WJ: Hvad i alverden skulle der dog være til hinder for at foretage et studie af to doktriner – påpege at de nu engang består af det eller det, overveje deres status som hellige osv.? Det kan der da ikke være noget i vejen for, og det er præcis det jeg gør.

Boel: Imidlertid kører det af sporet,når du bruger vendingen “set udefra” og dermed angiver, at man kan stå objektivt iagttagende til religiøse lærdomme.

WJ: På denne blog har jeg set religioner udefra i snart et år nu. Jeg har stået udenfor ‘et gudsforhold’ og refereret hvad jeg har set, og du roste mig for det. Denne blogs omdrejningspunkt har været et forsøg på at stå udenfor dette gudsforhold og søge at dissekere det, og du har aldrig taget antrit til at problematisere det – før nu.

Du kan ikke intellektualisere dig ud af det forhold at du er en hykler.

Apropos gudsforhold…

Hvad i alverden skulle der dog være til hinder for at foretage en læsning af Koranen eller Bibelen – påpege at der nu engang står det eller det, overveje deres status som helligskrifter osv.? Det kan der da ikke være noget i vejen for.

Imidlertid kører det af sporet,når du bruger vendingen “set udefra” og dermed angiver, at man kan stå objektivt iagttagende til religiøse lærdomme. Det kan man ikke, for den religiøse lærdom afspejler ikke en viden om et objekt, men om et eksistentielt forhold. Derfor kan man heller slet ikke tale om “en viden om Gud”, som teosoffer gerne vil, men kun om “en viden om et gudsforhold”. Derfor er det også en fejltagelse, når du mener, at reinkarnationstro og opstandelsestro “sagligt set” handler det samme. Det gør de ikke. “Sagligt set” eller “udefra set” kan man hverken sige det ene eller det andet, men eksistentielt set afspejler de to vidt forskellige gudsforhold.

Jeg fortår, at AageKP føler sig ilde berørt at den apostolske trosbekendelses ord: “hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.” Hvorfor mener du, at det er en trussel? Jeg tror næsten, at du vil støde på en anden salme, hvis du blader videre i Doris Ottosens bog: “Din dommer selv har ført din sag,/og fra sig selv den vundet.”

Er det samme Boel Tammes der her takker mig for min ‘subjekt langt væk fra objektet’-agtige Koran Blog?

Mener du at det er muligt at trække sit subjekt tilbage fra objektet Koranen, og forstå den udefra, mens denne metode ikke bibringer en forståelse af den kristne genopstandelseslære?

SPOING!

Fejlen ved udtrykket “udefra set” er selvfølgelig, at du behandler et trosspørgsmål som opstandelse kontra reinkarnationstro, som om det drejede om et emne, man kan undersøge “objektivt” eller “udefra set” på linje med genstande i den fysiske verden.

Men trosspørgsmål er ikke af en sådan art, at man kan undersøge dem “objektivt” – dvs. trække sit “subjekt” tilbage fra “objektet” for at iagttage det “udefra”. Derfor er det også indlysende vrøvl, når man f.eks. spørger, om Gud er en “objektiv” kendsgerning – thi hvilket subjekt skulle Gud være objekt/genstand i forhold til?

Det lyder måske tosset, men det er det nu ikke – det er religionsfilosofi! Synspunktet er i øvrigt glimrende repræsenteret i dansk tænkning af f.eks. Kierkegaard og hans elev Rasmus Nielsen.

Trosspørgsmål kan altså ikke vurderes ud fra samme kategori som spørgsmål vedr. den “objektive” verden, men kan kun bedømmes “eksistentielt”. For at opnå “objektiv” viden, trækker man sit “subjekt” tilbage fra “objektet”, men for at opnå “eksistentiel” viden må man tværtimod sætte sit “subjekt” i forhold til “objektet”.
Eller – for at bruge et simpelt eksempel: Hvordan opnår man en indsigt i at være forelsket – naturligvis ved at forelske sig! Derimod kan man ikke trække sig ud af forelskelsen for at betragte den “udefra” i håb om at få konstateret, om den nu er en “objektiv” kendsgerning eller blot en “subjektiv” grille. I det øjeblik, hvor denne tilbagetrækning er sket, er forelskelsen nemlig væk. Det ville svare til, at man slog et menneske ihjel og begyndte at undersøge liget for “objektivt” at konstatere, hvad “liv” egentlig er.

Viden om Gud kan derfor ikke være en “objektiv” viden, men må være en eksistentiel viden om et gudsforhold. Og der repræsenterer reinkarnationstro og opstandelsestro netop to forskellige gudsforhold.

Iflg. de forskellige former for reinkarnationstro er det fortsatte liv efter den fysiske død noget, mennesket besidder i kraft af sig selv – dets “sjæl” lever videre (i øvrigt jo en usigelige ulykke efter den ortodokse reinkarnationstro). Iflg. den kristne opstandelsestro er det fortsatte liv derimod noget, Gud skænker ved at genskabe mennesket. Er livet noget, vi har i kraft af os selv, eller er det noget, vi bliver skænket? Det er spørgsmålet.
Og det er jo ikke så sært, at den moderne, individualiserede vesterlænding hælder mod reinkarnationstro. Vi kan selv!

Indrømmes skal det, at der træffes forskellige former for kombinationer. Som ældre hævdede B.S. Ingemann f.eks. en form for reinkarnationstro. Derom kan læses i f.eks. hans skrift “Tankebreve fra en Afdød”, der blev genudgivet i kommenteret udgave på C.A. Reitzel 1995.

Sammenligningen med Josef Fritzl holder ikke. I flg. kristen troslære – kort sagt – er Gud jo ikke forbryderen, men dommeren, der i Jesus Kristi skikkelse selv tager dommen på sig og lider straffen for den skyldige, dvs. menneskeheden, som herefter kan leve i “syndernes forladelse”.

Dette forhold berører også spørgsmålet om Helvede. Indrømmes skal det, at der har været forskellige udlægninger af Helvede i den kristne tradition – man kan så drøfte, hvor kristne nogle af dem er. Konsekvent tænkt må man – så vidt jeg kan se – i kraft af dogmet om “syndernes forladelse” hævde den såkaldte apokatastasis-lære om “alle tings genoprettelse”, således som det også allerede skete i oldkirken (f.eks. Apostlenes gerninger 3,21).
Netop denne tanke havde stor betydning for Grundtvig, og salmen, jeg henviste til (“I Kveld blev der banket på Helvedes Port”) er netop en storladen skildring af, hvorledes Kristus tømmer Helvede – og i øvrigt farer til himmels sammen med Eva i spidsen! (jfr. trosbekendelsen: “nedfaren til Dødsriget).

Puha!

I den reflektions-proces er jeg ikke blevet et klap klogere, og derfor vil jeg meget gerne hjælpes på vej af en vidende og engageret kommentator som dig. Hvilken indsigt mener du er opnåelig igennem reflektion over disse linier?

…og mens jeg har din opmærksomhed, og eftersom det var dig der bragte Guds kærlighed ind i tråden, så kunne det også være spændende at læse lige netop din kommentar til min Fritzl-analogi.

Jeg giver dig iøvrigt fuldstændigt ret i at AagePK burde ‘smånynne Grundtvig-salmen: “I Kveld blev der banket paa Helvedes Port.”’ Men AaagePK er sådan en løjerlig fætter, så jeg tvivler på at han gør det. Hvis jeg kender ham ret, så nynner han temaet fra Indiana Jones istedet. ‘da da-da daaah… da da dah’ Men hvis denne nynnen er hans forbrydelse, så lad den også være hans straf.

Og den dystre AagePK burde på denne skønne pinsesøndag læse og måske endog smånynne Grundtvig-salmen: “I Kveld blev der banket paa Helvedes Port.”

En brilliant analogi!

WJ: Øv, altså… Hvor er du bare fordømmende!

Det må godt nok være surt at være sådan en som dig der altid ser det negative. Du er sikkert også sådan en der glemmer at Josef Fritzl havde 3 (tre) børn som fik lov at leve oppe i huset. Det var overhovedet ikke alle børnene der boede nede i kælderen, men det er jo ikke særligt belejligt for jer der vil dømme manden. …og så glemmer man lige de tre børn oppe i huset, og lader som om at de ikke er en del af historien. Sådan kan man altid få virkeligheden til at stemme overens med ens egen dømmesyge og trang til at gøre sig bedre end andre.

Men hvorfor prøver jeg at argumentere med dig? Hvis du ikke kan se at den kristne Gud er en kærlig Gud, så kan du sikkert heller ikke se at Josef Fritzl er en kærlig far. Men helt ærligt…

Det må ikke være sjovt at være dig, og gå rundt og være så sur, tvær og FORDØMMENDE.

ØV! ØV! …og tre gange ØV!