Den dumme uretfærdighed er bare så øv!!!!!!

Kristeligt Dagblad kan med vanlig sans for dårlige nyheder berette at “Imamer på internettet har det svært”.

I 2002 mødte imamen Abdul Wahid Pedersen kraftig modstand, da han i et svar om stening skrev at, ”hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.” I den forbindelse valgte han at forlade religionspanelet.

Abdul Wahid Pedersen havde i 2002 ikke fantasi til at forestille sig, at et svar på religion.dk om stening ville få en medielavine af dimensioner til at rulle.

Den udtalelse som der henvises og linkes til indeholder bl.a. følgende visdomsord:

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme. … I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for Islam.

Strengt talt siger imamen jo kun at folk som dyrker sex med hinanden før deres bryllup skal tortureres ihjel langsomt, fordi det har et eller andet magisk rum-monster fortalt til en arabisk gut engang for længe siden.

…og så skal man møde kraftig modstand på grund af det? Hvor snæversynet kan det her lille, racistiske land blive?

Konklusion:

Nogen gange er den dumme uretfærdighed bare så ØV!!!!

6 Comments so far »

  1. Knud Larsen said,

    Wrote on November 5, 2009 @ 18:37

    @ William

    Sjovt at han taler om at “sætte til diskussion” – det er jo hvad Tariq Ramadan har gjort. Mon han iflg Wahid Pedersen nu er frafalden?

    Hvis man ikke kan sætte det ikke-eksisterende steningsvers til diskussion, hvad kan man så sætte til diskussion mon?

    Vi ved alle at en ged åd verset, men hvis det er ufravigelig sandhed, så har islam jo forklaret sig selv som en evig landbrugsreligion, og måske derfor har “de” ret til EU-støtte?

  2. US said,

    Wrote on November 5, 2009 @ 19:02

    God post.

    Bemærk i øvrigt imamens brug af ordet ‘umiddelbart’ i den citerede sætning: “Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.”

    Det ord er overflødigt, for der er intet ‘umiddelbart’ over det; i det tankesystem som imamen bekender sig til, har det været sådan i over tusind år – guds ord er guds ord, færdig punktum, sig noget andet når vi er ved magten og vi skærer halsen over på dig. Imamen bruger ordet bevidst, og han bruger det formentligt primært for at prøve at bilde læserne ind, at det en dag kunne være anderledes. Også selvom det faktisk er ham selv, der arbejder så hårdt han overhovedet kan for, at det aldrig nogensinde vil blive anderledes.

    Brugen af ordet ‘umiddelbart’ er et glimrende eksempel på den form for løgn, intellektuelle uhæderlighed, sprogforvanskning og begrebsmisbrug som imamerne begår, nærmest hver gang de ytrer sig offentligt. Udover det forhold, at de meget ofte har nogle yderst afskyelige holdninger, så er det da også på dette punkt slet ikke så sært, at folk får lyst til at ‘angribe’ dem i den offentlige debat. De fleste mennesker bryder sig faktisk ikke om, at man lyver dem lige op i ansigtet.

  3. Knud Larsen said,

    Wrote on November 5, 2009 @ 20:08

    @ US

    Wahid Pedersen lyver jo NETOP ikke, så hvorfor skælde ham ud for det?

    Umiddelbart, står for at “ulama” KAN blive enige om at stening ikke mere er relevant, noget som Tariq Ramadan forsøgte/forsøger på at få dem til.

    Stening ER jo skrevet ud af straffeloven i de fleste muslimske lande, og det burde Wahid P. have nævnt.

    Hvor får du det om at skære halsen over, fra?

  4. US said,

    Wrote on November 5, 2009 @ 21:13

    Knud:

    Han lyver fordi han med brugen af ordet ‘umiddelbart’ forsøger at foregøgle læserne, at han gerne så at tingene var anderledes, selvom det netop er ham og imamer som ham, der bør forventes at lede forandringsprocessen, noget han intet ønske har om at gøre. Han kalder selv sharia-islam grusom, men siger næsten i samme sætning, at det er bare surt, at den er det, vi skal stadig ikke debattere den.

    “Umiddelbart, står for at “ulama” KAN blive enige om at stening ikke mere er relevant, noget som Tariq Ramadan forsøgte/forsøger på at få dem til.”

    Uanset om Tariq Ramadan så gør dette, så er der i hvert fald ingen tvivl om at Wahid Pedersen ikke gør. Wahid Pedersen siger, at det her skal vi ikke debattere. Hvordan fanden skal man så få reformeret noget som helst? Som William siger: “Strengt talt siger imamen jo kun at folk som dyrker sex med hinanden før deres bryllup skal tortureres ihjel langsomt”. Han kalder straffen grusom, men mener ikke at det bør debatteres, om den form for straf er i orden. Det er den jo. Selvfølgelig. Fordi tandfeen, undskyld Allah, har sagt at sådan skal det være.

    “skære halsen over” var sprogligt upræcist, men det har i lang tid været min metafor for ‘slå ikke muslimer ihjel’. Muslimerne har selvfølgelig været kreative, så de har også myrdet de kritiske vantro på mange andre måder i tidens løb.

  5. US said,

    Wrote on November 5, 2009 @ 21:48

    Det er ikke løgnen, der får mig op af stolen her, det er hykleriet. Det er kombinationen af a) den ytrede ‘jeg ville ønske, det var anderledes’ (ordet ‘grusom’ og ordet ‘umiddelbart’) og b) den ikke ytrede ‘jeg gør i handling alt, hvad jeg kan for, at intet nogensinde bliver anderledes’, der gør mig harm.

  6. Knud Larsen said,

    Wrote on November 6, 2009 @ 00:22

    @ US

    Imam Wahid Pedersen er ikke “alim”, og det siger han selv, dvs han er ikke specialist i sharia, for at sige det mildt.

    Nu taler du pludselig om “kritiske vantro” og det må vel gå på dem man mener “angriber” islam eller profeten, og ikke bare “alle kristne”.
    Det er rigeligt slemt som det er, vi behøver ikke overdrive på en sådan måde at alle bare kan kalde det “islamofobi”.
    Hvis man dræbte alle ikke-muslimer, så havde der jo ikke været flere tilbage i Spanien eller i Indien.

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: