Du skrev:
“Jeg giver dig ret i at en underskrift nederst på en international konvention ikke forpligter os efter den dag, hvor vi vælger at udtræde af konventionen.”

Det gør den ikke, men mange vil både blæse og have mel i munden. Hvis de er så store tilhængere af en selektiv udlændingepolitik, burde de som det første forholde sig til den begrænsning i vores handlefrihed, som fflere konventioner pålægger os. Det folketingsflertal, der skal til for at indføre en retfærdig men selektiv politik er det samme, som der skal til for at udtræde af en konvention. Begge flertalskonstellationer er helt hypotetiske på nuværende tidspunkt, og når man alligevel ytrer sig om, hvad man godt kunne tænke sig af gaver fra julemanden, er det jo lige så gratis at foreslå opsigelse af konventioner. Det, som undrer mig er, at mange, der stiller hypotetiske forslag om f.x en anden udlændingepolitik ikke er konsekvente og samtidig foreslår udtræden af de konventioner, der umuliggør realisering af en sådan politik.

“Jeg har helt generelt et problem med forsamlinger, hvor en amerikaner med 300 millioner vælgere i ryggen har præcis lige så meget at sige som en syrer
der bakkes op af 5 folk der alle hedder Assad til efternavn. Disse forsamlinger er vi ikke moralsk forpligtede til at føje. Jeg er villig til at medgive
dig alt i den principielle debat om konventioners vægt.”

Den konvention, som faktisk griber mest ind i vores politik er Den europæiske menneskerettighedskonvention. Den er ganske vist en traktat mellem vestlige suveræne stater, men dens demokratiske underskud er det samme som med FN-konventioner, hvor seks millioner danskere af en FN-komite bestående af jurister fra stater med et tvivlsomt demokratisk omdømme eller af en højkommissær fra et tredjeverdensland kan blive tilrådet at ændre dansk flygtningepraksis. Dët er et demokratisk underskud, for jurister fra Gambia, Iran eller Kina har aldrig betalt skat i Danmark og burde derfor ikke have nogen ret til at pålægge danskerne ekstra socialudgifter. På samme måde med menneskerettighedsdomstolen, der i EMRK har indtolket et udvisningsforbud selv for kriminelle udlændinge og terrorister.
Det er stødende for ens retsfølelse, at f.x en fransk dommer, som aldrig har sat sine ben i Danmark; eller betalt dansk skat ved en præcedensskabende tolkning kan pålægge danskerne omkostningerne ved kriminelle og terroristers fortsatte ophold i landet. Alene af den grund er en så ufinansieret suverænitetsoverdragelse ugunstig for os selv.

“‘Vi vedtager altså bare et Islam-forbud’ er et blondine-udsagn for dey afføder spørgsmålet: Hvordan vedtager vi det?”

Det gør vi vel heller ikke
Kun Folketinget kan vedtage et sådant forbud og de følgelove, der er en betingelse for at det kan træde i kraft.
Det er ikke realistisk, at det nogensinde sker, men det er vel ikke mere eller mindre realistisk end andre forslag, som kunne synes uden for den øjeblikkelige konsensus.
Jeg støtter ikke et direkte islamforbud, men mit svar til Knud var såmænd en påmindelse om, at han i en tidligere debat havde gjort brug af en argumentatorisk cirkelslutning, som ligner den mange bruger, når de nedskyder forslag om en anden udlændingepolitik med henvisning til konventionerne.

Det er kun delvis rigtigt. Jeg kan nævne, at EMD i flere sager har statueret, at EMRK Artikel 3 er absolut i dens forbud mod udsendelse af udlændinge, hvor der i hjemlandet foreligger en sandsynlig risiko for tortur eller lignende umenneskelig behandling eller straf. EMD har i flere domme understreget, at refouleringsforbuddet i EMRK Artikel 3 er absolut og ikke tillader nogen derogation selv ikke under krig og heller ikke, hvis udlændingen personligt udgør en fare for den kontraherende stats nationale sikkerhed. Det er grunden til, at de norske udlændingemyndigheder har afgjort, at Mullah Krekar udgør en fare for nationens sikkerhed, men alligevel forpligtet af EMRK Artikel 3 har måttet afstå fra at udvise ham til Irak.
Der er umiddelbart to kilder til udsendelsesforbuddet i EMRK, nemlig Artikel 3 og Artikel 8. Forbuddet i Artikel 3 er absolut og kan ikke opvejes mod noget beskyttelseshensyn, hvilket betyder, at f.x en kriminel udlænding, som begår mord eller voldtægt alligevel kan forblive i den kontraherende stat, hvis han kan sandsynliggøre torturlignende straf eller behandling i hjemlandet.
Udsendelsesforbuddet i Artikel 8 er anderledes, da det af domstolen er indtolket som en respekt for privat- og familieliv. Domstolen har i dens domspraksis tilkendegivet, at privat- og familieliv pålægger den kontraherende stat en pligt til ikke at lægge hindringer i vejen for en udlændings samliv med familien i det land, hvor vedkomnes tilknytning er størst. I praksis sætter det grænser for den kontraherende stats mulighed for at bringe samlivet til ophør ved at udvise udlændingen fra statens territorium.
Det implicitte udsendelsesforbud i EMRK Artikel 8 er modsat det i Artikel 3 ikke af absolut karakter og kan fraviges, når udlændingen bliver dømt for grovere kriminalitet. Men i den forbindelse må det nævnes, at de danske domstole har været ret så tilbageholdende med at udvise. Som eksempel på en sag, hvor kriminaliteten ikke var grov nok til at opveje udlændingens familieliv kan nævnes Højesterets underkendelse af udvisningen af den 24 årig tyrker, Ercan Cicek..

Cicek havde deltaget i flere grove ´røverier mod ældre i Vollsmose, hvorunder flere af ofrene blev blændet med barberskum.
I udvisningssager er der således to mulige hindringer – nemlig at udlændingens familiemæssige tilknytning til Danmark er for stor – eller at han uanset den svage familiem´æssige tilknytning ikke kan tilbagesendes til hjemlandet, fordi det er for usikkert. Hvis en iraker, som lever her på tålt ophold begår et mord eller en voldtægt, kan det godt være, at forbrydelsen er grov nok til at opveje hans ret til respekt for familieliv i EMRK Artikel 8, men hvis det han nu risikerer i hjemlandet måtte overtræde det absolutte udsendelsesforbud i Artikel 3, er staten lige vidt.

“De er meget barske når det kommer til folk som er dømt for narkotika-kriminalitet, “talsmanden” ville ikke have en chance i retten. Så det trin kan han
godt spare sig, – mon ikke han vælger at fordampe lige pludselig.”
Det er sandsynligt, hvis det eneste han vil påberåbe sig er det kvalificerede udsendelsesforbud i EMRK Artikel 8. Hans forbrydelse er uden tvivl alvorlig nok til at han ikke kan klynke om respekt for privat- og familieliv.
Jeg ved ikke, om han har familie med størst tilknytning til Danmark, men Artikel 8 er sikkert en taber. Anderledes forholder det sig med EMRK Artikel 3. Hvis han spytter på Koranen og af den grund modtager dødstrusler fra hjemlandet, kan han faktisk med en vis plausibilitet påberåbe sig en fare i hjemlandet. Om ikke andet kan han på ny indbringe sin sag for udlændingemyndighederne, hvis hans advokat nu nedlægger påstand om, at sagen skal genvurderes i lyset af de nye omstændigheder. Da EMRK Artikel 3 er absolut, følger det, at selv ikke et forsøg på at game systemet på forhånd er udelukkkket som mulig beskyttelsesgrund.

Identifikation, ja det er en svær en i de første par generationer. Selv om det KAN lade sig gøre at melde sig virkelig ind i DK med historie og hele baduljen, vi andre har jo også kun levet her ET liv, selv om det ikke er helt det samme.

Anyway, jeg kender en som har været i riget i vel nu 30-35 år. Hun har længe sagt at hun ikke føler hun er dansk, hun er “Copenhagener” og det er hun godt tilfreds med.

@ Morten

Jeg arbejdede på et forskningsbibliotek sammen med en virkelig vidende og dejlig norsk kvinde. Men jeg fik en virkelig nedtur da hun pludselig kom med den barnlige om “400-årsnatten”. Good grief, hun gik for at være intellektuel og hendes mand var en ditto forfatter, – og så sådan noget lillepige-vrøvl.

@ PerH

Der ER dog i EMRK reglen om at man kan sende folk ud hvis de er til fare for sikkerheden eller folkesundheden.
De er meget barske når det kommer til folk som er dømt for narkotika-kriminalitet, “talsmanden” ville ikke have en chance i retten. Så det trin kan han godt spare sig, – mon ikke han vælger at fordampe lige pludselig.

Jeg anbefaler følgende af mine egne indlæg over emner med relevans for debatten:

Hvad mener jeg så om asylpolitik?

Danmark er IKKE ved at blive Islamiseret

Et forsvar for Multi-Kulti

Jeg giver dig ret i at vi kan vælge mellem apartheid, eller et retssamfund (hvilket forudsætter et minimum af integration).

Jer erindrer en undersøgelse i Storbrittanien som viste at indvandrere havde langt større identifikation med ordet brite end med englænder, skotte, waliser eller hvad der ellers burde være aktuelt. Måske bør vi holde op med at forsøge at sælge danskheden til vores nye medborgere, og blot prøve at overbevise dem om at det er fedt at være vesterlænding. Måske bør vi definere vores fællesskab omkring de store europæiske idéer, og ikke omkring danskhed, Kronborg og frikadeller.

@ PerH: Jeg giver dig ret i at en underskrift nederst på en international konvention ikke forpligter os efter den dag, hvor vi vælger at udtræde af konventionen. Jeg har helt generelt et problem med forsamlinger, hvor en amerikaner med 300 millioner vælgere i ryggen har præcis lige så meget at sige som en syrer der bakkes op af 5 folk der alle hedder Assad til efternavn. Disse forsamlinger er vi ikke moralsk forpligtede til at føje. Jeg er villig til at medgive dig alt i den principielle debat om konventioners vægt.

M.h.t. Mette D og forbuddet mod Islam:

Spørgsmål: Hvordan laver man en tidsmaskine?
Svar: Vi opfinder den altså bare.

Men det er et ‘blondine-svar’ (med al respekt for blondiner), og ‘blondine-svaret’ afføder spørgsmålet: Hvordan opfinder vi den?

‘Vi vedtager altså bare et Islam-forbud’ er et blondine-udsagn for dey afføder spørgsmålet: Hvordan vedtager vi det?

Hvad gør vi imellem d. 25. Maj 2009 og det øjeblik, hvor Islam-forbuddet vedtages? Der er en proces. Beskriv den. I detaljer.

Så skal vvi udtræde af den mest skadelige konvention, bør det være EMRK. Det er et af de områder, hvor VOK har ladet stå til.
Norge er også medlem af EMRK, så jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvordan alle eller blot hovedparten af FRPs forslag skal kunne gennemføres uden et opgør med konventionen. Med mindre de er villige til at tage et direkte opgør med EMRK, må jeg konkludere, at deres udmelding er ren symbolpolitik.

Jeg går skam ind for at skelne mellem asylsøgere og indvandrere. Jeg siger bare at det har danske regeringer ikke gjort hidtil, således at asyl og indvadnring i praksis har været det samme.

Konventioner: Jeg forestiller mig selvfølgelig ikke at verden skal blive enig om ændringer, men at nogle vestlige lande efterhånden vil melde sig ud. Måske kan vi lave en alternativ og strammere konvention sammen med diverse vesteuropæiske lande.

William: Alt tilgivet, jeg vidste ikke du var i udlandet, og så skal du da ikke bruge tid på at blogge

For at vende tilbage til det norske Fremskrittsparti: Jeg tror altså ikke man kan analysere dybt på ordet “normer”. Det var en landsmødetale, meningen er god nok, men de har nok ikke lige gjort sig klart hvad forskellen er på love og normer. Dog er love jo også normer, som hovedregel.

Falkeøje: Man kan godt sige sin mening i få ord, men skal man også tænke videre, så har man lov til at bruge flere linjer. Der er ikke meget ved en diskussion hvor A siger “jeg mener dét” og B siger “jeg mener dét”.

Det var vi tit uenige om, for jeg var i mange år præget af Ingeniør- og Handelshøjskolen, men i dag giver jeg ham fuld ret.

Overdreven information slår folk ihjel.

falkeøje