Ytringsfrihed – også for Pedro Varela

180grader:

Hvis du har en profil på 180grader.dk kan du stemme på artiklen her.

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

Sofie Petersen fra Hamborg i Tyskland har et læserbrev i dagens udgave af Information. Under overskriften “Naivitet” beriger hun debatten med følgende betragtning:

Her i Tyskland har man et motto om danskere: Die Dummen Dänen. Dette anvendes om situationer, hvor danskere agerer dumt eller naivt. Et sådan er, at mange danskere – godt hjulpet af aviserne – bliver overraskede eller forargede over, at terrorister vil hævne invasionen af Irak og Afghanistan. Hvor naiv er det tilladt at være?

Jeg vil ignorere hendes overordnede (og idiotiske) pointe, og blot forholde mig til hendes indledende udsagn om Tysklands motto.

Tyske Gloser Mythbusters

Findes Die Dummen Dänen virkeligt som et tysk “motto” om danskere?

De første 44 tyske hits på “Die Dummen Dänen” henviser til danskeres brug af vendingen i forbindelse med selv-ironi eller forsmåethed over oplevet tysk arrogance. Derefter mødes man med beskeden: In order to show you the most relevant results, we have omitted some entries very similar to the 44 already displayed.

Die Dummen Dänen er en tysk vending?

Myth Busted!

Konklusion:

Sofie Petersens læserbrev siger meget lidt om danskerne. Læserbrevet siger endnu mindre om tyskernes syn på danskerne. Læserbrevet siger til gengæld en hel masse om Sofie Petersen.

]]> http://bohemianrhapsody.dk/2010/03/12/smil-die-dummen-danen/feed/ 12 http://bohemianrhapsody.dk/2010/03/11/n%c3%b8j-hvor-jeg-gl%c3%a6der-mig-til-at-se-jer-foran-en-rigsret/ http://bohemianrhapsody.dk/2010/03/11/n%c3%b8j-hvor-jeg-gl%c3%a6der-mig-til-at-se-jer-foran-en-rigsret/#comments Thu, 11 Mar 2010 21:33:26 +0000 bohemianrhapsody ytringsfrihed http://bohemianrhapsody.dk/?p=4466 Trykkefrihedsselskabet har 750 medlemmer, og de vil efter eget udsagn gerne være flere.

750 medlemmer, og hva’ så?

Der er flere fordele ved, at holde Trykkefrihedsselskabet åbent for nye medlemmer. Man er stærkere, når man står sammen. Man ser stærkere ud, når man står sammen. Men den styrke, og det medfølgende udsagn om styrke, forudsætter, at selskabet er rede til at sparke medlemmer ud, som ikke slutter op bag trykkefriheden.

Selskabet kan godt begynde at snøre de røvformede støvler…

Asger igen-igen Trier Engberg

Da Fri Debat bekendtgjorde sin eksistens overfor menneskeheden igennem offentliggørelse af vores manifest, så var TS-medlem Asger Trier Engberg en af dem der reagerede negativt. Med reference til to Fri Debat-medlemmers skriftlige kritik af Trykkefrihedsselskabet udtalte Trier Engberg:

I forsøger at begrænse ytringsfriheden (i gjorde hvad i kunne for at begrænse min ytringsfrihed i hvert fald)

Han brugte altså det gode, gamle argument om, at hvis du kritiserer en konkret, situations-specifik brug af ytringsfriheden, så forbryder du dig mod den kritiseredes ytringsfrihed. Et argument med klare paralleler til den krænkelses-kultur, som især bekendende muslimer har stået for i de seneste år. Et argument, som vidner om manglende forståelse af, hvad ytringsfriheden egentlig er for en størrelse.

Fra Akkari til Yamani

Den reaktion gjorde jeg mig lystig over i et blog-indlæg, hvor jeg sidestillede Trier Engbergs udsagn med et identisk udsagn fra Imam Abdul Akkari. Asger Trier Engberg tilsluttede sig debatten i kommentatorsporet, hvor han havde følgende at sige om oprettelsen af Fri Debat:

…det er faktisk nærmest kriminelt. Så kommer man i konflikt med grundloven som ikke giver plads til den slags numre. Jeg kunne sætte jer for en dommer, og få jer dømt for brud på de borgerlige rettigheder. Det gør jeg selvfølgelig ikke, for det orker jeg ikke.

Her truer Asger Trier Engberg med retsforfølgelse for at ytre kritik af Trykkefrihedsselskabet.

So far, so good, so what…

Vi har allesammen lov til at have en dårlig dag. Jeg besluttede mig for at glemme Trier Engbergs udtalelser om Fri Debat, grundlovsbrud og mulighederne for retsforfølgelse. Sagen var lukket for mit vedkommende.

Sagen er netop blevet genåbnet.

Yamani Full Throttle

Folketingsmedlemmet Öslem Sara Cekic (SF) har været i Tyrkiet, hvilket affødte et blog-indlæg om trykkefrihedens kummerlige kår i hendes forældres hjemland. Den slags kan Asger Trier Engberg af svært ransaglige årsager ikke sidde overhørigt:

Helt ærligt, det er simpelthen til at brække sig over.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at se jer foran en rigsret.

Og dejligt at jeg her har en lille case, der med al tydelighed viser hykleriets karakter. Det vil jeg gemme til den dag vi ses i retten.

Jeg har ikke tænkt mig at begynde forfra på det filosofiske stadie, som svarer til at lære at binde snørrebånd. Derfor vil jeg ikke argumentere med Trier Engberg. Jeg vil bare nøjes med at konstatere, at der hverken er eller bør være noget kriminelt ved at skrive sætninger om ytringsfrihedens nødvendighed.

Konklusion:

Asger Trier Engberg har gentagne gange flashet sin mangel på forståelse af, hvad begrebet ytringsfrihed dækker over. Han synes overbevist om, at ytringsfriheden er et juridisk koncept, som beskytter Trykkefrihedsselskabet – og Trier Engberg personligt – mod kritik. Med udgangspunkt i denne forståelse truer han debattører med domstol, grundlovsbrud og rigsret.

Trykkefrihedsselskabet er efter eget udsagn “en tværpolitisk forening, der kæmper for retten til frit at ytre sig.” Hvis det udsagn fortsat skal give mening, så kræver det, at Trykkefrihedsselskabet udviser vilje til at eskludere de medlemmer, som aktivt kæmper mod retten til at ytre sig.

Hvis det udsagn fortsat skal give mening, bliver Trykkefrihedsselskabet nød til at ekskludere Asger Trier Engberg.

Læsernes mening:

Læsernes mening er en ny (og muligvis fast) feature på denne blog, hvor jeg beder mine læsere om at udtrykke en holdning til det centrale spørgsmål i min konklusion:

Se også:

Asger Trier Engbergs seneste politiske initiativ

Woauw… WOAUW… Vent et øjeblik…

Det viser sig nu, at det slet ikke er Kurt Westergaard, som de aspirerende tegner-dræbere lagde planer mod. Det er derimod den svenske tegner Lars Vilks, som de irske muslimer har set sig sure på. Tillad mig derfor at udnytte den triste anledning til en kærkommen æstetisk afveksling, Lars Vilks’ Muhammed-tegning:

…og nårh ja:

You can’t win, Mo

Koran Bloggen

Den debat, som jeg vil referere i dette blog-indlæg, startede som et pædagogisk projekt. Det var først da det pædagogiske projekt fejlede noget så grusomt, at jeg besluttede mig for at få lidt sjov ud af nedenstående sag.

Isabella vs. Den Svære Matematik

180grader er en nyhedsportal, hvor enhver kan tilføje nyheder, og stemme på relevansen af andres nyheder. Man kan give både plus-stemmer og minus-stemmer. En plus-stemme har samme vægt, som en minus-stemme. Det har en bruger, som hedder Isabella ikke helt forstået:

…der skal to stemmer til at opveje en down rating.

En elementær misforståelse, som OBO’en (180graders redaktør) hurtigt retter:

Nej, det skal der ikke. … Én stemme ned trækker bedømmelsestallet én ned. Én stemme op hiver bedømmelsestallet én op.

Vi lægger enheder til og trækker enheder fra, og alle enheder har samme vægt. Det er jo den mest simple matematik, som man kan forestille sig.

Men nu forholder det sig altså sådan, at Isabella er selverklæret kunstner, analytisk psykolog og igang med at skrive en bog om hinduistisk astrologi. Hun fatter selvsagt bjælde af selv den mest basale matematik, og hun svarer OBO’en med disse visdomsord:

Så forstår du det bare ikke Ole Birk Olesen. Hvis artiklen er dykket med 3 stemmer, så skal der 6 positive stemmer til, før man kommer op på 3 positive. Hvor svært kan det være?

Hvor svært kan det være?

Ja, hvor svært kan det egentlig være, at forklare Isabella at én plus-stemme opvejer én minus-stemme? Jeg prøver indledningsvis med en simpel forklaring af det simple system:

Hvis du har fået 3 minus-stemmer, så skal du have 3 plus-stemmer for at vende tilbage til dit udgangspunkt. Så simpelt er det faktisk.

Det besvarer Isabella med et fantasi-foster og en matematisk misforståelse:

…systemet er måske nemt for dig, hvis du selv har udviklet det man sådan er det ikke for andre.

Hvis jeg har brug for 3 stemmer for at få min artikel på og 3 stemmer det ned, så har jeg brug for 6 stemmer for at få min artikel på.

Jeg har ikke selv udviklet systemet (nogen indere kom mig i forkøbet), og m.h.t. den matematiske misforståelse, så prøver jeg at afklare den igennem et illsutrativt eksempel:

Godt så… Tænk lidt over nedestående.

Hvis du har brug for 3 stemmer for at få din artikel på og 4 stemmer det ned, så har du brug for 7 stemmer for at få din artikel på. Kan du selv se, at det ikke passer særligt godt med din betragtning om at “der skal to stemmer til at opveje en down rating”.

Jeg vil gengive Isabellas svar i dets helhed:

Der skal to stemmer for hver negativ stemme til for at give overskud, det ændrer dit regnestykke ikke på.

…og her burde jeg have givet op, men naivt kæmpede jeg videre med endnu et illustrativt eksempel:

Hvis du får 1.000.000 minus-stemmer, og 1.000.005 plus-stemmer, så har du et overskud på 5, selvom du har fået så godt som lige mange plus- og minus-stemmer.

Isabellas svar er præcis lige så korrekt, som det er fuldstændigt irrelevant. Her kommer hendes foreløbigt sidste kommentar i dens gloværdige helhed:

Det er sjovt med tal. For at ende på fire stemmer, skal du have otte, hvis der er fire minus stemmer.

WHAT THE FUCK!?!

*****

Læsere med større pædagogisk begavelse end undertegnede er hermed indbudt til at skrive i den relevante tråd, og prøve at forklare Isabella lidt om at lægge til og trække fra.

Undertegnede uddeler virtuelle skulderklap til den første der har succes med det foretagende.

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Straffelovens §266b hedder i folkemunde “racisme-paragraffen”. Det er et åndssvagt navn for det gør det til en rigtig taber-sag at kæmpe for, at få paragraffen afskaffet. Kampen mod § 266b ville stå stærkere, hvis racismeparagraffen var kendt under et andet navn.

Forslag (og evt. begrundelse for forslaget) modtages i kommentatorsporet.

Hvad har Politikens knæbøjning for folk, der hader Vesten og alt, hvad vi står for, at gøre med venstrefløjens forsøg på at indføre homo-vielser i Folkekirken?

…og inden man kan nå at råbe “IKKE EN SKID” ud over kupéen, så kommer Katrine Winkel Holm med dette svar:

Mere end man umiddelbart skulle ane.

Politikens kollaps viser til overmål, at avisen mangler den rygrad, der skal til for at forsvare Vesten. Det samme vil man i virkeligheden kunne sige om folketing og folkekirke, hvis de går med til at trylle ægteskabet om til at være kønsneutralt.

Okay…

Jeg giver Winkel Holm ret i at Politiken mangler rygrad. Jeg giver Winkel Holm ret i, at rygrad er nødvendigt for forsvaret af Vesten. Men Winkel Holm tager elementært fejl, når hun betragter debatten om homo-vielser som den skueplads, hvor vi studerer hinandens hvirvelsøjler med henblik på en kommende kamp mod Islam.

Debatten om homo-vielser handler om holdningen til homoseksuelle, ægteskab, sekularisme, Kristendom m.m.. Ikke om rygrad, eller manglen på samme.

Men hun er ikke dum…

Winkel Holms pointe er mere sofistikeret end som så. Hvorfor stiller venstrefløjen overhovedet forslag om homo-vielser i Folkekirken?

…selv en fantasiløs person vil kunne se, hvem der vil kunne bruge begrebsopløsningen til at indføre andre former for ægteskab, som kun Allah i hans himmel kan glæde sig over.

I vores aktuelle situation er det ingen undskyldning at opløse ordet ægteskab indefra.

Venstrefløjens forslag er med andre ord en rygradstest på linje med det absurde krav fra Muhammeds efterfølgere. Folketinget skal derfor gøre, hvad Politiken ikke magtede: Sige høfligt og venligt nej.

For Trykkefrihedsselskabets næstformand er forslag om homo-vielser, og islamiske forsøg på at tilbagerulle trykkefriheden i Danmark, to sider af samme sag. Det er den samme trussel med det samme objekt og det samme formål.

Konklusion:

Processen mod Danmarks trykkefrihed og venstrefløjens forslag om homo-vielser er to meget forskellige ting. De vedrører forskellige emner, de bruger forskellige midler, og de har forskellige formål. Winkel Holms analogi er indlysende idiotisk, og den rejser et spørgsmål.

Trykkefrihedsselskabet er en tværpolitisk forening. Winkel Holm udpeger trykkefrihedens sande venner på baggrund af folks holdning til homo-vielser: Hvis du går med til, at “trylle ægteskabet om til at være kønsneutralt”, så mangler du “den rygrad, der skal til for at forsvare Vesten”.

Her kommer spørgsmålet til en million kroner

Hvad laver Winkel Holm i en tværpolitisk forening, når hun tydeligvis ikke tænker tværpolitisk, når det kommer til kampen for trykkefriheden?

Svar udbedes.

I don’t get no respect

Der er både gode og dårlige grunde til, at WulffMorgenthaler ikke får respekt for deres arbejde ud i “afsløringen” af Islams absurditeter. Lad os starte med et par dårlige grunde:

• WulffMorgenthalers arbejdsgiver er Politiken, som næppe brænder helhjertet for at markedsføre WulffMorgenthaler, som Islam-kommentatorer
• WulffMorgenthalers arbejdsgiver er Politiken, og mange Islam-kritikere ønsker ikke at rose nogen feature i den avis
• Mange Islam-kritikere mener, at vi skal være alvorlige, seriøse og akademiske i vores behandling af det gravalvorlige fænomen Islam. Se blot, hvordan Koran Bloggen deler vandene på Uriasposten.

Der er også gode grunde til, at WulffMorgenthaler ikke får deres velfortjente respekt:

• WulffMorgenthaler opfatter ikke sig selv som Islam-kritikere, men som rejsende i absurditeter (de fleste af dem selvopfundne). Vi siger ikke, at islam er svinsk og at I skal tro på os i stedet for. Vi er bare åbne over for en masse ting og kritiserer en masse ting, og vi forbeholder ret til ikke at stå til ansvar for noget som helst…
• WulffMorgenthaler har bedrevet selvcensur, når det kommer til at lade deres Islam-relaterede striber genoptrykke udenfor den oprindelige kontekst.

Både Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har valgt at fremhæve WulffMorgenthaler for deres angivelige selvcensur i forhold til Islam. Den kritik kombineres hos Trykkefrihedsselskabet med en anklage om “kristendomsforhånelse”. I bedste fald giver den kritik et upræcist billede af WulffMorgenthalers aktivitet i forhold til Islam.

Det er nok dette upræcise billede, som har gjort at en 180grader-læser kan spørge i oprigtig undren:

Er det rigtigt at WulffMorgenthaler aldrig har lavet satiriske tegninger omhandlende den muhammedanske religion?

Ret skal være ret

Jeg har samlet et overblik over WulffMorgenthalers Islam-kritiske striber siden 2007 (med en enkelt uomgængelig undtagelse fra 2005).

WulffMorgenthaler om burkaen:

En snedig flugtplan

En burka på Roskilde Festivalen

Kønsforskrækkelse ala Islam

Derfor er burkaer ikke røde

WulffMorgentahler om Islam i al almindelighed:

Muhammed i psykolog-behandling (det er denne stribe, som WulffMorgenthaler har fået kritik for ikke at lade genoptrykke udenfor kontekst)

Bibelen, Koranen og Peter Pedal (bemærk hvilken af bøgerne, som har suverænt flest papirlapper, som stikker ud)

WulffMorgenthaler om islamisk terrorisme:

En terrorist får, hvad han har fortjent

Opvask eller…

Taleban fejrer nytår

Selvmordsbomber uden stedsans

Osama bin-Ladens forfængelighed

Jeg kan ikke helt finde ud af om det er Islam der gøres grin med, men here goes anyway…:

Allah Akbar

Konklusion:

Når WulffMorgenthaler fremhæves for ensidig Kristendomsforhånelse, sidestilles med Politikens pinlige forlig, eller kritiseres for at censurere en tegning, som faktisk kan ses på deres egen hjemmeside, så er det urimeligt overfor WulffMorgenthaler.

Det er tillige ærgeligt for Islam-kritikken, hvis en af de få ting, som ligner mainstream-underholdning på bekostning af islamiske dogmer, bliver skubbet væk pga. et misforstået ønske om en evigt ren, ubesmittet, entydig og monoman Islam-kritik.

Det ville ikke ligefrem skade debatten, hvis man viste at et islamisk dogme også kunne konfronteres med et smil på læben.

Se også:

Koran Bloggen

Sjov Med Informations Læserbreve går ud på at lave sjov med Informa… you get the point.

Sjov Med Informations Læserbreve

De læsere, som ikke har fulgt nyhedsstrømmen i den forløbne uge, kan blive opdateret her:

Politiken, Muhammed-tegninger, forlig, Chamberlain, ytringsfrihed, viewspaper, Islam, Dansk Folkeparti, Tøger, Tøger, Tøger, Islam!

Med denne opsummering ryddet af vejen, så kan vi i fællesskab vende vores vinterblege ansigter mod den evigt skinnende morgensol, som er Informations side med læserbreve. Der er i dagens avis blevet offentliggjort tre læserbreve om Politikens forlig.

Niels Henrik Højlund, Århus V

Statsministeren er ‘bekymret’ for, at Politiken bryder mediernes sammenhold. Men skal medierne da stå sammen? Jeg synes, det bliver rigtigt uhyggeligt, når medierne i den grad er enige.

Ja, Niels. Medierne skal stå sammen om at trusler mod ytringsfriheden er en dårlig ting. Personligt ville jeg først synes, at det blev rigtigt uhyggeligt, hvis medierne var uenige om det. Hvilket minder mig om, at jeg hellere må sove med lyset tændt i nat.

Søren Jessen, Skodsborg:

Med en jamen-vi-er-jo-helt-uskyldige-attitude påstås i lederen, at genoptrykningen i februar 2008 af bombetegningen i hele 11 danske dagblade således blot “skete som nyhedsillustration…” … Sandheden er, at dagbladene dannede koordineret, fælles front for overlagt, at demonstrere ytringsfriheden. Hårdt mod hårdt.

Søren Jessen kalder altså en tegning mod et mordforsøg for “hårdt mod hårdt”.

Suk!

En tegning mod et mordforsøg er et bedøvet marsvin mod et bazooka-bevæbnet ishockey-hold. Hårdt mod hårdt? Mig i røven!

Finn Schousboe, Jægerspris (læserbrevet gengivet i sin helhed)

Det er interessant, at Informations lederskribent – sammen med den flok politikere, som sædvanligvis råber før de tænker -  bebrejder Tøger Seidenfaden, at han bruger sin ytringsfrihed og udtaler en nuanceret beklagelse.

Der er intet mistænkeligt ved at kritisere folks konkrete brug af ytringsfriheden, så længe at selve ytringsfriheden ikke kritiseres. Af alle argumenter, så er ‘Aha, der kritiserede du mig, selvom jeg brugte ytringsfriheden, så er du jo ikke anderledes end os der er imod Muhammed-tegninger’-argumentet nu det mest åndssvage.

Se også:

Hate-speech i Information?

Venstres Ungdom er en politisk organisation, som har sat sig for at bekæmpe de problemer, som påvirker dig og din hverdag. Derfor har de i en passende ungdommelig stil startet en kampagne under navnet VUPTI!

Kampagnens røde tråd er deres VUPTI-spray, som Venstres Ungdom præsenterer med disse bevingede ord:

VUPTI er en antisocialistisk spray, der udrydder dine socialistiske problemer – nemt og effektivt….

Her på siden kan du læse om, hvordan VUPTI fjerner ALLE dine socialistiske problemer. Se i produktdemonstrationen hvordan VUPTI anvendes på SKAT, licens, lukkeloven og 9 andre socialistiske problemer. …

Har du selv et specifikt socialistisk eller personligt problem, så skriv til VUPTI-pigen under Q&A i VUPTI’s brevkasse.

Det er tydeligt, at socialisme er VU’ernes eufemisme for velfærdsstat. Velfærdsstaten er et socialdemokratisk projekt, og Socialdemokraterne har deres rødder i socialismen. VU’s retorik er lidt poppet, men på ingen måde urimelig.

So far, so good, so what…?

Men hvad VU’ernes retorik mangler i urimelighed kompenserer de for med deres billedside:

*****

WHAT THE FUCK!?!

*****

Tanke-eksperiment:

• Skift Hammer & Segl ud med Swastika
• Skriv “…og Dansk Folkeparti er væk” i taleboblen
• Kald Vupti for en anti-racistisk spray
• Gør SFU til afsender

Voila! Du har opskriften på et ramaskrig.

Konklusion:

Det er historieløst at bagatellisere Sovjetunionens kommunisme igennem sammenligninger med den danske velfærdsstat.

Den ånd, som ligger bag nazi-beskyldninger mod DF, lever, har det godt og leder kampagner hos Venstres Ungdom.

Se også:

Konservativ Ungdom går i offer-mode

Dansk Folkepartis Ungdom kalder deres politiske modstandere for rotter