Bohemian Rhapsody

Igår postede jeg overstående video med min søsters seneste projekt; video-blogging om X-Factor. Jeg postede den relativt ureflekteret; det er min søster, og jeg pimper af princip hendes projekter. ‘Nuff said! …troede jeg.

Nu har jeg haft tid til at tænke over det, så derfor spørger jeg; hvorfor X-Factor Outsider? Jeg vil svare indenfor en forståelsesramme, som er interessant for mig. Der er en pointe under opsejling, så bær over med mig.

The Montreal Screwjob

Hvis du siger “Montreal” til en wrestling-fan, så tænker han ikke på en canadisk by. Montreal er short-hand for den mest betydningsfulde kamp i professionel wrestlings moderne historie: 14. November 1997; Bret “The Hitman” Hart forsvarede sit verdensmesterskab mod “The Heartbreak Kid” Shawn Michaels.

Bret Hart var kort forinden blevet enig med hans arbejdsgiver World Wrestling Federation om at opsige hans kontrakt. WWF havde økonomiske problemer, og WWF var derfor villige til at lade den højtlønnede Bret Hart gå over til konkurrenten World Championship Wrestling. Bret Harts kontrakt sikrede ham begrænset “creative control” i de sidste 3 måneder af hans ansættelse, så han således kunne beskytte sit personlige brand. Bret Hart brugte sin creative control til at sætte tre betingelser for at tabe verdensmesterskabet: 1) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet i hans hjemland Canada, 2) Han ønskede ikke at tabe mesterskabet til Shawn Michaels (som han regnede for et uprofessionelt røvhul), og 3) Han ønskede ikke at tabe til et submission maneuver.

Det er jo hele tre ting på én gang… Det går virkeligt ikke.

I Bret Harts kamp mod Shawn Michaels i Montreal, Canada var det planlagt at Shawn Michaels hen mod kampens afslutning skulle bruge et submission maneuver mod Bret Hart. Bret Hart skulle efterfølgende kæmpe sig fri, wrestle videre og forsvare sit verdensmesterskab med succes. Men Shawn Michaels, dommeren Earl Hebner og WWF havde en anden plan: I det øjeblik at Bret Hart lod Shawn Michaels låse ham i en submission maneuver signalerede dommeren at Bret Hart havde sagt “I Quit”, og gav Shawn Michaels sejren, og dermed verdensmesterskabet, via submission – i Bret Harts hjemland Canada.

Bret Hart forlod arenaen rasende, og dukkede aldrig op på arbejde igen. Da Bret Hart i dagene, månederne og årene efter diskuterede kampen med wrestling-pressen, så sagde han klart og tydeligt; min kontrakt gav mig ret til at vinde kampen, det var ikke den afslutning vi havde planlagt og WWF snød mig med henblik på at skade mit personlige brand. WWF svarede igen ved at sige at det var hamrende uprofessionelt at Bret Hart ikke ville gå med til at tabe verdensmesterskabet til en kommende stjerne, og “if Bret won’t do business, we’ll do business for him”. Det var første gang i wrestling-historien at aktørene offentligt diskuterede wrestling på meta-plan.

The New Paradigm

I det øjeblik at aktørene begyndte at diskutere wrestling på meta-plan, så tilsidesatte de alle de pinlige, cheesy og utroværdige forsøg på at sælge wrestling som konventionel kampsport. The Montreal Screwjob betød at branchen afstemte præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. The Montreal Screwjob betød at wrestlerne blev målt, vejet og vandt respekt som entertainere, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som kampsportsudøvere; den funktion som branchen insisterede på at wrestlerne repræsenterede.

Publikum elskede det. De følgende 4-5 år var den suverænt mest indbringende boom-periode i professionel wrestlings historie.

Begynder I at kunne se en parallel til X-Factor Outsider?

X-Factor er fake. X-Factor er et forløjet koncept, som foregiver at handle om musik, talenter med fremtid, starten på karrierer m.m. I virkeligheden er det bare Fredags-underholdning. Som min søster har sagt:

…min forståelse er at det tager lang tid at lære at lave god musik. Ligesom det tager lang tid at blive en god programmør. Det er ikke bare noget man bliver fra den ene dag til den næste, ligemeget hvor meget hjælp man får og hvor meget talent man har. Og så kommer det ikke til at dreje sig om kunst men om at lave et underholdningsshow med nogle gode historier og nogle sympatiske mennesker vi kan investere vores følelser i. Og det gør det så igen uinteressant for dem der vil være rigtige kunstnere i at være med i showet.

X-Factor handler ikke om kunst. X-Factor er underholdning. Men så længe at X-Factor foregiver at handle om kunst, talentudvikling, musik m.m., så er konceptet forløjet, uhæderligt og nemt at overhælde med dumme bemærkninger. X-Factor har brug for at afstemme præsentationen af deres koncept med publikums forståelse af deres koncept. X-Factor har brug for sit eget Montreal Screwjob.

X-Factor Outsider = The Montreal Screwjob

X-Factor Outsider er det koncept, som kan gøre X-Factor til et autentisk projekt, på flere platforme, med flere dimensioner. X-Factor Outsider er det koncept, som kan sikre at mine tæer ikke krøller sammen, når jeg tænder for fjernsynet Fredag-aften kl. 20.00. …og væsentligst af alt:

X-Factor Outsider kan sikre at aktørene måles, vejes og vinder respekt som deltagere i Fredags-underholdningen, fremfor at blive målt, vejet og fundet for let som vordende kunstnere. X-Factor Outsider kan skabe respekt om deltagerne i X-Factor.

‘Nuff said!