‘Hackerskandalen’ blev ikke anført af højreorienterede bloggere
Jeg har blogget en hel del om Årets Idealist-afstemningen (se bl.a. her, her, her, her, her, her, her, her og her). En afstemning som skulle handle om idealisme, men som endte med vote-spamming, annulering af over halvdelen af de afgivne stemmer, og afstemningprocedurens pludselige ophør 2 dage før sidste frist for at kaste stemmer.
Politiken har nu skrevet en artikel, hvor de giver deres bud på hvorfor det gik som det gik. Ved førstkommende lejlighed skriver jeg et blogindlæg med mit bud på hvorfor afstemningen løb af Politikens planlagte spor. Men dette indlæg sigter kun mod at forholde sig til et par fejlskud i Politikens artikel.
Afstemning på politiken.dk om kåringen af Årets Idealist 2008 ramt af hackerskandale anført af højreorienterede bloggere.
Undskyld mig, mens jeg bliver ærekær.
Opdatering: En alt andet end højreorienteret blogger tager æren for ‘hacking-skandalen’ i et indlæg med den uhyre passende overskrift ‘DET VAR MIG’.
Den allerførste opfordring til at disable sine cookies og kaste en stormflod af stemmer kom på min blog. Det var her diskussionen om at disable sine cookies og påvirke afstemningsresultatet startede. Jeg er desuden den blogger der har gjort mest for at mobilisere Westergard-stemmerne. Jeg har skrevet næsten halvdelen af de indlæg om Årets Idealist-afstemningen, som er registreret på blogbot. Da højreorienterede Uriasposten opfordrede til at støtte Westergaard skete det igennem en henvisning til min blog.
Codegirl er den blogger som offentligt står ved det største antal bonus-stemmer (flotte 2.000 stemmer). Det var hende som først nævnte ‘disable cookies’-metoden i mit kommentatorspor.
Det anfører-bind som Politiken omtaler tilhører mig og Codegirl
Mig og Codegirl har to ting tilfælles:
- Vores forældre
- Vi er ihvertfald ikke højreorienterede. Jeg er erklæret venstre-orienteret. Min søster erklærer sig fornærmet over at blive kaldt højreorienteret. Vi har aldrig stemt på andre sider af Folketingssalen end den venstre.
Så når Politiken prøver at placere Westergaard-støtternes anførerbind hos ‘højreorienterede bloggere’, så skyder de forbi. Anførerbindet – hvis det absolut skal uddeles – hører retteligt hjemme hos venstreorienterede og fløjløse bloggere. Westergaard står for nogen værdier som højrefløjen, venstrefløjen og de fløj-løse har tilfælles (læs: burde have tilfælles), og han trak følgeligt stemmer fra begge sider af det politiske spektrum. ‘Hackerskandalen’ kunne ligeså godt være anført af højreorienterede bloggere, men denne gang trak de ikke det større slæb.
Uanset om du vil skælde ud, rose, sende svinere eller sende blomster i anledningen af at nogen har anført denne ‘Hacker-skandale’, så sørg for at der er rigtig adresse på.
…og så lige et par småting, der intet har med min ære at gøre:
- Det var ikke et hacker-angreb
- Afstemningen havde ikke nogen regler
Ad 1: Det var ikke et hacker-angreb
Det krævede bare et enkelt klik i web developers toolbar at få lov til at afgive bonus-stemmer. Der skal sgu’ mere til end et enkelt klik for at kunne kalde det ‘hacking’.
Ad 2: Afstemningen havde ikke nogen regler
Politiken skriver: Men afstemningens regler er, at man kun må afgive én stemme hver… Politiken offentliggjorde aldrig deres regelsæt for afstemningen. Det har de stadigvæk ikke gjort. Måske har de ikke et regelsæt for deres afstemninger.
Men er det ikke indlysende at man kun må stemme én gang?
Ikke nødvendigvis. Jeg er selv af den opfattelse at hvis der gives adgang til at stemme flere gange, så må man stemme flere gange – lidt ligesom i X Factor. Hvis det er ikke menigen at man må stemme flere gange, så skal der ikke gives adgang til det – lidt ligesom ved Folketingsvalg.
Spørg dig selv: Minder Årets Idealist-afstemningen mest om X Factor eller et Folketingsvalg?
Anders Wegge Keller said,
Wrote on February 27, 2009 @ 21:48
Lige en højreorienteret kommentar:
Det er sgu da så meget det forrige århundrede at blive ved med at dele verden op i højre og venstre. Det burde selv mosefundene på politikkens redaktion efterhånden have indset.
Noget helt andet er at der er et påfaldende sammenfald mellem hvilken af kandidaterne der blev placeret øverst, og hvem der fik flest stemmer. Havde politikken været interesseret i en reel meningstilkendegivelse, skulle systemet have været skruet sammen på en måde s hver sidevisning gav en ny og tilfældig rangordning. Ellers er det så godt som givet hvad resultatet bliver, ikke ulig Eurovision Song Contest, hvor 75% af seerstemmerne falder på de sidste tre numre.
Så mit råd er at ignorere politikken. Den “hacker”-artikel viser tydeligt at det med at rapportere om hvad der sker ude i virkeligheden ikke er nær så prioriteret et område som den virkelighed de selv kan konstruere.
Kristian said,
Wrote on February 27, 2009 @ 22:03
Du skriver: “Jeg er selv af den opfattelse at hvis der gives adgang til at stemme flere gange, så må man stemme flere gange”. Men der var jo netop ikke adgang til at stemme flere gange. Adgangen var noget som I tiltvang jer, og så er det jo snyd (eller måske det der er værre).
Lotte said,
Wrote on February 27, 2009 @ 22:10
“Det er sgu da så meget det forrige århundrede at blive ved med at dele verden op i højre og venstre.
LIGE netop. Og det står i skrigende kontrast til Politikens eget påståede værdigrundlag senest her:
“Man skal altså ikke forvente, at Politiken udstikker en politisk kurs, eller forsøge at udlæse sådan en af avisens mangfoldighed af elementer. Vi vil med vores eget udgangspunkt blive ved med at vurdere både personer, sager og partier fra gang til gang. Både i hverdagen og på valgdagen. Vi vil ikke spændes for nogens vogn – heller ikke den samlede oppositions, selv om vi til enhver tid holder et kritisk øje med magthaverne.”
http://blog.politiken.dk/lederpladsen/2008/04/13/hvor-staar-vi/
Fra gang til gang…..
Zonka said,
Wrote on February 27, 2009 @ 22:16
@Kristian, man er altså ikke snyder blot fordi man ændrer default opsætningen på sin browser! Min default opstilling er af forskellige grunde sat til at cookies automatisk slettes når jeg forlader browseren. Derfor har jeg stemt et par gange i idealist afstemningen, da det var den eneste måde hvorpå jeg kunne se hvordan resultatet var på et givet tidspunkt.
Der var nemlig flere problemer med denne afstemning dels det åbenlyse problem som codegirl har gjort rede for, men også problemet med at man ikke kunne komme til at se det nuværende resultat uden at stemme, og hvis man har slettet sine cookies eller ikke anvender cookies i sin browser, bliver man faktisk nødt til at stemme flere gange for at se det løbende resultat — Politikens “underlødige” webteknikker der har skræddersyet denne afstemning havde ganske enkelt glemt an “Vis Resultat” knap ved siden af “Stem” knappen!
Og til det mere prekære, nu når Politiken har opdaget at der var “snyd” med i spillet, hvem er så garant for at Politiken ikke har fortsat snydet denne gang til deres egen favorits gunst? Hvis man vil have en sådan afstemning til at blive taget seriøs, må man når man finder at over halvdelen af de afgivne stemmer er ugyldige og man ikke har nogen upartisk overvågning af hvad man foretager sig med de indkomne stemmer, sige at afstemningen er fundet ugyldig og der dermed ikke var nogen vinder — alt andet er uvederhæftigt!
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 27, 2009 @ 22:18
@ Kristian: Jeg tror at du har misforstået det, eller måske bare associeret på det alt for stærke og derfor misvisende ord ‘hacking’. Jeg ser ikke at nogen tiltvang sig adgang til noget-som-helst. Man fik adgang ved at klikke 1 (én) gang i sin toolbar. Jeg ændrede intet ved Politikens afstemning, software, servere eller lignende. Jeg ændrede bare én lille ting ved min egen browser, og så var der adgang. Det er ikke hacking at optimere sin browser.
Ren nysgerrihed: Hvad tænker du på når du skriver ‘måske det der er værre’?
Kimpo said,
Wrote on February 27, 2009 @ 22:24
Noget af det mest ulidelige ved Ydmygheds-Kristian og de andre pseudohumanister og gutemenchen i blogland er deres overbevisthed om vi mindreværdiges kriminelle tendenser. Hvis ikke det var så trættende, ville det være komisk. Men måske er det bare tyv som tror hvermand stjæler?
Jeg noterer mig desuden med glæde at William og Codegirl har tilsluttet sig de onde højrebloggeres brigade
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:08
Indlægget er blevet opdateret med et link til Codegirls seneste indrømmelse. Denne gang bruger hun CAPS LOCK i forsøget på at fange Politikens opmærksomhed.
codegirl.dk said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:10
Du glemmer dette på listen over hvad vi har til fælles:
3. og vi begge to er fantastisk smukke og intelligente
Seriøst har jeg egentligt svært ved at blive betegnet som venstreorienteret, selv om jeg stemmer til venstre for midten (“What’s Left” illustrerer jo tydeligt at man ikke skal være stolt af nogle af betegnelserne). Kan man ikke være teknologi-orienteret? Nørd segmentet er det jeg har det bedst med at tilhøre.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:19
Jeg har tilpasset teksten, så den matcher din kommentar.
What’s Left er pligtlæsning for alt, hvad der er selverklæret venstre-orienteret. Måske bør jeg ved lejlighed blogge om, hvorfor jeg insisterer på at kalde mig selv venstreorienteret på trods af venstrefløjens utallige vildskud.
Forfatteren til ‘What’s Left’ har en hjemmeside.
Lotte said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:30
“Måske bør jeg ved lejlighed blogge om, hvorfor jeg insisterer på at kalde mig selv venstreorienteret på trods af venstrefløjens utallige vildskud.”
Ja tak….Den debat trænger vi/man også til…
Sebastian said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:44
Et af venstrefløjens vildskud er dens hang til ekskommunikation.
AagePK said,
Wrote on February 27, 2009 @ 23:44
Jeg tror, jeg også taler for Lotte, når jeg er lykkelig ved blot at være opfattet som orienteret.
Codegirl, det med det intelligente siger sig selv, men det med det smukke: får dedikerede fans et autograferet billede, der kan sandsynliggøre påstanden?
@;-)
Anders Wegge Keller said,
Wrote on February 28, 2009 @ 00:02
Lige for en god ordens skyld, så er her et link til en tilsvarende voxpop, som Jyllands-Posten lavede i sidste sommers agurketid: http://jp.dk/indland/aar/erhverv/article1353850.ece
Der skal nok stemmes, før i ser et resultat, og tag i så fald mulighed #4, da det er det mest åndede “tilbud”.
Det interessante ved den afstemning er at case 1 er nøjagtig lige så verdensfjernt som nummer 2, 3 og 5. Forskellen er bare at nummer 1 står øverst, og får 17% af de afgivne stemmer. Min tolkning af det resultat er at hver sjette deltager i en voxpop snupper den første mulighed, for at se hvad andre har ment, og derfor er det totalt meningsløst at konkludere noget som helst på baggrund af en sådan.
Den kyniske kommentar fra min side er at de lyse hoveder på Politikkens webredaktion er bevidste om dette faktum. De har trods alt holdt en del tilsvarende afstemninger før, og hvis de ellers var deres løn værd, bør de have lagt mærke til dette mønster. Man kan så tænke sit, om hvorfor de så bliver ved med at bruge den samme model, hvis det ikke er for at fremme et bestemt resultat…
PS. Afslutningsvis vil jeg lige pointere at jeg rent faktisk *er* højreorienteret, og ikke bare har brugt betegnelsen som en ironisk kommentar. Jeg er medlem af Liberal Alliance, og omend jeg gerne så den traditionelle orienteringsakse afskaffet, bliver jeg indplaceret på den højre side af skalaen.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 28, 2009 @ 00:18
@ Anders: Politiken har helt sikkert spillet en masse små tricks til Bonnichsens fordel. Han omtales i overskriften til en af artiklerne lige over afstemningen. Hans portræt er det største i grafikken, og han ser meget idealistisk ud i det valgte billede. At placere Bonnichsen øverst kunne sagtens være et lignende trick.
Det burde ikke være svært at lave en afstemning, hvor hver ny vælger ser navnene placeret i vilkårlig rækkefølge. 10% ser Bonnichsen stå øverst, 10% ser Camilla Plum stå øverst etc.
Anders Wegge Keller said,
Wrote on February 28, 2009 @ 00:44
@William
Alle ved at svaret på et spørgsmål kan styres af hvordan man stiller det. Det kan vi ikke ændre på, men kun håbe på at den der stiller spørgsmålet er omhyggelig med at stille det neutralt.
Hvad angår den anden del, så mener jeg allerede at jeg har foreslået en randomisering af rækkefølgen i slige voxpop’er, enter her hos dig, eller ovre hos codegirl.
Jan Aage Rasmussen said,
Wrote on February 28, 2009 @ 00:45
Jeg vil ikke kommentere det tekniske, men blot udtrykke min enighed med holdningen: såvel højreorienterede som venstreorienterede må have en fælles værdi, nemlig at friheden til at ytre sig er grundlæggende for demokratiet. Derfor er Westergaard den eneste idealist i Politikens panel, ingen af de andre har forsvaret ytringsfriheden som han.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 28, 2009 @ 01:11
@ Anders: Du har sgu’ ret. Du foreslog en randomizer før mig, første indlæg i denne tråd.
@ Jan: Der er rigtigt mange der prøver at italesætte ytringsfriheden og Islam-kritikken som højre-orienterede værdier, hvilket selvfølgelig er noget vås. Venstrefløjen og højrefløjen har en stor fællesmængde af værdier, og dertil hører selvfølgelig ytringsfrihed, demokrati, forsamlingsfrihed og det er en ret fuckin’ dårlig idé at dyrke en voldsforherligende religion som aldrig er blevet reformeret og oplyst.
Venstrefløjens problem er at der stort set ikke er nogen af os der siger, hvad vi virkeligt mener fordi… Ja, den sætning kan jeg ikke engang afslutte ordentligt, men venstrefløjen har været larmende tavs i værdikampen.
En uheldig konsekvens af det (og det er bestemt ikke det værste ved tavsheden) er at nogen holdninger identificeres som ‘højre-orienterede’, når de i virkeligheden tilhører fællesmængden af demokratiske sindede menneskers værdier. Så når en venstreorienteret blogger eller to forsvarer de værdier, så får vi prædikatet ‘højreorienteret’ smidt i hovedet. Det er træls for der er en helt masse ting vedr. f.eks. internationalisme og fordelingspolitik, som er venstreorienteret arvegods og som ikke står i modstrid med et forsvar for demokratiske værdier.
Jeg ved ikke, hvorfor venstrefløjen begyndte at holde kæft. Men jeg tror at mange fortsætter med at holde kæft for at undgå ‘højre-orienteret’-prædikatet.
Der er selvfølgelig også mange der holder kæft eller snakker imamer eter munden, fordi de virkeligt er så blæste. Men jeg er for godtroende til at regne dem for andet end et lille mindretal. Venstrefløjen vil snart igen stå stærkt i kampen or ytringsfrihed og sekularisme.
You might say I’m a dreamer
But I’m not the only one…
claus said,
Wrote on February 28, 2009 @ 02:46
jeg er glad for at være en af dem der kontaktede politiken og gjorde dem opmærksom på ptoblemet.
racister der ikke vil dialog er de væste svin danmark har.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 28, 2009 @ 02:54
@ Claus: Du har fuldstændig ret. Racister der skyr dialogen er nogle svin.
Hvad har denne indlysende sandhed med det nærværende emne at gøre?
Jørgen said,
Wrote on February 28, 2009 @ 06:07
@ Claus
jeg er glad for at synes at problemet er at nudister der ikke vil dialog er de største svin danmark har
AagePK said,
Wrote on February 28, 2009 @ 10:50
Ifølge Durban II er kritik af Islam racisme; ergo må muslim være en race. Når muslimer i Koranen deler verden op i Dar al-Harb og Dar al-Islam, og opfordrer muslimer til at bekæmpe kafirer, er det racisme; ergo er muslimer racister. De skal gå tildækkede, ergo er de skabsnudister.
Frit efter Holberg@;-)
Benno Hansen said,
Wrote on February 28, 2009 @ 12:16
Undskyld mig men det går en smule over min fatteevne at du lige frem blærer dig med at være en af landets førende tosser. For det første hvor blæret er det lige at “hacke” ved at fjerne en cookie? For det andet hvor sejt er det lige at snyde i en netafstemning? For det tredie hvor hårdt har du slået hovedet, hvis du som venstreorienteret leger aktivist for islamofobiens tågehorn? Seriøst det er helt væk det her!
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 28, 2009 @ 12:58
@ Benno: Der er mange venstreorienterede som gladeligt dyrker liberalismofobien, nationalismofobien, racismofobien, homofobiofobien og andre fobier. Hvorfor så denne modstand mod islamofobien?
Lidt apropos: Jesus&Mo med en genial omskrivning af Martin Niemöller.
AagePK said,
Wrote on February 28, 2009 @ 14:07
Hvis vi må have islamafobien osv i fred, må du godt beholde demokratifobien.
AagePK said,
Wrote on February 28, 2009 @ 14:08
Sorry, jeg glemte ad-dressen: Til Benno
Helmuth Kohl said,
Wrote on March 2, 2009 @ 22:05
Ha ha ha – For pokker da. Hvor gamle er I egentlig? I går helt vildt op i en eller anden taberafstemning, som Politiken kører af i serier, fordi de har sparet de rigtige journalister væk.
Randomiserede valgmuligheder – er der nogensinde nogen som har påstået at Politikens.dk ynkelige forsøg på at aktivere sin læserskare (web 2.0 min barberede røv!) skulle have nogen form for videnskabelig validitet???
Og hele den der smæk forfængelige selviscenesættelse med hvem der nu var først til at foreslå randomisering, eller hvem der “hackede” hvad og hvem der har æren for at være først med hvad.
Herre gud dog!
Har I mennesker slet ikke noget fornuftigere at tage jer til, som f.eks. at tælle kaklerne på væggen på badeværelset, eller pille næse?
Så det var dig og din søster der riggede en taber-afstemning på politiken.dk – so fucking what?
Personligt foretrækker jeg at bruge min spildtid på at sprede annonyme gylle indlæg på idiotiske blogs. Hermed gjort! :-/
P.S. Hvis I mangler noget fornuftigt at tage jer til, så kan I jo hente inspiration til en mere brugbar hobby på “min” hjemmeside?
Jørgen said,
Wrote on March 2, 2009 @ 22:38
@ Helmuth K
Mensch, Sie sprechen ja ausgezeichnet Dänisch, Herr Kohl! Haben Sie das während Ihrer Zeit als Bundeskanzler gelernt – oder können Sie das nu so?
Wie dem auch sei, Sie schreiben volgendes:
At frygte Gud? Been there, done that. Men så lejede jeg Saw III nede på tanken, og så blev jeg da først RIGTIGT bange.
Mit freundlichem Gruss
Jørgen
PS! Der Dietrich lässt grüssen.