Ateismens rødder

Påbuddene om at tilbede guder, ofre og sone er placeret i de hellige skrifter af kloge mennesker, som ønsker at regere over andre mennesker. …

Dette er helt sikkert. Der findes ingen anden verden end denne!

Min indledning lyder ret ateistisk, ik´?

Godt så…

I den forløbne uge har Jyllands Postens viet spalteplads til fornuftige mennesker, som strides om religion på den eneste fornuftige måde; udveksling af ord. Inden jeg kommer med mine egne kommentarer, så tillad mig en kort opsummering af sagen, som den står.

Ateismen har rødder i Kristendommen?

Sognepræsten Bent Kim Jepsen fra Sabro melder at ateismen har rødder i Kristendommen:

Det er hårdt for ateister at erkende, at deres måde at tænke på forudsætter kristendommen. De vil så gerne se sig selv som enestående, uafhængige, fornuftige mennesker. Men de er hverken enestående, uafhængige eller videre fornuftige, når de nægter deres kristne rødder.

Ateismen har rødder i Grækenland?

I dagens udgave af Jyllands Posten svarer Kim Krüger fra Haderslev igen ved at informere menneskeheden om at at “ateistiske og sekulære idéer eksisterede længe før, Kristendommen, så dagens lys”. Så langt, så godt, så synd at han ikke stopper der:

Ateismen, Kristendommen og sekularisme har alle rødder i det gamle Grækenland.

Ateismen har rødder i Indien?

Ateismen har hverken rødder i Kristendommen eller det gamle Grækenland. Ateismen er et universelt fænomen, som er opstået uafhængigt i mange kulturer og i utallige menneskers sind. Indien har en rig ateistisk tradition, som går mindst 3.000 år tilbage. Det old-indiske sprog sanskrit er ikke alene det af oldtidens sprog, som har den mest omfattende religiøse litteratur, sanskrit har også den mest omfattende ateistiske og agnostiske litteratur. De to citater, som indleder dette indlæg, stammer fra den ateistiske skeptiker Jâvâli, som kom til orde i hinudernes hellige skrift Râmâyana for 2.500 år siden. Jeg er ret sikker på at det hverken er det gamle Grækenland eller Jesus Kristus, som kommer til orde igennem Jâvâli.

Ateismen har rødder i det menneskelige sind!

Fraværet af troen på en Gud er et universelt udbredt fænomen, optræder i mange kulturer og har sin rod i det menneskelige sind. Den måde du vælger at omtale (eller benægte) din ateisme er selvfølgelig kulturelt bestemt, men fraværet af tro på en bestemt tese om universets indretning er hverken et græsk, kristent, anti-kristent eller indisk fænomen. Ateismen er et menneskeligt fænomen.

3 Comments so far »

  1. Morten - - - said,

    Wrote on February 5, 2010 @ 20:16

    Ha ha – ja, vist har du ret, William.

    Alle idéer er universelle og har rod i det menneskelige sind – og det er k o m p l e t ligegyldigt, hvor de “først” er undfanget. Det er hvor de er implementeret og hvordan, der har betydning.

    Simpelthen :)

    - – -

  2. bohemianrhapsody said,

    Wrote on February 5, 2010 @ 20:27

    Hvis vi definerer ateisme, som et fravær af troen på en gud, så var vi vel ateister, som et minimum frem til vores hjerner fik en intellektuel overbygning, som kunne forholde sig til gud-tesen.

    Hvis vi definerer ateisme, som et fravalg af troen på en gud, så er jeg ret sikker på at ateismen er opstået indenfor ganske få sekunder af den første offentlige tilkendegivelse til fordel for Gud-tesen.

    Apropos ingenting:

    Den værste (eller måske den bedste) tag-line i film-historien.

    17236_287863279905_698509905_3248377_7384863_n

  3. Morten - - - said,

    Wrote on February 5, 2010 @ 20:34

    Øh ja, det lyder rimeligt.

    - – -

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: