Religionskritik er Ikke Mobning
Under overskriften ‘Religionskritik er mobning’ har Abdul Wahid-Pedersen begået en kronik på religion.dk. Kronikkens pointe er at religionskritik er en form for mobning, blasfemi bør forbydes og ytringsfriheden begrænses.
Jeg kunne vælge at råbe ‘…over mit fuckin’ lig, din nar’ af min computer-skærm, men jeg foretrækker et mere civiliseret genmæle overfor kronikken.
RELIGIONSKRITIK ER IKKE MOBNING
Wahid-Pedersen bruger følgende argumentation til at understøtte hans ‘Religionskritik er mobning’-påstand:
Debatten i Danmark omkring dette emne, springer fra nogle forhånende tegninger bragt for godt et par år siden i en dansk avis. Tegningerne blev fulgt af en tekst, der lod forstå, at hensigten med tegningerne var hån, spot og latterliggørelse. Alle disse tre begreber falder mageligt indenfor rammerne af det, som vi til daglig kalder mobning.
Nej.
Mobning er opsøgende arbejde. Mobning er systematisk. Mobning behøver ingen anledning. Mobning er omnipresent chikane. Religionskritik er kompartmentaliseret. Religionskritik findes i bøger, aviser, hjemmesider og en enkelt fremragende film af Monty Python. Man skal selv opsøge religions-kritikken for at blive udsat for den. Alle kendte religionskritiske kilder er nemme at fravælge.
Vi kan ganske rigtigt ikke bygge vandtætte skodder mellem det religiøse menneske og religions-kritikken. Det religiøse menneske risikerer at åbne sin avis og finde en tegning af Muhammed. Han risikerer at se en bog bærende titlen ‘god is not Great’ i en boghandels udstillings-vindue. Men det religiøse menneske skal selv aktivt opsøge religions-kritikken, hvis han af uransaglige årsager ønsker at leve i det alt-opslugende helvede vi kalder mobning.
Religions-kritik kan mestendels vælges fra, ergo er religions-kritik ikke mobning.
ER DER ANDET GALT MED ABDUL WAHID-PEDERSENS KRONIK END KRONIKKENS BÆRENDE PRÆMIS?
Oh, yeah… Der er meget andet galt.
HVAD FANDEN REGNER MANDEN RELIGIONS-KRITIKERE FOR?
Wahid-Pedersen har følgende at sige om motiverne bag den mobning som han udsættes for:
Så kan man jo forsøge at gemme denne mobning væk under et så flot begreb som ytringsfrihed. Det er i bedste fald en grov misbrug af samme noble princip. En skamridning af et nobelt princip alene for at sikre sig selv en kortfristet profit.
For at sikre sig selv en kortfristet profit…? Hvad fanden regner han religions-kritikere for?
I modsætning til Wahid-Pedersen så regner jeg religions-kritikere for idealister, som kæmper for alt, hvad de oplever som smukt og rigtigt. Det er kærlighed, medmenneskelighed og idealisme som driver det store religionskritiske kraftværk. For hver eneste religionskritiker som scorer en velfortjent profit på en exceptionelt velformuleret formidling, så er der tusindvis (hundrede-tusindvis? millioner?) af bloggere, debattører og læserbrevskskribenter som aldrig kommer i nærheden af ‘kortfristet profit’.
DE RAMMER ER IKKE BLEVET UDVIDET I ÅREVIS…
Abdul Wahid-Pedersen fortsætter:
Derfor kan det næppe forbavse, at såvel de elektroniske som de trykte medier konstant forsøger at udvide rammerne for, hvad de kan eller må…
Lad os prøve på at analysere, hvad Wahid-Pedersen mener med at ‘udvide rammerne’. På hvilken måde er rammerne for religions-kritik blevet udvidet de seneste år?
Er rammerne for religions-kritik blevet udvidet indenfor filmens verden? Repræsenterer film som Fitna og Submission en udvidelse af rammerne? Nej. Der er en efterhånden lang tradition for blasfemi indenfor filmens verden, jf. bl.a. Life of Brian og Thorsens pornografiske Jesus-film. Fitna og Submission udvider ikke rammerne.
Er rammerne for religions-kritik blevet udvidet indenfor karikatur-tegnernes verden? Repræsenterer Bomben I Turbanen en udvidelse af rammerne for det tilladelige? Nej, nej, nej, nej, nej, nej. Føromtalte Thorsen har tidligere malet Jesus med et gigantisk lem, og jeg husker en sprit-stiv Jesus der væltede rundt i et af mine gamle Arne And-albums. Westergaard udvidede ikke rammerne.
Er rammerne for religions-kritik blevet udvidet indenfor litteraturens verden? Der er skrevet bøger, hvor Muhammed, Aisha m.fl. omtales som… TAGER DU PIS PÅ MIG? Denne del af verden har en flere århundreder lang tradition for at skrive religions-kritiske værker.
Der er intet mainstream-medie som forsøger at udvide rammerne for det tilladelige indenfor religions-kritik. Den eneste udvikling jeg kan se er at vi er begyndt at arbejde med Islam indenfor de allerede etablerede rammer for det tilladelige, og det er fandeme også på tide.
…SAY WHAT?
Abdul Wahid-Pedersen fortsætter:
Hvis et lille land som Danmark var alene i verden, ville det måske nok kunne holde, men da vi befinder os midt i verden (synes vi vel selv), er vi også nødt til at tage hensyn til, at ikke alle dele af verden svinger efter dansk taktstok, og uagtet hvor vigtige vi end selv synes, vi er, så er vi fortsat en nation, hvis samlede befolkningstal er ganske væsentligt mindre end antallet af indbyggere i hundredvis af storbyer ude i verden. ”Hør hvor vi støjer”, som loppen sagde til elefanten, da de stampende gik hen over broen.
Nogen der har et bud på hvad det afsnit betyder? Vil han bare slå os allesammen i hovedet med Janteloven? Advarer han Danmark mod at føre kultur-imperialisme? Truer han Danmark med en fremtidig kultur-imperialisme på dansk grund? Har Wahid-Pedersen inkluderet en irrelevant vilkårlighed af et afsnit midt i kronikken, som en hyldest til Koranens brug af cut-up-technique? Dit bud er sikkert lige så godt som mit.
IMAMEN HAR FULDSTÆNDIG RET
…og den kære Imam fortsætter:
Religion har gennem hele menneskets historie været brugt som undskyldning for at gå i krig. Også selv om ingen religion i hele verden befaler mennesker at tiltage sig andres ejendom, land, ressourcer eller andet.
Imamen har fuldstændig ret. Ingen religion befaler mennesker at tage andre folks ejendom, land eller ressourcer. Jeg kan dog komme i tanke om mindst én religion, som befaler mennesker at opsøge og myrde de vantro. Lad mig citere fra Koranens Sura 8, vers 12:
Da din Herre åbenbarede for englene: “Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”
…og vi springer to vers over og fortsætter med vers 15, 16 og 17:
I, der tror! Når I på fremmarch møder dem, der er vantro, må I ikke vende ryggen til dem! Den, der da vender ryggen til dem – med mindre han bøjer af for at kæmpe eller vil slutte sig til en deling – er hjemfalden til vrede fra Gud. Hans herberg er Helvede. Hvilket ulykkeligt endeligt! Det var ikke jer, der slog dem ihjel, men Gud, der slog dem ihjel. Når du kastede, var det ikke dig, der kastede, men Gud, der kastede.
Men som jeg skrev i starten af dette afsnit; imamen har fuldstændig ret. Ingen religion befaler mennesker at berøve sin næste. Enhver religion med respekt for sig selv trækker grænsen ved at myrde vedkommende.
WE DIDN’T START THE FIRE – IT WAS ALWAYS BURNING…
Imamen fortsætter med at hælde visdom udover de heldige få der har fundet frem til hans kronik:
Hvis man forestiller sig en verden, hvor det er tilladt at sige hvad som helst om hvilken som helst religion, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvilken ufred det vil kunne medføre…
…og vi stiller om til kontroltårnet på Islands Brygge, hvor man prøver at få forbindelse igennem til Abdul Wahid-Pedersen:
‘… skrrrt… skrrrt…
Jorden kalder Wahid-Pedersen.
Jorden kalder Wahid-Pedersen…skrrrt… skrrrt…
Vi har en vigtig meddelelse:
Religiøse fanatikere behøver ikke nogen anledning til at skabe ufred.
…skrrrt…
Jeg gentager: …skrrrt…
Jeg gentager:
Religiøse fanatikere behøver ikke nogen anledning til at skabe ufred. …skrrrt…
Hører du mig Hr. Wahid-Pedersen? Hører du m…skrrt…SKRRRT’
Jeg ved ikke helt, hvad der er sket med forbindelsen. Vi håber selvfølgelig alllesammen at beskeden nåede frem inden signalet døde ud. Det var alt fra kontroltårnet på Islands Brygge i denne omgang, og vi stiller tilbage til bloggen:
Irak, Afghanistan, Gaza, Libanon, New York, Washington D.C., London, Madrid, Istanbul m.m. Vi har allerede ufred, og den er ikke forårsaget af religions-kritik.
Prøver Wahid-Pedersen at fortælle os at den islamiske verden har et uforløst volds-potentiale, som vi vesterlændinge ikke forstår omfanget af?
Prøver Wahid-Pedersen at fortælle os at den islamiske verden for tiden vender sit venligste ansigt mod Vesten, men hvis vi bliver ved med at tegne Muhammed så er står den på ‘No More Mr. Nice bin-Laden’.
JEG KAN FORESTILLE MIG MINDST ÉN TING SOM ER ENDNU MERE TÅBELIG…
Abdul-Wahid Pedersen skriver følgende om udsigten til fortsat mobning:
Det vil efter min beskedne mening være noget af det mest tåbelige, man kan forestille sig…
Jeg kan forestille mig mindst én ting, som ville være endnu mere tåbelig end fortsat blasfemisk adfærd fra uansvarlige journlister. Det ville være endnu mere tåbeligt med en imam som skriver følgende om stening af kvinder der har dyrket sex før ægteskabet:
Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.
De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.
Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.
**************************
Hva’ så, Abdul? Den må du da give mig…
Synes du ikke at det er mere tåbeligt end en blasfemisk journalist?
Come on… Indrøm det nu.
Jeg har fundet på noget mere tåbeligt end dig, og det er du misundelig ov…
Hvad siger du?
…det mener du da ikke alvorligt…
DET MENER DU KRAFTEDEME IKKE ALVORLIGT…
Er det dig der har skrevet det?
Er det dig som har skrevet overnævnte fest-skrift for stening af uskyldige kvinder?
MED HVILKEN FUCKIN’ RET BELÆRER DU OS ANDRE OM GOD TONE, NÅR DU SELV SKRIVER ET FUCKIN’ FEST-SKRIFT OM STENING AF USKYLDIGE KVINDER?
DIN FUCKIN’ STJERNEPSYKO…’
-zap-
**************************
Så slukker vi lige for den kanal, og vender tilbage til den stjernepsyko-dejlige kramme-bjørn af en imam og hans kronik på religion.dk.
DET VAR IKKE MENINGSDANNERE SOM SATTE SAT VERDEN I BRAND
Abdul Wahid-Pedersen afrunder kronikken med følgende bevingede ord om erfaringerne fra karikatur-krisen:
Så eftersom mennesker tilsyneladende ikke selv er i stand til at sætte grænserne, når andre interesser presser på, vil det være i alles interesse at lovgive på dette område, således at ivrige meningsdannere ikke fortsat skal have lov at sætte verden i brand.
Abdul, kære Abdul; Det var ikke meningsdannerne som satte verden i brand. Der var ingen fortalere for blasfemien som satte ild i hverken containere på Vestegnen eller ambassader i Mellemøsten. Tegnerne tegnede alt hvad de havde lært. Jyllands-Posten offentliggjorde nogen tegninger. Så er den ikke længere.
…og Abdul, kære Abdul; Jeg synes du burde flytte dit fokus fra de folk der spidsede pennen under karikatur-krisen, og over på de folk som svingede sværdet ved samme lejlighed.
Boel Tammes said,
Wrote on January 28, 2009 @ 10:27
Hvis der fortsat var et såkaldt “anstændigt” debatklima i Danmark, var imamen Pedersen blevet totalt lagt på is, efter at han offentligt har udtrykt sin accept af stening af kvinder.
Nu oplever man i stedet, at mandslingen fortsat bliver taget alvorligt og ærbødigt adspurgt om sine synspunkter. Egentlig er det uhørt. Der er virkelig sket noget med debattonen – men om det er i retning af det “anstændige”, kan man diskutere.
I øvrigt plejer man at begrunde uviljen mod religionskritik med hensyntagen til mindretal. Nu er argumentationen tilsyneladende vendt. Nu må man modsat ikke kritisere religioner, fordi det store flertal af mennesker skulle være “religiøse”, mens de ikke-religiøse skulle udgøre et forsvindende mindretal.Ingen mindretalsbeskyttelse her! Men hvad – når alt kommer til alt er stenede kvinder jo også et aldeles mikroskopisk mindretal.
Morten - - - said,
Wrote on January 28, 2009 @ 12:39
Sikke en opvisning i perfiditet og manipulation fra AWF – som du ganske rigtigt påpeger, William. Og godt suppleret, Boel
Det allermest manipulerende er selvfølgelig opfindelsen af det forlorne begreb “blasfemi”. Hvad er det ? Gudsbespottelse ? Man kan ikke spotte en gud, man ikke mener findes. Vel ?
Og hvis det også skal kaldes “blasfemi”, at være kritisk overfor en religion – hvorledes adskiller “blasfemi” sig så fra andre typer kritisk ytring – eller ringeagts-ditto – der kan vække en følelse af krænkelse. Ved at der er følelser involveret ? Ved at der er tale om, at noget er “helligt” for nogen ?
Nej. Jeg har både følelser og helligdomme. Og jeg kan blive nøjagtigt lige så oprørt, som en religiøs person.
Det er ego’et, der er til forskel. Det er kravet om, at mine følelser står over dine, det handler om. Det er det, der er indholdet i “blasfemi”-begrebet. Og KUN det! Hvilke særlige kriterier skulle begrunde, at visse følelser skal være særligt ukrænkelige ? Hvilke specielt helliggørende islæt, udover frygt, er der i de religiøse følelser ?
Jeg føler også en smerte, når f. eks. Abdul Wahid Pedersen udgiver en bog med en titel som islam på jysk. Jeg bliver oprigtigt hjerteknust af den, for jeg elsker Jylland meget højt, og jeg synes det gør ondt at høre, at der skulle være et jysk islæt i al Abdul Wahid Pedersens verdenssyn. Jeg synes slet ikke, han værdsætter sin jyske arv. Jeg synes, han fornægter den.
Og jeg tror, den smerte, jeg føler ved den brutale – og hvorfor ikke: “blasfemiske” – omtale af Danmark og danskerne, man ofte hører, bl. a. i AWF’s kronik, er mere autentisk, end den, den religiøse føler ved nedsættende eller -ladende omtale af dennes religion. For den er ikke frygtblandet. Det samme kan siges om de ting, der er hellige for mig, og som jeg elsker.
Sandheden er, at “blasfemi” slet ikke findes. Det er en umulighed – et fortænkt og fordomsfuldt begreb fra heksejagternes og inkvisitionens tid.
- – -
Kimpo said,
Wrote on January 28, 2009 @ 14:34
En mand, der kan skrive “Religionskritik er kompartmentaliseret” kan ikke være så dum at han ikke ved at han dummede sig i den der Ulla-tråd. Din begavelse her viser at du er en løgnagtig skiderik i debatterne med din evindelige flugt ud i absurditeten, når du er fanget i en fejl. Du har en ussel moral, William.
bohemianrhapsody said,
Wrote on January 28, 2009 @ 15:07
@ alle: Debatten i ‘Ulla-tråden’ starter ca. her, og du og dine argumenter er allerede sat grundigt på plads i den oprindelige tråd. Jeg opfordrer enhver til at læse den debat, og gøre sig deres helt egne overvejelser om hvorvidt jeg er en ‘løgnagtig skiderik med en ussel moral’.
@ Kimpo: Du er Islam-bagateliserende igen. Vi har en imam som går ind for stening, som ønsker at begrænse vores ytringsfrihed og som spiller ’såret’-kortet for at få det som han vil have det, og hvad gør du? Du ser kun kritikken af imamen som en anledning til at svine imamens kritiker til på baggrund af en i denne sammenhæng irrelevant debat. Få dine prioriteter på plads.
Kimpo said,
Wrote on January 28, 2009 @ 15:38
Du er totalt lam, William, og din helt eksorbitante forfængelighed står i vejen for at seriøse mennesker gider lege med dig. Hvad Fanden bilder du dig egentlig ind at have så lidt respekt for en meddebattør som mig? Når du har trådt i spinaten, skal du ikke forsøge at smyge dig udenom.
Din fordel er at du har langt mere debatenergi end jeg, men du burde respektere alle de år jeg kritiserede problemerne med islam, mens du stadig sov i din vugge. Den slags trætter selvfølgelig.
Det som sker nu, er at du lige vil gøre det en tak bedre, og i skyndingen glemmer at sige tak til os på hvis skuldre du står.
Du pisser i stedet på os konservative. Du lægger afstand og tegner et billedet af at din islamkritik er mere ægte, retfærdig og human. Ja, at den er mere legitim.
Du ifører dig panser og plade ved denne distancering til dem der har taget det tunge læs med at blive dæmoniseret, og du blærer dig derpå med at du lægger navn til.
Det er ufatteligt lumpent, uhæderligt og såmænd usolidarisk, hvilket BURDE betyde noget for en som hævder at tilhøre venstrefløjen.
Du er en tarvelig lort, William.
Mht. dine gensvar, så kommer der modsvar fra mig i mit tempo. Med stor fortrydelse fra min side, for der burde ikke spildes mere tid på den sag.
Og lige en gang til: Jeg håber du har en bedre grund til at gøre så meget ud af krigen mod os konservative og din uhæderlige hægen om din selvforståelse som ufejlbarlig (eller i det mindste højt hævet over os andre). Det kommer nemlig til at koste os alle, at du ikke giver folk hvad der er deres.
bohemianrhapsody said,
Wrote on January 28, 2009 @ 15:49
Kimpo: Når du har trådt i spinaten, skal du ikke forsøge at smyge dig udenom.
WJ: Kimpo, jeg linker direkte til det du mener er mit fodafrtryk i et spinat-bed, hvad kan være fjernere fra at smyge sig udenom?
Jeg er glad for at dit syn på min Islam-kritik også kommer til orde. Jeg foreslår at interesserede læsere også tager et kig på nogle af mine generelle betragtninger om Islam-kritik og fløj-krig, se her.
Kimpo said,
Wrote on January 28, 2009 @ 15:59
Din arrogante retorik er yderst malplaceret. Og trættende. Det bliver min slutreplik for idag.
Sebastian said,
Wrote on January 28, 2009 @ 21:27
”Det bliver min slutreplik for idag.”
Tak!
Det er sgu en uskik at lufte beskidt sengetøj i offentligheden.
Kan det personlige mellemværende evt. fortsættes pr mail?
US said,
Wrote on January 28, 2009 @ 21:59
Fint indlæg.
Et lille semi-relevant sidespring fra min side:
Gad vide om AWP ville kunne hjælpe mig til at finde den paragraf i straffeloven, der forbyder mobning? Jeg har selv kigget lidt efter den, men har ikke været i stand til at finde den.
Jeg overvejede forskellige årsager til fraværet af en sådan paragraf, men så slog det mig, at der nok var en meget simpel forklaring: Mobning er slet ikke ulovligt i Danmark.
Mao.: Selv hvis AWP’s grundpræmis om, at de to aktiviteter, religionskritik og mobning, er ækvivalente, var korrekt, ville denne ækvivalens faktisk kun i meget begrænset omfang være relevant for vurderingen af, om religionskritik bør forbydes. Man kunne godt være fræk og gå et skridt videre; om noget er den ækvivalens, AWP forsøger at opstille, et argument for det modsatte af det, AWP har bildt sig selv ind. Der er jo nok en grund til, at mobning ikke er forbudt.
AO said,
Wrote on January 28, 2009 @ 23:31
Skønt indlæg – skarpt og vittigt – lige på kornet
Tænk at det er den samme William der er så belastende på andres blogs – og som er så knaldgod på sin egen.
Jeg tror at jeg springer dig over i debatterne og bliver fast læser på din blog i stedet
AO