Igår faldt der dom i AidOnline-sagen. Kendelsen er et makværk, og hvis du interesserer dig for dine rettigheder som netbruger, så bør du læse kendelsen, sætte dig ind i den og drage dine egne konklusioner. Kendelsen kan downloades her, og folk med kendskab til sagens baggrund kan springe direkte ned til mine kommentarer efter den med fed fremhævede overskrift “Kendelsen”.
Først lidt baggrund:
AidOnline er en AdBlocker med et twist. Hvor de fleste AdBlockers blokerer de reklamer der måtte være på et website, så nøjes AidOnline med at udskifte reklamerne. Istedet for at få en reklame som f.eks. Politiken.dk tjener penge på, så får man en reklame som AidOnline tjener penge på. Disse udskiftninger foregår selvfølgelig ikke på Politikens server, men på ens egen computer. AidOnline er så flinke at de giver 80% af pengene videre til en velgørenhed efter brugerens eget valg.
Hvad mener jeg så om det?
Lige som jeg bør respektere din ejendom, så bør du respektere min ejendom. Min computer er min ejendom, den er ikke samfundets kollektive ejendom. Lige som jeg ingen moralsk ret har til at blande mig i indholdet af din server, så har du ikke lov til at blande dig i indholdet af min computer. Internet-mediernes overlevelse er ikke et kollektivistisk projekt som vi alle er forpligtet til at bidrage til. Følgeligt ser jeg et problem i at AidOnlines bagmænd er endt på en anklagebænk.
Kendelsen
Fogedretten konkluderer:
1. Det forbydes rekvisitus at udbyde på hjemmesiden aidonline.com programmet AidOnline, som erstatter bannerreklamer på mandaternes hjemmeside med andre bannerreklamer.
2. Det forbydes rekvisitus at udbyde at vise og/eller medvirke til at vise bannerannoncer på mandaterns hjemmeside.
…og det er problematisk fordi?
AidOnline har aldrig vist bannerreklamer på nogen hjemmeside, og de har ikke engang teknisk mulighed for at gøre det. De pæne mennesker bag programmet kunne aldrig finde på at gøre noget sådan. AidOnline har kun vist bannerreklamer i brugernes browser. Fogedretten forbyder altså AidOnline at gøre noget de aldrig har gjort.
Jeg er efterladt med en fornemmelse af at dommeren ikke forstår IT på almindeligt brugerniveau, og følgeligt ikke har forudsætninger for at fælde dom i denne sag. Men det er jo bare en fornemmelse, så lad os være fair, og prøve at se nærmere på begrundelsen for denne konklusion.
Hvordan begrundes kendelsen?
Vi starter på Side 13, og bevæger os derefter systematisk frem:
Fogedretten finder, at mandaternes websites tillige må anses for ophavsretligt beskyttede som samleværker… …indholdet af tekst, billeder og annoncer er lagt på de pågældende websites efter de enkelte mandaters egen udvælgelse og med henblik på at tiltrække de enkelte mandaters målgruppe. Det forhold, at mandaternes hjemmeside i relation til layout af bannerannoncer følger fælles standarder eller anvender samme redigeringsværktøjer medfører ikke, at mandaternes websites har sådanne ligheder, at de samlet set falder uden for ophavsretslovens beskyttelse. Mandaternes websites er hermed beskyttet imod eksemplarfremstilling, som foretages i strid med Ophavsretslovens § 2, herunder ved, at visningen af mandaternes websites i en internetbrowser er ændret i forhold til det eksemplar, som mandaterne fremstiller og gør tilgængelig for almenheden.
Kendelsen siger altså: Man skal altså tilpasse sine broswer-indstillinger, så præsentationen af Berlingske.dk bedst muligt afspejler Berlingske.dk’s oprindelige intention.
Men, men, men…
Så twister vi den lige… På side 14 står der at AidOnline gerne må fungere som AdBlocker:
Fogedretten ligger i denne forbindelse vægt på at teknologien, som anvendes ved blokering af blandt andet bannerannoncer og andet indhold på internettet har stor udbredelse og i nogle tilfælde indgår som integrerede dele af de internetbrowsere, som anvendes til at se sider på internettet. Der er herefter ikke grundlag for at nedlægge forbud imod, at rekvisitus spærrer og/eller medvirker til spærring af bannerannoncer.
Kendelsen siger altså: Man skal altså tilpasse sine broswer-indstillinger, så præsentationen af Berlingske.dk bedst muligt afspejler Berlingske.dk’s oprindelige intention, men AidOnline må gerne fortsætte med at fungere som en AdBlocker.
Hvis ikke det var fordi…
Kendelsen kommer med endnu et twist, da den på side 15 giver følgende faktuelt fejlbehæftede begrundelse for at forbyde AidOnline at udbyde deres program:
…at det ikke efter beskrivelsen af programmet AidOnline ses muligt at adskille programmets funktion som såkaldt “adblocker” fra den funktion, som viser bannerannoncer fra andre annoncører end mandaternes egne…
Kendelsen siger altså: Man skal altså tilpasse sine broswer-indstillinger, så præsentationen af Berlingske.dk bedst muligt afspejler Berlingske.dk’s oprindelige intention, men AidOnline må gerne fortsætte med at fungere som en AdBlocker - det kan AidOnline bare ikke.
Let’s twist again!
…og i bedste M. Night Shalyman-stil, så skal kendelsen lige have en sidste overraskende plotudvikling nederst på side 15:
Fogedretten finde endvidere, at kopierne af programmet AidOnline som følge af det nedlagt forbud imod, at rekvistus viser og/eller medvirke til visning af bannerannoncer på mandaternes websites alene kan antages at ville fungere som en såkaldt “ad blocker”.
Kendelsen siger altså: Man skal altså tilpasse sine broswer-indstillinger, så præsentationen af Berlingske.dk bedst muligt afspejler Berlingske.dk’s oprindelige intention, men AidOnline må gerne fortsætte med at fungere som en AdBlocker – det kan AidOnline bare ik… JO, DE KAN SÅ!
…og på baggrund af den “argumentation” forbydes AidOnline.
WHAT THE FUCK!?!
Konklusion 1:
Dan endelig din helt egen mening om produktet AidOnline, men det der… Det er et makværk af en dom, og det er ikke en førende IT-nation (eller for den sags skyld en fordrukken chimpanse-koloni) værdigt.
Det er mig et mysterium hvordan folk der arbejder med IT kan juble over en kendelse der afslører så ringe forståelse for deres fagområde.
Kendelsens konklusion efterlader mig med en fornemmelse af at dommeren ikke forstår IT på almindeligt brugerniveau, og følgeligt ikke har forudsætninger for at fælde dom i denne sag.
Kendelsens præmisser efterlader mig med en fornemmelse af at dommeren ikke har en forståelse af at han faktisk ikke har forudsætninger for at fælde dom i denne sag.
Pressens næsten totale tavshed om kendelsens rent faktiske indhold efterlader mig med en fornemmelse af at pressen godt ved, at den her dom ikke skal kigges alt for tæt efter.
Konklusion 2:
Kendelsens argumentation stritter i hver eneste mulige retning. En enkelt af retningerne er særligt problematisk. Vi har nu en retskendelse som bl.a. siger at man skal tilpasse sine broswer-indstillinger, så præsentationen af Berlingske.dk bedst muligt afspejler Berlingske.dk’s oprindelige intention. Tillad mig at gentage et citat fra tidligere:
Mandaternes websites er hermed beskyttet imod eksemplarfremstilling, som foretages i strid med Ophavsretslovens § 2, herunder ved, at visningen af mandaternes websites i en internetbrowser er ændret i forhold til det eksemplar, som mandaterne fremstiller og gør tilgængelig for almenheden.
Berlingske Media (og formodentligt også undertegnede og andre hjemmesidebestyrere) har lige fået foræret en dom der kan bruges som et redskab til at diktere browserindstillingerne på din private computer. Fogedretten inviterer hjemmesidebestyrer helt ind i mit private hjem, og dikterer hvordan jeg må bearbejde hvad Berlingske Media (eller enhver anden hjemmesidebestyrer) selv har tilvalgt at stille til rådighed for mig.
Det strider imod internettets ånd og er praktisk umuligt at håndhæve. Og når jeg skriver “praktisk umuligt”, så mener jeg “praktisk umuligt” som i “det er praktisk umuligt at forvandle en spegepølsemad til en trækbasun”.
Hvad gør vi nu, lille du?
En førende IT-nation bliver nød til at have dommere, hvis juridisk kompetence matches af deres dybe specialviden om IT.
En førende IT-nation bliver nød til at have dommere, som forstår et software-produkt igennem produktets kode og ikke igennem et vidneudsagn fra en IT-idiot med lumpen moral som Lisbeth Knudsen.
En førende IT-nation kan ikke leve med en dom som ikke alene stritter i alle retninger, men oven i dette alt for dyre køb stritter i en helt bestemt retning: Din personlige computer er nu kollektivets computer.
Se også:
Respekt for den private ejendomsret – indeed…
Proudhon Revival 2009
Full disclosure:
Jeg kender en af AidOnline-bagmændene (denne herre) fra folkeskolen, gymnasiet og almindelig hygge.
