Dagens WTF: Verdens Værste Anmeldertip
En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.
Jonathan Safran Foer har skrevet en afbalanceret, multifacetteret bog om at spise dyr. Bogen handler bl.a. om industri-landbrug, økologisk landbrug, dyrs intelligens, dyrs oplevelse af smerte, økonomi, miljø, arbejdsforhold i kødindustrien m.m. Bogen promoverer ikke vegetarisme, men oplyst stillingtagen til spisning af dyr. Bogen er ikke fordømmende overfor kødspisere. Men alt det skal man jo læse bogen for at vide.
Poul Aarøe Pedersen er analyse-redaktør på Politiken. I en klumme under overskriften Anmeldertip føler Aarøe Pedersen sig kaldet til at specificere, at han ikke vil læse Jonathan Safran Foers bog:
…hvis jeg vil spise en saftig bøf uden at få dårlig samvittighed, så er der ingen, der skal ødelægge den oplevelse. Derfor har jeg heller ingen planer om at læse Jonathan Safran Foers nye falangist-skrift “Om at spise dyr”.
Sagde du falangist-skrift?
Sagde du virkeligt falangist-skrift?
WHAT THE FUCK!?!
Se også:
Først blev brutal dødsvold reduceret til en teologisk spidsfindighed.
Dernæst blev religions-kritikere tilskrevet folkemorderiske intentioner.
Siden blev fordømmelse af stening udlagt som talen til den indre svinehund.
P.S.:
Det siger noget om Aarøe Pedersens syn på kødspisning, hvis han formoder at et detaljeret kendskab til bøffens tilblivelsesproces kan føre til dårlig samvittighed.
Morten - - - said,
Wrote on February 7, 2010 @ 11:26
“Poul Aarøe Pedersen er analyse-redaktør på Politiken”.
+
“… hvis jeg vil spise en saftig bøf uden at få dårlig samvittighed, så er der ingen, der skal ødelægge den oplevelse.”
= 0 Troværdighed
Overfør lige den tilgang til andre emner. Ja, til et hvilket som helst emne.
Ak, Politiken … Temaet under Tøger Seidenfaden er fraskrivelse af bevidsthed, fraskrivelse af bevidsthed, fraskrivelse af bevidsthed etc. ad infinitum.
– - -
Jacob A said,
Wrote on February 7, 2010 @ 17:41
Jeg tror han mente “fragellantisk”, det vil sige selvpiskende/selvpinerisk. Falangist er vist et andet ord for fascister og ultra-konservative, som fx Franco i Spanien.
MVH
Jacob
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 7, 2010 @ 17:48
@ Jacob A:
Jeg spekulerer i at hans ræssonement lyder nogenlunde sådan her:
Holdning jeg er uenig i – holdning som jeg presses til at forholde mig til – holdning som jeg presses til at tage til mig – fascisme – fascist-skrift …hey, vent et øjeblik; det lyder ikke tilstrækkeligt lærdoms-snobbet… er der ikke et mere obskurt ord for fascisme… EUREKA! Jeg har det…
Derfor har jeg heller ingen planer om at læse Jonathan Safran Foers nye falangist-skrift “Om at spise dyr”.
Men jeg udelukker ikke at du har ret. Måske opfatter han bogen, som selvpiskende. Jeg kan afsløre, at tonen i bogen er ganske livsglad, nysgerrig og undersøgende, men det har Poul Aarøe Pedersen jo ikke en jordisk chance for at vide noget om, når han ikke har læst bogen…
Morten - - - said,
Wrote on February 7, 2010 @ 17:50
Det sjove er, at det ligefrem kan være, du har ret, Jacob ! Det lyder en form for plausibelt – selvom sådan en fejl ikke er sååå flatterende for Politikens “chef-analytiker”
Falangist, Flagellant … Ja, mig kan du godt bilde det ind
- – -
Jacob A said,
Wrote on February 8, 2010 @ 16:03
Tjah Morten, jeg synes i hvert fald at sprogsjuskeri er temmeligt udbredt i de skriftlige medier for tiden. Så jeg kan meget vel have ret:-)
MVH
Jacob
Jacob A said,
Wrote on February 9, 2010 @ 14:41
-kommer det fra en person, der skriver “fragellantisk” og ikke “flagellantisk”:-)
Tsk-tsk:-)
VH
Jacob
Morten - - - said,
Wrote on February 9, 2010 @ 15:16
Jeg regnede med, at det var en slåfejl …
- – -
Jacob A said,
Wrote on February 9, 2010 @ 15:27
Ja, jeg havde nemlig så travlt at jeg PISKEDE af sted
AagePK said,
Wrote on February 18, 2010 @ 20:42
Så mangler vi bare én, der kan skrive en velafbalanceret, multifacetteret bog om at spise planter. Om planters intelligens, smerteopfattelse, kommunikation med artsfæller, med kampfæller, om symbiose, empati.
Majs, f.eks, der via udskillelse af én gasart mobiliserer artsfæller til en fælles orgasme, en anden gasart til hidkaldelse af nematoder, hvis den bliver angrebet af rodbillens larve og en tredje gasart til at advare artsfællerne om at være på vagt overfor bille-angreb.
En bog, der ikke promoverer overdreven kødæderi, men oplyst stillingtagen til spisning af planter.
Vegetarer har jo en tendens til at mene, at fordi en plante ingen påviselig hjerne har, og ingen nerver, skulle det være mindre problematisk at dynge disse sagesløse væsner til med urin og lort med det formål, at de måtte vokse sig større for at tilfredsstille menneskets behov for føde. Men hver art har nu sin måde at sanse og kommunikere på; for plantens vedkommende, ligesom mange rundorme, bakterier, svampe er det bl.a. via gasser og kemotaxi.
Men uvidenhed bør ikke være en undskyldning.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 19, 2010 @ 19:16
Jeg bliver nød til at tage hatten af. Denne her er faktisk morsom:
Hat-tip:
The Dork Tower