Bohemian Rhapsody

Dette er ikke et indlæg på min blog. Dette er et åbent brev som ikke er en del af bloggens overordnede projekt.

Bloggens overordnede projekt er at formidle de af mine vinkler, som har almen interesse for folk i, omkring og helt udenfor Blog-land. Dette indlæg har et mere afgrænset publikum. Dette indlæg er rettet mod de mennesker der interesserer sig for bloggeren Kimpo i al almindelighed, og hans aktivitet i mit kommentator-spor i særdeleshed. Kimpo har nemlig startet en debat i mit kommentator-spor, som jeg vil søge at afrunde med dette indlæg.

ÅBENT BREV OM KIMPO

Jeg er en ‘totalt lam, eksorbiant forfængelig, løgnagtig, lumpen, uhæderlig, usolidarisk lort med en ussel moral’. Den sidste smøre er et mega-mix af bloggeren Kimpo’s beskrivelser af undertegnede i kommentatorsporene til ‘Information Hykler’ og ‘Religionskritik Er Ikke Mobning’. Rundt omkring Kimpos perfiditeter gemmer der sig en reel anke mod min Islam-kritik.

Ser I, Kimpo har været Islam-kritiker i længere tid end jeg har, og det mener han ikke at jeg giver ham tilstrækkelig anerkendelse for. I de to føromtalte kommentator-spor brillierer Kimpo bl.a. med:

…men du burde respektere alle de år jeg kritiserede problemerne med islam, mens du stadig sov i din vugge.

…i skyndingen glemmer du at sige tak til os på hvis skuldre du står.

…Det kommer nemlig til at koste os alle, at du ikke giver folk hvad der er deres.

…Gud fader bevar mig vel: I februar 2006 fik Kim Møller over 100 dødstrusler.

Kimpo har en anke mod min ‘attitude til højrefløjens foreløbige kamp mod islam’. Som Kimpo selv forklarer:

Det har kostet ret dyrt, både ift. karrieremuligheder og personlig tryghed. I udgangspunktet må man antage at vi har banet vej for jer, men fremfor at anerkende det, vælger I at diminuere det til næsten betydningsløshed.

REALITY-CHECK!

Forventer Kimpo virkeligt at jeg viser ham anerkendelse for at have ofret karriere og personlig tryghed? Seriøst? SERIØST?

Kimpo har vist brug for et reality-check. Det reality-check vil tage form af et ‘off the top of my head’ fresstyle-ramble over emnet ‘Islam-kritikere og opofrelse’.

Lad os starte herhjemme: Naser Khader skal beskyttes 24 timer i døgnet pga. hans Islam-kritik. Kurt Westergaard gik under jorden pga. en tegning af Muhammed.

Over i Sverige sidder Islam-kritikeren Taslima Nasreen og gemmer sig på en hemmelig adresse. Den svenske integrations-minister Nyamko Sabuni lever under politi-beskyttelse 24 timer i døgnet.

Salman Rushdie måtte leve under jorden i årevis. Ayaan Hirsi Ali lever endnu under jorden.

Rundt omkring i Europa må eks-muslimer samle sig i deres egne foreninger for at få støtte mod de voldelige, truende, rabiate elementer i deres bagland, som ikke kan acceptere deres religiøse fravalg.

…og nårh jo; jeg skal huske at nævne at Theo van Gogh blev myrdet. Jeg mener ikke myrdet, som i et Playstation-spil, hvor man kan begynde forfra det sted man sidst trykkede på ’save’-knappen. Nej, han blev rigtigt myrdet, så han døde af det.

Jeg har ikke engang nævnt de millioner af muslimske apostater og dissidenter, som lever og dør ‘i skabet’ eller i fængsler i den muslimske verden.

KIMPO! MENER DU VIRKELIGT AT JEG BØR STOPPE OP, SIGE TAK OG VISE RESPEKT FOR LIGE NETOP DINE OFRE?

Hvor selv-centreret har man lov at være?

Folk som du og jeg kommer hverken på Top 10, Top 100 eller Top 100.000 over hårdest prøvede Islam-kritikere. Hvis jeg nogensinde bruger et indlæg på at stoppe op, orientere mig og vise respekt for Islam-kritisk opofrelse, så forvent ikke at se dit navn i indlægget. Du risikerer bare at blive skuffet.

REALITY-CHECK (igen, igen)

Kimpo skriver om sig selv og andre højre-bloggere:

I udgangspunktet må man antage at vi har banet vej for jer [Islam-kritikere]…

Det bliver ikke mere arrogant. Tillad mig endnu engang at besvare Kimpos nonsens med et freestyle-ramble:

Thomas Jefferson, John Stuart Mill, Voltaire, Betrand Russel, Carl Sagan, Mark Twain, George Orwell…

I århundreder har oplysnings-idealer transformeret den verden vi lever i, åbnet menneskers sind og banet vejen for den Islam-kritik som er en naturlig konsekvens af mødet mellem Islam og Vesten.

I udgangspunktet må man antage at vi har banet vej for jer… Hvis jeg skal anerkende at du har banet vejen for mig, så skal jeg også genfortolke hele den europæiske idé-historie. Det er vist nemmere og mere troværdigt, hvis jeg bare undlader at omtale dine sikkert velmente bidrag.

Hvorfor kan du ikke bare være flink og give Kimpo den anerkendelse han beder om?

Jeg har intet gjort for at kunne tale, ånde, elske og leve frit. Den kamp har andre taget længe før jeg blev født. Kontinuerlig insisteren på basale værdier (herunder religions-kritik) er afdrag på min gæld til mine kulturelle forfædre. Den samme kontinuerlige insisteren er det mindste – bogstaveligt taget ‘det mindste’ – som jeg kan være bekendt overfor fremtidige generationer.

Det var først efter flere århundreder med konstant påvirkning fra oplysnings-idealer, at kristendommen respekterede en klar ordre om at blive siddende i hjørnet og iøvrigt holde sin kæft, når de voksne snakker. Vi har måske 50-100 år til at få Islam manøvreret over i det samme hjørne, som vi har forvist kristendommen til. Det er både en sprint og et marathon-løb.

Den rejse er alt for lang til at jeg gider spilde tid og kræfter på at uddele diplomer, afholde Hall of Fame-ceremonier og tænke tilbage til 2004, 1999, 1994, 1989 m.m. Mine øjne er rettet mod 2050, 2100, 2150 og længere frem. Jeg betragter det ikke som et problem, hvis nogen føler sig ‘glemt i skyndingen’. Især ikke hvis den person, som føler sig glemt i skyndingen har travlt med at kalde mig en ‘totalt lam, eksorbiant forfængelig, løgnagtig, lumpen, uhæderlig, usolidarisk lort med en ussel moral’.

Dette var ikke et indlæg på min blog. Dette var et åbent brev som ikke er en del af bloggens overordnede projekt.