Bohemian Rhapsody

Som jeg tidligere har fortalt, så har jeg været gæsteblogger by proxy på Uriasposten. Til ære for alle bohemianrhapsody.dk-aficionados, så tillader jeg mig at genoptrykke indlægget her.

Hva’ gør vi nu, lille du?

Den danske Islam-debat er dybt reaktionær.

En muslim prøver at flytte hegnspæle ved at bære tørklæde i Hjemmeværnet, og der reageres.

Muslimer kaster bomber i Irak, og der reageres.

En imam gør noget åndssvagt, og der reageres.

Muslimer gør det ene eller det andet, og både Islam-kritikere og kultur-relativister danser efter deres pibe. Så kan det godt være at nogen af os danser capoeira, men det er stadigvæk ikke os der har bestemt musikken.

Problemet med at diskutere tørklæder og soldater er situationens kummerlige ‘best case scenario’. Det bedste vi kan opnå igennem vores modstand mod tørklæder i Hjemmeværnet er at få islamister til at tage til efterretning at ‘det må vi ikke for danskerne’. Den forståelse kan være nødvendig lige her og nu, men forståelsen er situations-specifik og den har en sidste salgs-dato. Lige netop den forståelse kan ikke bruges til en skid i forlængelse af en demografisk forskydning.

Vi kan ikke nøjes med en reaktionær kamp om hvor Islams hegnspæle skal stå. Vi har brug for en aktivistisk indsats for at placere oplysningens hegnspæle.

Hvor skal vi hen, lille du?

Muhammed-tegningernes genialitet var at de startede en debat, hvor det for en velsignet gangs skyld handlede om hvad for et samfund vi ikke-muslimer ønsker at leve i. Vi fik tydeliggjort hvad vi opfattede som vores rettigheder i forhold til Islam. Denne gang var det os der satte hegnspæle i jorden.

Muhammed-tegningerne gik direkte til interesse-konfliktens rødder, og konfronterede muslimer med udsagn som de nedestående:

• Ikke-muslimer er ikke forpligtede på islamiske regler
• Fortolkningen af Islam er ikke muslimernes eksklusive domæne
• Alt hvad der bringes ind i det offentlige rum vil blive kritiseret i det offentlige rum
• Ingen gider tage hensyn til hvordan du har det med vores forhold til din religion

Muhammed-tegningerne var et aktivistisk forsøg på at oplyse Islam, fremfor et reaktionært forsøg på at begrænse islamisering. Muhammed-tegningerne var geniale.

Så hva’ gør vi nu, din gamle skurk?

Lad os tage initiativ til Islam-debatter med udgangspunkt i Islam, Koranen og Profetens sædvane (han havde for vane at sende sin sæd op i…). Reaktionære debatter om den seneste islamist og hendes forsøg på at sætte en ny hegnspæl er nødvendige, men hvis vi lader de debatter tegne Islam-debatten, så svigter vi vores kommende børnebørn.

Lad os desuden hive Islam ned fra den piedestal, som vi ulykkeligvis har placeret religionen på. Islam-debatten synes at være forbeholdt muslimer, akademikere og andre højtidelige mennesker. Enhver god debat indeholder også det folkelige, det umiddelbare, det bøvede, revy-numrene og de platte vittigheder m.m. Enhver god debat tillader at man har det sjovt undervejs.

Men han grinte bare og sagde:
Dig, du kan sgu gå fanden i vold!

Mit helt personlige oplysnings-projekt er Koran Bloggen – et forsøg på at blogge mig systematisk igennem Koranen.

Min erfaring med Koranen er at de fleste suraer er af enormt ringe litterær beskaffenhed. De byder blot på uendelige repetitioner af gennemtærskede emner, elendigt forfattet skønlitteratur, pre-moderne post-modernitet, og anledninger til at lege Otto Leisner. Jeg har reageret på denne trælse læseoplevelse ved at ihukomme det gamle ordsprog: Vi har kun det skæg vi selv laver. …så jeg har tilstræbt at have det sjovt med Koranen undervejs.

Selvfølgelig er jeg undervejs blevet konfronteret med dødeligt alvorlige emner som krigsførsel, foragt for kvinder og barbariske straffe. Så konfronterede jeg de emner efter bedste evne. …og nårh ja, for resten; jeg fik også tegnet Muhammed undervejs:

Konklusion:

Lige nu og lige her har vi et akut behov for at arbejde med Projekt Tørklæder i Hjemmeværnet, men lad os ikke bilde os ind at vi kan sikre vores fremtid som oplyst og åbent samfund igennem en række situations-specifikke debatter. Projekter som Koran Bloggen (og helst projekter der er større, bredere, dybere, sjovere og på alle måder bedre) er tvingende nødvendige.

Så giv lige et skulderklap til din lokale Muhammed-tegner, gør som Søløven og hjælp mig med at promovere Koran Bloggen og brug kommentatorsporet til at udtrykke begejstring for det tredje, fjerde, femte og sjette aktivistiske Islam-kritiske oplysnings-projekt som jeg endnu ikke har hørt om.

Indlægget kan ses på sin oprindelige position her.