Sophie Engberg Sonnes indre svinehund er blevet talt til.
The Stoning of Soraya M. (tidligere omtalt her) har haft dansk premiere. Filmen afsluttes med en scene, hvor hovedpersonen pakkes ind i et hvidt klæde, graves ned i et hul og overdænges med sten. Det går der ca. 20 minutter med. Den er næppe tænkt som en af den slags film man tager slik med ind til.
Sophie Engberg Sonne fra Politiken har i den anledning begået en anmeldelse. Hun giver filmen sølle to hjerter, og hun er især kritisk overfor:
“…en sadistisk filmet henrettelsesscene, hvis afstumpede brutalitet minder om korsfæstelsen i Mel Gibsons “The Passion of The Christ”. Men frem for at blive berørt sidder man tilbage forstenet og forstemt over synet af den blodige bylt, der engang var en kvinde”.
Allright, let’s take it from the top:
- Sadistisk filmede? Hvorfor placere sadismen bag kameraet og ikke foran kameraet?
- Ikke berørt? Hvis forstening (pun intended?) og forstemmelse ikke er berøring, hvad er forstening og forstemmelse så?
- Forstening og forstemmelse? Er der noget galt med at en scene om langsom dødsvold efterlader tilskueren forstenet og forstemt?
Sophie Engberg Sonne har tillige begået en lille kommentar til Politikens iByen-sektion, hvor hun bl.a. skriver at instruktøren…:
…udnytter historiens følelsesmæssige potentiale til at skabe et orgie af brutal og unødvendig vold, der ender med at frastøde end vinde tilskueren. Frem for at appelere til tilskuerens fornuft taler filmen til den indre svinehund…
- Frem for at appelere til tilskuerens fornuft? Tilskuerens fornuft ved godt at stening er forkert. Tilskuerens fornuft har ikke brug for at bruge 116 minutter i en biograf for at nå frem til en konklusion om stening.
- Filmen taler til den indre svinehund? Ah, den indre svinehund… Den fysiske manifestation af de allerlaveste menneskelige egenskaber, som for eksempel respekt for næsten og forstemmelse over tortur.
Konklusion:
Først blev brutal dødsvold reduceret til en teologisk spidsfindighed.
Dernæst blev religions-kritikere tilskrevet folkemorderiske intentioner.
Senest blev opfordringer til at myrde bøsser reduceret til simpel homofobi, og nu…
Nu “taler man til den indre svinehund”, hvis man taler mod stening.
Man merkt die Absicht, und ist verstimmt… 
Hat-tip:
SEE THE MOVIE – SPREAD THE MOVEMENT (mød den muslimske menneskerretigheds-forkæmper, som har arbejdet utrætteligt for at promovere filmen).
Knud Larsen said,
Wrote on October 23, 2009 @ 19:41
@ William
Ja, der er virkelig gang i nysprog for tiden, hvad mon det næste bliver.
Jeg købte iøvrigt “Steningen” på biblioteket for 5 kr, heller ikke dér var der mange interesserede, – selv har jeg da heller ikke læst den, og kommer nok aldrig til det.
MEN jeg har lige købt Irshad Manjis bog om islam, og DEN kommer jeg til at læse. Ikke for at lære om islam, men for at lære om hvad *hun* mener om islam.
AagePK said,
Wrote on October 23, 2009 @ 19:56
Man kunne jo spørge hende, om det er tilskuerens indre svinehund, eller sharia-dommerens; det fremgår ikke tydeligt nok for mig.
Lidt dum har man da lov til at være, ikk’?
Thomas Bolding Hansen said,
Wrote on October 24, 2009 @ 19:00
“Filmen taler til den indre svinehund? Ah, den indre svinehund… Den fysiske manifestation af de allerlaveste menneskelige egenskaber, som for eksempel respekt for næsten og forstemmelse over tortur.”
Mere præcist kan det knap siges. Hvor langt vil de gå på Politiken?