Jeg er Kim Møller

På trods af papir-avisernes forsikringer om at dagens “anti-racistiske” demonstrationer forløb fredeligt, så er virkeligheden alt andet end fredsommelig. Update: Politiken er nu kommet efter det.

Kim Møller er en blogger. Dvs. at han skriver ord og offentliggør disse ord på en hjemmeside. Han udøver ikke magt, han skriver bare. Kim Møller havde lyst til at skrive om dagens “anti-racistiske” demonstration, og følgeligt var han mødt op for at kigge nærmere på den. Kim Møller befandt sig et offentligt sted med henblik på at kigge på ting, så han kunne skrive ord om de ting. Så blev Kim Møller overfaldet. Med Kims egne ord:

På vej hjem ad Park Allé blev vi angrebet af 8-10 maskerede AFA-militante med flasker, spark og slag. De kom løbende bagfra, og vi blev begge ramt af flasker i hovedet. Jeg undveg det første slag, men umiddelbart ramt af andet og gik i jorden, og forsøgte at beskytte hovedet med hænderne. Det lykkedes nogenlunde – værre gik det ud over min chauffør.

En TV2-fotograf filmede da jeg blodig og indbundet kom ind i ambulancen, lige ved Århus Stiftstidendes kontor ved Banegården.

18873_304898259592_838944592_3194463_6709002_n

*****

Lad os starte et internet-meme

For ikke så længe siden blev Kurt Westergaard udsat for et attentatforsøg, og en af reaktionerne var en Facebook-baseret solidaritets-erklæring, hvor folk skrev “Jeg er Kurt Westergaard” i deres statusopdatering. Den happening synes jeg at Blogland med fordel kan kopiere. Derfor denne opfordring:

Hvis du har en blog, så skriv et indlæg med overskriften “Jeg er Kim Møller”.

Det vil være din måde at vise, at du finder det fuldstændigt uacceptabelt at overfalde en person pga. de ord vedkommende skriver. Du kan skrive dine egne tanker ud, eller du kan blot henvise til dette indlæg, som en forklaring på den lettere alternative overskrift. Hvis du skriver et indlæg under overskriften “Jeg er Kim Møller”, så er du hjerteligt velkommen til at poste et link i mit kommentatorspor.

Du skal selvfølgelig være hjerteligt velkommen til at bruge dit indlæg til at pointere at du ikke deler Kim Møllers værdisæt, holdninger eller forkærlighed for det mest overvurderede af alle dyr; fuglen. Det er en solidaritetserklæring, ikke nødvemdigvis en sympati-erklæring, som situationen kalder på.

20 Comments so far »

  1. Poetens Vrede » Blogarkiv » Jeg er ikke Kim Møller said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 01:58

    [...] “Jeg er Kim Møller” @ Bohemian Rhapsody. [...]

  2. Thomas Rimmer said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 02:10

    Hvor havde Churchill dog ret, da han sagde

    “The fascists of the future will call themselves anti-fascists”

  3. Ras said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 03:12

    Overfaldet på Kim Møller og hans kammerat er fuldstændig uacceptabelt.

    Uden at det på nogen måde skal opfattes som forsvar for det vanvittige overfald på Kim Møller hører det måske med til historien, at der er sket adskillige lignende overfald på venstreradikale. Optrapningen af voldelige episoder, hvor henholdsvis venstre- og højreradikale er indblandet er dybt bekymrende, og det skal stoppes med samme skrappe midler, som man har taget i brug i bandekonflikten.

    Men at skamride ytringsfriheden, som TFS igen forsøger, dur ikke. Disse overfald er regulær kriminel voldelig adfærd. Det har intet som helst med angreb på ytringsfriheden at gøre. Hvis det er noget, er det en optrapning af politiske kampe, hvor begge yderfløje er skyldige. PET har allerede i deres seneste rapporter skrevet, at de har fokus på problemet, men måske skal politikerne behandle dem ligeså seriøst som bandekonflikterne, for disse grupperinger er kriminelle bander.

  4. bohemianrhapsody said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 08:37

    @ Ras:

    Hvis det bare var et led i et bandeopgør mellem højreekstreme bander og venstreekstreme bander (i lighed med f.eks. denne historie), så havde historien været ligegyldig.

    Men Kim Møller er ikke part i noget bandeopgør. Kim Møller er skribent, som kæmper med ord, og derfor er overfaldet på ham et overfald på ytringsfriheden.

    Ja, Trykkefrihedsselskabet bruger svulstige ord:

    Attentatet er det hidtil alvorligste udslag af den fascistiske vold, der i disse år har fået lov at brede sig i det danske samfund, og hvis formål kun kan være at undertrykke pressefriheden, ytringsfriheden og dermed demokratiet.

    Jeg vil mene at den somaliske øksemords-aspirant ville være en mere oplagt kandidat til “hidtil alvorligste udslag”, men hey… Jeg er ikke en del af den nye politiske korrekthed, så what the fuck do I know?

  5. Ras said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 11:52

    Jeg er til dels enig med dig. Kim Møller er ikke White Pride medlem eller lignende, men han lægger blog til den stærkt højreorienterede garde – uden jeg dermed påstår, at han er enig med dem. Det er vel det de hjernedøde venstreorienterede voldspsykopater mener er hans brøde. Om det har nogen sammenhæng, ved jeg ikke, men volden gik åbenbart hurtigt den anden vej efter overfaldet på Kim Møller: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/02/07/021029.htm . Det er det jeg mener med, at det ligner bandekrigen.

  6. Morten - - - said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 11:57

    “(…) den nye politiske korrekthed”.

    Rend og hop, William :)

    Lige meget, hvor hysteriske og bombastiske udmeldingerne bliver, og hvor absurd nogle udhængte oprøreres kritikløse ståen-last-og-brast må forekomme, så bliver det aldrig til “Politisk Korrekthed”.

    Ægte Politisk Korrekthed måles på sex-appeal & mad. Politisk korrekthed betyder bl. a., at din seksualitet forbliver uantastet af dit synspunkt. Den politiske korrekthed er derfor dér, hvor ungdommen typisk går hen.

    Derudover er det den politisk korrekte fløj, der besidder de attraktive priser (og NEJ! Det er fandeme ikke Trykkefrihedsselskabet, der gør det), og som kan invitere på dyre middage i privaten eller store frokoster på Rådvad Kro. Og derfor er det dér, de aldrende og de fratrådte karriere-mennesker går hen. Det har ikke noget med moral og etik at gøre. Hvilket synspunkt, der er politisk korrekt p. t. er derfor i den forbindelse uden betydning.

    Hvis du er Politisk Korrekt forhenværende – så kan du gøre dig forhåbninger om stadig at blive inviteret til middag, blive bedt om at holde foredrag i en venlig afslappet atmosfære, og stadig være kandidat til priser, det er “værd at modtage”.

    Din snak om “Den Nye Politiske Korrekthed” beror på en forkert målemetode. Jeg er ikke i tvivl om, at du har set noget, men du har fået klistret en forkert etikette på det.

    - – -

  7. bohemianrhapsody said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 13:41

    @ Ras, du skriver: Kim Møller er ikke White Pride medlem eller lignende, men han lægger blog til den stærkt højreorienterede garde…

    WJ: Jeg forstår din pointe, men jeg tror at du tager fejl.

    Sådan fungerer blogs, og det ved ethvert ungdommeligt menneske. Blog-ejeren skriver oplæg, læserne kommenterer. Det er ikke en forbrydelse eller en mistænkelig omstændighed, at folkemords-forherligende fascist-svin kommenterer på Uriasposten.

    Det er selvfølgeligt altsammen spekulation indtil de skyldige fanges, men jeg tror at Kim Møller er et mål fordi han krtiserer det autonome miljø, og det multikulturelle samfund. Ikke fordi at en padde i kommentatorsporet skriver noget vitterligt fascistisk.

    Ras: …volden gik åbenbart hurtigt den anden vej efter overfaldet på Kim Møller.

    WJ: Så længe at der ikke er udgået nogen vold fra Kim Møller, så er volden ikke gået den anden vej.

    @ Morten:

    M.h.t. politisk korrekthed:

    Trykkefrihedsselskabet har før haft travlt med at udskamme folk, som ikke forsvarer trykkefriheden på den rigtige måde (bemærk bestemt ental ved “måde”). Når man føler sig kaldet til at skrive at ytringsfriheden nok ikke betyder så meget for en ellers Islam-kritisk ytringsfriheds-tilhænger som Katrine Lilleør, så har man den samme “vi alene vide”-attitude, som går igen i den konventionelle politiske korrekthed. Attituden er identisk, og derfor går anklagen om “politisk korrekthed” igen.

  8. Morten - - - said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 14:47

    Men i så fald udvider man begrebet Politisk Korrekthed til at omfatte Intern Politisk Korrekthed. Og det anerkender jeg selvfølgelig til fulde. Vi bliver alle jævnligt forsøgt tugtet “på plads” af “vore egne” på disse sider – f. eks.

    Jeg genkender det, som det tyranni, der hyppigt opstår i grupperinger. Og som er rigtigt dumt. Politisk Korrekthed mere overordnet er jeg derimod vant til at opfatte som det tyranni, der hersker i et helt samfund – eller værre: en civilisation.

    - – -

  9. Konflikten.dk » Blog Archive » Vi er Kim Møller said,

    Wrote on February 7, 2010 @ 16:37

    [...] igår, men alle bloggeres ytringsfrihed. Derfor har vi på opfordring af William Jansen fra Bohemianrhapsody valgt at poste dette indlæg i solidaritet med Kim Møller – ikke fordi vi nødvendigvis støtter [...]

  10. Århusianer said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 01:15

    Jeg beundrer sgu et eller andet sted din konsistente insisteren på retfærdighed og demokratiske- og retsstatslige værdier.

    Disse mennesker (Kim Møller og politisk ligesindede) behandler, ud fra hvad jeg har set, dig konstant som lort, og alligevel forsvarer du dem når det er nødvendigt for at være holdningsmæssigt konsistent.

    Hatten af for det – jeg har selv lidt samme indstilling og det er sgu svært at leve op til den altid må jeg indrømme.

  11. Lotte said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 01:41

    @William

    Ja, din insisteren er bemærkelsesværdig. Den her sag, har også vist mig et par ting.

    Som den eneste, så vidt jeg kan se, er du ikke forfaldet til nedrig sprogbrug, sarkasme, ironi og kluk-leen – men har bevaret synet for det principielle i sagen uanset partifarve.

    For det har du også min respekt.

    :-)

  12. bohemianrhapsody said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 01:45

    @ Århusianer og Eksisterende Lotte:

    Vold er en game-changer. Så bliver al politiseren og forhistorie kastet ud af vinduet.

  13. Lotte said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 02:06

    @William, er spændt på om den viser sig eksklusiv for dig. Men det må tiden jo afsløre.

  14. bohemianrhapsody said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 02:15

    @ Lotte: Konflikten er også godt med, og The Citizen har principperne i orden, så den er bestemt ikke eksklusiv.

  15. Lotte said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 02:36

    Jeg tænkte nu mere på dem, der har forbandet travlt med at udråbe dig til alt fra løgner til troll (eller hvad det nu kaldes)

  16. DaLi said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 10:46

    Kredit fra din ynglings-dhimmi

  17. Jeg er også Kim Møller « Under overfladen said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 12:23

    [...] Jeg er også Kim Møller Posted in Uncategorized by Nemo on 8. februar 2010 … eller sådan nogen ting. Se William Jansens blog: http://bohemianrhapsody.dk/2010/02/06/jeg-er-kim-møller/ [...]

  18. PerH said,

    Wrote on February 8, 2010 @ 21:03

    Hej William
    Mange roser herfra.

  19. Ericsen said,

    Wrote on February 11, 2010 @ 13:50

    JEG ER SIDNEY LEE !

  20. Ericsen said,

    Wrote on February 11, 2010 @ 14:01

    jeg tar’ afstand fra vold.. jo! men fanenedme osse’ fra de besynderlige flere & flere blandt andet og især facebook pøbel grupper. derudover er uriasposten i mine øjne en i bund og grund forbandet menneskefjendsk ‘blog’/(……!) styret af nogle mennesker med et meget grimt EGO. det er sgu’ ALTID i sidste ende menneskers forpulede ego, der blokerer for ‘det gode’
    JEG ER SIDNEY LEE!

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: