VM i Fodbold a.k.a. DM i kulturalisme
For fodboldfans har den seneste måned været en fest. For kulturalister har det været en orgasme…
Et overflødighedshorn af kommentatorer med hang til kulturalistiske forklaringer har belært os om de virkelige årsager til Danmarks fiasko, Frankrigs fiasko, Tysklands succes og Tysklands position som VM-slutrundens største tabere (det sidste udsagn giver rent faktisk mening for Uriasposten).
Jeg kommenterede selv fænomenet ved en tidligere lejlighed, så dette indlægs ambitionsniveau begrænser sig til at samle trådene og danne et overblik.
Det røde og HVIDE fodboldlandshold
Aslak Nore åbner ballet:
Aslak Nore udråbte Danmarks VM-hold til at være “symbolet på et fremmedfjendtligt land, som ikke udnytter indvandrebefolkningens potentiale.”
Sidst jeg tjekkede havde Patrick Mtiliga baggrund i Tanzania. Oh, well…
…signalværdien kan ikke undervurderes, og Danmark halter voldsomt efter. Så bare se frem til dagen hvor Mohammed Fellah, Abdi Ibrahim, Joshua King og andre lovende nynorske spillere fejer et leverpostejsfarvet og blegt dansk landshold af banen.
Løn som racistisk forskyldt!
Nej, det er ikke min tolkning af Carsten Aggers indlæg om Danmarks nederlag til Holland. Det er Carsten Aggers egne idiotiske ord fra overskriften til indlægget om selvsamme nederlag:
I dag har dette fremmedhad, der er en daglig plage for tusinder af indvandrere og ikke-indvandrere i dette land, ført til de rød-hvides og de nationale idioters totale ydmygelse på grønsværen. Jeg tror godt, jeg kan spise et stykke sandkage.
Eller er det omvendt? …eller måske endda ingen af delene?
Strengt talt et indlæg som snakker forbi multikulti-vinklen, men stadigvæk interessant for de læsere, som kun er nået så langt i min tekst på grund af idiotiets underholdningsværdi. Arne Eggert og Troels Myllenberg har nemlig skrevet et indlæg, hvis præmis dikteres af overskriften “Fra Elkjær og Riskær til Agger og Bagger”:
I dag er forsvarsspillerne de mystiske muskuløse stjerner, spillets klippefaste enere i en idrætsgren, der med sine kapitaltunge oligarker og afsindige firmakonstruktioner som bagmænd i klubberne vækker et pift af Stein Bagger. … De danske drømme ligger fremover i fødderne på Nicklas Bendtner – landsholdets svar på Søren Pind. Eller er det omvendt, Søren Pind som dansk politiks svar på Nicklas Bendtner?
Den franske fias… nej, multikulturelle fiasko
Ralf Pittelkow åbner ballet:
Ralf Pittelkow var først ude på dansk med et indlæg om det franske holds fiasko:
I de fleste europæiske lande ser man opsplitningen i parallelsamfund og ligegyldigheden over for fællesskabet. Det franske landsholds opløsning rummer en lære, som bør optage hele Europa.
…og selv Politiken dækkede vinklen med de kulturalistiske forklaringer på Frankrigs VM-fiasko.
Alles ist Multi-Kulti
Hey… Gutmensch er et tysk ord…
Lars Trier Mogensen (som jeg længe har vidst var en idiot) begiver sig ud i en uforbeholden skamrosen af det multietniske tyske fodboldlandshold. Et par kommenterede højdepunkter:
Tyskland har foreløbig triumferet i den kontinentale kulturkamp, der udspiller sig her under VM.
Kontinental fodboldkamp, ikke kulturkamp.
Tysklands overbevisende sejr over England var ikke kun en genrejsning efter VM-finalenederlaget i 1966, men også et vidnesbyrd om, at den tyske integrationsmodel kan blive et forbillede i Europa.
De to verdensmesterskaber og tre europamesterskaber, som Tyskland har vundet i de mellemværende 34 år, var en genrejsning efter VM-finalenederlaget i 1966. Nedsablingen af England blev udført af allerede oprejste fodboldspillere.
Det unge tyske landshold står i skarp kontrast til det danske. Den norske forfatter Aslak Nore påstod forleden i Information, at der er en nøje sammenhæng mellem Danmarks dårlige spil og fiaskoen med at integrere indvandrere i fodbold.
Årh, fuck det her pis… Næste indlæg.
Jeg kunne have svoret at de bare spillede fodbold, men nej…
Tyskland gør så meget mere end at spille fodbold ifølge Claus Bryld:
Det tyske (og andre) landsholds blandede sammensætning afspejler et samfund uden den traditionelle ”sammenhængskraft”, et samfund, der alligevel hænger sammen. Det kaldes også af nogle for et højkomplekst samfund, hvor mennesket ikke er fange af de traditionelle fællesskaber, men danner sine egne værdier på grundlag af individuel erfaring og refleksion, men ikke uden hensyn til andre.
Multikultiholdet… is biggest loser
Den håbløse blanding af dansk og engelsk er helt Uriaspostens egen.
De fleste af os kunne have svoret at bronze-medaljer var et godkendt resultat for et tysk hold i opbygingsfasen, men Uriasposten udråber alligevel Tyskland til turneringens største tabere. I klassisk nationalkonservativ stil afsøges kulturalistiske vinkler på den tyske indsats:
Problemerne opstår, når man ikke nøjes med at rekruttere talenter, men aktivt udskifter den indfødte befolkning med noget mindre heldige elementer. Franskmændene spekulerer formentlig, om en exit i gruppespillet er deres brændende forstæder værd. Tyskerne skal også nok nå dertil.
Morsomt bliver det først for alvor, da en læser påpeger at de franske spillere af anden etnisk herkomst er ret gode til at synge med på den franske nationalmelodi. Det får Uriaspostens skribent til at belære den vildfarne læser:
Det er et FODBOLD-VM, ikke en sangkonkurrende.
De hidtil viseste ord udtalt om VM-slutrunden. Synd at skribenten følger denne indlysende sandhed op med at opsummere Tysklands semifinale med disse ord:
…de holdes frem som det store håb for multikulti, og slås ud af deres antitese.
Opgør med kulturalismen…
Undertegnede, Konflikten og Esben Schjørring har alle begået indlæg, som tager et opgør med den kulturalistiske vinkel på VM i fodbold.
Summa summarum:
Ingen summa summarum. Dette indlægs ambitionsniveau begrænser sig til at samle trådene og danne et overblik.
Hvis jeg har overset et indlæg, som kan være med til at belyse kulturalismens mangestedsnærværende indtog i de danske mediers dækning af VM i fodbold, så giv mig et praj i kommentatorsporet.
A Andersen said,
Wrote on July 11, 2010 @ 19:14
Sygt man.. haha hvem vinder mon dm i kulturalisme : Shansen Utd vs. Henrik-fra-Uriasposten-&co Fc
Begge hold er jo for vilde – tror det bliver forlænget spilletid og straffe
Jens O. Kristiansen said,
Wrote on July 12, 2010 @ 13:25
Nu bliver det spændende, hvem der kommer først med en skarp analyse af finalen. Multikulturalisterne med en forklaring på van Bommels, De Jonghs, van Persies brutale spil som lyder noget i retning af: “De er racister!” – eller kulturalisterne med en forklaring på selvsamme lydende noget i stil med: “Det er multikulturens skyld. Det hollandske samfund er blevet forrået af multikulturen, og det afspejler sig nu også blandt etniske/kulturelle nederlændere.”
bohemianrhapsody said,
Wrote on July 12, 2010 @ 13:39
@ Jens O.K.:
Afklaring: Jeg regner multikulturalister som en delgruppe under kulturalister. Kulturalister er folk, som mener at alt har en kulturel forklaring, og det omfatter tilhængere såvel som modstandere af multikultur.
…og så dagens “hvem skulle have troet det?”-øjeblik:
Berlingske Tidende har en sans for humor!
Jens O. Kristiansen said,
Wrote on July 12, 2010 @ 14:04
@ William
Ha! Sjovt billede + tekst.
Superman said,
Wrote on July 12, 2010 @ 16:10
Jeg er – som det vist også fremgår af andre debattråde om emnet herinde – ganske enig i at stort set alle disse fodbold-multikultur analyser har været tåbelige ud over alle grænser.
Jeg er derimod ikke så vild med “kulturalist” begrebet. Det virker som en lidt søgt strategi om at placere sig selv som den evigt nuancerede i den eftertragtede midterposition; “ja, ja, I har alle lidt ret, men I har ikke gennemskuet nuancerne som os”
Det kan jo f.eks. ikke udelukkes at “kultur” faktisk har en indvirkning på holds resultater; f.eks. har det hollandske hold angiveligt tidligere haft betydelige problemer med en hvid lejr og så en mørk lejr internt i truppen. Noget der vel næppe er befordrende for succes.
Men det er i sagens natur ofte ret vanskeligt så konkret at påpege problemer, og vist samtlige “analyser” af den dur ved dette VM har været så tynde at man næppe tror det.
Iøvrigt pudsigt at f.eks. det hollandske hold omtales nogen steder som et multikulti hold. Sagen er vel at det var det mest homogene hollandske hold i flere årtier (særligt på alle de kreative pladser som ellers ifølge Lars Trier bør forbeholdes de varmblodige sydlændinge) – de få “fremmede” på banen er vist af den gennem-assimilierede slags, og altså således ikke et værdidebat-emne i den forstand. (på bænken havde de dog en mindre flok “fremmede”).
Samtidig forekommer det mig at der er betydelig forskel på at konkludere en faktisk sammenhæng mellem de sportslige resultater og så “multikulti-succes/fiasko”, og så det at konstatere at de sportslige resultater er et spejlbillede af samfundet. I sidstnævnte hævdes ikke nogen kausal-sammenhæng, men holdet fremhæves blot som et billede på f.eks. et samfundsmæssigt forfald. Og det er vist sidstnævnte f.eks. Alain Finkelkraut har været ude i.
Det er et skel som man let overser hvis man slynger for frit om sig med kulturalist-mærkater.
bohemianrhapsody said,
Wrote on July 12, 2010 @ 21:21
@ Superman, du skriver: Jeg er derimod ikke så vild med “kulturalist” begrebet. Det virker som en lidt søgt strategi om at placere sig selv som den evigt nuancerede i den eftertragtede midterposition; “ja, ja, I har alle lidt ret, men I har ikke gennemskuet nuancerne som os”
WJ: Du har helt ret. Kulturelle forklaringer har selvfølgelig sin berettigelse i visse sammenhænge. Det er ikke min ambition at bortdømme alle kulturalister, men blot at påpege vores begrænsede forudsætninger for at postulere relevansen af kulturelle forklaringer, når vi på ekstremt lang afstand analyserer interaktionen mellem 23 mennesker i en ganske aparte social situation.
Superman: f.eks. har det hollandske hold angiveligt tidligere haft betydelige problemer med en hvid lejr og så en mørk lejr internt i truppen. Noget der vel næppe er befordrende for succes.
WJ: De historier går tilbage til 90′erne, og frem til midten af det netop overståede årti. I den periode missede Holland én kvalifikation, nåede to 1/8-finaler, 2 kvartfinaler og 2 semifinaler ved store internationale turneringer. Det er et bedre run end de havde i 80′erne med deres såkaldte storhold (Gullit, Rijkaard, Van Basten), som missede tre kvalifikationer i træk op til deres Europamesterskab, som blev fulgt op med en VM-deltagelse uden sejre.
Det harmoniske hold med de store spillere havde ét uforligneligt højdepunkt midt i en ørkenvandring ud i diciplinen underpræstation. Holdet med alle stridighederne (Kluivert, Seedorf, Overmars, de Boer, Cocu) præsterede på et stabilt højt niveau, men manglende lige det sidste skridt.
Måske er interne stridigheder og den medfølgende konkurrence “befordrende for succes”. Måske ikke…
Igen, igen med kulturalismen og fodbold-VM; vi ved dybest set ikke en skid, og du kan presse enhver forklaring ned over ethvert sæt facts, så menneskeheden i al almindelighed bedes være så venlig at inkludere en million forbehold i de tekst, som behandler emnet.
Superman: Samtidig forekommer det mig at der er betydelig forskel på at konkludere en faktisk sammenhæng mellem de sportslige resultater og så “multikulti-succes/fiasko”, og så det at konstatere at de sportslige resultater er et spejlbillede af samfundet. I sidstnævnte hævdes ikke nogen kausal-sammenhæng, men holdet fremhæves blot som et billede på f.eks. et samfundsmæssigt forfald.
WJ: Et spejlbillede er faktisk forårsaget af fænomenet foran spejlet.
Hvis du bruger ordet spejlbillede så postulerer du en kausal-sammenhæng. Det er fint nok at bruge et fodbold-resultat som et metafor, men når jeg læser ordet spejlbillede, så læser jeg årsagsforklaring. Måske gør jeg fejl i det, men det gør jeg altså.
bohemianrhapsody said,
Wrote on July 12, 2010 @ 22:30
@ Superman, du skriver: de få “fremmede” på banen er vist af den gennem-assimilierede slags, og altså således ikke et værdidebat-emne i den forstand.
WJ: Jeg vil da vove den påstand at Hollands gennem-assimilierede, diciplinerede anfører, hvis forældre immigrerede til Holland fra et muslimsk land, er lige så legitimt/illegitimt et emne i værdidebatten, som en klaphat ala Nicholas Anelka.
Er det kun de negative historier som er “et værdidebat-emne i den forstand”?
Superman said,
Wrote on July 12, 2010 @ 22:55
“Et spejlbillede er faktisk forårsaget af fænomenet foran spejlet. ”
Du har vist ret. Dårligt ordvalg fra min side. Men min pointe holder naturligvis stadigvæk. Der er enorm forskel på at hævde en sammenhæng mellem noget, og så bruge noget som en metafor/illustration men hvor man ikke påstår at der reelt er en sammenhæng (men måske blot et pudsigt sammenfald).
Man kan godt se et sammenbrud i moral m.m. i det franske samfund, og så ved VM se et sammenbrud i moral m.m. på det franske landshold – skrive en samfundskritisk klumme derom, uden at man hævder at den ene af de to tendenser direkte har forårsaget den anden.
Angående “kulturalisterne” er vi vist ret enige. Jeg er forsåvidt enige med dig, Villemoes og Heeger m.fl. i analysen af den danske debat.
Din gennemgang af det hollandske holds “succes” gennem historien er selvfølgelig interessant. Men alt tiltrods lyder det vel rimeligt plausibelt at interne stridigheder er af det negative. Jeg kan ikke umiddelbart huske at have hørt om en træner der aktivt har stræbt efter at skabe den slags klikke-dannelser ud fra en ide om at de er successkabende.
“Jeg vil da vove den påstand at Hollands gennem-assimilierede, diciplinerede anfører, hvis forældre immigrerede til Holland fra et muslimsk land, er lige så legitimt et emne i værdidebatten, som en klaphat ala Nicholas Anelka.
Er det kun de negative historier som er “et værdidebat-emne i den forstand”?”
Men værdidebatten/multikulti skellelinie går jo netop ofte på om de “fremmede” skal assimilires. Spørger du på uriasposten er det jo netop blot det der ønskes. De (vi) nationalkonservative hævder jo ikke at det er etnicitet eller race der er problemet i sig selv. Min pointe er at Van Bronckhorst ikke er et eksempel på multikulti, men derimod et eksempel på den vellykkede assimiliering.
Hvis det hollandske holds succes ved denne slutrunde skal fremhæves som en triumf for en af de to lejre (hvilket vi er enige om naturligvis er dybt håbløst,men det er jo det Claus Bryld f.eks. forsøger på) så er det jo ikke en triumf for Politiken og Bryld, men derimod for Uriasposten/Pittelkow; det er deres løsningsmodel med assimilation der har frembragt succes.
Fuldstændigt som at Simon Poulsen eller Schmeichel ingen steder omtales som indvandrer/multikulti succes’er for det danske landshold; selv ikke politiken eller information gider hæfte sig ved deres baggrund eller hudfarve.
mads said,
Wrote on July 13, 2010 @ 20:45
He godt indlæg