Slipper minkavlere for billigt?

Politikens Rune Engelbreht Larsen postulerer i hans seneste klumme at “minkavlere slipper for billigt”, da den seneste tids spot på faget ikke har ført til forbedringer af minks kummerlige forhold.

Mere end en enkelt minkavls-sympatisør har postuleret at dyrerettighedaktivister slipper for billigt, når de forårsager produktionstab i millionklassen ved at “befrie” minkene fra deres trådbure på 30 x 45 x 90 cm (vi snakker om dyr, som i naturen forsvarer territorier, der strækker sig over 2-3 kilometer).

Kan vi slå begge disse fluer med et smæk?

Det tror jeg nok at vi kan.

Hvad nu, hvis der kom regelmæssige, uanmeldte kontrolbesøg på minkfarmene? Hvad nu, hvis dyrerettighedsaktivisterne fik mulighed for at forbedre forholdene på minkfarmene, fremfor bare at protestere symbolsk og indholdsløst mod deres eksistens? Hvad hvis aktivismen og behovet for kontrol med minkenes forhold kunne gå op i en enkelt højere enhed?

Lad os skue mod Californien:

California Penal Code 597e lyder i sin helhed:

Any person who impounds, or causes to be impounded in any pound, any domestic animal, shall supply it during such confinement with a sufficient quantity of good and wholesome food and water, and in default thereof, is guilty of a misdemeanor. In case any domestic animal is at any time so impounded and continues to be without necessary food and water for more than 12 consecutive hours, it is lawful for any person, from time to time, as may be deemed necessary, to enter into and upon any pound in which the animal is confined, and supply it with necessary food and water so long as it remains so confined. Such person is not liable for the entry and may collect the reasonable cost of the food and water from the owner of the animal, and the animal is subject to enforcement of a money judgment for the reasonable cost of such food and water.

M.a.o det er lovligt for enhver at bryde ind på farme, sikre sig at dyrs velfærd varetages i overensstemmelse med relevant lovgivning, og regningen for aktivisternes aktiviteter dækkes af landmanden.

Det betyder at amerikanske dyrerettighedsaktivister har en mulighed for at kanalisere deres aktivisme over i en meningsfuld handling, som befinder sig inden for lovens rammer. …og mange af dem udnytter den mulighed (om ikke andet muliggør lovgivningen at filme industrielt landbrug, som synes tilstræbt hermetisk lukket for offentligheden i USA).

Oversat til dansk minkavl…

Jeg foreslår, at vi i Danmark gør det lovligt at bryde ind på minkfarme med henblik på at bringe syge, skambidte, bidte eller mishandlede mink til en dyrelæge, og regningen for behandling af den syge mink overdrages til minkavleren (som li’som selv burde have bragt minken til dyrelægen).

17 Comments so far »

  1. AagePK said,

    Wrote on December 4, 2009 @ 18:27

    Mink i bur er ikke min yndlings cup of tea, minkpelse varmer ikke engang særligt godt.
    Men indbrud? hvorfor ikke bare give folk med en rimelig indsigt eller uddannelse i basal hygiejne o.lign. autorisation til at kræve adgang. Det drejer sig jo om, at ejeren ikke kan stoppe amatør-inspektøren under henvisning til smittefare med erstatningspligt osv.
    En veninde fik i USA en uddannelse, der gav hende adgang til alle steder, hvor der blev holdt dyr; ved afsløring af lovbrud og misrøgt havde hun del-beføjelser, derudover kunne hun tilkalde sheriffen til assists.
    Det burde kunne overføres, vi har brug for det.

  2. Lotte said,

    Wrote on December 5, 2009 @ 00:25

    Jeg har en bedre løsning…
    Kvinder holder op med at gå i mink, det er da den mest vanvittige ide i hele denne verden. Ok en af dem. Har aldrig nogensinde fattet den lyst.

    Drop pelsen dame, den klæder minken bedre…

  3. Knud Larsen said,

    Wrote on December 5, 2009 @ 11:53

    @ AagePK

    Der er disse udsendelser på Animal Planet med “Dyrepolitiet” – i USA. De har netop de befølelser du beskriver.

  4. bohemianrhapsody said,

    Wrote on December 5, 2009 @ 17:34

    @ APK, du skriver: Hvorfor ikke bare give folk med en rimelig indsigt eller uddannelse i basal hygiejne o.lign. autorisation til at kræve adgang. Det drejer sig jo om, at ejeren ikke kan stoppe amatør-inspektøren under henvisning til smittefare med erstatningspligt osv.

    WJ: Endnu bedre idé.

    @ Lotte , du skriver: Drop pelsen dame, den klæder minken bedre…

    WJ: Eller som det gamle slogan lyder: Pelse bæres af smukke dyr, og af grimme mennesker.

  5. Fantomas said,

    Wrote on December 6, 2009 @ 20:21

    Jeg synes ikke, minkavlere skal pålægges af myndigheder at behandle deres dyr på den ene eller anden måde. For mig er det centrale spørgsmål, om dyr (bortset fra mennesket) har rettigheder, og det mener jeg ikke, de har. En tiger kan ikke respektere rettigheder. Hvis jeg overlever mødet med en tiger, så er det ikke fordi, tigeren lige har stoppet op og tænkt: “Hvad fanden har jeg gang i. Jeg kan da ikke bare dræbe ham.”
    Noget helt andet er så, at jeg personligt aldrig kunne drømme om bevidst at behandle et dyr andet end godt.

    Angående dit forslag, William, så er det selvfølgelig ikke begrænset til kun at gælde minkfarme, men også alle dyrehold, uanset om det er kommercielt dyrehold eller ej. Også familiehunden, familiekatten, kanariefuglen eller hvad det nu måtte være.
    Og hvorfor trække grænsen ved mad og drikke? Hvorfor skal det overhovedet være tilladt at holde kat i en etværelses lejlighed? Og da særligt hvis man ikke mindst en gang dagligt lader den komme ud. Og kanariefuglen, den stakkel. Lukket inde i et lille bur – måske døgnet rundt. Skal det overhovedet være tilladt at holde fugle i bur?
    Hvor skal grænsen gå? Og hvorfor?

  6. bohemianrhapsody said,

    Wrote on December 6, 2009 @ 20:46

    @ Fantomas, du skriver; For mig er det centrale spørgsmål, om dyr (bortset fra mennesket) har rettigheder, og det mener jeg ikke, de har.

    WJ: Ingen overhovedet? Har marsvin ikke engang retten til ikke at blive sat ild til?

    Fantomas: Hvor skal grænsen gå? Og hvorfor?

    WJ: Vi er fælles om dit behov for at køre på asfalterede veje. Vi er fælles om dit behov for en uddannelse. Vi er fælles om din adgang til biblioteker. Vi er fælles om vores militær. Vi er fælles om at din kone har et sted at føde jeres børn. Vi er et samfund, som gør ting i fællesskab, og hvis vi i fællesskab kan blive enige om at mink har rettigheder (selv stærkt begrænsede rettigheder), så kan vi også være fælles om at forsvare de rettigheder. Hvis du er CVR-registreret (med de rettigheder, som det indbefatter), og håndterer dyr kommercielt, så bør du være underlagt offentlig kontrol.

    Hvorfor trække grænsen lige netop der? Hmmm… Man undgår en lomme med ekstrem laissez-faire attitude i et ellers aktivistisk indgribende samfundsform, og man undgår det ekstreme indgreb at kontrollere folk i deres private hjem. Så det føles meget rigtigt at trække grænsen der. Man handler på princippet, uden at tage princippet til dets ulogiske konsekvens.

  7. Fantomas said,

    Wrote on December 6, 2009 @ 23:36

    @William</
    Nej, jeg mener faktisk ikke, at marsvin har ret til ikke at blive sat ild til. Hvorfor skulle det have det, hvis ikke fuglen har ret til ikke at blive lukket ud af sit bur bare en time om dagen? Marsvinet dør trods alt relativt hurtigt, omend smertefuldt. Fuglen må leve med at leve et liv på andres nåde – selvom den måske helst var fri.

    Jeg læste for ca. 10 år siden en artikel i Weekendavisen af Anne Knudsen om kattens historie (fra nyttedyr til kæledyr). Jeg kan ikke huske ret meget fra artiklen, men én ting husker jeg. Hun beskrev, hvordan en kat sad i vindueskarmen i en bylejlighed og intenst betragtede duerne, som satte sig på bygningen overfor. Katten slog ud med poterne efter fuglene, men kunne selvfølgelig aldrig fange dem.
    Pointen er, at det er denne kats natur at gå efter de her fugle.
    Der er masser af katte, som gennem generationer og atter generationer er blevet tilvænnet et liv på 3. sal, og som i mindre og mindre omfang har behov for at jage og at leve i deres “primære” habitat. Men er det ok? Det er vel mangel på respekt, at katten er blevet avlet til at leve uden for sit oprindeligt naturlige habitat. Oder?

    William skriver
    “Vi er fælles om…”

    Vi er alle fælles om mange ting, men det betyder ikke, at de ting, vi tilfældigvis og til hver en given tid er strafretligt strafbare i forhold til, også er moralsk rigtige eller forkerte.
    Lovgivning er en flydende størrelse. Se bare på lovgivningen omkring IP og ejendomsret. (Ulovlig) fildeling af film, tv, musik osv. er jo et uafklaret juridisk område. Men (ulovlig) kopiering af egne film blev for et par dage siden de facto erklæret lovligt. Uden retslig indblanden.
    Rigtigt og forkert er ikke blot et spørgsmål om lovgivning. Vi har forhåbentlig hver isør gjort os nogle individuelle tanker omkring, hvad vi betragter som retfærdigt eller ej.

    William skriver:
    “Hvorfor trække grænsen lige netop der? Hmmm… Man undgår en lomme med ekstrem laissez-faire attitude i et ellers aktivistisk indgribende samfundsform, og man undgår det ekstreme indgreb at kontrollere folk i deres private hjem. Så det føles meget rigtigt at trække grænsen der. Man handler på princippet, uden at tage princippet til dets ulogiske konsekvens.”

    Undgår at kontrollere folk i deres eget hjem? Er det ikke lige præcis det, der lægges op til? At man kan bryde ind hos enhver, og hvis barnet dyret har det skidt efter ens vurdering, så kan man bryde ind og være dyrevenlig.

    Jeg harr stadig ikke forstået, hvorfor fugle i bur eller katte på 3. sal har det bedre end fx minke i bur.

  8. Fantomas said,

    Wrote on December 6, 2009 @ 23:37

    Beklager formateringen. :-(

  9. Lotte said,

    Wrote on December 7, 2009 @ 10:34

    @Fantomas

    “Jeg harr stadig ikke forstået, hvorfor fugle i bur eller katte på 3. sal har det bedre end fx minke i bur.”

    Der er en nytteværdi til forskel, bla. Og den nytteværdi afføder en moral. Minken er sådan set bare et svinagtigt modernistisk luksusforehavende, som selvfede øko-kvinder, jeg kender sjovt nok et par af dem, insisterer på at rende rundt i så de kan se eksklusive ud samtidig med at de nipper til deres ækojuice. Katten har en nusseværdi, som minken aldrig opnår.

    Marsvinet har ret til ikke at blive brændt af fordi, MIN og din moral ikke kan tåle at blive for konfronteret med den slags psykopatopførsel. Nytteværdi igen. Koen i stalden må lade livet, og den halalslagtede ko må lade endnu mere af samme grund protester, men det tjener et formål nemlig mad. Og forskellen er lige der, hvor den moral der opstår enten har eller ikke har korrespondance til nødvendighed i en eller anden grad.

    Det handler ikke om, hvad du kan gøre for dyret, det handler om, hvad dyret gør FOR og og VED dig.
    Thi du er sidste led i fødekæden og hersker således over alle de andre på mere eller mindre hensigtsmæssig maner.

  10. bohemianrhapsody said,

    Wrote on December 7, 2009 @ 10:54

    @ Fantomas, du skriver: Hvorfor skulle det have det, hvis ikke fuglen har ret til ikke at blive lukket ud af sit bur bare en time om dagen?

    WJ: Tillad mig indledningsvis at svare udelukkende ved hjælp af henholdsvis en kliché og en one-liner: Two wrongs don’t make a right. Der er forskel på en undladelsessynd og en regulær synd.

    Jeg bryder mig helt generelt ikke om idéen med at holde husdyr, men jeg er mindre tilbøjelig til at lovgive omkring forhold indenfor hjemmets fire vægge. Derudover stoler jeg på at intentionerne i omgangen med dyr i udgangspunktet er den bedste, når profit-motivet ikke er en del af ligningen, og intentioner har meget at skulle have sagt, når vi dømmer. Hvis en gammel dame har holdt en fugl indespærret for ikke at føle sig helt ensom, så vil jeg lade nåde gå for ret, og undlade at fælde min moralske dom over hende.

    Fantomas: Rigtigt og forkert er ikke blot et spørgsmål om lovgivning.

    WJ: …og lovgivning er ikke blot et spørgsmål om rigtigt og forkert. Lovgivning er også det muliges kunst, proportionsfornemmelsens kunst og til tider begrænsningens kunst. Ethvert juridisk indgreb er også et overgreb, og det overgreb skal være væsentligt mindre end det overgreb, som overgrebet er sat i verden for at forhindre.

    Fantomas: Undgår at kontrollere folk i deres eget hjem? Er det ikke lige præcis det, der lægges op til?

    WJ: Jeg synes selv, at jeg lægger opå til at kontrollen skal begrænses til CVR-registrerede virksomheder, som har med dyrehold at gøre.

  11. Lotte said,

    Wrote on December 7, 2009 @ 11:10

    @William

    “Jeg bryder mig helt generelt ikke om idéen med at holde husdyr, men jeg er mindre tilbøjelig til at lovgive omkring forhold indenfor hjemmets fire vægge.”

    Så du holder hverken mider, lopper, fluer, edderkopper, biller, bier eller mus?

    ;-)

  12. bohemianrhapsody said,

    Wrote on December 7, 2009 @ 11:23

    @ Lotte: Nej, dem holder jeg ikke på en måde, som er tilnærmelsesvis ækvivalent til at holde husdyr. De kommer bare vandrende ind og ud af mit hjem, mit tøj og min krop. Det styrer de helt selv.

  13. Fantomas said,

    Wrote on December 10, 2009 @ 21:59

    Bedre sent end aldrig. Her har i mig tilbage. :-)

    @ Lotte
    Nytteværdien vil jo altid være en personlig vurdering. Om en fugl i bur eller en kat på 3. sal har mere eller mindre nytteværdig end minke, der avles for deres pels, afhænger alene af, hvem du spørger.
    Hvad du eller jeg finder rimeligt eller nødvendigt, skal vi ikke partout hive ned over hovedet på andre.

    @ William
    Jeg vender tilbage senere. Jeg er gået lidt død i internetdebat for tiden, men må selvfølgelig følge op, når jeg så alligevel ind imellem giver pokker i det og begynder at debattere. Det kommer bare til at gå i et lidt langsomt tempo. :-)

  14. Lotte said,

    Wrote on December 11, 2009 @ 00:36

    @Fantomas

    “@ Lotte
    Nytteværdien vil jo altid være en personlig vurdering. Om en fugl i bur eller en kat på 3. sal har mere eller mindre nytteværdig end minke, der avles for deres pels, afhænger alene af, hvem du spørger.”

    Come on, du kan så vidt vides ikke ride på en tiger. En mink er farlig, tilsvarende en løve, ingen af dem kan tæmmes (ja, ja der er ganske få undtagelser)

    Nytteværdien for en mink er primær økonomisk, mens en kat har en nusseværdi tilsvarende en hunds og en kanin. For sidstnævnte er værdien lidt mindre.

    “Hvad du eller jeg finder rimeligt eller nødvendigt, skal vi ikke partout hive ned over hovedet på andre. ”

    Helt enig :-)

    Men når jeg skriver nødvendighed, så mener jeg nødvendighed i forstanden en eller anden form for tvingenede omstændighed. Det foresvæver mig, at den ældre ensomme dame med fuglen i bur, som jeg heller ikke deler interesse med men sagtens kan indse alligevel, har et mere substantielt behov en damen med minkpelsen nødvendigvis må siges at have. Nytteværdien grundet ensomheden er altså større end hos minkdamen – med mindre man er på Grønland naturligvis, men så er det vist bjørn eller sæl man går i og kødet fortæres. Der kan sagtens opstilles den slags parametre, det er sådan set bare det, jeg gør.

  15. Fantomas said,

    Wrote on December 12, 2009 @ 12:13

    @ William

    Derudover stoler jeg på at intentionerne i omgangen med dyr i udgangspunktet er den bedste, når profit-motivet ikke er en del af ligningen, og intentioner har meget at skulle have sagt, når vi dømmer. Hvis en gammel dame har holdt en fugl indespærret for ikke at føle sig helt ensom, så vil jeg lade nåde gå for ret, og undlade at fælde min moralske dom over hende.

    Jo, men igen: Hvorfor skal vi overhovedet lovgive om, hvordan man skal behandle sine dyr?
    Er det virkelig fair, at man kan behandle sine private kæle-/husdyr ad helvede til, mens de, der holder dyr med et kommercielt mål for øje, skal finde sig i at blive brudt ind hos – og oven i købet selv skal betale regningen for det?
    Du anerkender jo i eksemplet med den gamle dame, at dyret ikke har nogen rettigheder til ikke at lade sig indespærre af hende. Du stoler blot på, at hun har de bedste intentioner.

    Jeg bryder mig ikke om hverken den ene eller den anden form for indespærring, men jeg mener som sagt ikke, at det tilkommer mig at bestemme, hvad andre gør med deres dyr.

    Jeg synes selv, at jeg lægger opå til at kontrollen skal begrænses til CVR-registrerede virksomheder, som har med dyrehold at gøre.

    Så lad os kalde det folks private ejendom i stedet for deres hjem. Same difference for mit vedkommende.

    @ Lotte

    Come on, du kan så vidt vides ikke ride på en tiger. En mink er farlig, tilsvarende en løve, ingen af dem kan tæmmes (ja, ja der er ganske få undtagelser)

    Nytteværdien for en mink er primær økonomisk, mens en kat har en nusseværdi tilsvarende en hunds og en kanin. For sidstnævnte er værdien lidt mindre.

    Jeg tror nu ikke, tigeren, løven eller minken kan tæmmes. Enkelte kan gøres medgørlige under særlige forhold, men selv Roy, ham med Siefried, blev angrebet af en af deres tigre for nogle år siden. :-)

    Om intentionen for at holde dyret er økonomisk gevinst eller nussepotentialet, finder jeg helt og aldeles ligegyldigt. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg på det her punkt nok er en kende fundamentalistisk i min tilgang. ;-)

  16. bohemianrhapsody said,

    Wrote on December 12, 2009 @ 12:25

    @ Fantomas, du skriver: Du anerkender jo i eksemplet med den gamle dame, at dyret ikke har nogen rettigheder til ikke at lade sig indespærre af hende. Du stoler blot på, at hun har de bedste intentioner.

    WJ: Der er et mylder af hensyn at tage, når man træffer beslutninger i en kompleks verden. At lovgive og håndhæve loven er et overgreb. Derfor skal man før hvert overgreb spørge, hvor stort er det overgreb relativt til det overgreb, som overgrebet er tiltænkt at forhindre.

    Indtrængen i en privat beboelsesområde er et mindre indgreb, end indtrængen på en virksomhedsområde.
    At holde ét dyr i fangeskab er et mindre overgreb, end at holde tusinder af dyr i fangeskab.
    At være et ensomt gammelt menneske er mere nådes-inducerende, end at være en proft-søgende iværksætter.

    Jeg prøver at undgå ekstremer, og jeg helligholder ikke dyrs rettigheder. Derfor må dyrenes rettigheder til tider tilsidesættes pga. de mange andre hensyn, som er i spil. Det er et komplekst, mudret standpunkt, som lader mig åben overfor kritik fra den ene eller den anden form for fundamentalist, og det har jeg sluttet indre fred med.

    …og ja; det tilkommer mig at beslutte, hvordan andre behandler deres dyr, fordi vi er et samfund. I vores fællesskab løfter vi en lang række opgave, og i fællesskab søger vi at give dyr den beskyttelse, som et flertal af os mener de fortjener, også selvom dyrene ikke selv magter at beskytte sig selv.

    Vi to har fundamentale uenigheder, når det kommer til a) den private ejendoms hellighed, b) dyrs juridiske status; ejendom eller lidt mere end bare ejendom. De uenigheder kommer vi nok ikke ud over. Enige om at være uenige?

  17. Fantomas said,

    Wrote on December 12, 2009 @ 13:56

    @ William
    Enige om at være uenige. Det er altid rart at få vendt sine egne, men først og fremmest andre(s) holdninger. Lige på det her punkt er jeg som sagt ret fundamentalistisk – i hvert fald indtil videre.

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: