Hyldest til Søren Espersen

Dansk Folkepartis Søren Espersen har til Politiken udtalt sig om Danmarks Radios fiktive fremstilling af hans parti:

Generelt tegnes der et billede af, at DF er nogle værre nazister og nogle personligt ubehagelige mennesker.

Tillad mig at udtrykke min indignation over DR’s skammelige behandling af Dansk Folkeparti:

Man kalder bare ikke folk for nazister. Det gør man bare ikke. …vel, Søren Espersen?

Søren Espersens indignation er multi-facetteret og den har også udmøntet sig som en udtalelse til BT, som 180grader referer her:

Det er dygtigt håndværk med Goebbelske dimensioner.

You tell them, Søren! You tell them… For man skal nemlig ikke gå rundt og kalde folk nazister. Nej, man skal ej…

Go Søren! Go Søren! Get Busy! Go Søren!

Konklusion:

…eller sådan nogen ting.

Update:

Søren Espersen har gjort det igen.

21 Comments so far »

  1. Knud Larsen said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 10:19

    Men de HAR dog dæmpet de stærkeste billeder:

    “Stærke billeder dæmpet

    »Vi ønsker ikke at komme i strid med det direktiv, som EU har udsendt, for hvad man må vise kl. 20. Så vi har reguleret og dæmpet nogle stærke udtryk i nærbilleder«, har dramachef hos DR, Ingolf Gabold, udtalt til B.T. ”

    Godt vi har EU.

  2. bohemianrhapsody said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 11:19

    @ Knud:

    Er det forståeligt at indlægget er en ironiseren over Espersens forargelse over nazisme-beskyldningen, mens han selv frejdigt kaster Goebbels i nakken på en ikke-folkemorderisk dramachef?

  3. Knud Larsen said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 11:31

    @ William
    y
    Jo, den er klar nok, – jeg tænkte iøvrigt at du ville følge op med citater fra andre DFere om islam, kan ikke helt huske hvor generelle de var.

    Men jeg synes Espersens brug af goebbelske “dimensioner” “i sit håndværk”, som altså udstiller DF som mere eller mindre nazistiske, er mere acceptabelt end at insinuere at et helt parti har udryddelser af anderledes tænkende på programmet.

    Men selvfølgelig er det et sjovt sammenfald.

    Mon ikke “kunstnerne” iøvrigt snart vælger sig et nyt folk, de er jo SÅ skuffede over at totredjedele af danskerne ønsker en stram udlændingepolitik, – og endnu mere skuffede over at så mange mener at udviste skal udvises.
    Rifbjerg har netop raset over de formastelige, – havde de været religiøse, så havde de henvist de forkerte til evig jammer og tænders gnidsel, tror jeg.

  4. Michael said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 11:51

    Der er vel ikke noget i vejen for at kalde DF for nazister – når det nu er det jeg synes de er.

    Hvem er mest Goebbels? Espersen eller Ingolf?

    Svaret giver sig selv, ikke?

  5. bohemianrhapsody said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 12:05

    @ Michael:

    Du opfordres til at udsætte Dansk Folkeparti for Jødetesten 2.0.

  6. Michael said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 12:21

    Den jødetest er meget sød men aldeles ubrugbar. Retorikken anno 1922 kan ikke sammenlignes med den retorik der bruges anno 2009 og at sætte en lige streg mellem disse vil være helt ude i hampen.

    Sammenlign hellere på deres politiske visioner f.eks. et jødehadsk regeringsbærende parti som arbejdede for et jødefrit Tyskland vs. et muslimfjendsk regeringsbærende parti som arbejder for “repatriering” af muslimer – så minder de to partier ganske glimrende om hinanden.

    Så jo, I min optik er Dansk Folkeparti nutidens danske svar på det der udgjorde nazisterne anno 1922. Med Søren Espersen som Josef Goebbels.

  7. bohemianrhapsody said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 12:34

    @ Michael:

    Dansk Folkeparti er et legitimt politisk parti, som arbejder indenfor den demokratiske ramme. Demokratiet er både et middel og et mål for det ikke-voldelige parti Dansk Folkeparti.

    Dansk Folkeparti har ikke et problem med indvandring i sig selv, de har bl.a. støttet Green Card-ordninger for højtkvalificeret arbejdskraft.

    Dansk Folkepartis problem med muslimer skrumper proportionalt med disse muslimers personlige opgør med Islam.

    Nazisterne anno 1922 var en anti-demokratisk, voldelig bevægelse uden demokratiske visioner, og med en politik rettet mod folks medfødte karakteristika.

    Der er væsensforskel.

  8. bohemianrhapsody said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 13:12

    @ Knud, du spørger: Mon ikke “kunstnerne” iøvrigt snart vælger sig et nyt folk, de er jo SÅ skuffede over at totredjedele af danskerne ønsker en stram udlændingepolitik, – og endnu mere skuffede over at så mange mener at udviste skal udvises.

    WJ: Jeg tror at kunstner-segmentet elsker at være i opposition, og temperamentsmæssigt passer den nuværende folkestemning og den politiske kultur dem udmærket. De elsker at Islam-kritik og indvandrings-skepsis er blevet mainstream.

    Mange mennesker vil absolut være i opposition, og de positionerer sig derefter, fremfor at positionere sig efter principper.

  9. Knud Larsen said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 13:36

    @ William

    Du har sikkert ret, og så har de den ekstra fordel at kunne føle sig bedre end andre mennesker.
    Nogle – som fx kulturministeren – går jo og tror at kunst ikke er kunst hvis den ikke provokerer, og det er der åbenbart også mange kunstnere som mener.

    Bortset fra det, så er der med statsgaranti mange som ikke reelt mener det de siger de mener, – som i marxismetiden, hvor man blev frosset ud af det gode selskab hvis man ikke hævdede at tro på marxismen.
    Meget få turde trodse den kompagte majoritet blandt kulturpingerne og de kom da også til at betale for det. Som fx Henrik Stangerup, som lige pludselig *efter* hans og marxismens død blev en “alle” de tidligere fromme marxister *altid* havde været enig med.

    En lille sjovert fra Politiken:

    “.. derfor er vores oprindelige sprog vigtigt for vores identitet — for at blive et helt og vel intrigeret menneske”

    Og mænd burde måske stræbe efter at blive vel-erigerede mennesker.

    Men den vil jeg forsøge at huske: “vel-intrigeret”.

  10. hayek said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 17:42

    Snapsehanerne må være præstefætrene fra DF. en lang dog Suurballe og sin fætter mulje. Gøngehøvdingen espersen føler sig ramt af den serie (forbryderen), fordi denne serie (forbrydelsen) rammer et vist sted dybt inde i hans og DF’s (under)bevidsthed og mange af deres vælgers (u)bevidsthed, og afslører DF’s indre og u”skjulte” Værdier. Gøngehødingen er ramt af den serie, fordi han besidder i sin (under) bvidsthed en modtagelig kodeks, der er bragt i udsving og samspil med seriens (forbrydelsens) figurer og budskaber. Det er ikke fordi serien er rettet direkte mod et bestemt parti eller ideologi, og slet ikke DF’s, men det er alligevel DF, som føler sig ramt af det, og har fået associationer hertil. Burde det ikke være tankevækkende for DF og deres vælgere? Hvad ville de tænke på, hvis jeg så forsøgsvis nævner nazismen, højre ekstremisme, racisme, diskrimination, had, etnisk udrensning osv (de kan selv forsætte serien)? bringer det nogen associationer?

  11. AagePK said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 18:00

    hayek, hvis jeg nævnte højre-ekstremismen, racisme, diskrimination,had, etnisk udrensning osv (fortsæt selv, så får jeg sgu’ da problemer med hele det nære østen og den arabiske halvø. Ikk’?

  12. Knud Larsen said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 18:49

    @ hayek

    Hvad mon du er ramt af?

    Pas nu på “Kritiske Muslimer” ikke kommer efter dig, og sender dig til Mellemøsten.

    Jeg tjekkede lige denne gruppe ud, da jeg ser at helgenen Jacob Holdt er i bestyrelsen.
    Man skriver om ham:

    “Fotograf og foredragsholder, kendt fra bogen og lysbilledshowet ”Amerikanske Billeder”. Er i dag aktiv debattør, foredragsholder og workshopleder i USA om de hvides og indvandrernes modvilje mod at integrere sig med de sorte og herhjemme om danskernes modvilje mod at integrere sig med indvandrere og muslimer.”

    Uha da da, vi vil ikke integrere os, dén sved.

    Fra et andet bestyrelsesmedlems side om “islam og åndelighed”:

    “I det afgørende slag mod Korsfarerne, var Sultan Salahuddin Ayyubi travlt optaget dag og nat. Hans dage var afsat til Jihad. Hans nætter blev brugt at udføre Dua, gråd, søgen af Allah(SWT)’s hjælp.”

    Så pas du bare på Hayek, hvis du hører Saladins datter græde hele natten.

    “Dette har været praksis for alle sande Mujahideen.
    Vi bør gøre det til en selvfølge at lave Dua for alle ting og handlinger, store og små.”

    “I den mørke middelalder, som vi lever i idag, bringer hverdagen friske nyheder om grusomheder begået mod vores brødre i Palæstina, Kashmir, Indien, Afghanistan, Irak, Tjetjenien, Pakistan og listen fortsætter. Og hvad gør vi? Vi kan bare glemme det hele og gå videre til et andet emne. Eller vi kan stå op for Allah(SWT) og bede om Allah(SWT)’s hjælp, der alene kan hjælpe.”

    Det er jo så sandt som det er sagt, og det er helt forståeligt, at vi ikke nævner de 3-400.000 dræbte i Darfur, eller den million kristne som røg i Sydsudan,- for de har været *skyldige* eller ville muslimer jo ikke have dræbt dem.

    Det er så hvad de “åndelige” og “kritiske” muslimer mener, – hvad mon de almindelige og ikke-kritiske siger?

  13. AagePK said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 20:49

    Knud, det kan du måske få at vide ved at se iranerenMohammad Rasoulof’s film: The White Meadows. Han fik Hamburger Filmfest pris i 2005.
    Den nye film viser eventyret om den gamle mand, der på herskerens bud ror over en salt sø, fra landsby til landsby, fra hus til hus, for at samle tårer. Tårer fra pigen, der mod sin vilje tvinges til at gifte sig, tårer fra pigen, der skal stenes, fra hvem som helst, der lider på grund af de regler, herskeren har pålagt landet.
    Når flasken er fyldt med tårer, ror den gamle mand hjem til paladset. Tårerne skal bruges på herskeren, en olding, der sidder forkrøblet i en rullestol: et fodbad og massage med disse tårer skal lindre hans syge led og lemmer. Bagefter bliver de brugte tårer hældt i søen, der vokser.
    Barsk film med tydelig adresse. Alligevel tager Rasoulof hjem efter festen, han kan ikke leve andre steder end i Iran. Hvis han ellers får lov.

  14. Knud Larsen said,

    Wrote on September 29, 2009 @ 21:37

    @ AagePK

    Sådan en film kan jeg slet ikke tåle at se, jeg vil se eventyr med happy endings.

    Iran er nok et land man ikke nemt “udskifter” for et andet, især ikke hvis man kunne få styret udskiftet.

    Jeg ser forresten at Christiane Amanpour er iraner, – jeg har altid troet hun var syrer, ved ikke hvorfor.
    Hun er hamrende god, – så lige et halvanden times interview med hende.

  15. Kimpo said,

    Wrote on October 2, 2009 @ 10:33

    Nu er SEs reaktion netop en REAKTION, og derfor noget andet end en forholdsvis uprovokeret generel umenneskeliggørelse af en politisk gruppering. Det er IKKE det samme.

  16. bohemianrhapsody said,

    Wrote on October 2, 2009 @ 12:36

    Det er IKKE det samme.

    Det ligner bare en smule…

  17. bohemianrhapsody said,

    Wrote on April 26, 2010 @ 16:01

  18. Dagens hykler – Søren Espersen « Tanker om politik og historie… said,

    Wrote on April 26, 2010 @ 16:19

    [...] Interessante links : Overdreven hån, spot og latterliggørelse af hyklerisk DF – Rune Engelbreth Larsen Danmarks Løver, danske medier og Dansk Folkeparti – Modpress Hyldest til Søren Espersen – Bohemian Rhapsody [...]

  19. Morten - - - said,

    Wrote on April 27, 2010 @ 21:59

  20. bohemianrhapsody said,

    Wrote on April 28, 2010 @ 06:48

    @ Morten:

    DF er ikke et nazistisk parti, eller noget der bare ligner. Ethvert associationstrick af den art er kummerligt, hvilket pænt illustreres af at selv Rune Engelbreth Larsen kan finde ud af at tage afstand fra det.

    @ Søren Espersen:

    Danmarks Radio er ikke et nazistisk propaganda-ministerium, og Ole Sohn har aldrig planlagt folkemord på danskere. Når du konstant bruger nazi-kortet, så fristes man til at kalde DF et nazistisk parti bare for at give igen med samme mønt. Jeg falder ikke for den fristelse, men du må forstå at du leger med ilden, når du i tide og utide kaster Goebbels eller Frits Clausen i hovedet på tilfældige politiske modstandere.

  21. Morten - - - said,

    Wrote on April 28, 2010 @ 11:45

    @ William

    DF’s problem er en bitterhed i kommunikationen, der er en reminiscens af reaktionen på tidligere tiders grove undertrykkelse og stigmatisering. Men det du’r bare ikke, og det budskab må formidles til dem. Jeg har skrevet det hundrede gange selv.

    Mange DF’ere slår desværre bare med nakken og snøfter, at “det var de andre, der begyndte”.

    Men de udenforståendes dom vil altid være, at “I var lige gode om det”. For enhver bliver bedømt på sin kommunikation.

    Udnyt nu jeres erfaringer til at blive verdensmestre i kommunikation, DF ! Ikke verdensmestre i revanchisme

    Sæt jer det mål, at selv William Jansen skal stemme på jer :) – Så kommer I langt !

    - – -

Comment RSS · TrackBack URI

Leave a Comment

Name: (Required)

E-mail: (Required)

Website:

Comment: