Bohemian Rhapsody

Kåre Blutgien har to Koran-projekter under opsejling; en genfortælling af Koranen og en kommenteret nyoversættelse af selvsamme bog. De projekter fortæller han mere om til Berlingske Tidende. Jeg hilser begge projekter hjerteligt velkommen.

Jeg har dog betænkeligheder ved begge projekter. Ikke betænkeligheder som hæmmer min begejstring for de to nødvendige berigelser af Islam-debatten. Blot betænkeligheder som er af et omfang der gør at de er umagen værd at blogge beskedent om.

Kåre genfortæller Koranen, og William er begejstret og betænkelig

Berlingske Tidende beskriver sigtet med genfortællings-projektet således:

…at omforme islams hellige bog, Koranen, til en letlæst, fremadskridende beretning…

Hvorfor er det en god idé?

Det er en god idé fordi at det vil give nye læsere mulighed for at lære Koranen at kende med al dens foragt for kvinder, foragt for de vantro, krigsførsel, endnu mere foragt for kvinder, endnu mere foragt for de vantro, endnu mere krigsførsel, endnu mere krigsførsel og endnu mere krigsførsel. Hvis Koranen omformes til en letlæst, fremadskridende beretning, så vil kendskabet til Koranens mestendels hæslige natur blive yderligere udbredt. Folkeoplysning er en god ting.

Hvorfor er det en dårlig idé?

Koranen foregiver at være et omnipotent væsens sidste åbenbaring til menneskeheden. Man skal ikke læse langt i Koranen for at erkende at Kejseren er splitter-ragende nøgen. Koranen består næsten udelukkende af uendelige repetitioner af gennemtærskede emner, elendigt forfattet skønlitteratur, skiftesvis intetsigende og idiotiske udsagn, stiløvelser i cut-up technique, pre-moderne post-modernitet og gode anledninger til at lege Otto Leisner.

Koranen er kendetegnet ved ikke at være en letlæst, fremadskridende fortælling. Koranens jammerlige kedsommelighed og elendige komposition er de karakteristika som jeg først associerer til, når jeg hører ordet Koranen.

At gøre Koranen til en letlæst, fremadskridende fortælling er at gøre vold på Koranen.

Hvis Kåre Blutgien rent faktisk giver læseren indtryk af at Koranen er en letlæst, fremadskridende fortælling, så er der tale om (delvis og moderat) Islam-apologi.

Godt så… Er det mest en god idé eller mest en dårlig idé?

Det er mest en god idé, da argumenterne for projektet vejer klart tungere end argumenterne mod projektet.

Kåre nyoversætter Koranen og William er ikke begejstret – men han er heller ikke sur

Berlingske Tidends journalist er heldigvis vaks nok til at stille det mest oplagte spørgsmål til en dansker der vil nyoversætte Koranen; …hvorfor oversætte Koranen til dansk, når det kun er tre år siden, der kom en meget rost nyoversættelse?

Fordi den pågældende oversættelse, modsat min, var helt uden kommentarer. Jeg har utallige venner, der har købt den og læst den, men jeg endnu ikke mødt nogen, der har forstået den.

Jeg ved ikke hvad Kåre mener, når han henviser til sine venners manglende forståelse. Jeg lever ikke i Kåres virkelighed, og burde være meget forsigtig med at miskreditere hans tolkning af hans venners udsagn, men…

Jeg tror altså at Kåre tager fejl. Selvfølgelig har hans venner forstået Koranen. Hvis de kan differentiere mellem Koranen og telefonbogen, så må det være fordi at de har en (eller en anden) forståelse af hvad Koranen er.

Jeg har læst Koranen i Ellen Wulffs oversættelse, og den forekommer mig at være fremragende. Hver eneste sura jeg læser… Hver eneste linie jeg læser… De sætter allesammen nye tanker igang og giver mig nye forståelser. For at illustrere min pointe har jeg lavet en liste over de 5 forståelser som er opstået hyppigst i møderne mellem mit sind og et Koran-vers:

1. Det her er fuckin’ kedeligt
2. Det er kraftedeme elendigt skrevet det her
3. Der er ikke nogen morale i den her tekst
4. Der er ikke engang nogen pointe i den her skod-tekst
5. Når så kom der en morale, og den var seriøst syg i låget

De forståelser er sikkert anderledes end dem et velstuderet menneske som Kåre Blutgien har taget fra teksten, men nevertheless… De forståelser er autentiske. Jeg gentager med fed skrift og CAPS LOCK: DE FORSTÅELSER ER AUTENTISKE.

De forståelser er det ærlige, uforfalskede produkt af det umiddelbare møde mellem Koranen og mit sind.

Hvis du vælger Kåres kommenterede oversættelse så går du glip af dette umiddelbare møde. Du vil aldrig vide hvor Koranen selv havde taget dig hen. Hvis du vil studere Koranen og finder idéen om det umiddelbare møde attraktiv, så foreslår jeg at du tager en tørn med Ellen Wulffs fremragende og retteligt roste oversættelse.

…hvad er så mit råd til dem der gerne vil have en kyndig kommentators hjælp til at tolke teksten undervejs?

Køb Kåres Koran, læs oversættelsen, nyd kommentarene. Det er der ikke noget galt i, og du vil lære en masse af at dele Kåres indsigter i teksten.  Hvis det føles mest rigtigt for dig med en kommenteret oversættelse, så er det da bare med at springe glad og fro ned i den nærmeste boglade for at forudbestille dit eksemplar. Det er vidunderligt at den mulighed har åbnet sig for dig. Men lad være med at tro at det er en nødvendighed pga. Wulff-oversættelsens manglende forståelighed.

Konklusion:

Mine betænkeligheder skal ikke betragtes som en kritik af Kåre-projekternes sigte, eller en negativ forventning til Kåres evne til at ramme det mål han sigter efter. Den danske Islam-debat har brug for al den folkelighed, tilgængelighed og skævhed som der overhovedet kan stampes op af jorden. Kåre Blutgiens projekt er folkeoplysning, når det er bedst. Mine betænkeligheder er i den sammenhæng bare en lille fodnote.

Nogen burde iklæde sig festlige gevandter, skrive Kåre Blutgiens navn på en vimpel og løbe hujende og skrålende igennem Københavns gader i hyldest til manden bag projekterne. Da jeg p.t. opholder mig på Sri Lanka kan det desværre ikke blive mig, men denne blogs læsere skal hermed føle sig mere end opfordret.