Temaets højeste formål synes at være at overanalysere biologiske omstændigheder, generalisere omkring parforhold og intellektualisere følelsesmæssigt betinget adfærd til uigenkendelighed. Så langt, så godt…

Seneste skud på stammen hedder “5 spørgsmål til mænd om manderollen”:

*****

Berlingske Tidende har været ude at stille en række mand 5 spørgsmål om manderollen anno 2010. Det er jo i sig selv en god idé, da det muliggør at vi kommer godt rundt om et spændende emne, og får det belyst fra forskellige vinkler.

Quiz om et døende medie

Berlingske Tidende har valgt at lade 6 mænds svar belyse manderollen anno 2010, men nedenfor linker jeg til interviews med syv mænd.

Kan du gætte hvilke 6 mænd, som blev interviewet af Berlingske Tidende om manderollen, og hvem som jeg selv har digtet ind i interview-offerets rolle og suppleret med et dødt link?

Mads Steffensen, Radio- og TV-vært på DR

Mads Lange, chefredaktør på Euroman

Sebastian Dorset, komiker

Jakob Kvist, kreativ direktør på ArtPeople

Anders Kraul, fordboldkommentator og vinder af DR’s sprogpris 2009

Henrik Byager, livsstilsekspert

En af de 2.250.000 danske mænd som IKKE arbejder med medier

Svar:

Du kan i sagens natur finde svaret ved at klikke på de respektive links, som fører enten til Berlingskes interview med den pågældende eller i et enkelt tilfælde et dødt link. Men du kan også vælge at være vovet og skrive dit svar i kommentatorsporet før du tjekker om du har gættet rigtigt.

God quiz-fornøjelse!

Edit: Hvis embed-videoen ikke virker, så kan videoen ses her.

Giv hende lige et minut til at snakke sig varm…

*****

Godt så…

Vi var ellers igang med en diskussion af bundniveauet hos de respektive fløje i Blogland. Vi kan ikke blive enige om hvilken fløj har ambassadører i de dybeste grave, men vi kan i det mindste blive enige om at de grummeste elementer på højrefløjen har et ret lavt bundniveau.

Kritikerne af Islam-kritikere har også et ret lavt bundniveau, og her excellerer blandt mange andre den liberale web-redaktør Ole Birk Olesen. Han har kaldt Islam-kritikere for muslimhadende bussemænd og anti-muslimer. De anklages for at hade.

Meta

Hadske kommentarer om anderledes-tænkende.

Had til de der deler øvrige synspunkter med de hadefulde kommentatorer.

Fordømmelse baseret på laveste alt-andet-end-fælles-nævner.

Fordømmelse af de der fordømmer på baggrund af en alt-andet-end-fælles-nævner.

Det er en ond cirkel. Bevares, det er også individers frie og selvstændige valg, men det er altså samtidigt en ond cirkel.

Tilbage til The Wordy Shipmates

Sarah Vowells ridt gennem det puritanske Amerikas historie og oprindelsesmyter trækker regelmæssigt linier op til nutiden. Et af “Back to The Future”-øjeblikkene tager form af et Martin Luther King-citat med en nærmest Voltairesk symmetri.

“So this morning, as I look into your eyes and into the eyes of all of my brothers in Alabama and all over America and over the world, I say to you: ‘I love you. I would rather die than hate you.’ ”

Konklusion:

Sarah Vowell siger det bedre end jeg magter:

Go ahead and re-read that. That is hands down the most beautiful, strange, impossible, but most of all radical thing a human being can say. And it comes from reading the most beautiful, strange, impossible, but most of all radical civics lesson ever taught, when Jesus of Nazareth went to a hill in Galilee and told his disciples, “Love your enemies, bless them that curse you, do good to them that hate you.”

Robert Redford spiller CIA-researcheren Joe Turner i Sidney Pollacks filmatisering af den paranoide sindstilstand Three Days of the Condor.

Joe Turner vender tilbage efter sin frokostpause, og opdager at alle hans kollegaer på kontoret er blevet myrdet. I løbet af filmen finder Turner ud af at mordene er et resultat af en sammensværgelse, og at konspiratorene også er ude efter ham. Men hvis han bare kan få hans oplysninger ud i medierne, så er han frelst.

I den afsluttende scene befinder Turner sig i samtale med hovedkonspiratoren Higgins foran New York Times hovedkontor. Turner fortæller Higgins at han har sendt avisen en dokumenteret beskrivelse af sammensværgelsen.

Higgins: Oh, you… you poor dumb son of a bitch. You’ve done more harm than you know.

Turner (selvretfærdigt hoverende): I hope so…

Turner forlader Higgins, som lige vil have yderligere 5 sekunder af hans opmærksomhed…

Higgins: Hey Turner… How do you know they’ll print it?

Turners selvretfærdighed forvandles til tvivl. Filmen slutter med en brat afslutning af Frelsens Hærs julesang og et freezeframe af Redfords nervøst tvivlende ansigt.

Ordene der bliver hængende i bevidstheden, mens rulleteksten kører er “how do you know they’ll print it?”

Er medierne en del af deres sammensværgelse?

2010, os:

Hjemmesiden Wikileaks har i dag offentliggjort omkring 91.000 hemmeligstemplede dokumenter om krigen i Afghanistan.

Liberalisering lyder så smukt. Væk med forbud, sæt folket frit!

Det lyder også så smukt, når selv kloge, besindige mennesker har travlt med, at vi skal ’afkriminalisere’ hash. Lige så smukt lyder det, når andre kloge, ligefrem besindige mennesker bruger tid, masser af tid, på, at vi skal afskaffe racismeforbuddet. Det er ligesom salig Glistrup, der så udmærket foreslog, at trafiksignaler kun skulle være vejledende. Folk kunne vel selv vurdere, om det var farligt at køre frem for rød.

Men hvorfor bruges der mere tid og flere kræfter på at kræve forbuddet mod racisme afskaffet, end der bruges på at bekæmpe tilløb til racisme?

Tilløb til racisme

Ved “tilløb til racisme” forstår Anders Jerichow tilsyneladende uforfærdet integrations-debat og/eller Islam-kritik.

Er Danmark da ved at blive et ravende racistisk samfund? Heldigvis ikke. Men man skal da være tonedøv for ikke at mærke intolerancen over for muslimer.

Hvilken intolerance overfor muslimer?

Danskerne er intolerante overfor muslimer, som lukker usigelige mængder lort ud jf. bl.a. den brede fordømmelse, som møder Fatih Alev, Ahmed Akkari og Abdul Wahid-Pedersen. Deres kristne modstykke ville blive mødt af den samme brede front jf. bl.a. den massive (og berettigede) afvisning af Søren Krarup og Jesper Langballe (som, i parantes bemærket, ikke besidder 2% af den åndsformørkelse som f.eks. Abdul Wahid-Pedersen står for).

Sekulære, samfundsunderstøttende og venlige muslimer er faktisk populære her i riget, hvilket bl.a. Naser Khader har bemærket og kvitteret for med hans afvisning af at Danmark er et racistisk samfund.

Det er ikke muslimer vi danskere afviser. Vi afviser islamisk imperialisme. Vi afviser islamisk indtrængen i ikke-Islamiske sfærer som f.eks. det offentlige rum, avisernes redaktionslokaler og bøssernes soveværelse.

En enkelt af grundene til at afskaffe racismeparagraffen

Racisme, homofobi, forhånelse, kvindeundertrykkelse og vold tager ofte udgangspunkt i religiøse tanker. Racisme, homofobi, forhånelse, kvindeundertrykkelse og vold er ofte kulturelt betinget.

Hvis vi skal bekæmpe racismen, så bliver vi nød til at føre en offentlig debat, som er åben, uforfærdet og konfronterende overfor kulturer og religioner, som fremavler mere racisme end vi kan leve lykkeligt med.

Konklusion:

Kampen mod racisme kræver selvindsigt, indadvendthed og adgangsbillet til et spejlkabinet. Kampen mod racisme kræver også sylespids kritik af visse kulturelle og religiøse forestillinger, som lever i symbiose med visse indvandrere og deres efterkommere.

…og så er vil tilbage ved Anders Jerichows spørgsmål:

Hvorfor bruges der mere tid og flere kræfter på at kræve forbuddet mod racisme afskaffet, end der bruges på at bekæmpe tilløb til racisme?

Fordi det du kalder racisme, betragter jeg som forudsætningen for at bekæmpe racisme.

Se også:

Anders Jerichow er meget, meget dårlig til at berolige folk

Familien Skal i Skoven vil blive brugt om historier, som burde være Dagens What The Fuck!?!-historier, men på grund af tidens tragiske tegn har historien fået karakter af trivialitet. Så hvis jeg i fremtiden frustreres over historier, hvis civilisations-undergravende egenskaber burde være selvindlysende, så skriver jeg et nødtørftigt referat og tagger indlægget med mit nye cop-out af et tag.

Einer sogenannten “Mediencharta für Niedersachsen”

Via Norddeutscher Rundfunk:

Die niedersächsische Sozialministerin Aygül Özkan (CDU) hat ihren Vorstoß zu einer sogenannten “Mediencharta für Niedersachsen”, die die Medien auf einen gemeinsamen Kurs bei der Berichterstattung über Integration verpflichten soll…

…

Am Donnerstag war bekannt geworden, dass die Medien Mitte August eine vom Sozialministerium entworfene “Mediencharta für Niedersachsen” unterschreiben sollen. Darin sollen sie sich unter anderem verpflichten, eine “kultursensible Sprache” anzuwenden.

*****

Niedersachsens Socialminister Aygül Özkan (Kristendemokraterne) har fremført et forslag om et såkaldt “Mediecharta for Niedersachsen”, som skal forpligte medierne på fælles retningslinier når det kommer til dækningen af integrationsspørgsmål.

…

I Torsdags blev det bekendtgjort at medierne i midten af August skal underskrive det af Socialministeriet foreslåede mediecharter. Charteret forpligter bl.a. medierne til at anvende et “kultursensibelt sprogbrug.”

Sådan har det været så mange gange før og nu er det det igen…

Hat-tip:

AagePK

Nu har ytringsfrihedens modstandere tilsyneladende fået fat på en magisk vadsæk, og vi må desværre nok vænne os til at se scener som den nedestående gentaget ad nauseam i islamiske varianter.

*****

Tyrkerne må undvære film-succes

Sex And The City 2 er en amerikansk film, hvor fire livsglade New Yorker-veninder giver den gas i Mellemøsten.

Warner Bros. tyrkiske afdeling er iflg. Jyllands-Posten nået frem til den konklusion at “adskillige scener i filmen kan i den tyrkiske offentlighed [...] opfattes som om, at islam bliver udsat for latterliggørelse.” Derfor har de valgt at “udskyde premieren på ubestemt tid.”

• Hvis man kun sælger billetter til folk, som rent faktisk har lyst til at se filmen, så er der jo ikke noget problem
• Hvis filmen kun latterliggør de latterlige aspekter ved Islam, så er der jo ikke noget problem
• Det er Warner Bros. opgave at skabe og distribuere filmkunst; det er ikke deres opgave at tage hensyn til sarte magthavere, fintfølende fanatikere eller folket i al almindelighed

Men bedst som standard-argumenterne er blevet stillet op i formation, så dykker Warner Bros. deres hånd ned i vadsækken og fremtryller følgende uimodsigelighed:

»Grundet Israel-begivenhederne samt reaktionen i befolkningen er visningen af filmen forhindret«, skriver filmselskabet og henviser til den massive Israel-fjendtlige reaktion i den tyrkiske befolkning oven på en israelsk militæraktion den 31. maj mod et tyrkisk nødhjælpsskib på vej til Gaza.

Fuck the what!?!

Kristeligt Dagblad har en fast klumme, som hedder spørg om religion. Den brevkasse har jeg fået meget sjov ud af igennem tiderne:

• Han var allerede gift med en anden
• …som udgangspunkt, kan Bibelen ikke omtale homoseksualitet, for det eksisterede ikke
• Endnu en imam ser rødt
• …og nej; problemet er ikke det åndssvage facit
• Han vil skilles, hvis jeg ikke konverterer…

Brevkassens koncept er at muslimer besvarer spørgsmål om islam, kristne besvarer spørgsmål om Kristendom, hinduer besvarer spørgsmål om hinduisme etc.

Gad godt vide hvem Kristeligt Dagblad får til at svare på spørgsmål om evolutionær biologi?

Kan evolutionsteorien forklare alt?

Læseren Esben Øster Mortensen stiller et forlængst besvaret spørgsmål:

Et eksempel er en flagel (et hår, som visse celler bruger til at bevæge sig med, fx sædceller). Den er opbygget af cirka 20 dele, hvoraf intet kan undværes, hvis dens funktion skal bibeholdes.

Argumentet er så, at den ikke kan være opstået ud fra evolution alene, da det ikke kan være til fordel for nogle celler at have en “halv” flagel som ikke kan bruges til noget?

Er det en gyldig kritik af evolutionsteorien, eller har naturvidenskaben fundet svar på en flagels opståen?

Gad godt vide hvem Kristeligt Dagblad mener er mest egnet til at svare dette evolutions-skeptiske spørgsmål…

Introducing Jakob Wolf:

Jakob Wolf er lektor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet, og fortaler for intelligent design-teorien.

Seriøst venner?

I lader muslimer om at gå i clinch med de Islam-skeptiske spørgsmål. I kaster Kristendoms-skepsis for de kristne. Men et evolutions-kritisk spørgsmål besvares med et litterært blowjob fra en fortaler for intelligent design, hvis cv ikke på nogen måde peger i retning af relevante kvalifikationer.

WHAT THE FUCK!?!

Se også:

Kristeligt Dagblad og Darwin

86 kommentarer, de 42 handler om undertegnede; mit hjerte hvad vil du mere?

I dette indlæg vil jeg fokusere på den suspekte baggrund for en række af de myter, som bliver ført til torvs i tråden. Myternes konkrete indhold vil jeg forholde mig til i kommentatorsporet.

Jeg antager, at William Jansen i ung alder blev førtidspensionist…

Lad os tage udgangspunkt i et bidrag fra kommentatoren Anonymous som d. 14. Juli, kl. 12.46 beriger debatten med følgende betragtning:

Det ligger mig fjernt at stille diagnoser i blogland, men i dette tilfælde har vi altså at gøre med en person, der går lige efter bogen. Jeg antager, at han i ung alder blev førtidspensionist eller på anden måde har skaffet sig særlig beskyttelse, han synes i hvert fald ikke at arbejde indenfor sit fag som socialrådgiver…

Godt så…

Hvis du af den ene, anden eller tredje grund mener at mine personlige forhold oplyser debatten, så er du hjerteligt velkommen til at inddrage de personlige forhold, som du finder er relevante. Men hvad nu, hvis du ikke er bekendt med disse personlige forhold?

Hva’ gør vi nu, lille du?

Hvis du vil vide noget om min eventuelle førtidspension, min karriere som socialrådgiver, mit ansættelsesforhold på Kronborg, mine familie-forhold m.m., så har du  to muligheder:

1. Du kan tegne horoskoper, læse min aura, spekulere, filosofere, gætte eller spørge Gud.
2. Du kan researche på sagen, hvilket inkluderer muligheden for at stille mig spørgsmål igennem Facebook eller nærværende blogs kommentatorspor

Jeg forstår godt at en del af de folk, som interesserer sig for mine debat-bidrag, udvikler en interesse for personen bag debat-bidragene. Jeg forstår ikke at denne interesse manifesterer sig som en indadvendt søgen efter svar på spørgsmål, som kunne besvares igennem en udadvendt henvendelse til undertegnede.

Jeg forstår ligeledes ikke, hvorfor visse debattører føler en trang til at dele ud af frugten af deres indadvendte søgen. De må jo selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om.

De må da for fa’en selv være klar over at de ikke ved hvad de snakker om?

Right…? Right…?

Anybody…?

Så vender vi kajakken…

Hvis du har fulgt mine bidrag til debatten i blogland, eller hvis du netop besøger denne blog for allerførste gang og er blevet nysgerrig på min person, så er du hjerteligt velkommen til at stille mig dine spørgsmål.

Du kan stille mig spørgsmål igennem williamjansens1[a]gmail.com, min Facebook-profil eller bloggens kommentatorspor.

Se også:

Polyb – som ikke er min fætter! – har ligeledes blogget om visse debattørers manglende sans for egne begrænsende evner.

Quiz om foto-journalistik i Kristeligt Dagblad

Kig godt på dette billede:

*****

Billedet er ikke tilskåret af undertegnede. Her kommer så spørgsmålet til læseren;

Hvilken Kristeligt Dagblad-artikel bliver illustreret af overstående billede?

Den ene af de to nedestående indledninger har jeg selv skrevet, og den anden indledning er blevet copy/pastet fra den relevante artikel på kristeligt-dagblad.dk

Artikel A:

Der var li’som en pige i en grøn bikini, som lå på standen og sådan nogen ting. Der var nogen siv i vejen, så man kunne ikke helt se hende ordentligt. Hun havde også fået noget sand på armen, på låret og lidt på maven.

Artikel B:

Ofrene for årtiers tvangssterilisation skal have erstatning og en offentlig undskyldning. Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget, efter at en 80-årig kvinde, der i 1940′erne blev stemplet som åndssvag og tvunget til at lade sig sterilisere, nu er trådt frem og har krævet æresoprejsning.

Interesserede læsere kan komme med deres bud på et svar i kommentatorsporet.

Løsning:

Du kan finde løsningen ved at klikke dig ind på den relevante artikel her.

Hvis du ønsker at gætte med i legen, så er det snyd at klikke sig ind på artiklen før du har skriver dit bud på et svar.

Kroniken handler om grænseoverskridelse og tager udgangspunkt i teaterets verden. Jeg gav mig til at læse kronikken, mens jeg i forventningsfuld spænding ventede på et åndssvagt udsagn om Muhammed-krisen, som kunne danne baggrund for et blog-indlæg.

Jeg måtte pløje mig igennem 2/3 af en kedeligt skrevet kronik om et emne, som overhovedet ikke interesserer mig, før Flemming Nyborg åbner et afsnit med disse løfterige ord:

Når nogle tegnere med rette føler sig truet og må have politiet til at beskytte sig mod satirens ofre, er det en uhyrlig situation. Deres sikkerhed er truet, og trygheden er i fare.

Vi bliver efterfølgende beriget med et par nyklassiske klichéer;

• “derfor er det ikke altid en god idé at udnytte sin frie ret til det yderste”
• “Hvis man synes, at en kollega er et dumt svin, vil det næppe fremme klimaet på arbejdspladsen, hvis man lader det komme eksplicit til udtryk…”
• “Selvcensur. Det var dog et grimmer ord! Før i tiden talte man om at lægge bånd på sig selv, og det blev regnet for godt at kunne.”

Det er altsammen been there, done that-territorium, men derefter begynder Flemming Nyborg at indfrie hans ikke-udtale løfte om idiotiske udsagn:

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare…

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare, men dermed er ikke sagt, at det, man kan tillade sig på de skrå brædder, også er o.k. udenfor. Hvis man ikke kan lide mosten, kan man vælge et andet teater eller blive hjemme. Du kan ikke vælge en anden verden, og verden er også en arbejdsplads og et fælles rum.

»My brain hurts«, sagde Michael Palin…

Verden udenfor teateret er ikke en stor klæbrig masse, som sidder hjælpeløst fast på ens fingre, når blot man én gang er kommet i kontakt med den. Verden udenfor teateret er en mangfoldig størrelse, og den indeholder mange rum, som har det til fælles med det enkelte teater at rummet kan vælges fra.

YouTube-videoer, Facebook-grupper, blogs, Jyllands-Postens debat-sektion, foredrag, sange, bøger, tegneserier og alle de andre formater, som Islam-kritikere bruger deler et fællestræk i at de er nemme at vælge fra.

Oh well… whatever… nevermind…

Flemming Nyborgs kronik er interessant, da den illustrerer en kronikørs manglende evne til at rationalisere hans instinktive modstand mod Islam-kritik.

80% af kroniken handler om grænseoverskridning og relaterede tendenser indenfor bladtegning, teater og satire. Med et sådant emne kan han ikke snige sig udenom Muhammed-tegningen, som får tildelt 20% af pladsen. Men hvor kronikøren kan skrive kritisk, objektivt eller begejstret om alt fra Lars Norén til Dødens Triumf, så kan han ikke berøre Muhammed-tegningen uden pligtskyldigt at tage afstand fra den.

Konklusion:

»Verden er en scene«, sagde Shakespeare… Hvis man ikke kan lide mosten, kan man vælge et andet teater eller blive hjemme.

Jeg kunne have svoret at det umiddelbart overstående, og kun meget lidt redigerede, Flemming Nyborg-citat var et stærkt argument for det tilladelige i at støde religiøse følelser.

Flemming Nyborg må slå krøller på sig selv for at kunne finde egen hale og eget hoved.

Se også:

Flemming Nyborg kunne lære en ting eller to af Tomasz Wróblewski