Hvem har modarbejdet Islam i praksis?
I en gammel tråd stiller Ulla (ikke at forveksle med Betydningsfulde Ulla) et uhyre interessant spørgsmål med baggrund i mit Islam-kritikkens Ateistiske Dream Team:
Prøv i øvrigt også at lave en liste over et mere praktisk dream team. Hvem har modarbejdet Islam i praksis?
Det spørgsmål er umagen værd at tænke længe over. Bare sådan off the top of my head kunne en Top 5 se således ud:
Top 5 over ‘praktiske’ Islam-bekæmpere på denne side af 2. verdenskrig
Nr. 5:
Pervez Musharraf
Nr. 4:
Mao Zedong
Nr. 3:
Josef Stalin
Nr. 2:
Leonid Breshniev
Nr. 1:
Saddam Hussein
Det er jo dumme svin hele bundtet.
…og sådan en liste efterlader en del spørgsmål:
- Overser min liste nogle Islam-bekæmpere?
- Er der andre politiske Islam-bekæmpere hvis virkemidler har været mere subtile og lige så effektive – om end af svært ransagelige veje?
- Hvorfor er der ikke demokrater med på listen?
- Er det forbeholdt diktatorer at bekæmpe Islam med politisk magt?
- Er det forbeholdt diktatorer at være effektive i bekæmpelsen af Islam med politisk magt?
- Kunne disse diktatorer have været effektive i bekæmpelsen af Islam uden at begå deres utallige forbrydelser mod menneskeheden?
- Har disse diktatorer virkeligt været effektive i bekæmpelsen af Islam?
- Tjetjenien. Afghanistan efter amerikanerne blev involveret. Irak efter amerikanerne blev involveret. Uroligheder i det vestlige Kina. Kan man konkludere at de fem overnævnte herrer i virkeligheden har været knaldhamrende ineffektive i bekæmpelsen af Islam?
…og derfra kan man så filosofere videre til:
- Kan den politiske magt bruges effektivt mod Islam og samtidigt forblive tro mod de demokratiske idealer?
- Er Islam en skrue der måske kan voldes ind med en politisk hammer, men som har bedst af en civil skruetrækker?
- Er Islam i virkeligheden et søm og må vi lære at affinde os med at det alene er hammerens rå magt der kan banke Islam på plads?
Konklusion:
Jeg har ingen konklusion, og derfor opretter jeg et reflektions-tag på denne blog. Her vil jeg gemme alle de indlæg som baserer sig på tanker som jeg hverken har tænkt helt, halvt eller kvart til ende.
Ulla Lauridsen said,
Wrote on August 16, 2009 @ 14:50
Den omtalte Ulla er IKKE mig. Bare en oplysning.
bohemianrhapsody said,
Wrote on August 16, 2009 @ 14:53
100% My Bad!
Jeg retter…
Knud Larsen said,
Wrote on August 16, 2009 @ 17:03
@ William
Også den sidste shah af Iran, og med samme ringe resultat.
mb said,
Wrote on August 16, 2009 @ 18:11
Kemal Atatürk bør også være med selvom han er før 2. verdenskrig?
Enhver Hoxa?
AagePK said,
Wrote on August 16, 2009 @ 18:12
“Wealht converts a strange land into homeland and poverty turns a native place into a strange land” ifølge imam Ali.
Fattigdom kan også være grobund for kommunisme, hvilket var Winston Churchhills inspiration til aktivt at gå ind i udviklingen af landbrugsmekaniseringen, bl.a. udviklingen af Ferguson-traktorerne, for at fremme fødevaresikkerheden. Jeg synes, good old Bulldog skal med som den mere demokratiske repræsentant. Og jeg er bekendt med en del af hans udtalelser om demokrati, tak.
bohemianrhapsody said,
Wrote on August 16, 2009 @ 20:05
@ mb:
Hvis jeg ikke havde valgt et cut-off ved 2. verdenskrig så var Kemal Atatürk havnet på listen.
@ AagePK:
…Churchill havde mange fine idéer (og ind imellem et par knap så fine), men hvornår brugte han politisk magt mod Islam?
AagePK said,
Wrote on August 17, 2009 @ 09:43
William, din 2. præmis gik ud på mere subtile virkemidler, og der mener jeg så absolut, at udryddelse af social nød, eller bare forsøget herpå, kommer ind på en pæn plads. Læg mærke til, at Hamas, Hisbollah og ligestillede kører nøjagtigt dette program for at få folk over på deres side. Og dér virker det da. Vi stiller jo mestendels med krudt, kugler og sneskovle (sidst set i Irak).