Debunked: Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge
Af uransaglige årsager begår den formodet selverklærede anti-racistiske, anti-homofobe, anti-facistiske, anti-imperalistiske blogger Carsten Agger det ene forsvar efter det andet for en bog fyldt med racisme, homofobi, facisme og imperialisme.
En gennemgang af Islam-tagget på Aggers blog siger en masse, og hans indlæg ‘Dagens Citat: Koranen’ siger resten. Dette indlæg bringer et citat af Tariq Ramadan, et citat af så fabelagtig skønhed at det er selvskrevet som Dagens Citat:
Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge…
I CALL BULLSHIT!
Hvis der er noget Koranen flyder over med, så er det afvisning af viden, afvisning af det fremmede, angst for viden, angst for det fremmede. Men det er endnu mere væsentligt at Koranen afviser den intellektuelle proces der fører til viden. Tillad mig at vende til de allerførste linier i det allerførste indlæg på Koran Bloggen:
THE SHOWSTOPPER
Sura 2 åbner med:
‘Dette er skriften; om den hersker der ingen tvivl – en retledning for de gudfrygtige, der tror på det skjulte…’
Allerede der… Allerede i den første sætning står jeg af på Koranen. Menneskehedens materielle og intellektuelle fremskridt er afhængig af tvivl, da tvivlen fordrer os til at eksperimentere, tilegne os ny viden, tilpasse vores idéer til den nye viden, eksperimentere på ny etc. At tage et enkelt aspekt af menneskehedens livsbetingelser (tilstedeværelsen af Guds åbenbarede skrift Koranen), og hæve det over enhver tvivl er åndsformørket og fordummende.
Dette kunne til nød retfærdiggøres, hvis skriftet begrænsede sig til at opremse indlysende sandheder. Okay, lad mig rette mig selv… det kunne sådan set ikke engang retfærdiggøres, hvis skriftet begrænsede sig til at opremse indlysende sandheder. Men det er endnu længere fra retfærdiggørelse, da skriftet tilsyneladende foregiver at være en retledning for dem der ‘tror på det skjulte’. Her er ikke engang et ønske om at argumentere for en selvindlysende sandhed, men blot en henvisning til at tro på noget der tilsyneladende er udenfor den menneskelige erfarings rækkevidde. Så det er et skrift, hvorom der ‘ikke hersker nogen tvivl’ og det giver retningslinier for dem der ‘tror på det skjulte’. Efterlad enhver kritisk tænkning i garderoben.
Hvis jeg gennemførte dette projekt med henblik på at blive muslim, så ville jeg have opgivet Islam allerede i 3. linie af 2. Sura. Men det er ikke derfor, at jeg har startet dette projekt, så jeg fortsætter læsningen…
Tilbage til 2009:
Koranen indledes med en ‘rejection of knowledge’. …og straffen for at tvivle på det velsignede i denne ‘rejection of knowledge’ gøres klar igen og igen i farverige beskrivelser. Her er en af mine favoritter:
Sura 22:19-23:
Til dem, der er vantro, vil der blive skåret klæder af ild. Skoldende hedt vand skal gydes over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter. Krumstave af jern venter dem. Hver gang de i elendighed ønsker at komme ud af den, bliver de bragt tilbage dertil: “Smag flammernes straf!”
Det er næppe stimulerende for fri og kritisk tænkning at man risikerer en sådan straf for frit og kritisk at tænke noget forkert. Men kan man overhovedet undgå at blive intellektuelt stimuleret, hvis man omgås vantro? Nej, det kan man vel næppe, og derfor…
Sura 3:28:
De troende skal ikke tage sig vantro til venner i stedet for de troende; den der gør dette hører slet ikke Gud til
Sura 3:118:
I der tror! Tag jer ikke fortrolige venner udenfor jeres egen kreds! De vil uafladeligt gøre jer forvirrede.
Sura 3:119:
Se, I elsker dem, men de elsker ikke jer. I tror på hele Skriften. Når de møder jer, siger de: ‘Vi tror!’ men når de er alene, bider de sig i fingerspidserne af vrede over jer.
Sura 3:120:
Når der sker jer noget godt, gør det dem ondt, og når noget ondt rammer jer, glæder de sig derover…
I Sura 9 udvides disse principper til også at gælde ens egen familie:
Sura 9:23:
I, der tror! Tag ikke jeres fædre og brødre til venner, hvis de foretrækker vantroen frem for troen! De af jer, der tager dem til venner, handler uret.
Klare opfordringer til ikke at omgås mennesker som ser anderledes på sagen end en selv. En klar ‘rejection of knowledge’.
Fint, det er ‘rejection of knowledge’ – hvad med ‘fear of knowledge’ i Koranen?
Koranen omtaler ikke alene succesfulde profter som Moses og Muhammed, men også en række mindre succesfulde profeter. Hvad skete der med de folk som afviste profeter som Hud, Salih, Lot og Shuyab?
Hud, profeten fra Ad:
Sura 11:60:
I denne verden var de forfulgt af forbandelse, og det samme vil de være på opstandelsens dag. Ād troede ikke på deres Herre. Bort med Ād, Hūds folk!
Salih, profeten fra Thamud:
Sura 11:67-68:
Da kom skriget over dem, der handlede uret, og om morgenen lå de livløse i deres boliger, som havde de aldrig levet i rigdom dér. Thamūd troede ikke på deres Herre. Bort med Thamūd!
Lot, profeten fra Parts Unknown:
Sura 11:82-83:
Da Vor afgørelse faldt, omstyrtede Vi byen og lod det regne ned over dem med sten på sten af brændt ler, mærket hos din Herre. Den er ikke så langt borte fra dem, der handler uret.
Shuyab, profeten fra Maydyan:
Sura 11:94-95:
Da kom skriget over dem, der handlede uret, og om morgenen lå de livløse i deres boliger, som havde de aldrig levet i rigdom dér. Bort med Madyan, som også Thamūd er borte!
Når Guds synspunkter ikke vinder genklang, så går han i masseødelæggelses-mode. Når Gud ikke kan vinde diskussionen, så myrder han kvinder, mænd, ufødte fostre, børn, voksne, unge, gamle, syge, svage, stærke, rige, fattige, hvem-som-helst. Igen et stærkt incitament til at tilsidesætte enhver tvivl, og dermed fjerne forudsætningen for tilegnelse af ny viden.
Inden jeg runder af, så vil jeg bevsare et irrelevant spørgsmål: Er der også vers som opfordrer den troende til at søge viden?
Jo, men både de få videns-venlige vers, og deres styrkeforhold overfor de videns-fjendtlige vers, er strengt talt irrelevante, når Tariq Ramadans påstand skal debunkes. Bundlinien lyder: Koranen indeholder vidensfjendtlige vers. Antallet og omfanget af disse vers har ingen relevans, når vi skal vurdere det hæderlige i at præsentere Koranen som en tekst, hvor angsten og afvisningen af viden er totalt fraværende.
Konklusion:
Tariq Ramadan er uhæderlig. Carsten Agger er naiv eller uhæderlig.
Carsten Agger said,
Wrote on May 10, 2009 @ 10:32
Altså, på den måde kan du jo ikke “debunke” noget, Erasmus Montanus – eller rettere sagt, jeg glæder mig til at se dig prøve kræfter med den moderne fysik eller Finnegan’s Wake efter samme principper.
Carsten Agger said,
Wrote on May 10, 2009 @ 10:37
PS: Nå, nu må man jo hellere huske at forsvare de uskyldige mennesker, man selv har draget ind i diskussionen: Tariq Ramadan er bestemt ikke uhæderlig.
Dermed ikke være sagt, at hans positioner er uangribelige eller hævede over kritik, for det er de bestemt ikke (kan være, jeg vender tilbage til dette i lidt større detalje). Jeg er således heller ikke hverken naiv eller uhæderlig. Men du er, som sagt, tydeligvis ude af stand til at læse og forstå, og dit “koran-blogger-projekt” er af samme grund værdiløst for alle andre end de allerede overbeviste frådende “skeptikere”. Det kan være jeg vender tilbage også til dette på et senere tidspunkt – all in good time
.
bohemianrhapsody said,
Wrote on May 10, 2009 @ 11:04
@ Agger, du skriver: Men du er, som sagt, tydeligvis ude af stand til at læse og forstå, og dit “koran-blogger-projekt” er af samme grund værdiløst for alle andre end de allerede overbeviste frådende “skeptikere”. Det kan være jeg vender tilbage også til dette på et senere tidspunkt – all in good time
WJ: Det kunne være spændende, hvis du ‘vendte tilbage’ for at formulere en kritik af Koran Bloggen. Helt vildt, overmåde, begejstrings-inducerende spændende, faktisk…
Denne invitation er hermed udvidet til at gælde dig (uden at jeg dermed ønsker at insinuere noget om dine eventuelle religiøse overbevisninger, eller mangel på samme).
Det kunne også være fedt, hvis du – eventuelt kortfattet og flygtigt – fortalte, hvordan du mener at Ramadans udsagn kan efterprøves på passende vis. Jeg mener, selvom jeg debunker forkert, så kan der jo godt være en rigtig måde at søge at debunke udsagnet på, ik’?
Jeg ville være taknemmelig, hvis du sendte mig et link til en dansk tekst (f.eks. en oversættelse af Finnegans Wake) som jeg kunne prøve kræfter med ‘efter samme principper’ (som du jo formulerer det). Det kunne være spændende med et komparativt studie af Koranen og et stykke sammenhængende litteratur. Man kunne sikkert lære meget af at sidestille Koranen med en tekst der ikke er gået fuldstændigt kage i.
Carsten Agger said,
Wrote on May 10, 2009 @ 12:00
Æhh, med hensyn til efterprøvning af Ramadans udsagn er det jo et spørgsmål om fortolkningstradition. Men umiddelbart lægger du alt for meget vægt på det historiske og eskatologiske i stedet for på de mange steder, hvor der henvises til naturens tegn og undere, hvori der er tegn for folk, der har forstand (osv.).
Det afgørende er ikke her, om din eller Ramadans fortolkning er den mest sande i absolut forstand, som at Ramadans læsning faktisk har været meget udbredt og (som jeg skriver på min blog) betyder, at Koranens og profetens (iflg. hadiths) påbud om kundskabstilegnelse er blevet set som en opfordring til at bedrive kritisk, videnskabelig virksomhed, hvilket Europa fik gavn i renæssancen.
Jeg er godt klar over, at den traditionelt også er blevet læst på andre måder. Ramadan repræsenterer altså et ønske om at reformere ved at vende tilbage til, hvad han selv betegner som en oprindeligt åben og fordomsfri tilgang til verden i den tidlige islam. Ramadan repræsenterer altå et ønske om at reformere islam ved at erstatte fundamentalisme med et ønske om en åben og fordomsfri (og ikke reaktiv eller defensiv) tilgang til verden, som den ser ud i dag.
Som ikke-muslim kan jeg dog ikke tage stilling til hans projekt i al almindelighed, men må nøjes med at henvise til hans bøger. Men hans standpunkt er nok ret typisk for mange “moderne” og især vestlige muslimer.
Med hensyn til en dansk tekst, du kan forsøge at debunke efter samme principper vil jeg foreslå denne her:
http://modspil.dk/artikler/videnskabogfilosofi/epr.html
bohemianrhapsody said,
Wrote on May 10, 2009 @ 13:24
@ Agger, du skriver: Æhh, med hensyn til efterprøvning af Ramadans udsagn er det jo et spørgsmål om fortolkningstradition.
WJ: Gu’ er det da ej. Manden påstår at intet er mindre tilstedeværende i Koranen end angst eller afvisning af viden. Jeg påviser at fænomenet er tilstedeværende i Koranen, og selvom jeg teknisk set mangler at påvise at andre fænomener (som f.eks. referencer til Bruiser Brodys karriere) er mindre tilstedeværende, så vil jeg mene at Ramadan er debunket – grundigt.
Jeg har intet mod den del af Ramadans Koran-læsning, som du referere til. Jeg har noget imod hans uhæderlige præsentation af hans udlægning som stående uimodsagt i Koranen, jf. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge…
Agger: Som ikke-muslim kan jeg dog ikke tage stilling til hans projekt i al almindelighed
WJ: Som ikke-muslim smider jeg mit moralske kompas ud af vinduet, når det kommer til muslimers gøren, laden, fravær af gøren og fravær af laden, eller hva’?
Agger: Med hensyn til en dansk tekst, du kan forsøge at debunke efter samme principper vil jeg foreslå denne her:
http://modspil.dk/artikler/videnskabogfilosofi/epr.html
WJ: Den er lige lidt for tekst-fattig til mig, men lad os prøve med sektion 4 ‘Realismen og den moderne fysik’ som er relativt tekst-tung:
Mini Agger Quiz
Den ene af de to nedestående passager er de første 10 sætninger i ‘Realismen og den moderne fysik’ præsenteret i rigtig rækkefølge. Altså startende med afsnittets første sætning, efterfulgt af den anden sætning etc.
Den anden af de to passager er de sidste 10 sætninger i ‘Realismen og den moderne fysik’ præsenteret i den forkerte rækkefølge. Altså startende med afsnittes sidste sætning, efterfulgt af den næstsidste sætning etc.
Først den ene vej…
Men hvis (dogmatisk) realisme ikke umiddelbart er foreneligt med kvantefysikken, hvad er så alternativerne?
Heisenberg gør sig til talsmand for en pragmatisk realisme: det vi forstår som objektive egenskaber ved genstandene kan fortsat betragtes som sådan (en klassisk partikel kan fx som sædvanligt siges “virkelig” at have både position og impuls), hvis blot vi husker, at alle sådanne egenskaber er menneskeskabte begreber, som kun kan have begrænset anvendelsesområde.
Denne indstilling er i virkeligheden slet ikke realisme i streng forstand, men måske snarere et forslag om en rationel udnyttelse af vort begrebsapparat.
Niels Bohr ligger med sit tidligere nævnte komplementaritetsprincip ikke så langt herfra.
Her pointeres det, at forskellige klassiske begreber (som position og impuls), som hver for sig er nødvendige for at kunne give en udtømmende beskrivelse af fysiske fænomener, dog ikke kan defineres samtidig.
Herved afslører de sig netop også som dele, ikke af en præeksisterende ydre verden, men af et begrebsapparat.
Den klassiske fysik er netop en forfinelse af vores sædvanlige (hverdags-)begreber, som netop ikke slår til i den moderne fysik.
Komplementaritetsprincippet bygger på den observation, at vi ikke kan undvære de klassiske begreber (da de netop er afledt af vores hverdagssprog), og repræsenterer på en måde en umiddelbar generalisering af disse.
Henry Margeneau foreslår, at man simpelthen afskaffer realismen; det lykkes ham at opbygge en sammenhængende og rationel definition af (fysisk) virkelighed uden overhovedet at referere til en “ydre” verden.
Et sådant synspunkt kunne forekomme ekstremt, men det er det i filosofisk forstand i virkeligheden slet ikke – tilfældet er snarere, at et langt mere ekstremt synspunkt (metafysisk realisme) i århundreder – siden Descartes og Locke – har været sat i forbindelse med en helt enestående succesrig videnskab og teknologi (nemlig den klassiske naturvidenskab).
…og så den anden vej
Anaxagoras mente, at det skulle være størrelse, farve og smag.
Forskellige tiders realister har givet forskellige svar:
Men hvilke attributter er nu primære?
Et oplagt eksempel på det sidste er en egenskab som “skønhed”: en æstetisk vurdering kræver naturligvis en iagttager til at foretage denne vurdering.
Genstandenes attributter opdeles gerne i primære og sekundære: de primære attributter er egenskaber, som genstandene besidder uafhængigt af vore sansninger eller begreber, mens de sekundære er mindre “virkelige” i og med at de ikke kan gives nogen mening uden at referere til en menneskelig iagttager.
Disse genstande eksisterer uafhængigt af vor sansning af dem, er “objektivt virkelige”.
Verden består af virkelige genstande (real af latin res, ting) med visse egenskaber (attributter).
Realismen er en doktrin, der (meget groft sagt) går ud på følgende:
De har alle deres udspring i en filosofisk indstilling, der kaldes realisme.
EPRs artikel er blot eet af mange lignende angreb på kvanteteorien.
…og tju og tju og skomagerdreng.
Tænk sig. Den quiz ville være ret nem at svare på. Sikkert et tegn på at Carsten Agger er et væsentligt mere potent væsen, end ham det omnipotente væsen som åbenbarede Sura 29.