Mener Trykkefrihedsselskabet at mediestøtten forpligter medierne på “politisk korrekthed”?

Pseudo-journalisten Uwe Max Jensen stiller qua hans arbejde for Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho et interessant spørgsmål i forbindelse med Akkari/Homofobi/Kristeligt Dagblad-sagen:

Ahmed Akkari … får lov til at fremføre sine homofobiske synspunkter hos Kristeligt Dagblad, der årligt modtager millionvis af kroner via mediestøtten betalt af de danske skatteydere…


Spørgsmålet er såre simpelt: Er det rimeligt, at Ahmed Akkari for skatteyderpenge via Kristeligt Dagblad videreformidler sin homofobi?

Hvis mediestøtten kun blev tildelt medier, som levede op til Sapphos kriterier for politisk korrekthed, så ville mediebranchen effektivt set blive stillet over for et urimeligt valg; konformitet eller lukning af arbejdspladsen?

Er det virkeligt Trykkefrihedsselskabets gennemtænkte ønske at bruge mediestøtten, som selvcensurens brækjern?

En association:

He told me that, like many other readers, I shouldn’t have made the mistake of believing that Index on Censorship was against censorship, even murderous censorship, on principle – in the same way as Amnesty International is opposed to torture, including murderous torture, on principle. It may have been so its radical youth, but was now as concerned with fighting ‘hate speech’ as protecting free speech.

Se også:

Endnu en imam ser rødt

9 Comments so far »

  1. Fantomas said,

    Wrote on November 3, 2009 @ 23:26

    Linket til Uwe Max’ skriv er dødt. Måske de selv har indset problemet.

    Det er godt nok kikset, hvad du refererer. Måske Uwe Max skulle overveje seasteading og genoprette det DDR, han åbenbart savner.

  2. Fantomas said,

    Wrote on November 3, 2009 @ 23:29

    En tanke: Uwe Marx Jensen?

  3. Fantomas said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 00:08

    Nå, kommentaren findes endnu. Det er bare linket ovenfor, der af en eller anden grund er dødt hos mig (Firefox).
    http://www.sappho.dk/homofobisk-brevkassebestyrer-forlader-kristeligt-dagblad.htm

    Bemærk htm i stedet for html.

  4. Knud Larsen said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 00:36

    Det man kan være enig i er, at det er mærkeligt at Kristeligt Dagblad vil hyre en mand som Akkari.
    Safia Aoude var jo godtnok lige så ærkeortodoks så jeg for et par dage siden, hun har jo ellers noget mere vingespan end Akkari.

    Er det mon bare noget han selv har foreslået, og gratis service? For at udbrede den rette tro måske.

  5. PerH said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 02:51

    Kære William
    ” Men når Ahmed Akkari, der har været illoyal overfor Danmark, har truet med at sprænge en folkevalgt politiker i luften, hvis vedkommende blev integrationsminister og er dømt for vold mod et barn, får lov til at fremføre sine homofobiske synspunkter hos Kristeligt Dagblad, der årligt modtager millionvis af kroner via mediestøtten betalt af de danske skatteydere, så bør det ikke undre, at Kristeligt Dagblads ansættelse af Ahmed Akkari kan blive genstand for debat og endog kritik.”

    Debat og kritik er ikke et indgreb i trykkefriheden men dens hjerteblod. Man kunne på en måde argumentere for, at netop statsstøtten gør mediet til samfundets forlængede arm, hvorfor det er på sin plads at skærpe kritikken af mediet.

    Du skriver:
    “Hvis mediestøtten kun blev tildelt medier, som levede op til Sapphos kriterier for politisk korrekthed, så ville mediebranchen effektivt set blive stillet over for et urimeligt valg; konformitet eller lukning af arbejdspladsen?”

    Faktisk ikke rigtigt. Mediebranchen kunne selv i det tilfælde, hvor støtten blev brugt som statens brækjern frasige sig støtten og drive virksomhed for egne midler. Så det dilemma du
    opstiller er ikke korrekt – heller ikke med forbeholdet effektivt set – , thi selv hvis staten knyttede politisk korrekte krav til støtten, kunne politisk ukorrekte medier stadig fortsætte deres virksomhed – dog i en skæv konkurrence med de konforme (og statsstøttede) medier. Et sådant system kunne kaldes for favoritisme, og ville ikke være forenligt med ytringsfrihedens ånd, men jeg kan ærligt talt ikke se det ville være væsentligt mere odiøst end den tvangsinddrevne medielicens, der bruges til finansiering af DR.
    Faktisk er mediestøtten jo i forvejen dybt favoritistisk, da den i praksis – og uden nogen tidssvarende grund – giver gamle papirmedier en konkurrencefordel på bekostning af bloggerne.

    Du spørger:
    “Er det virkeligt Trykkefrihedsselskabets gennemtænkte ønske at bruge mediestøtten, som selvcensurens brækjern?”

    Uden at kunne svare for hvad TFS mener, kunne man også spørge, om det er et folketingsflertals gennemtænkte ønske at bruge medielicensen som censurens brækjern ved at yde støtte til gamle medier, hvis redaktionelle linie er mere i pagt med hvad politikerne anser for mere stuerent.

  6. bohemianrhapsody said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 09:52

    @ PerH, du skriver: Debat og kritik er ikke et indgreb i trykkefriheden men dens hjerteblod.

    WJ: Jeg har intet problem med debatten om Ahmed Akkari og kritikken af ham, en debat og kritik jeg selv bidrager til.

    Jeg har derimod et problem med idéen om at staten skal favorisere medier, som lever op til Trykkefrihedsselskabets snævre, politiske korrekte agenda.

    PerH: Man kunne på en måde argumentere for, at netop statsstøtten gør mediet til samfundets forlængede arm, hvorfor det er på sin plads at skærpe kritikken af mediet.

    WJ: Skærp kritikken alt det du vil, men hold statslig favorisering af de politisk korrekte medier ude af kritikken.

    Man kunne argumentere for at det forhold at alle LEGO’s ansatte får fuld sygeforsikring af staten, og har en statsfinansieret uddannelse, gør LEGO til “samfundets forlængede arm”. Er LEGO dermed forpligtet til at rydde op i deres politisk ukorrekt LEGO-land? Det forhold at vi har en stor stat gør at vi bør være særlige eftertænksomme i situationer, hvor staten risikerer at udvise favoritisme.

    Jeg giver dig helt ret i din betragtning om at favoritisme ikke er forenligt med ytringsfrihedens ånd, hvilket du illustrerer særligt sigende ved at sammenligne med den tvangsindrevne medielicens. Hvis “det er ikke værre end medielicens” er det bedste forsvar for en hypotetisk mediepolitik, så har den mediepolitik en dårlig sag.

    Jeg kan ikke identificere et argument i din betragtning om at medielicensen er “censurens brækjern”. Medielicensen favoriserer fjernsynet og radioen ved at beskatte ejerskabet af disse formater, og det synes jeg strengt talt ikke er statens opgave, men hvor kommer “censurens brækjern” ind i den sammenhæng? Uddybelse udbedes.

    @ Knud:

    Jeg synes egentlig ikke at det er mærkeligt at Ahmed Akkari bliver hyret. Kristeligt Dagblad gør mere end nogen anden avis for at belyse den konservative Islam, som den rent faktisk lever og ånder i Danmark. Det arbejde værdsætter jeg, og hvis prisen er at man betaler lidt lommepenge til Ahmed Akkari, så…

    Hold dig for næsen, mens du aflverer pengenen, og rank ryggen, mens du trykker indslaget i folkeoplysningens ærinde.

  7. AagePK said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 10:21

    Man kan jo undre sig over navnet Trykkefrihedsselskabet, igen, igen.
    Og over, at partierne via folketinget kan bevilge sig selv statstilskud, som de så kan viderebefordre til partiblade og internetaviser, som Sappho, som så kan klandre Kristeligt Dagblad, som modtager statstilskud.

  8. Knud Larsen said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 11:36

    @ William

    Det er fint at få ortodoks islam udstillet, jeg synes bare de kunne have valgt en anden end Akkari, han fortjener ikke at blive hvidvasket i muslimers øjne. Det han lavede med falske tegninger burde afskære ham fra den slags officielle poster som rådgiver for andre mennesker.

    De ville vel heller ikke ansætte Lundin til at rådgive om samvittighed vs loven, – eller ville de? En synder som angrer, er mere værd end 660 retfærdige, står der vist et eller andet sted. Spørgsmålet er så hvem der kan måle anger.

    En sømand jeg sejlede sammen med hævdede altid i sine branderter at Kierkegaard skrev “Derfor længes jeg altid tilbage til gamle dage – da syndede man, da begik man mord, man da ANGREDE man”.
    Men det er jo en lidt anden historie, man siger dog at Akkari “angrer” sine optrin i Mellemøsten.

  9. AagePK said,

    Wrote on November 4, 2009 @ 11:45

    Han angrer i hvert fald ikke overfaldet på eleven, det benægter han bare. Ifølge grønlandske net-aviser.

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: