Jeg har det lidt på samme måde med Asmaa Abdol-Hamid. Jeg er ikke specielt begejstret for hendes politik (fordi jeg generelt ikke er specielt begejstret for Enhedslisten). Hun er oven i købet en elendig retoriker. Men ligesom en tudegrim tegning kan skabe stor kunst, hvis bare folk går i selvsving over den, så kan en uerfaren ubetydelighed af en Folketingskandidat blive denne valgkamps heltinde ene og alene på grund af andre folks reaktioner på hende.

Asmaa går ind for homoseksuelle skal have lige rettigheder i Danmark. Hun har sagt mange knudrede ting i hendes korte karriere, men hun har aldrig udtalt sig mod lige rettigheder til homoseksuelle. Overfor dette står et parti som Venstre hvis egen politik overfor homoseksuelle retteligt er blevet beskrevet og fordømt som ‘diskrimination’ af deres egen politiske ordfører. Hvorfor er det så Asmaa der bliver angrebet i forhold til homoseksuelles rettigheder, når det er den borgerlige fløj der har problemet?

Asmaa har en privat religion, som hun bærer ydre kendetegn på. Overfor det står partier som mener at en specifik religiøs sekt skal udgøre Danmarks statskirke, og at alle borgere i Danmark (fuldstændigt uafhængigt af om de er medlemmer af statskirken) skal betale til forkyndelsen af det kristne budskab. Hvorfor er det Asmaa som skal presses i defensiv, når det kommer til sammenblanding af statsmagt og religion, når det er den borgerlige fløj der har problemet?

Asmaa beskyldes for at blande religion og politik på trods at hun konsekvent holder sig til sekulære (men knudrede) argumenter. Overfor det står De Konservative som selv stolt annoncerer at ‘Kristendom har altid været en umistelig del af Det Konservative Folkepartis holdningsmæssige grundlag’. Hvorfor er det Asmaa som beskyldes for en utidig sammenblanding af religion og politik, når Det Konservative Folkeparti selv stolt proklamerer at have et umisteligt religiøst fundament?

Asmaa blander ikke mig ind i hendes religion. Folkekirken stikker hænderne ned i min lomme, hiver pungen op og afleverer nogen af mine penge til præsten og biskoppen som betaling for at forkynde et budskab jeg til dels er uenig med. Hvorfor er det Asmaa som beskyldes for at lade religion invadere det offentlige rum, når den borgerlige fløj lader religion invadere min pengepung?

Asmaa ønsker at bære tørklæde på Folketingets talerstol, hvis hun får et mandat fra vælgerne til at gøre det. Overfor det står et parti som DF, som ønsker at underkende det mandat som vælgerne eventuelt må give Asmaa til at gå op på talerstolen iført tørklæde. De vil med lov forhindre hende i at gøre, hvad vælgerne har bedt hende om at gøre. Det er ikke bare respektløst overfor Asmaa, det er respektløst overfor den demokratiske proces. Hvorfor er det så Asmaa som beskyldes for at være anti-demokratisk, når den borgerlige fløj melder ud af de vil bekæmpe det mandat vælgerne evt. måtte give hende?

Asmaa går ind for at enhver person der ved et Folketingsvalg får en mandat fra befolkningen skal have lov til at gå på talerstolen, uanset om vedkommende er transseksuel, iført burka eler splitterragende nøgen. Hvorfor tolkes det som Asmaas snæversynede knæfald for burkaen, istedet for en smuk hyldestsang til mangfoldighed som den borgerlige fløj desværre ikke kan synge med på?

Asmaa hilser gladeligt på kvinder og mænd. Hun har sin egen måde at hilse på, med hånden på hjertet og stort smil tværs hen over ansigtet. Jeg har rejst i mange lande, og har modtaget mange hilsner som ikke involverede kropskontakt. Men de involverede stor varme og brede smil, og det er godt nok for mig. Overfor det står en person som Claus Hjort Frederiksen, som ikke vil anerkende Asmaas hilsen, han påstår at hun ikke hilser på mænd. Hvorfor er det Asmaa som beskyldes for dårlig hilse-skik, når det er Claus Hjort som arbejder ud fra en facitliste over godkendte hilseformer i globaliseringens tidsalder?

Hvad er det ved lige netop Asmaa, som skaber denne virak omkring hende?

Når homofoberne beskylder Asmaa for homofobi, kristenchauvanisterne beskylder Asmaa for islamisme, statskirke-tilhængere beskylder Asmaa for sammenblanding af statsmagt og religion, de snæversynede beskylder hende for intolerance, så tror jeg at det skyldes at de har retfærdiggjort deres homofobi, kristenchauvanisme, sammenblanding af stat og religion og snæversyn ved at tænke på at der er folk der er meget værre (og det har de selvfølgelig haft ret i, der findes i denne vide verden langt værre homofobi, religionschauvanisme og intolerance end den det borgerlige Danmark præsterer). Og så kommer der lige pludselig en af dem som burde være meget værre, der kommer en pige fra Volsmose som burde være en dum lille bæ-farvet muslim der hader bøsser og vil indføre kalifat, og hun overgår dem i tolerance, hun overfår dem i sekularitet, hun overgår dem i demokratiet, hun overgår dem i hyldest til mangfoldigheden, hun overgår dem i respekt for andre religioner, og hun overgår dem klart og tydeligt, hun overgår dem med adskilloige længder. Og så brister den borgerlige forestillingsverden.

Nu er det borgerlige Danmark ikke længere de gode borgerlige som sikrede homoseksuelle ret til registreret partnerskab. Nu er de dem som ikke vil give de homosksuelle lov til at adoptere. Og Asmaa udstiller det.

Nu er det borgerlige Danmark ikke længere de gode borgerlige der giver plads til mindretals-religioner, og lader statskirken være primært finansieret af statskirke-medlemmer. Nu er det borgerlige Danmark dem der tillader at blot en lille del af ateisternes, muslimernes, hinduernes penge bliver overført til præsterne og biskopperne. Og Asmaa udstiller det.

Nu er det borgerlige Danmark ikke længere de gode rummelige borgerlige, som synes at der selvfølgelig skal være plads til tørklæder, nudister og transseksuelle i det danske samfund. Nu er det borgerlige Danmark dem der sætter grænser for, hvad tørklæderne, nudisterne og de transseksuelle må. Og Asmaa udstiller det.

Og derfor skal Asmaa dukkes, og helst løbe tilbage til Vollmose hvor hun kommer fra. Asmaa har alle forudsætninger til på egen hånd at blive en uerfaren ubetydelighed fra et anakronistisk parti, og hurtigt glemt igen. Men med al den medievirak der kommer omkring hende, så er hun endt som denne valgkamps vigtigste politiske budskab (og jeg kan ikke understrege nok, at det ikke er Asmaa selv der er det vigtige budskab). Som Lars Vilks fortræffelige hund, så er hun blevet til stor kunst. Og ligesom Lars Vilks fortjener al respekt men ingen af æren for at hans hund bliver kunst, så fortjener Asmaa al respekt for at have stukket næsen frem, men hun fortjener samtidigt ingen af æren for at være endt som bæreren af denne valgkamps vigtigste politisk budskab.

Så til dette valg er jeg Asmaatiker. Jeg har ikke stemt på SF som min politiske overbevisninger ellers byder mig. Jeg brevstemte i går på Asmaa, for at hun kan bære denne valgkamps vigtigste politiske budskab hele vejen op til Folketingets talerstol. Og hvem ved, måske udvikler hun sig til en helt habil politiker hen ad vejen…