Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer…
180grader har bragt en artikel med en konklusion så indlysende, at den ikke burde have behov for belysning: Abraham-fortælling skaber ekstremisme og religiøs terrorisme, og bjørne skider i skoven.
Artiklen starter med et Kristendoms-apologetisk forsøg på at give lidt baggrunds-information:
Fortællingen om patriarken Abraham, der vil ofre sin egen søn Isaks liv, fordi han tror, at Gud har givet ham besked på det…
Fordi han TROR at Gud har givet ham besked på det?
SAY WHAT???
Lad os lige slå fast med søm der er syv tommer lange: FORTÆLLINGEN er lige så klar i mælet som den er åndsformørket. Psykopaten Gud HAR givet Abraham besked på at myrde hans søn. Efter at artiklen undlader at sætte det forhold på plads, så kommer den til sin egentlige pointe:
Abraham-fortællingen fungerer nemlig som retfærdiggørelse for religiøse terrorister og ekstremister blandt både muslimer, kristne og jøder, konstaterer Troels Nørager [lektor i religionsetik og filosofi]. De finder i fortællingen en retfærdiggørelse af, at de gør ret i en lydighed overfor deres Gud, som strider mod almindelig menneskelig etik.
Dette fører Troels Nørager frem til et spørgsmål som han vitterligt burde kende svaret på:
…jeg spørger mig selv, hvorfor vi i kristendommen skal holde fast i en fortælling, der ud fra både en etisk, moralsk og demokratisk vinkel både er skadelig og farlig
Fortællingen siger at lydhørhed overfor Gud (hvor åndsvagt og psykopatisk han end måtte begærde sig) er en god ting. Abraham bestred ikke Guds ord, og han blev bedt om at myrde sin søn. Med hvilken ret vil en moderne kristen bestride Guds ord, når han blot bliver bedt om at bevare og videreformidle dette ord?
Eller for at skære det ud i neon-omsvundet pap:
I kristne skal holde fast i fortællingen fordi fortællingen siger at I skal holde fast i den.
Lektoren melder at han ’står ret alene’ med sine holdninger blandt danske kristne (!!!), og han fortsætter:
…jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der har taget Isaks parti. Han bliver jo ikke spurgt, om det er i orden, at han bliver ofret.
Enhver der tænker sig om, og ikke er psykopat, vil svare ‘Isak – DUH!’ når han bliver spurgt hvilket parti han tager i fortællingen.
Når folk ikke tager Isaks parti i den historie, så må det være fordi at de a) ikke har tænkt sig om, eller b) er psykopater. Lad os håbe at Nøragers medkristne ikke har tænkt sig om. Lad os virkeligt, virkeligt håbe at de ikke har tænkt sig om.
Se også:
Koranen er dårlig skrevet, Gud er psykopat og Abraham er en idiot