Første Mosebog: Verdens Skabelse
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
24 timer senere:
Gud skabte hvælvingen som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel.
*****
Gud sagde “Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.
72 timer senere:
Gud sagde: “Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat”
*****
Verdens Skabelse
Verdens Skabelse er sådan set fin nok. Gud skaber (i nævnte rækkefølge) himlen, jorden, lys, dag, nat, himlen (igen), planter, træer, solen, månen, stjerner, fisk, fugle, levende væsener, kvæg, krybdyr, vilde dyr og mennesket. Så langt, så godt, så dybt utilstrækkeligt for et omnipotent væsen…
Jeg vil ikke slå Bibelen oven i hovedet med at moderne mennesker ved at Solen og Månen ikke er placeret på en himmelhvælving, eller at Månen (i modsætning til hvad både Bibelen og Koranen siger) ikke er et lys, men blot en reflekterende overflade. Men der er altså et par spørgsmål, som selvstændigt tænkende mennesker kunne stille til Bibelen uden at kræve assistance fra de seneste århundreders landvindinger indenfor naturvidenskaben.
Things that make you sing along to Crash Test Dummies…
Hvorfor skabes himlen to gange?
Hvorfor skabes nat og dag to gange?
Hvis solen og månen først kommer til på den fjerde dag, hvordan bliver de første tre dage i universets historie så afmålt og defineret?
Hvis dag og nat er ældre end sol og måne, hvorledes defineres så henholdsvis dagen og natten?
Når der nu står at dyrene blev skabt før menneskene, hvorfor behøver man blot at bladre én side frem for at finde historien om Adam og Eva, hvor mennesket skabes før dyrene?
…og for at omskrive en gammel Zen-gåde:
Hvad et omnipotent væsen siger “Der skal være lys”, og der ikke er nogen som hører det, giver det så stadigvæk en lyd?
Hmmm…
Næste afsnit om Bibelen Bloggen fortsætter i de kendte vande med historien om Adam og Eva.
