Uwe Max Jensen og troværdigheden
Uwe Max Jensen er en dansk kunstner som mest gør sig i kunstnerisk udnyttelse af egen urin og fæces. Så langt, så idiotisk.
Uwe Max Jensen er tillige en kunstner som har begået adskillige læserbreve forfattet i andres navne:
…han havde produceret et værk bestående af en række læserbreve i Ekstra Bladet og B.T. Nogle af læserbrevene var skrevet i eget navn og andre underskrevet med navne på professorer og lektorer ved kunstakademiet. Jensen skabte således et dialogisk spil mellem en fortæller i eget navn og en række andre fortællere i sine læreres navne om disse emner.
Summa Summarum:
Uwe Max Jensen brugte løgnen som pensel, og medierne som lærrede, da han malede sit kunstværk. Så langt, så hjernedødt.
Handlinger har konsekvenser
Ethvert tilvalg er også et fravalg. Når man tilvælger at begå overgreb på andres identitet ved at plante fabrikerede historier i medierne under henvisning til et højere formål (kunsten), så fravælger man også en række andre ting. Man fravælger en karriere i erhverv, hvor den personlige troværdighed overfor offentligheden er essentiel.
Kan du gætte hvilken branche Uwe Max Jensen prøver at få fodfæste i?
Uwe Max Jensen har kraftedeme taget en journalist-uddannelse, og han skriver p.t. for tidsskriftet Sappho.
Uwe Max Jensen er en person der har fabrikeret historier uden sammenhæng med virkeligheden, og placeret dem i medierne fordi det tjente et højere formål. Hvordan skal offentligheden nogensinde kunne stole på den mand som journalist?
@ Uwe Max Jensen:
Du er sikkert et mægtigt fint menneske, men du bør tage konsekvensen af de fravalg der fulgte med dine tidligere tilvalg. Få et job, hvor du kun skal formidle din personlige troværdighed til kunder og kollegaer som du er i direkte kontakt med. Gør noget storartet med dit liv, men lad være med at prøve at begå dig som journalist. …og nårh ja, én ting til; Vær lykkelig!
@ Sappho:
Jeres formålserklæring om at være et tidsskrift ‘der beskæftiger sig med ytringsfrihed, islamisme, kultur og politik’ er intet ringere end genialt. Jeg danser selv i krydsfeltet mellem de fire punkter, og finder det decideret smukt at der er et helt tidsskrift dedikeret til feltet. Men lad nu være med at bruge journalister, som i den rette sags tjeneste kan finde på at fabrikere historier og placere dem i medierne. I kan stole nok så meget på jeres kollega, jeres ven og jeres med-menneske Uwe Max Jensen, men I kan aldrig give jeres læsere forudsætninger for at stole på journalisten U. M. Jensen.
Se også:
Jeg har dårlige erfaringer med kunstner/journalist-symbioser
