Dagens WTF: Mere “Gutmenschen running wild”
En af denne blogs faste features er Dagens WTF; Dagens ‘What The Fuck’.
Jeg har i et tidligere indlæg kritiseret ateisme-kritikeren Lars Christiansen for hans perfide kritik af højt-profilerede ateister som Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens.
Disse fredelige skribenter får anklager som “aggressive”, “nær-nazistiske”, “potentielt folkemorderiske”, “etik-afsværgende”, “moral-fornægtende”, “tænknings-fraskrivende”, “bevidstheds-benægtende” og “kvasitotalitære” smidt i nakken af den gode Hr. Christiansen jf. denne artikel.
I anledning af den svada filosoferede jeg lidt over ordvalget:
Hvis skribenterne Dawkins, Harris og Hitchens er aggressive, nær-nazistiske, potentielt folkemorderiske etc., så gad jeg godt vide hvilke ord Christiansen har ladet blive til overs, så de ikke er udvandede, når de engang skal bruges mod folk som Abdul Wahid-Pedersen, Fatih Alev eller Ahmed Akkari.
Det spørgsmål jeg rejser har vi nu fået et svar på. Til religion.dk bekender Lars Christiansen stolt:
…i modsætning til folk som Richard Dawkins & co. gør jeg mig heller ikke klog på disse [ikke-kristne] trosretninger, og jeg kalder ikke deres tilhængere for farlige, irrationelle tåber!
Richard Dawkins & Co kaldes altså nær-nazistiske, mens Lars Christiansen samtidigt slår syv kors foran sig ved tanken om at gøre sig klog på om Abdul Wahid Pedersen er en farlig, irrationel tåbe! Eller som Abdul Wahid-Pedersen selv ville sige det:

WHAT THE FUCK!?!
Hat-tip for billedet af Abdul Igen-Igen:
Se også:
…så er der ikke langt til nazistisk genhygiejne.
Søren K. Villemoes said,
Wrote on August 28, 2009 @ 19:35
Helt korrekt observeret!
Disse to politiken-tågehoveder er gode eksempler på vulgærkulturalismen, hvor ‘kulturen’ eller ‘religionen’ står som urokkelige barrierer mellem folk.
De påstår at udøve ‘kritik’ af ateismen ligesom man gør med alle andre religioner. Altså, de påstår at være i et oplysningsærinde. Men i virkeligheden er de bare ekstremt provokeret af, at folk som Dawkins vover at udstille radikale fundamentalister for det, de er – også selvom de er muslimer. De er overhovedet ikke på nogen oplysningsmission, men på en kulturalistisk mission, hvor folk skal stoppe med at udøve kritik af andre og istedet passe sig selv.
F.eks. kan man i interviewet læse, at de bruger samme argumenter mod ‘biologismen’, som man også hører amerikanske konservative kristne fundies fremføre. At evolutionslæren skulle være skadelig for vores moral, er et af de mindst gennemtænkte og tåbelige argumenter, man kan finde derude. Det er blevet falsificeret et utal af gange. Men det viser bare, at de ikke er oplysningsmennesker. De er på en eller anden form for hellig kulturalisme-mission.
Morten - - - said,
Wrote on August 28, 2009 @ 23:13
De to gutter vil jo bestemme, hvad deres modpart tænker
Deres værk vil næppe inspirere ret mange, som ikke i forvejen var lige så tovlige.
- – -
bohemianrhapsody said,
Wrote on August 29, 2009 @ 09:49
@ Morten, du skriver: De to gutter vil jo bestemme, hvad deres modpart tænker
WJ: Ikke alene det, men de har også en naiv forestilling om at ateisterne er deres modpart. Det er ikke ateister, men religiøse mennesker der er den største trussel mod andre religiøse menneskers religionsfrihed.
Religions-kritik udgør ikke alene frontlinien i kampen for frihed fra religion. Religions-kritik udgør søreme også frontlinien i kampen for frihed til religion.
Det ville klæde Sandbeck & Christiansen at udtrykke respekt og taknemmelighed for at der kæmpes ihærdigt for deres religionsfrihed.