk for. Men det er svært at argumentere overbevisende for muligheden af en sådan ubevidst indflydelse, når kæresteforholdet er en hemmelighed. Rent faktisk kom jeg til at ligne en idiot, når jeg insinuerede en indflydelse, samtidigt med at min respekt for disse to menneskers privatliv afholdt mig fra at argumentere troværdigt for den indflydelses eksistens.
Jeg gav både privat og i kommentatorsporet udtryk for, at jeg aldrig ville offentliggøre private oplysninger uden tilladelse og velsignelse fra en af de berørte parter. …og så bad jeg om tilladelse og velsignelse til at omtale dette ene aspekt af deres privatliv i mit kommentatorspor.
Jeg fik tilladelsen, men ikke velsignelsen, og jeg respekterede det som et “nej”. Tilladelsen fortsatte dog med at komme:
Læg dem dog frem i lyset så alle kan se hvad du betragter som et ”bevis”.
nu må du komme ud i lyset med dit bevis
Du har modtaget min eksplicitte tilladelse til at fremlægge dit bevis
Er det her en debat eller et krybbespil? Præsenter nu den hemmelige præmis du slutter min skyld ud fra!
Masser af tilladelser, ingen velsignelse. Min afsluttende kommentar lød:
Jeg kan sagtens slutte fred med at jeg har beskyldt dig for at være “ikke uskyldig” i forbindelse med et fejlcitat, og senere ikke magtede at løfte bevisbyrden. Så må jeg bare tage til efterretning at jeg har gjorde regning uden vært. Enhver blog vil fra tid til anden afføde skamstøtter over blog-ejerens idioti. Min respekt for X er større end min forfængelighed.
Her kunne denne ikke-sag være sluttet. Jeg troede forfængeligt og fejlagtigt at jeg var for stort et menneske til at lade mig tirre af X’s mange tilladelser. Så skriver X et blog-indlæg, hvor han fortæller sine læsere at…
jeg forlangte ganske enkelt at William dokumenterede min ”skyld”.
Guess what…
Nu ville William pludselig ikke dokumentere en skid uden min ”tilladelse og velsignelse”, og eftersom jeg nægtede at give ham min ”velsignelse”, kunne han nægte at fremlægge sin dokumentation, og tørre ansvaret af på mig.
In your dreams William
Jeg insisterede på at han løftede bevisbyrden, og så indrømmede William endelig at han ikke kunne.
Mit navn er William Jansen, og jeg er kun et menneske. Hvis jeg var et større menneske end jeg er, så ville jeg ikke skrive dette indlæg. Jeg er ikke større end jeg er. Jeg lader mig provokere. Derfor dette indlæg.
Konklusion A:
X og Y er kærester. Når X og Y kommenterer i og omkring den samme debat, så har de fordomme, forståelser og følelser i klemme. De er i et vist omfang bevidst om, at de bliver påvirket af disse fordomme, forståelser og følelser. Men omfanget af påvirkningen fra ens allernærmeste er der næppe noget menneske, som er fuldt bevidst om. Derfor mener jeg at den føromtalte debat bliver yderligere oplyst af at få tilføjet et sandt udsagn om at X og Y er kærester.
Konklusion B:
Når du skriver på denne blog, så værner jeg om dine private oplysninger. Hvis du gentagne gange pr. mail og i kommentatorsporet giver mig tilladelse til at jeg kan offentliggøre dine private oplysninger, og du efterfølgende håner mig for ikke at have gjort det… Så offentliggør jeg dine private oplysninger.
Hvis du gerne vil undgå, at jeg offentliggør dine private oplysninger
Hvis du gerne vil undgå, at jeg offentliggør dine private oplysninger, så følg disse tre regler:
- Lad være med at give mig tilladelse til at offentliggøre dine private oplysninger.
- Hvis du alligevel giver mig tilladelse til at offentliggøre dine private oplysninger, så lad være med at skrive et vildt provokerende indlæg, hvor jeg fremstilles som en svagpisser der ikke tør offentliggøre dine private oplysnininger på trods af din tilladelse.
- Hvis du alligevel har skrevet det provokerende blog-indlæg, så tag imod mit tilbud om at trække din tilladelse tilbage.
Hvis du kan holde dig til de simple spilleregler (og hvis din kæreste kan), så er dine private oplysninger trygge hos undertegnede.
Update:
Udover X’s explicitte tilladelse og gentagne opfordringer til at offentliggøre oplysningen, så skal der også tages højde for at X selv var den første som meldte ud, at den indtil da kryptiske debat handlede om et kæresteforhold. X skrev “Til gengæld synes jeg at du stadig skylder min kæreste en undskyldning…” længe før, at jeg selv sagde noget så substantielt om sagen.
