Bohemian Rhapsody

De seneste dage har der været intens diskussion rundt omkring i Blog-land om hvorvidt den nu ulykkeligt famøse politi-betjent sagde Perle eller Perker til en borger i forbindelse med en pro-Palænstinensisk demonstration i sidste uge.

Jeg var selv fuldstændig overbevist om at betjenten sagde Perker og ikke Perle. Min overbevisning kan måske forklares psyko-analytisk, men jeg bildte mig selv ind at den skyldes to ting:

1. Der er ingen grund til at sige ‘Perle’ til en borger. Politiets forklaring virkede for søgt. Der er derimod en grund til at sige ‘Perker’ – en fuckin’ åndsvag grund, men nevertheless… en grund.
2. Det lød som at der blev sagt ‘Perker’ og ikke ‘Perle’

Men så trådte Søren Svendsen ind på scenen. Med to simple posteringer på hans blog skamskød han overnævnte årsager til min overbevisning, og efterlod mig med det stik modsatte synspunkt af det jeg havde før jeg besøgte hans blog. Det skal han have tak for.

Hvordan skyder Søren Svenden hul i ‘Der er ingen grund til at sige Perle til en borger’-argumentet?

Han får hjælp fra en af hans læsere, men han graver følgende sag frem fra Rigsadvokatens Beretning 2001:

“Eksempel 3
Politiassistent kaldte bilist “Perletand”
(SA3-2001-44-291)

To uniformerede politiassistenter observerede en bil med opbrudt tændingslås, der holdt med motoren tændt og ulåste døre. En af politiassistenterne satte sig ind i bilen. Bilens ejer kom herefter til stede og spurgte ophidset, hvad politiassistenten lavede i hans bil. Politiassistenterne sigtede bilens ejer for overtrædelse af færdselsloven ved at have undladt at sikre bilen, så den ikke kunne benyttes af andre. Der fandt herefter en ordveksling sted.

Bilens ejer klagede over, at en af politiassistenterne på spørgsmål om, hvad han lavede i bilen, flere gange udtalte “Prøv lige at høre her Perletand, nu skal du ikke stå og spille dum.”

Statsadvokaten lagde til grund, at den ene politiassistent under ordvekslingen havde kaldt klageren for “Perletand”, og at den anden havde udtalt “Du skal ikke spille dum.” Statsadvokaten fandt disse udtalelser kritisable. Statsadvokaten lagde herved vægt på, at politiassistenterne for at undgå eventuel yderligere konfrontation med klageren, der var ophidset, aggressiv og frembrusende, havde særlig anledning til at anvende korrekt sprogbrug.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen”

Godt så… Søren Svendsens indlæg har skudt hul i min formodning om at Politiets påstand om regelmæssig brug af ordet Perle var en desperat bort-forklaring. Men bare fordi politiet før har sagt ‘perle’, så kan de jo sagtens have sagt ‘perker’ denne her gang.

Hvordan skyder Søren Svendsen hul i ‘det lyder som om at der bliver sagt perker’-argumentet?

Jeg synes vitterligt at det lød som om at der blev sagt Perker. Bemærk datids-formen… Sådan lød det for mig.

Men Søren Svendsen legede lidt med lyden, rensede den for støj, trak lyden i laaaaaaaaaaangdrag og lagde den ud på hans blog og på YouTube. Og på trods af at jeg forventede at høre ordet ‘perker’, så måtte jeg blankt erkende at der bliver sagt ‘perle’.

KONKLUSION:

Jeg tager tit fejl. Jeg skifter tit mening. Men jeg kan ikke huske, hvornår – om nogen sinde – at et blog-indlæg på få sekunder har fået mig til så effektivt at skifte overbevisning i en sag. Jeg var under indtryk af at jeg havde en meget fast overbevisning om at der blev sagt ‘perker’. Den gode nyhed er at min faste overbevisning ikke var så fast endda. Den endnu bedre nyhed er at ingen borger er blevet kaldt ‘perker’ af politiet… – i denne omgang.