Militant Ateisme?
Provst Peter Holm har skrevet en kronik i dagens udgave af Berlingske Tidende under overskriften ‘Gud, virkeligheden og kritikerne’. Jeg tager hatten af for at han bruger ‘Gud’ og ‘virkeligheden’ som overskrift på hver deres kategori. Men jeg tager lynhurtigt hatten på igen, da Peter Holm skriver følgende om ateismen:
Det religiøse spiller oven i købet en meget stor rolle, og det har fået visse ateister og såkaldt humanister til gå i offensiven. Den mest ’militante’ kritiker er Richard Dawkins, som er Oxfordprofessor i biologi.
Det udsagn ligger fint i forlængelse af en lang række lignende udtalelser i debatten.
Berlingske’s litteratur-redaktør Nils Gunder Hansen beskriver her ateismen som ‘en militant og hyper-polemisk intellektuel bevægelse.’
Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen beskriver her den kære Michael Rothstein som en mand der ‘fremture med sin militant missionerende ateisme’.
Kristeligt Dagblads redaktør Erik Bjerager er flink nok til at smide et ‘næsten’ ind i sætningen, når han her nævner at ‘den nye ateisme tager form af en næsten militant sekularisme, der ønsker at fordrive religion fra samfundet.’
Benjamin Ervill fra Center for Kristen Etik og Moral knytter denne bemærkning til hans overvejelser vedrørende reaktionen på 9/11: Der er en underlig form for militant ateisme, som vi skal være på vagt over for.
Kristeligt Dagblads kirke-korrespondent Andreas Rude udtaler at tidens religiøse forvirring skyldes ateisme og Islam. Gæt selv om det er ateismen eller Islam, som Andreas Rude kalder ‘militant’. Svaret findes her, i det 9. afsnit der starter med ordene ‘Andre kristen intellektuelle…’
ATEISMEN ER MILITANT, SÅ ER DEN GED BARBERET – SIDSTE MAND LUKKER OG SLUKKER… …eller hva’?
Lad os se på hvad det er denne ateistiske bølge gør sig selv skyldige i:
- De skriver bøger
- De laver film og TV-programmer
- De deltager i panel-debatter
- Nogen af dem har en blog
- Nogen af dem tegner eller skriver skønlitterære værker
- De fremfører deres argumenter i det offentlige rum
DET VAR JO DET JEG SAGDE; PISSE-MILITANTE FASCISTOIDE STODDERE HELE BUNDTET!!!
…og så er det her jeg opfordrer diverse professionelle menings-dannere til at spise brød til.
Tænk på en demokratisk-sindet muslim som blander sig i den offentlige debat og kun bærer et enkelt våben; hendes overbevisning og hendes argumenter. Ville du kalde hende militant?
Tænk på en socialist, som med argumenter alene søger at vinde den offentlige debat og igennem de demokratiske institutioner skabe et mere socialistisk samfund. Ville du kalde hende militant?
Tænk på en liberalisme-kritiker, hvis virke alene bestod af at skrive en masse bøger, tegne karikatur-tegninger af Ole Birk Olesen (så kan han lære det) og deltage i panel-debatter. Ville nogen kalde hende militant?
Hver eneste gang ateister som Richard Dawkins, Sam Harris, Christopher Hitchens m.fl. stikker næsen frem, så foregår det i fin forlængelse af civiliserede samfunds normer for åben, fri og uforfærdet debat. Hvorfor beskrives deres fredelige aktiviteter med så hæsligt et ord som ‘militant’?
Svar udbedes.
Cykelsmeden said,
Wrote on February 8, 2009 @ 10:22
På DR2 var der i går en lang udsendelse om ‘Intelligent Design’ versus evulutionslæren. Alle fortalerne for ID var dybt religiøse, og der er jo ikke så langt fra at tro på jomfrufødslen eller Jesu opstandelse til at tro på ID. ID er simpelthen en del af den religiøse overtro. Den fanatiske modstand mod evolutionlæren (Darwinismen), som nogle af deltagerne i udsendelsen lagde for dagen, var skræmmende. Tænk, hvis jeg påstod, at Christian IV aldrig havde eksisteret. Ville jeg så blive taget alvorligt.
Jakob H. Heidelberg said,
Wrote on February 8, 2009 @ 21:09
Godt indlæg, tak for det.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 8, 2009 @ 22:05
@ Jakob: Hvis du ikke smider http foran, så virker linket i dit signatur ikke. Eftersom din hjemmeside er værd at se kommer linket her: http://www.skepticisme.dk/
FrederikSJ said,
Wrote on February 9, 2009 @ 22:48
Jeez, William, militant er jo bare et andet ord for ‘meget aggressiv’ el. lign. – det skal som så meget andet ikke forståes bogstaveligt.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 10, 2009 @ 00:25
@ FrederikSJ: Jeg ved godt at det ikke skal forstås bogstaveligt, men det er et hæsligt ord som alt for ofte kastes efter ateister. Ateister er den eneste fredelig gruppering som regelmæssigt kaldes militante. Det vil jeg gerne have forklaret.
Prøv at se på brugen af ordet MILITANT. Hvad har søde, rare ‘nede på jorden’-agtige mennesker som Richard Dawkins gjort for at fortjene den hæslige betegnelse?
FrederikSJ said,
Wrote on February 11, 2009 @ 11:58
Den betegnelse har de vel fortjent, fordi de til tider er ligeså aggressive i deres tro, som andre fundamentalistiske religiøse.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 11, 2009 @ 12:15
@ FSJ: Med ‘aggressiv’ forstår du da ‘at deltage i debatten’ eller er det andet du tænker på?
Jeg kan virkeligt ikke se at der er noget ‘aggressivt’ over civiliserede bidrag til en debat om andres metafysiske idéer. Jeg kan heller ikke se at der er noget ‘aggressivt’ over sekularisme.
Du må meget gerne komme med eksempler på aggressiv ateistisk fremfærd.
FrederikSJ said,
Wrote on February 11, 2009 @ 14:55
Nej, selvfølgelig anser jeg det ikke som aggressivt når man deltager i debatten.
Omvendt synes jeg ofte det er ateister, der opfører sig mest frelst og dogmatisk når debatten handler om eksempelvis Gud-spørgsmålet. Visse ateister føler sig endda så ophøjede, at de mener at deres opgave er at diagnosticere modparten, og finde ud af, hvilken sygdom man har når man går og taler til en ‘fantasiven’.
Jeg ved ikke lige hvorfor du blander sekularisme ind i det her…
Nej, jeg gider ikke grave eksempler frem, for det ender som sædvanlig bare i grænseløs flueknepning, men jeg kan da anbefale at følge lidt med på de forskellige boards – der er f.eks. jævnligt debatter om det her på Information.dk eller Kristeligt-Dagblad.dk.
bohemianrhapsody said,
Wrote on February 11, 2009 @ 15:10
@ FSJ, du skriver: Nej, jeg gider ikke grave eksempler frem…
WJ: Ærgeligt, da det er eksempler som jeg kunne blive klogere af. Det er eksempler som min fortsatte debat-deltagelse kunne have taget udgangspunkt i.
Jeg takker for både dine foreløbige og fremtidige bidrag til debatten.
Vær lykkelig!