Tredje Mosebog
Jeg er begyndt at læse og blogge Bibelen. Bibel Bloggens foreløbige indholdsfortegnelse kan ses her.
Jeg er nået til Tredje Mosebog, som er en lang gennemgang af regler. De fleste af reglerne vedrører ritualer og lignende ligegyldigheder.
Indsættelsen af Aron og hans sønner
Den første historie vi får i Tredje Mosebog handler om Aron og hans sønners indsættelse i præsteskabet.
Så lod han Aron og hans sønner træde frem, og han lod dem bade sig i vand. Han gav ham kjortlen på, bandt skærfet om ham, iførte ham kappen, gav ham efoden på, bandt efodens bælte om ham og fastgjorde den på ham med det. Så gav han ham brystskjoldet på, og i brystskjoldet lagde han Urim og Tummim. Han satte turbanen på hans hoved, og foran på turbanen anbragte han guldblomsten…
Okay, det her er røvkedeligt. For læsernes skyld springer jeg et par afsnit frem…
Så førte han syndoffertyren frem; Aron og hans sønner lagde hænderne på tyrens hoved, og Moses slagtede den. Så tog han blodet, og med sin finger strøg han det på alterets horn hele vejen rundt…
Bibelen er bøgernes bog, the greatest story ever told, og selv dens afføring lugter af roser, men det her… Det er altså ret kedeligt. Jeg prøver at springe frem i historien…
Derpå førte han den anden vædder frem, indsættelsesoffervædderen; Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, og Moses slagtede den. Så tog han noget af blodet og strøg det på Arons højre øreflip og på…
Okay, det var vist et dumt sted at stoppe. Jeg prøver et par afsnit længere henne i teksten.
I skal koge kødet ved indgangen til Åbenbaringsteltet; dér skal I spise det sammen med brødet i indsættelseskurven, sådan som jeg har fået befaling til at…
Fuck det her pis. Jeg springer direkte videre til næste kapitel.
På den ottende dag tilkaldte Moses Aron og hans sønner og…
Den ottende dag? DEN OTTENDE DAG? Tager du pis på mig?
Vi får to hele kapitler med “så skete der det, så skete der det”-opremsning af jammer-inducerende indsættelsesritualer. De skal forestille at strække sig over 8 dage, men det føles meget længere, når man læser om det i Bibelen.
Med så mange, og så lange, ritualer, så må det vel være et spørgsmål om tid før nogen kløjs i et af dem. …og ganske rigtigt; Arons sønner Nadab og Abihub kommer til at bruge en forkert ild til deres afsluttende offer-ritual.
…de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem. En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.
Godt så…
Hvis jeg forstår det korrekt, så har Gud leget “Jokum siger” med Aron og hans sønner i over 8 dage, hvor de er blevet trukket igennem den ene ligegyldige handling efter den anden. Når de endelig kvajer sig… Øjeblikkelig død ved ild!
WHAT THE FUCK!?!
*****
Således er der masser af autoritet bag, når Moses instruerer de overlevende præste-kandidater i de “særlige bestemmelser om præsteskabet”:
I må ikke rive jeres klæder itu, for så skal I dø…
Når du og dine sønner går ind i Åbenbaringsteltet, må I hverken drikke vin eller øl, for så skal I dø…
Der er sikkert blevet hørt godt efter, mens Moses instruerede de nye præster.
Der er også regler for lægfolkene, men de er for omfattende til at redegøre for i dette indlæg. Derfor bliver det blot til enkelte udvalgte smagsprøver.
Loven om rene og urene dyr
…af dem, som kun tygger drøv, eller som kun har spaltede hove, må I ikke spise følgende: …klippegrævlingen, for den tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren.
Med tilsvarende ikke-argumenter argumenteres der for at muldvarpen, kamelen, murgekkoen og andet godtfolk er urene dyr, som ikke må spises.
Selve idéen om at noget mad er rent, og andet er urent, er dybt indlejret i menneskeheden, og har i moderne tid bl.a. affødt modstand mod GMO-afgrøder. Der er samfund, som har lidt helt ekstremt under tilsyneladende vilkårlige fødevareregler, og der er samfund, hvis frelse er blevet kritiseret under henvisning til, at deres mad er uren. At dele mad op i ren og uren ud fra irrationelle kriterier er et no-no, som menneskeheden bør give slip på snarest muligt.
Se også: Michael Specter – The danger of science denial
Loven om barselskvinders urenhed
Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; … I treogtredive dage skal hun blive hjemme
…og den kunne man så arkivere under W for whatever, hvis ikke det var fordi:
Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage… I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen:
WHAT THE FUCK!?!
*****
Seksuelle forbud
Afsnit om seksuelle forbud indledes med en opfordring til at være elendigt integrerede indvandrere:
I må ikke bære jer ad, som man gør i Egypten, hvor I boede, og I må ikke bære jer ad, som man gør i Kana’an, hvor jeg fører jer hen. I må ikke følge deres skikke.
Derefter følger en række seksuelle forbud.
Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!
Jeg formoder at Noa, Adam, Set og Lot’s døtre får en fritur, fordi de levede før Gud gjorde menneskeheden opmærksom på, at der er ulovligt at blotte sig overfor/dyrke sex med ens barn, klon, søster eller fader.
Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed. Du må ikke have seksuel omgang med noget dyr; du bliver uren ved det.
Jep, de to udsagn hører selvfølgelig hjemme i forlængelse af hinanden. Jeg lader Garfunkel & Oates om at kommentere den sag:
*****
Religiøse og sociale bud og forbud
Du må ikke få en blind til at snuble.
Det er og bliver et dick-move at spænde ben for blinde mennesker.
Jeg er normalt ikke bleg for at kritisere Bibelen og dens svælgen i vold og incest. Derfor føler jeg mig særligt forpligtet til at anerkende og fremhæve Bibelens smukke, simple og indlysende sande sider. Dette bibel-vers (Tredje Mosebog, Kapitel 19, Vers 13) bør råbes fra hver bakketop, og hyldes af menneskeheden på tværs af nationale, religiøse og kulturelle skel. Man spænder bare ikke ben for blinde mennesker. Godt set af Bibelen.
Dødsstraf for overtrædelse af budene
Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skal han lide døden, både manden og kvinden, som bryder ægteskabet.
Det er jeg selvfølgelig ikke enig i. Dødsstraf synes dog at være en logisk konsekvens i et samfund, som har stramme seksuelle påbud og let ved mord.
Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden.
Jeg er igen ikke enig. Men i et samfund, hvor man myrdes for at forlade sin religion, så… Jeg kan se, hvad Gud har tænkt, da han kom med dette påbud om dødsstraf.
Hvis en mand har seksuel omgang med et dyr, skal han lide døden. Også dyret skal I dræbe.
Dette flugter fint med samfundets moralske… a’ hva’ for en fisk?
En ting er at myrde enhver, som dyrker sex udenfor ægteskabet. Noget andet er at myrde den kamel, som er blevet besteget bagfra af en pervers stodder. Hvorfor fa’en skal kamelen myrdes? Forklaring udbedes.
Dødsstraf for at forbande Gud
Alt det her med at myrde mennesker, som mener noget forkert er ikke bare abstrakt teori jf. bl.a. folkemordet på Guldkalvens tilbedere. Israelitternes villighed til at myrde for bagatel-agtige forbrydelser mod det herskende tankesæt fik en ung mand at føle, da han bespottede Guds navn.
Og Herren sagde til Moses: Før den mand, der udtalte forbandelsen, uden for lejren; alle, der hørte det, skal lægge hænderne på hovedet af ham, og så skal hele menigheden stene ham.
…
Når nogen slår et menneske ihjel, skal han lide døden. Den, der slår et husdyr ihjel, skal erstatte det med liv for liv. Når nogen tilføjer sin landsmand en legemsskade, skal der gøres det samme ved ham, som han selv har gjort, brud for brud, øje for øje, tand for tand. Den legemsskade, man påfører en anden, skal man selv påføres. Den, der slår et husdyr ihjel, skal erstatte det, og den, der slår et menneske ihjel, skal lide døden. Hos jer skal én og samme forordning gælde for de fremmede såvel som for landets egne. Jeg er Herren jeres Gud!
Det sagde Moses til israelitterne, og så førte de ham, der havde udtalt forbandelsen, uden for lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet Moses.
Det absurde i denne sammenhæng er at det famøse “øje for øje, tand for tand”-påbud introduceres i et forsøg på at retfærdiggøre at gudsbespottere skal lide en lang og smertefuld død ved deres medborgeres hænder. Det er ikke “øje for øje”, det er “blod for ord”. Oh, well…
Fjerde Mosebog:
Bibel Bloggen fortsætter snarest med et kig på Fjerde Mosebog.